Selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, omdannet, bibeskæftigelse, landbrug, lønmodtagerarbejde, 52 uger, 65 uger, ophør, bortforpagtning, interessentskab, I/S, uden for normal arbejdstid

§ 1.

Stk. 3. Et medlem, der har udøvet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, er kun omfattet af denne bekendtgørelse, hvis medlemmet opfylder betingelserne i § 20 i direktoratets bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

§ 2. Dagpengeretten for et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at medlemmet over for kassen sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid

§ 7.

Stk. 2. Ophøret kan endvidere anerkendes, når medlemmet fremlægger dokumentation for, at virksomheden er bortforpagtet eller udlejet til andre end ægtefællen/samleveren eller umyndige børn.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

§ 20. Et medlem, der fortsætter med sit personlige arbejde i virksomheden efter at have påbegyndt lønarbejde, kan ikke anses for ledig, før betingelserne i kapitel 1 og 2 er opfyldt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved ledighed fra lønarbejdet vurderes retten til dagpenge efter reglerne for medlemmer, der under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, når medlemmet dokumenterer umiddelbart forud for ledigheden enten

1) at have haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger, eller

§ 58. Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse – med de ændringer, der følger af Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 851 af 16. oktober 2002 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Selvstændig virksomhed, hovedbeskæftigelse, omdannet, bibeskæftigelse, landbrug, lønmodtagerarbejde, 52 uger, 65 uger, ophør, bortforpagtning, interessentskab, I/S, uden for normal arbejdstid

Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af xxx på møde den 1. september 2005.

Nævnet traf denne

AFGØRELSE

1. Deres klient havde ved sin ledigmelding fra lønmodtagerarbejde den 19. november 2003 omdannet sin selvstændige hovedbeskæftigelse med landbrug til selvstændig bibeskæftigelse ved lønmodtagerarbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger.

2. Deres klient opfyldte ikke ved sin ledigmelding fra lønmodtagerarbejde den 19. november 2003 betingelsen for dagpengeret samtidig med udøvelse af selvstændig bibeskæftigelse om, at arbejdet med den selvstændige bibeskæftigelse til enhver tid kunne udføres uden for normal arbejdstid. Deres klient var derfor ikke dagpengeberettiget.

3. Deres klients selvstændige bibeskæftigelse var ikke ophørt ved bortforpagtning.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 18. november 2004.

BEGRUNDELSE

Ad 1. Det fremgår af reglerne, at for et medlem, der fortsætter med sit personlige arbejde i virksomheden efter at have påbegyndt lønmodtagerarbejde, vurderes retten til dagpenge ved ledighed fra lønmodtagerarbejdet efter reglerne for medlemmer, der under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, når medlemmet dokumenterer umiddelbart forud for ledigheden at have haft lønmodtagerarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger.

Ankenævnet lægger vægt på, at Deres klient siden 1977 havde drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse med sit landbrug, og at han fra den 1. januar 2000 var indgået med sit landbrug i et driftsfællesskab i form af xxx I/S. Endvidere havde Deres klient i perioden 12. januar 1999-19. november 2003 arbejdet på fuld tid som slagteriarbejder.

Ad 2. Det fremgår af reglerne, at dagpengeretten for et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse er betinget af, at medlemmet over for arbejdsløshedskassen sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

Ankenævnet lægger vægt på, at xxx I/S blev ledet af en bestyrelse, som Deres klient var medlem af. I henhold til interessentskabsaftalen stillede Deres klient sin arbejdskraft til rådighed for interessentskabet. Deres klients arbejde for interessentskabet ville blive honoreret i overensstemmelse med de gældende satser inden for landbruget. Endvidere skulle Deres klient i henhold til interessentskabsaftalen deltage i 4 bestyrelsesmøder om året. Nævnet finder derfor, at Deres klient må anses for at have haft reel indflydelse.

Ankenævnet lægger videre vægt på, at det forhold, at Deres klient i henhold til interessentskabsaftalen var forpligtet til at stille sin arbejdskraft til rådighed for interessentskabet i et eller andet omfang, medførte, at det ikke kan anses for sandsynliggjort, at denne bibeskæftigelse til enhver til ville kunne udføres uden for normal arbejdstid.

Ankenævnet lægger endelig vægt på, at selv om det er oplyst, at Deres klient intet arbejde havde udført for interessentskabet, ville interessentskabet til enhver tid kunne gøre krav på Deres klients arbejdskraft, jf. interessentskabsaftalens § 14.

Ad 3. Det fremgår af reglerne, at ophør med selvstændig bibeskæftigelse kan anerkendes, når medlemmet fremlægger dokumentation for, at virksomheden er bortforpagtet til andre end ægtefællen/samleveren eller umyndige børn.

Ankenævnet lægger vægt på, at ifølge interessentskabsaftalen var Deres klient forpligtet til at deltage i driften. Betingelserne for ophør med den selvstændige bibeskæftigelse ved bortforpagtning var derfor ikke opfyldt.

REGLER

Ankenævnet henviser til

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 § 58, stk. 1, nr. 2, litra a,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse - med de ændringer, der følger af Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 851 af 16. oktober 2002 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse - § 1, stk. 3, § 2, stk. 1, og § 7, stk. 2, og

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 20, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som er modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

Xxx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

xxx

xxx Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Resumé

1. Havde medlemmet ved sin ledigmelding fra lønmodtagerarbejde den 19. november 2003 omdannet sin selvstændige hovedbeskæftigelse med landbrug til selvstændig bibeskæftigelse ved lønmodtagerarbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger ?

2. Opfyldte medlemmet ved sin ledigmelding fra lønmodtagerarbejde den 19. november 2003 betingelsen for dagpengeret samtidig med udøvelse af selvstændig bibeskæftigelse om, at arbejdet med den selvstændige bibeskæftigelse til enhver tid kunne udføres uden for normal arbejdstid ?

3. Var medlemmets selvstændige bibeskæftigelse ophørt ved bortforpagtning ?

Direktoratet traf den 18. november 2004 afgørelse om, at medlemmet ansås for at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Han havde ikke ret til dagpenge samtidig med drift af den selvstændige bibeskæftigelse. Arbejdsløshedskassen blev anmodet om som 1. instans at tage stilling til, om medlemmet havde fået udbetalt dagpenge med urette siden den 22. november 2003.

Direktoratet lagde medlemmets oplysninger til grund om, at han siden 1977 havde drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse med sit landbrug, og at han fra den 1. januar 2000 var indgået med sit landbrug i et driftsfællesskab i form af xxx I/S.

Direktoratet lagde også medlemmets oplysninger til grund om, at han i perioden 12. januar 1999-19. november 2003 havde arbejdet på fuld tid som slagteriarbejder.

Direktoratet fandt, at medlemmet opfyldte betingelsen for at have omdannet sin hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse, da han havde haft lønmodtagerarbejde som slagteriarbejder i faget fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger.

Direktoratet fandt ikke, at det var sandsynliggjort, at medlemmets bibeskæftigelse til enhver tid ville kunne udføres uden for normal arbejdstid.

Direktoratet lagde vægt på, at interessentskabet blev ledet af en bestyrelse, som bl.a. omfattede medlemmet. I henhold til interessentskabsaftalen stillede medlemmet sin arbejdskraft til rådighed for interessentskabet. Det fremgik endvidere af aftalen, at medlemmets arbejde for interessentskabet ville blive honoreret i overensstemmelse med de gældende satser inden for landbruget. I henhold til aftalen skulle medlemmet deltage i 4 bestyrelsesmøder om året. Direktoratet fandt, at det således fremgik af aftalen, at medlemmet havde en reel indflydelse, hvorfor han ikke kunne betragtes som ”sleeping partner.”

Direktoratet fandt, at den omstændighed, at medlemmet i henhold til interessentskabsaftalen havde forpligtet sig til at stille sin arbejdskraft til rådighed for interessentskabet i et ikke nærmere defineret omfang eller tidsrum, bevirkede, at det ikke ansås for sandsynliggjort, at hans bibeskæftigelse til enhver tid ville kunne udføres uden for normal arbejdstid.

Medlemmets oplysninger om, at han intet arbejde havde udført for interessentskabet, ændrede ikke ved det forhold, at interessentskabet til enhver tid kunne aktivere en ikke nærmere defineret arbejdsforpligtelse i forhold til ham, jf. interessentskabsaftalens § 14.

Til medlemmets oplysninger om, at han havde bortforpagtet sit landbrug til xxx I/S, anførte direktoratet, at ved ophør, der var begrundet i bortforpagtning, stilledes der krav om dokumentation for bortforpagtningen. Dokumentationen skulle foreligge i form af en skriftlig kontrakt med oplysning om forpagtningens omfang.

Direktoratet lagde vægt på, at der i sagen alene forelå en interessentskabsaftale, hvoraf det fremgik, at medlemmet havde forpligtet sig til at deltage i driften. Han opfyldte således ikke betingelserne for at være ophørt med den selvstændige bibeskæftigelse ved bortforpagtning.

Ankenævnet tiltrådte den 2. september 2005 direktoratets afgørelse.