Der blev klaget over tidligt planlagt kejsersnit (umodne lunger hos nyfødt)
Statutory Text (2 Articles)
Der blev klaget over tidligt planlagt kejsersnit (umodne lunger hos nyfødt)
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de læger, der havde planlagt og udført kejsersnittet. Nævnet lagde vægt på, at et barn betragtes som værende modent ved 37 graviditetsuger, og at kejsersnittet kun blev foretaget fire dage før dette tidspunkt. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involverede i behandlingen af den nyfødte pige. Nævnet lagde herved vægt på, at man først begyndte at nedtrappe den respirationsunderstøttende behandling, da hendes tilstand var stabil.
Resumé
En 32-årig andengangsfødende kvinde fik i graviditetsuge 36+3 foretaget planlagt kejsersnit. Ved kejsersnittet fødte kvinden en datter, der vejede 3162 g. Den nyfødte piger måtte have ilt efter fødslen og blev indlagt til behandling for umodne lunger.
Der blev klaget over, at kejsersnittet blev planlagt og udført for tidligt, og at den nyfødte pige ikke modtog en korrekt behandling, herunder at hun blev taget ud af respirationsunderstøttende behandling.