Legislator Case Law & Legislation
W20051012825 DK

Klage over, at der opstod tandskade i forbindelse med operation til fjernelse af en polyp i struben

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10128 Valid

Klage over, at der opstod tandskade i forbindelse med operation til fjernelse af en polyp i struben

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere speciallægen for hans behandling af patienten.

Nævnet lagde herved vægt på, at det var relevant, at speciallægen informerede om risikoen for tandskader og i den forbindelse spurgte patienten, om hun havde problemer med tænderne. Patienten oplyste, at hendes tænder var i god stand.

Endelig adm. afgørelse 2005 10128 Valid

Resumé

En 37-årig kvinde konsulterede en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme, fordi hun havde en fornemmelse af ikke at kunne få tilstrækkelig luft. Speciallægen konstaterede, at patienten havde en polyp i struben, og han fandt, at der var indikation for at foretage en undersøgelse og fjernelse af polyppen ved et operativt indgreb (laryngoskopi)

Ved en forundersøgelse informerede speciallægen patienten om, at det planlagte indgreb indebar en risiko for tandskader. Ved denne lejlighed oplyste patienten, at hendes tænder var i god stand.

Under operationen opstod der skader på patientens tænder i overmunden. Speciallægen tilkaldte straks en tandlæge, der konstaterede, at 3 tænder var løsnet i lettere grad, og at 3 andre var så udtalt beskadigede, at de muligvis ville falde ud.

Efter operationen blev der ved en røntgenundersøgelse af patienten fundet rodafkortning (rodresorption) på hele overkæbefronten.

Der blev klaget over at speciallægen ikke foretog en korrekt behandling af patienten, idet der opstod tandskader i forbindelse med operationen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →