Klage over tvangsbehandling med et andet præparat end det, der var motiveret for
Statutory Text (2 Articles)
Klage over tvangsbehandling med et andet præparat end det, der var motiveret for
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrede afgørelsen fra Det Psykiatriske Patientklagenævn vedrørende tvangsmedicineringen af patienten.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet vurdering, at patienten var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet lagde herved vægt på, at patienten befandt sig i en psykotisk tilstand, præget af især vrangforestillinger af forfølgelseskarakter.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt dog, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.
Af journalen den 10. maj 2004 fremgik det således, at patienten blev tilbudt tablet Cisordinol.
Af tvangsprotokollen den 17. maj 2004 fremgår det, at der blev truffet beslutning om tvangsbehandling med tablet/smeltetablet/mixtur Risperdal 2 mg dagligt stigende til max 8 mg afhængig af tilsigtet eventuelt utilsigtet effekt alternativt injektion med Zyprexa 10 mg. Max 20 mg dagligt.
Der blev således truffet beslutning om tvangsbehandling med et andet præparat, nemlig Zyprexa, hvorimod patienten blot en dag, nemlig den 10. maj 2004 blev motiveret for behandling med Cisordinol.
Det er Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse, at motivationstiden i forbindelse med tvangsbehandling regnes fra det tidspunkt, hvor patienten er blevet gjort bekendt med, at lægerne anbefaler et konkret behandlingstilbud, og at motivationen for en konkret behandling endvidere skal foretages løbende.
Ved et konkret behandlingstilbud kan patienten således forholde sig til eksempelvis, hvilket præparat og hvilken dosis, som vil finde anvendelse ved en eventuel beslutning om tvangsbehandling.
I det patienten ikke var blevet motiveret for et konkret behandlingstilbud fandt Sundhedsvæsenets Patientklagenævnet, at beslutningen om tvangsbehandlingen ikke opfyldt kravet om mindst indgribende foranstaltninger.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævnet ændrede på denne baggrund den afgørelse, der var blevet truffetaf det Psykiatriske Patientklagenævnet.
Resumé
En 33-årig mand blev den 28. april 2004 frivilligt indlagt på psykiatrisk afdeling. Han havde igennem det seneste halvandet år følt, at han blev gasset med psykofarmaka i sin lejlighed, ligesom han mente, at der var psykofarmaka i madvarer og cigaretter. Han havde endvidere indtryk af at være med i et forsøg, hvorfor han ind imellem følte sig presset til at true folk.
Han var på indlæggelsesdagen uden sygdomserkendelse og -indsigt og fremtrådte forpint af sin tilstand, men han ønskede dog ikke at modtage psykofarmaka.
Det fremgår af journalen den 7. maj 2004, at patienten blev tvangstilbageholdt som følge af sin psykotiske tilstand. Han troede således, at der var psykofarmaka i luften, og man fandt endvidere, at han var forpint af den paranoide tankegang.
Den 10. maj 2004 fremgår det af journalen, at man ville forsøge at motivere patienten til medicinsk behandling (behandlingsalliance), og at han senere skulle tilbydes tablet Cisordinol, hvilket patienten modsatte sig.
Af journalen den 17. maj 2004 fremgår, at overlægen traf beslutning om tvangsbehandling med tablet/smeltetablet eller mixtur Risperdal 2 mg dagligt alternativt injektion med Zyprexa.
Patienten klagede over beslutningen om tvangsbehandling til Det Psykiatriske Patientklagenævn, og klagen blev tillagt opsættende virkning.
Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn godkendte ved afgørelse af 19. maj 2004 beslutningen om tvangsmedicinering. Det blev som begrundelse anført, at nævnet lagde vægt på, at patienten var tydeligt forpint på grund af hans psykotiske forestillinger om konstant at blive udsat for psykofarmaka og overvågning. Endvidere lagde nævnet vægt på, at patienten løbende under indlæggelsen var blevet forsøgt motiveret for frivillig antipsykotisk behandling før beslutningen om tvangsmedicinering blev truffet.