Legislator Case Law & Legislation
W20051016225 DK

Klage over operation med indsættelse af brystimplantater (efter fjernelse af gamle proteser) og over manglende information

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10162 Valid

Klage over operation med indsættelse af brystimplantater (efter fjernelse af gamle proteser) og over manglende information

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af speciallægen.

Nævnet lagde vægt på, at da patienten var opereret på begge bryster ved tidligere lejlighed (proteseimplantation og senere brystformindskelse), var der allerede en "markering" på huden, efter hvilken speciallægen kunne orientere sig. Det forhold, at operationsresultatet ikke blev tilfredsstillende for patienten, skyldtes formentlig, at hendes tilfælde var kompliceret som følge af de for behandlingen af de tidligere proteser nødvendige operationer i flere stadier.

Nævnet fandt ikke at speciallægen havde overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information forud for operationerne.

Nævnet lagde vægt på, at der i journalmaterialet var en underskreven erklæring benævnt ”Informeret samtykke” hvoraf fremgik, at der var informeret om risici og komplikationer, og om at der ikke var givet nogen garanti hverken med henblik på operationsprocedure eller resultat. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om der var blevet informeret om, at resultatet måtte være begrænset af de tilgrundliggende forhold, heriblandt at der tidligere var opereret i området, samt at protesestørrelsen kunne variere i forhold til den præoperative plan, idet der ikke er usædvanligt, at kirurgen under operation vælger en protesestørrelse efter et skøn, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt den præoperativt anslåede protesestørrelse er den bedst egnede.

Endelig adm. afgørelse 2005 10162 Valid

Resumé

En 59-årig kvinde fik i januar 2001 hos en speciallæge i plastikkirurgi fjernet begge sine gamle brystimplantater, og man aftalte implantation af nye proteser 1½ måned senere. Patienten valgte størrelsen på implantaterne. I april 2001 ilagde speciallægen to brystproteser. 5 dage senere henvendte patienten sig til speciallægen, idet hun mente, at højre protese sad højere end venstre. Man enedes om at sænke højre protese nogle cm, og i oktober 2001 blev protesen skubbet 3 cm ned.

I marts 2002 konstaterede speciallægen, at højre bryst var en anelse mindre end venstre, på trods af protesens større rumfang.

Der blev klaget over, at speciallægen ikke var tilstrækkelig omhyggelig ved operationerne, idet der ikke blev taget mål eller tegnet på huden i oprejst stilling, hvor proteserne skulle sidde, og den højre protese sad ca. 4 cm højere end den venstre. Der blev desuden klaget over manglende information om risiko for et utilfredsstillende resultat på grund af tidligere operationer, og om at der kunne blive indsat en anden protesestørrelse end aftalt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →