Klage over manglende indkaldelse til fornyet cystoskopi
Statutory Text (2 Articles)
Klage over manglende indkaldelse til fornyet cystoskopi
Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af de involverede læger, idet nævnet lagde vægt på, at patienten i brev blev meddelt, at han i den følgende måned skulle have gennemført undersøgelsen, som han ville blive indkaldt til i separat brev. Nævnet lagde til grund, at der i forbindelse med beslutningen om kontrolundersøgelse var blevet skrevet en indlæggelsesseddel, som derefter var bortkommet. Det var ikke muligt at klarlægge, hvordan indlæggelsessedlen var blevet forlagt.
Resumé
En 70-årig mand blev undersøgt på grund af en svulst i blæren, og svaret viste, at der var tale om kræft. På grund af det konstaterede blev det besluttet, at patienten skulle indkaldes til kontrol efter en 2 måneders periode. Denne indkaldelse blev imidlertid ikke sendt fra hospitalet, hvorfor patienten først i forbindelse med anden undersøgelse fik foretaget cystoskopien.
Der blev klaget over, at der ikke blev foretaget cystoskopi.