Tilbagekaldelse af erhvervelsestilladelse pga. sagsbehandlingsfejl.

Tilbagekaldelse af erhvervelsestilladelse pga. sagsbehandlingsfejl.

Direktoratet for FødevareErhvervs skrivelse af 20. december 2005, j. nr. 3101-030-05-2789.

”---

I brev af 30. september 2005 har De for R klaget over, at Jordbrugskommissionen for Vestsjællands Amt den 7. september 2005 har tilbagekaldt en tilladelse til ham om at erhverve ca. 33 ha af landbrugsejendommen matr.nr. 22g m.fl. - - - på 38 ha, da tilladelsen er givet på et forkert grundlag.

Direktoratets afgørelse

Direktoratet fastholder jordbrugskommissionens afgørelse af 7. september 2005 om tilbagekaldelse af den meddelte tilladelse af 26. august 2005, jf. nedenfor.

Direktoratets afgørelse kan efter § 16, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv. ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Redegørelse for sagen

Den 26. august 2005 gav Jordbrugskommissionen for Vestsjællands Amt R tilladelse til at erhverve ca. 33 ha af landbrugsejendommen matr.nr. 22g m.fl. - - - på 38 ha. Tilladelsen blev givet på baggrund af, at der ved ansøgningsfristens udløb ikke var modtaget nogen ansøgning om fortrinsstilling til suppleringsjord.

S havde imidlertid den 24. august 2005 personligt afleveret ansøgning om fortrinsstilling til 29 ha i Informationen på Amtsgården i Sorø, hvor ansøgningen blev datostemplet som indkommet den 24. august 2005. Ansøgningen har efterfølgende været på »rundtur« i amtet, og først den 2. september 2005 modtager sekretariatet for jordbrugskommissionen ansøgningen.

Advokat H har i en fax af 6. september 2005 for S bl.a. anført, at Deres klient er i ond tro med hensyn til tilladelsen, og at han derudover ikke har foretaget sig nogen dispositioner som følge af tilladelsen.

På den baggrund har jordbrugskommissionen den 7. september 2005 trukket tilladelsen af 26. august 2005 tilbage, idet tilladelsen er givet på et faktuelt forkert grundlag.

I brev af 30. september 2005 har De for R klaget over tilbagekaldelsen.

De anfører følgende

- Deres klient mener ikke, at årsagen til tilbagekaldelsen er af så tungtvejende karakter, og at risikoen for fejltagelsen derfor må påhvile jordbrugskommissionen.

- Når Deres klient har den holdning til sagen, skyldes det, at han, forinden han erhvervede jorden, drøftede situationen med sælger, M, og denne tilkendegav, at han havde været i kontakt med S og tilbudt ham jorden til samme pris og på samme vilkår, men at han på dette tidspunkt ikke ønskede at erhverve nogen del af jorden.

- M spurgte ham direkte, om han kunne regne med, at han ikke ville søge om tillægsjord, og dertil tilkendegav S, at det kunne han regne med.

- Efter at S har søgt om tillægsjord, har M kontaktet S og foreholdt ham hans tilkendegivelse om, at han ikke ønskede jord, og efter en snak herom kunne S godt erindre den oprindelige samtale, jf. vedlagt erklæring fra M.

Jordbrugskommissionen har den 18. oktober 2005 fremsendt klagen hertil, idet tilbagekaldelsen fastholdes.

Advokat H har i brev af 24. oktober 2005 for S anført, at hans klient fastholder ansøgningen om fortrinsstilling, og at jordbrugskommissionens sagsbehandlingsfejl kan berigtiges, fordi den straks er rettet, uden der er sket nogen nye dispositioner i tillid hertil.

Redegørelse for direktoratets afgørelse

I den konkrete sag er det en klar sagsbehandlingsfejl, at den af S rettidigt indgivne begæring om fortrinsstilling ikke har foreligget for jordbrugskommissionen i forbindelse med, at kommissionen traf sin afgørelse, jf. tilladelsen af 26. august.

Dette er ikke bestridt.

Det er derimod fra Deres side bestridt, at kommissionen har været berettiget til efterfølgende at tilbagekalde den meddelte tilladelse.

Spørgsmålet om tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt beror på en konkret bedømmelse i den enkelte situation. Vedrørende selve tilbagekaldelsen anføres det i Gammeltoft et al.: Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, p. 309, at »På samme måde er det fast antaget, at begunstigende forvaltningsakter i en vis udstrækning kan tilbagekaldes, selvom tilbagekaldelsen ikke er hjemlet i skreven ret.«

Direktoratet finder det på denne baggrund godtgjort, at der kan ske tilbagekaldelse i en sag som den foreliggende, forudsat at de konkrete betingelser herfor er opfyldt.

Det er et grundprincip i forvaltningsretten, at der som udgangspunkt skal udvises større tilbageholdenhed ved tilbagekaldelse eller statuering af ugyldighed som følge af sagsbehandlingsfejl ved begunstigende forvaltningsakter end ved bebyrdende forvaltningsakter.

Ved bedømmelsen af, om der i den konkrete sag er tale om en begunstigende forvaltningsakt, har direktoratet lagt vægt på, at der i den konkrete sag om fortrinsstilling er to parter, nemlig Deres klient og den fortrinssøgende, hvorfor direktoratet ikke mener, at sagen skal betragtes som tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt, men derimod som tilbagekaldelse af en bebyrdende forvaltningsakt. Der henvises her til Carl Aage Nørgaard og Jens Garde: Forvaltningsret, 4. udgave, 1995 p. 289, hvor det fremgår, at »Hvor forvaltningen afgør en tvist mellem to parter [...] kan sondringen begunstigende-bebyrdende afgørelse ikke anvendes, idet afgørelsen ofte må opfattes som begunstigende for den ene og bebyrdende for den anden part. I sådanne tilfælde må afgørelsen normalt behandles som en bebyrdende akt, fordi de særlige hensyn, der kan være grund til at tage i betragtning ved bedømmelsen af den rent begunstigende akt, ikke gør sig gældende for hele afgørelsen.«

For så vidt angår spørgsmålet, om den skete sagsbehandlingsfejl kan begrunde en tilbagekaldelse ud fra et væsentlighedskriterium, finder direktoratet, at bestemmelsen i landbrugslovsbekendtgørelsens § 25 (bekendtgørelse nr. 421 af 3. juni 2005) om fristen for indgivelse af ønsker om fortrinsstilling netop har til formål at sikre en ubestemt flerhed af naboer mulighed for at gøre deres eventuelle rettigheder efter lov om landbrugsejendomme gældende. En undladelse heraf, eller som i det konkrete tilfælde en manglende behandling af indkomne ønsker om fortrinsstilling på grund af en administrativ fejl, er derfor af væsentlig betydning for denne ubestemte flerheds mulighed for at gøre deres ret gældende.

Direktoratet finder derfor, at den skete fejl i behandlingen af det indkomne ønske om fortrinsstilling må karakteriseres som væsentlig, og dermed som en ugyldighedsgrund.

På dette grundlag finder direktoratet det berettiget og korrekt, at jordbrugskommissionen efterfølgende har tilbagekaldt sin afgørelse af 26. august 2005. Direktoratet lægger herved tillige vægt på, at tilbagekaldelsen er sket kort tid efter tilladelsen, og at De ikke efter jordbrugskommissionens fremsendelse af klagen i brev af 18. oktober 2005 er fremkommet med oplysning om, at Deres klient i perioden fra modtagelsen af afgørelsen af 26. august til tilbagekaldelsen heraf den 7. september 2005 har foretaget uigenkaldelige dispositioner over ejendommen i tillid til den først meddelte afgørelse.

Med venlig hilsen

---”

1 Jf. Peter Mortensen : Landbrugsloven – Landbrugets retsforhold II (2005) s. 195 ff, Chr. Jørgensen, Peter Mortensen og Helge Wulff : Jordlovgivning (1997) s. 107 f og Carl Aage Nørgaard og Jens Garde: Forvaltningsret (4. udg. 1995) s.289.

Resumé

Den 26. august 2005meddelte jordbrugskommissionen tilladelse til, at R kunne erhverve ca. 33 ha af en landbrugsejendom, da der ikke ved ansøgningsfristens udløb var modtaget nogen ansøgning om fortrinsstilling til suppleringsjord. Den 2. september 2005 modtog jordbrugskommissionens sekretariat imidlertid en ansøgning om fortrinsstilling til suppleringsjord. Ansøgning var afleveret personligt af S og datostemplet som indkommet den 24. august 2005. På baggrund heraf tilbagekaldte jordbrugskommissionen den 7. september 2005 tilladelse til R af 26. august 2005. Denne tilbagekaldelse påklagede R til Direktoratet for FødevareErhverv, der imidlertid fastholdt tilbagekaldelse, da der var sket væsentlige fejl i jordbrugskommissionens sagsbehandling, da tilbagekaldelsen skete kort tid efter tilladelsen, og da R ikke havde foretaget uigenkaldelige dispositioner over ejendommen i tillid til tilladelsen. 1