Klage over manglende kontrol
Statutory Text (2 Articles)
Klage over manglende kontrol
Nævnet fandt ikke grundlag for kritik, idet der regelmæssigt blev foretaget blodprøvekontrol, og at denne kontrol er led i overvågning af lever-, nyre- og knoglemarvsfunktionen.
Nævnet oplyste videre, at 1-2 % af patienter i behandling med Methotrexat kan udvikle en akut indsættende ikke-bakteriel lungeinflammation (allergisk alveolitis). I forbindelse med denne tilstand kan der ses eosinofili i blodet, men dette er ikke et obligat fund. Blodprøveundersøgelse vil derfor ikke med større sikkerhed kunne identificere patienter med særlig risiko for udvikling af denne tilstand.
Resumé
En 75-årig kvinde havde slidgigt, og var igennem mange år blevet behandlet med binyrebarkhormon. Da hun fik det værre, var træt, stiv og forkvalmet, blev hun sat i behandling med Methotrexat. Der blev løbende foretaget blodprøvekontrol enten på hospitalet eller ved egen læge. Efter et lille år med denne behandling blev patienten indlagt med åndedrætsbesvær, og hun udviklede en ikke-bakteriel lungeinflammation.
Der blev klaget over, at der ikke blev iværksat tilstrækkelig kontrol af patienten ved brug af Methotrexat.