Godkendelse af hovedejendom.

Godkendelse af hovedejendom.

Direktoratet for FødevareErhvervs skrivelse af 10. november 2005, j.nr. 3101-035-05-2479.

»- - -

I brev af 26. maj 2005 har De for C klaget over, at Jordbrugskommissionen for Storstrøms Amt den 2. maj 2005 har meddelt afslag på en ansøgning om, at hans landbrugsejendom matr.nr. 9a - - - på 55,7 ha godkendes som hans hovedejendom i forbindelse med ejendommens supplering med 21,8 ha.

Direktoratets afgørelse

Direktoratet for FødevareErhverv ophæver hermed Jordbrugskommissionen for Storstrøms Amts afgørelser af 25. februar 2005 og 2. maj 2005, idet det er en retlig fejl, at jordbrugskommissionen har begrundet afslaget med, at produktionen på C's rene planteavlsbedrift reelt må anses at udgå fra ejendommen - - -, hvor han har bopæl.

Ifølge § 23, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme er det ved afgørelsen af, hvilken ejendom der er hovedejendom, ikke afgørende, hvor produktionen udgår fra, men hvor den væsentligste produktion foregår. I det foreliggende tilfælde foregår den væsentligste planteproduktion, herunder sukkerroeproduktion, på markerne på landbrugsejendommen matr.nr. 9a - - -.

Samtidig godkender direktoratet C's landbrugsejendom matr.nr. 9a - - - som hovedejendom i forbindelse med ejendommens supplering inden for arealgrænsen på 125 ha, som oprindelig ansøgt den 21. december 2004.

Direktoratets afgørelse kan efter § 16, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv. ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Redegørelse for sagen

I brev af 21. december 2004 har landinspektør L for C søgt Jordbrugskommissionen for Storstrøms Amt om tilladelse til, at hans landbrugsejendom matr.nr. 9a - - - på 55,7 ha godkendes som hans hovedejendom i forbindelse med ejendommens supplering med 21,8 ha.

Det er oplyst, at C tillige ejer landbrugsejendommen matr.nr. 16a m.fl. - - - på 30,8 ha, som han bebor og alene driver med planteavl, og en landbrugsejendom uden beboelse på 23,2 ha. På disse to ejendomme er der ret til levering af i alt 97 tons polsukker.

Det er desuden oplyst, at der på ejendommen - - - [matr.nr. 9a] er ret til levering af 211 tons polsukker, og at C har til hensigt at flytte dertil, når den tidligere ejer på ca. 73 år måtte flytte. Den tidligere ejer har i forbindelse med salget af ejendommen betinget sig en livsvarig bopælsret.

Jordbrugskommissionen har den 25. februar 2005 meddelt afslag på det ansøgte, jf. landbrugslovens § 33, stk. 1.

Det er kommissionens skøn, at C's hovedejendom udgøres af hans bopælsejendom på 30,8 ha, idet produktionen alt overvejende forekommer at udgå herfra, og idet der på denne ejendom er foretaget væsentlige investeringer i driftsbygninger.

Jordbrugskommissionen har i afgørelsen bl.a. anført, at der ifølge BBR er registreret i alt 10 driftsbygningsenheder med et samlet erhvervsareal på 3.508 m² på C's bopælsejendom. Heraf er der en nyere lade fra 1997 på 1.478 m², hvori stort set hele C's omfattende maskinpark har til huse, og en åben halmlade fra 1991 på 889 m² indeholdende en større mængde halm.

Endvidere har jordbrugskommissionen anført, at der på ejendommen - - - [matr.nr. 16a], der ønskes godkendt som hovedejendom, ifølge BBR kun er registreret 4 driftsbygningsenheder, med et samlet erhvervsareal på 976 m². En stor del af disse driftsbygninger udgøres af staldbygninger, som ikke længere er i brug, og en kornlade som ligeledes ikke har været anvendt igennem længere tid. Med undtagelse af et par opmagasinerede maskiner i laden synes ejendommens driftsbygninger ikke at blive anvendt som led i den landbrugsmæssige drift af ejendommen. Driftsbygningerne er alle af ældre dato (den nyeste er fra 1979).

I brev af 12. marts 2005 er landinspektør L fremkommet med yderligere oplysninger om forholdene på de to ejendomme og har anmodet om, at ansøgningen bliver genovervejet.

Jordbrugskommissionen har genoptaget behandlingen af sagen og har den 2. maj 2005 meddelt, at den fastholder sin begrundelse for afslaget.

Ifølge kommissionens vurdering er de yderligere oplysninger ikke af en sådan karakter, at de kan danne grundlag for en ændret stillingtagen.

I brev af 26. maj 2005 har De for C klaget over afgørelsen.

De anfører bl.a., at C's tre landbrugsejendomme er rene planteavlsejendomme, og at produktionen i det væsentligste består af sukkerroer. Dertil kommer en række andre afgrøder. Da disse afgrøder sås og høstes på markerne, gør De gældende, at produktionen foregår på ejendommenes jorder og ikke i maskinhallerne.

Endvidere gør De gældende, at begrebet hovedejendom i forhold til C er den ejendom, der har det største landbrugsareal, den største sukkerkvote, og hvor der i øvrigt kan produceres mest såvel kvantitativt som økonomisk. De gør ligeledes gældende, at der ikke kan lægges afgørende vægt på, hvor landbrugsmaskinerne opbevares.

Jordbrugskommissionen har den 20. juni 2005 fremsendt klagen hertil, idet kommissionen fastholder afgørelsen.

Redegørelse for direktoratets afgørelse

Ifølge § 33, stk. 1, i lov om landbrugsejendomme (lov nr. 435 af 9. juni 2004) finder bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord ikke anvendelse ved køb af jord til supplering af en hovedejendom, der ved supplering ikke overstiger 125 ha, bortset fra fradragsarealer.

Reglerne om begrebet en hovedejendom og om administrationen af bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord er på baggrund af bestemmelserne i lovens § 33, stk. 5, uddybet i § 23, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, jf. tillige afsnit 8.3 i vejledning nr. 37 af 3. juni 2005 om reglerne i lov om landbrugsejendomme.

Ved en hovedejendom forstås således en landbrugsejendom, der er forsynet med en beboelsesbygning, og hvor ejeren har sin bopæl, eller hvor den væsentligste produktion foregår.

På en ren planteavlsejendom foregår produktionen på ejendommens jorder, medens produktionen på en husdyrejendom i vidt omfang foregår i ejendommens driftsbygninger.

Der er ifølge § 23, stk. 1, i nævnte bekendtgørelse tale om to sideordnede hensyn om bopæl og produktion, hvor der ikke stilles krav om driftsbygninger og placering af maskinpark mv., herunder hvilken ejendom produktionen udgår fra.

Det er derfor en retlig fejl, at jordbrugskommissionen har begrundet afslaget med, at produktionen på C's rene planteavlsbedrift reelt må anses at udgå fra ejendommen - - - [matr.nr. 16a]. I det foreliggende tilfælde foregår C's væsentligste planteproduktion, herunder sukkerroeproduktion, på markerne på den 55,7 ha store landbrugsejendom matr.nr. 9a - - -. Der kan således ikke lægges afgørende vægt på, hvor landbrugsmaskiner mv. opbevares.

Ifølge § 72, stk. 5, i landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr. 36 af 3. juni 2005) skal jordbrugskommissionen normalt imødekomme erhververens ønske om, hvilken ejendom der skal være hovedejendommen, medmindre særlige forhold taler imod det.

Jordbrugskommissionen har begrundet sit afslag med en række forhold, der bygger på en forkert fortolkning af reglerne, jf. ovenfor.

Direktoratet for FødevareErhverv har derfor - som nævnt - ophævet jordbrugskommissionens afgørelse af 2. maj 2005.

Samtidig godkender direktoratet C's landbrugsejendom matr.nr. 9a - - - som hovedejendom i forbindelse med ejendommens supplering inden for arealgrænsen på 125 ha, som oprindelig ansøgt den 21. december 2004.

Ejendommen kan således suppleres op til arealgrænsen på 125 ha, bortset fra fradragsarealer, uden at reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i lovens §§ 31 og 32 skal bringes i anvendelse.

Med venlig hilsen

- - -«

1 J.f Peter Mortensen : Landbrugsloven – Landbrugets retsforhold II (2005) s. 206 ff.

Resumé

En landmand, C, ansøgte jordbrugskommissionen om godkendelse af en landbrugsejendom på 55,7 ha som sin hovedejendom i forbindelse med ejendommens supplering med 21,8 ha. Jordbrugskommissionen meddelte afslag, da kommissionen fandt, at C's rene planteavlsproduktion reelt måtte anses for at udgå fra en anden ejendom, hvor C havde bopæl, og hvor stort set hele den omfattende maskinpark blev opbevaret. C påklagede afgørelsen til Direktoratet for FødevareErhverv, der fandt, at det var en retlig fejl, at jordbrugskommissionen havde begrundet afslaget med, at produktionen på den rene planteavlsbedrift reelt måtte anses for at udgå fra bopælsejendommen. Direktoratet ophævede derfor afgørelsen og godkendte samtidig, at C's landbrugsejendom som hovedejendom blev suppleret inden for 125 ha-grænsen med 21,8 ha som ansøgt. 1