Legislator Case Law & Legislation
W20051015625 DK

Klage over at patienten ikke fik foretaget den korrekte operation

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10156 Valid

Klage over at patienten ikke fik foretaget den korrekte operation

Nævnet fandt, at 1. reservelæge A handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin information til patienten, idet hun informerede om, at nye prøvesvar skulle foreligge, før der blev taget stilling til typen af operation, og at en fjernelse af livmoderen ikke var tilstrækkelig ved ondartede celleforandringer, der spredte sig.

Det fremgik af 1. reservelæge As udtalelse til sagen, at hun udtrykkelig gjorde opmærksom på, at man kunne vælge at fjerne livmoderen, men at det var vigtigt, at man forinden vidste, om der var tale om ondartede celleforandringer, samt at en fjernelse af livmoderen ikke var tilstrækkelig, såfremt der var tale om ondartet celleforandringer, der spredte sig.

Nævnet fandt endvidere, at overlæge B handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin information til patienten, idet hun informerede om fordelen ved kegleoperation.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det fremgik af journalen, at overlæge B havde orienteret om, at der var tale om et mere avanceret forstadie til livmoderkræft, og at patienten havde besluttet sig for, at hun ville have fjernet livmoderen. Overlæge B havde informeret om, at de kunne lave et langt mindre indgreb i form af en ny kegleoperation, men at patienten var fuldt indstillet på, at hun ønskede livmoderen fjernet.

Nævnet kunne oplyse, at det fremgår af lov om patienters retsstilling § 6, stk. 1, at en læge ikke må indlede en behandling af legemlig sygdom uden patientens samtykke.

Endelig adm. afgørelse 2005 10156 Valid

Resumé

En 39-årig kvinde havde gennem flere år haft celleforandringer svarende til livmodermunden, og 8 år tidligere havde hun fået foretaget operativ fjernelse af selve livmodermunden samt tilhørende del af livmoderkanalen (såkaldt konisation). Imidlertid viste kontrollerne vedvarende celleforandringer. Patienten blev derfor henvist til en gynækologisk/obstetrisk afdeling, hvor hun blev tilset af 1. reservelæge A, til hvem hun oplyste, at hun ønskede at få livmoderen fjernet, da hun fandt kontrolundersøgelsen belastende. 1. reservelæge A tog nye prøver fra livmodermunden, og det blev aftalt, at patienten skulle komme i ambulatoriet, når svarene forelå med henblik på drøftelse af den videre behandling.

Da svarene forelå, blev patienten tilset af overlæge B, der oplyste, at prøverne viste, at der var svære celleforandringer Patienten fastholdte, at hun ønskede livmoderen fjernet. Efter fjernelse af livmoderen viste det sig imidlertid, at der var tale om kræftceller, der spredte sig, hvorfor patienten måtte henvises med henblik på en mere omfattende reoperation.

Der blev klaget over, at patienten ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med bortoperation af livmoderen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →