Legislator Case Law & Legislation
W20051007825 DK

Ukontrollabel arbejdstid freelancekonsulent

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10078 Valid

§ 3. Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Stk. 2. Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis et medlem er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i en kollektiv overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren.

Stk. 3. Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og den skriftlige individuelle aftale om ansættelse henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat.

Stk. 4. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1-3, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel aftale om ansættelse, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i aftalen. Desuden skal mindst 2 af følgende 6 kriterier være opfyldt

1) Virksomheden har procedurer for registrering af arbejdstiden, og hvordan arbejdet skal udføres.

2) Aftalen indeholder regler om overarbejde og betaling herfor.

3) Der er faste tidsrum, hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren.

4) Størrelsen af medlemmets løn er konstant over en periode.

5) Medlemmets løn svarer til den normale løn på området.

6) Medlemmet erklærer på tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som er nævnt i aftalen.

Stk. 5. Et medlem anses ikke som fast lønnet, jf. stk. 2-4, hvis der indgår provision i lønnen.

Endelig adm. afgørelse 2005 10078 Valid

§ 4. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3, beregnes arbejdstiden i ugen ved at omregne lønnen (netto) med omregningssats

Endelig adm. afgørelse 2005 10078 Valid

§ 59.

..

Stk. 3. Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

Kontrollabel arbejdstid

Endelig adm. afgørelse 2005 10078 Valid

Ukontrollabel arbejdstid – freelancekonsulent

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 29. september 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at Deres arbejdstid for Xxx skal anses for kontrollabel.

Arbejdstiden skal derfor ikke beregnes ved, at lønnen omregnes til timer.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af den 18. februar 2005

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De siden 16. september 2004 blev tilknyttet Xxx som free-lancekonsulent,

– arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm var ikke fastsat og der forelå ikke ansættelseskontrakt,

– De fik en fast løn på 1.500 kr. pr. dag, uanset antal timer og gennemførte samtaler,

– Deres arbejdsgiver har oplyst, at De blev tilkaldt efter behov til udførelse af samtaler på firmaets lokationer i xx, xx, xx, xx og xx. På dagen blev der udsendt elektroniske deltagerlister med tider fra hovedkontoret i xx. Arbejdsgiveren kontrollerede, at deltagerlisten blev åbnet inden første samtale. Arbejdsgiveren modtog løbende tilbagemeldinger om samtalernes forløb. Efter sidste samtale modtog arbejdsgiveren en samlet tilbagemelding, hvorefter arbejdsdagen var slut,

– De har yderligere oplyst, at arbejdet bestod i, at De på forskellige lokationer udførte CV-samtaler og samtaler vedr. visitation til kontaktforløb. Der stod en computer klar til Dem på lokationen. Første arbejdsopgave var at åbne den elektroniske deltagerliste. Samtalerne var sat på med ½ times interval. Første samtale var altid kl. 9.00 og den sidste kl. 15.30, evt. kl. 16.00. Når De havde haft den enkelte samtale førte De den ind i et tilbagemeldingsskema. Samtalerne blev således løbende indført i et skema, som var tilgængeligt for arbejdsgiver. Når De havde haft dagens sidste samtale sendte De via mail en samlet tilbagemelding til Deres arbejdsgiver og AF. Hvis en deltager udeblev skulle De direkte herefter sende en mail herom til arbejdsgiveren, og

– De ved tilbagemeldingerne skulle oplyse kundenumre for deltagerne på listen. Kundenumrene skulle De have fra deltagerne.

Såfremt et medlems arbejdstid ikke kan anses for kontrollabel, beregnes arbejdstiden ved at omregne lønnen med omregningssatsen.

Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Ankenævnet finder, at arbejdstiden skal anses for kontrollabel, da arbejdstiden kunne kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at De var fast lønnet.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at arbejdet blev udført på en arbejdsplads, som arbejdsgiveren stillede til rådighed.

Endelig har ankenævnet lagt vægt på, at arbejdsgiveren på de dage, hvor De har arbejdede for Xxx, udsendte en elektronisk deltagerliste med tider for samtaler, som De skulle gennemføre den pågældende dag. Samtalerne var sat med en ½ times interval. Arbejdsgiveren kontrollerede, at deltagerlisten blev åbnet inden første samtale. Arbejdsgiveren modtog løbende tilbagemeldinger om samtalernes forløb og ved dagens slutning modtog arbejdsgiveren efter sidste samtale en samlet tilbagemelding.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– §§ 59, stk. 3 og 5 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

– §§ 3 og 4 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

xxx

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Endelig adm. afgørelse 2005 10078 Valid

Resumé

Medlemmet var tilknyttet et firma som freelancekonsulent. Arbejdet blev udført fra firmaets forskellige lokationer. Den ene af lokationerne var firmaets hovedkontor i amtet.

Medlemmet fik fra dag til dag tilbud om arbejde og fik en fast løn på 1.500 kr. pr. dag.

Medlemmet modtog pr. mail en liste med personer han skulle have samtaler med den pågældende dag. Der var sat samtaler på hver ½ time. Den første samtale var altid kl. 9.00 og den sidste kl. 15.30, evt. kl. 16.00. Arbejdsgiveren kunne forud for første samtale kontrollere, at medlemmet havde åbnet sin computer. Medlemmet meldte løbende tilbage til arbejdsgiveren og når han havde gennemført alle samtaler skulle han sende et tilbagemeldingsskema til arbejdsgiveren.

Direktoratet fandt, at arbejdstiden måtte anses for ukontrollabel.

Ankenævnet fandt, at arbejdstiden skulle anses for kontrollabel. Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.

Ankenævnet bemærkede, at et medlems arbejdstid anses for kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer,

Ankenævnet fandt, at arbejdstiden skulle anses for kontrollabel, da arbejdstiden kunne registreres ved arbejdsgiverens registreringer.

Ankenævnet havde herved lagt vægt på, at medlemmet var fast lønnet.

Ankenævnet havde endvidere lagt vægt på, at arbejdet blev udført på en arbejdsplads, som arbejdsgiverens stillede til rådighed.

Endelig havde ankenævnet lagt vægt på, at arbejdsgiveren på de dage, hvor medlemmet havde arbejdet for arbejdsgiveren, udsendte en elektronisk deltagerliste med tider for samtaler, som han skulle gennemføre den pågældende dag. Samtalerne var sat med en ½ times interval. Arbejdsgiveren kontrollerede, at deltagerlisten blev åbnet inden første samtale. Arbejdsgiveren modtog løbende tilbagemeldinger om samtalernes forløb og ved dagens slutning modtog arbejdsgiverne efter sidste samtale en samlet tilbagemelding.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →