Klage over mangelfuld undersøgelse af brud i ryggen (ustabilt brud) og klage over manglende information

Klage over mangelfuld undersøgelse af brud i ryggen (ustabilt brud) og klage over manglende information

Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlæge A for dennes behandling af patienten den 2. juli 2003 på ortopædkirurgisk afdeling. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Reservelæge B og 1. reservelæge C for deres behandling af patienten den 29. juni 2003, eller overlæge D’s behandling den 30. juni 2003.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det efter nævnets opfattelse var overlæge A, der som den udskrivende læge burde have informeret patienten om, at røntgenundersøgelsen foretaget den 29. juni 2003 viste let kalksvind samt sammentrykning af første lændehvirvel.

Der blev afgivet dissens i sagen.

Resumé

En 65 årig kvinde blev den 29. juni 2003 indlagt på ortopædkirurgisk afdeling efter at være faldet. På indlæggelsesdagen blev der taget røntgenbilleder af begge hofter og bækken, som ikke viste tegn på brud. Røntgenundersøgelse af lænderyghvirvlerne viste et let sammentrykningsbrud på den første lænderyghvirvel.

Den 30. juni 2003 bestilte overlæge D medicinsk tilsyn, da patienten var besværet af vejrtrækningsproblemer. Den 2. juli 2003 fandt overlæge A, at patienten skulle forsøges mobiliseret, således at hun kunne udskrives samme dag eller den følgende eller overflyttes til et andet sygehus. Hun blev efter eget ønske udskrevet til datteren.

Den 10. juli 2003 havde patienten telefonisk kontakt med egen læge, som arrangerede hjemmesygeplejerske på grund af liggesår. Den 14. juli 2003 var patienten til konsultation hos egen læge, der henviste til skadestuen på grund af lænderygsmerter strålende ud over højre hofteregion og dårlig gangfunktion samt natlige urininkontinens og tryksår på balderne.

Den 14. juli 2003 blev patienten indlagt på ortopædkirurgisk afdeling hvor man på ny den 15. juli 2003 ved CT-scanning påviste sammentrykningsfraktur i første lænderyghvirvel, men nu også føleforstyrrelser i venstre ben og liggesår på ryg og balder. Sammentrykningsbruddet af første lænderyghvirvel var ustabilt, og der var et knoglebrudstykke, som trykkede ind mod rygmarvskanalen. Den 16. juli 2003 var føleforstyrrelserne i venstre ben forsvundet efter immobiliseringen, og der blev ordineret 3-punkts-korset og mobilisering. Patienten blev udskrevet den 23. juli 2003, og ved ambulant kontrol den 8. september 2003 var bruddet helet, og den 6. oktober 2003 blev behandlingen afsluttet.

Der blev klaget over at lægerne på ortopædkirurgisk afdeling i perioden fra den 29. juni til den 2. juli 2003 overså, at patienten havde brækket ryggen til trods for, at hun havde stærke smerter, og at hun ikke fik foretaget en scanning af ryggen i perioden fra den 29. juni til den 2. juli 2003, samt at hun blev udskrevet allerede den 2. juli 2003 med piller til 4 dage, 2 krykker og 2 decubitus. Der blev endvidere klaget over at patienten ikke blev informeret om, at røntgenundersøgelsen den 29. juni 2003 viste sammentrykning af første lændehvirvel, samt at hun havde kalkmangel.