Klage over utilstrækkelig undersøgelse og behandling af kvinde med hjerneblødning

Klage over utilstrækkelig undersøgelse og behandling af kvinde med hjerneblødning

Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlægen, idet hun udskrev patienten uden at have foretaget tilstrækkelige undersøgelser for at udelukke, at der forelå en rumopfyldende proces.

Nævnet lagde vægt på, at patienten var indlagt på grund af mistanke om hjerneblødning. Det fremgik af henvisningen, at patienten samme dag havde ændret adfærd, herunder blandt andet havde lidt af glemsomhed og svigtende evne til at orientere sig. Ved indlæggelsen var hun bevidsthedssvækket, men svarede på tiltale. Der var ingen lammelser, ligesom der var normalt blodtryk, puls og temperatur. En neurologisk undersøgelse viste normale forhold. Lægerne fandt, at der dagen efter skulle tages en hjernescanning, hvis prøverne ikke afslørede årsagen til den pludselige forvirringstilstand. Der blev foretaget en vurdering af bevisthedsniveauet i henhold til Glasgow score.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at patienten dagen efter blev undersøgt af overlægen, som konstaterede, at patienten ikke var helt orienteret i tid. Overlægen fandt intakt bevægelighed i arme og ben og normal følsomhed. Hun vurderede, at forvirringstilstanden formentlig kunne tilskrives en begyndende præsenil demensudvikling og at der derfor ikke var akut behov for en CT-scanning af hjernen,

Nævnet har endelig lagt vægt på, at såvel den praktiserende læges beskrivelse på henvisningen som familiens oplysninger burde have medført nærmere udredning.

Det var derfor nævnets opfattelse, at overlægen selv om hun ikke fandt grundlag for en akut scanning af hjernen, i det mindste inden udskrivelsen burde have sikret sig, at en scanning kunne finde sted inden for en rimelig tid.

Der blev afgivet dissens i sagen.

Resumé

En 75-årig kvinde blev indlagt på medicinsk afdeling på grund af mistanke om hjerneblødning. Dagen efter blev hun undersøgt af en overlæge, som vurderede, at det formentlig drejede sig om en demenstilstand.

16. dage senere blev patienten indlagt på psykiatrisk afdeling på grund af en urolig og forvirret tilstand. En CT-scanning viste forandringer i hjernen eventuelt forenelige med en hjernesvulst med blødning i midten.

Ved en operation 3 uger senere viste en undersøgelse af bortopereret væv, at det udelukkende drejede sig om en blødning i hjernen.

Der blev klaget over, at overlægen på medicinsk afdeling foretog en utilstrækkelig undersøgelse og behandling.