Legislator Case Law & Legislation
W20051015825 DK

Indberetning af læge, der havde udarbejdet opdigtet journalnotat vedrørende medicinering

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10158 Valid

Indberetning af læge, der havde udarbejdet opdigtet journalnotat vedrørende medicinering

Patientklagenævnet fandt grundlag for kritik af lægen for hans journalføring af behandlingen af patienten og fandt, at det skulle indskærpes lægen at udvise større omhu i sit fremtidige virke. Nævnet lagde vægt på, at journaloptegnelser først og fremmest har betydning for patientsikkerheden, både behandlingsmæssigt og diagnostisk, men at de herudover tillige har betydning for tilsyn og kontrol af lægens faglige virke. Det var nævnets vurdering, at de fabrikerede journalnotater kunne have fået alvorlige konsekvenser for patienten, idet de eventuelt kunne have givet anledning til fejlagtig behandling, såfremt de var blevet udleveret, og de kunne ligeledes have fået betydning i for eksempel en senere opstået forsikringssag. Det var nævnets opfattelse, at en praktiserende læges pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed omfatter en pligt til at føre ordnede optegnelser i overensstemmelse med reglerne herom.

Endelig adm. afgørelse 2005 10158 Valid

Resumé

En 33-årig mand havde ifølge sin praktiserende læges journal indvilliget i at deltage i et projekt med afprøvning af medicin mod generende mavesmerter, refluksmedicin. Senere viste det sig, at patienten ikke havde indvilliget i at deltage i dette projekt, ligesom den pågældende ikke havde fået udleveret det anførte medicin. Det blev således konstateret, at forsøget var fabrikeret.

Sundhedsstyrelsen har indberettet lægens behandling til Patientklagenævnet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →