Klage over operation for diskusprolaps foretaget i den forkerte side
Statutory Text (2 Articles)
Klage over operation for diskusprolaps foretaget i den forkerte side
Nævnet fandt grundlag for at kritisere kursusreservelægens operation af patienten. Nævnet lagde herved vægt på, at prolapsen var højresidig, men at kursusreservelægen ved operationen foretog frilægning i venstre side. Nævnet oplyste i den forbindelse, at der ved operation for lændediskusprolaps ikke er mulighed for at forveksle siderne på grund af anatomiske variationer eller andre forhold.
Resumé
En 25-årig kvinde blev den 1. oktober 2002 indlagt på reumatologisk afdeling til behandling af lumbal diskusprolaps, der var blevet påvist ved scanning i juni 2002. Hun havde haft gradvist tiltagende lændesmerter med udstråling til højre ben.
Den 11. oktober 2002 blev patienten henvist til neurokirurgisk afdeling til vurdering. Ved en undersøgelse samme dag blev det vurderet, at hun havde en højresidig prolaps og tegn på tryk på nervebundtet i lænden (cauda equina). Der blev fundet indikation for akut operation, som blev foretaget samme dag af en kursusreservelæge. Operationen resulterede imidlertid ikke i en bedring af patientens tilstand.
Der blev klaget over, at patienten ikke blev korrekt opereret for diskusprolaps.