Klage over manglende undersøgelser og behandling i forbindelse med stærke mavesmerter
Statutory Text (2 Articles)
Klage over manglende undersøgelser og behandling i forbindelse med stærke mavesmerter
Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af reservelægen, idet patientens mave ved undersøgelse var blød med ømhed i maveregionen lige under brystbenet, men ellers ikke øm. Patienten havde ikke haft blod i afføring eller opkast. Videre havde patienten effekt af syreneutraliserende medicin.
Nævnet oplyste hertil, at mavesårssygdommen giver smerter højt i bugen mellem ribbensbuerne (epigastriet), og at der meget ofte samtidig ses mørk afføring (melæna/blodtilblanding) som følge af blod i tarmkanalen, der kommer ud med afføringen. Ofte kan patienterne tillige have opkastning med blodtilblanding, som får et ”kaffegrumslignende” udseende, fordi blodet har været i kontakt med mad/mavesyre gennem nogen timer.
Videre oplyste nævnet, at der ved akut hul (perforation) på mavesækken eller tolvfingertarmen som følge af mavesårssygdom kan optræde akutte symptomer i bugen, således at bugvæggen er meget fast eller hård (defénse), ligesom der kan komme en lammelse af tarmperistaltikken, når mavens indhold kommer ud i bughulen, hvorved der ikke kan høres tarmlyde. Patienten kan endeligt få lavt blodtryk og høj puls (chok).
Resumé
En 58-årig mand blev bragt til undersøgelse på skadestuen, da han havde mavesmerter. Der var mistanke om mavesår, og det blev tilrådet, at praktiserende læge henviste patienten til en kikkertundersøgelse af mavesækken. Den efterfølgende aften blev patienten undersøgt af en vagtlæge i hjemmet, da han stadig havde mavesmerter. Lægen ordinerede stærkt smertestillende medicin og henviste ham til praktiserende læge. Den praktiserende læge henviste ham dagen efter til en kikkertundersøgelse af mavesækken. Den efterfølgende morgen blev patienten fundet død i sengen.
Der blev blandt andet klaget over den behandling patienten modtog af reservelægen på skadestuen.