Beskæftigelseskrav forlængelse barselorlov under ophold i Frankrig

§ 1. Indplacering i dagpengeperioden er for et fuldtidsforsikret medlem betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven).

.

Stk. 6. Den periode på 3 år, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, jf. stk. 1‑3 (optjeningsperioden), kan forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold

1) sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,

2) perioder med støtte til pasning af handicappet barn efter lov om social service,

3) perioder med støtte til pasning af alvorligt sygt barn efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

4) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,

5) perioder med orlov til uddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i henhold til den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov,

6) perioder med orlov, hvor der modtages voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte,

7) perioder, hvor der modtages voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte,

8) perioder med orlov til børnepasning efter den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov eller efter lov om børnepasningsorlov, eller

9) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.

Stk. 7. Optjeningsperioden kan forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der under ophold i et andet EØS-land forekommer forhold som nævnt i stk. 6 efter tilsvarende regler som de danske. Der kan ikke ske forlængelse udover, hvad der er muligt efter danske regler.

Stk. 8. Optjeningsperioden kan kun forlænges med perioder, jf. stk. 6 og 7, der ligger i en medlemsperiode.

Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002

§ 7. En kvindelig lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen har hun pligt til fravær i 2 uger. Herefter har hun ret til yderligere 12 ugers fravær. Faderen har ret til fravær i 2 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14

uger efter fødslen. Adoptivforældre har ret til fravær i overensstemmelse med § 14 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 2. Efter den 14. uge efter fødslen har hver af forældrene ret til fravær fra arbejdet i 32 uger. Forældrene har ret til i stedet at vælge fravær i 40 uger, jf. i øvrigt § 13, stk. 4, og § 14, stk. 5, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Beskæftigede lønmodtagere har endelig ret til at vælge fravær i 46 uger, jf. i øvrigt § 13, stk. 4, og § 14, stk. 5, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Faderen har ret til at påbegynde fraværsretten efter 1.-3. pkt. inden for de første 14 uger efter fødslen.

Stk. 3. Beskæftigede lønmodtagere har ret til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af fraværsretten efter stk. 2, 1. pkt. Retten til at udskyde fraværsretten kan benyttes af den ene af

forældrene. Det udskudte fravær skal, når det udnyttes, holdes i en sammenhængende periode. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år.

Stk. 4. Efter aftale med arbejdsgiveren kan en beskæftiget lønmodtager udskyde op til 32 uger af fraværsretten efter stk. 2, 1. pkt. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. Hvis en lønmodtager fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyttet, er retten til fravær betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om den udskudte fraværsret.

Stk. 5. Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan retten til fravær efter stk. 1 og 2 udsættes eller forlænges, jf. § 15 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 6. En lønmodtager har i øvrigt i de perioder, hvor lønmodtageren er berettiget til dagpenge i henhold til kapitel 7 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption.

Stk. 7. En kvindelig lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditetsundersøgelser, når disse

§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.

.

Stk. 4. Kun arbejde m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, litra a og c, i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 6. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke.

Stk. 7. De i stk. 2 og 6 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold

1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,

2) perioder med støtte til pasning af handicappet barn efter lov om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,

4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet,

5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., eller

6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4, 6 og 7, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 790 af 15. september 2003

Beskæftigelseskravet

Beskæftigelseskrav – forlængelse – barselorlov under ophold i Frankrig

Ankenævnet traf denne afgørelse på møde den 29. september 2005

Perioden fra den 17. februar til den 31. december 2003, hvor De holdt barselorlov i Frankrig, kan ikke anvendes til at forlænge den periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 27. oktober 2004.

Ankenævnet har lagt til grund

– at De frem til medio januar 2001 havde lønarbejde i Danmark,

– at De fra den 1. februar 2001 til den 30. juni 2004 havde bopæl i Frankrig,

– at Deres ægtefælle i perioden fra den 1. februar 2001 til den 1. januar 2004 havde en attest E 101, og at han derfor var omfattet af de danske regler om social sikring,

– at Deres ægtefælles attest E 101 udløb den 1. januar 2004, hvorefter Deres ægtefælle betalte bidrag til de sociale sikringsordninger i Frankrig,

– at De ikke havde lønarbejde under opholdet i Frankrig,

– at De fra den 15. januar 2001 til den 13. februar 2002 havde børnepasningsorlov og modtog orlovsydelse fra a-kasse,

– at De fra den 17. februar 2003, hvor De fødte Deres søn, til den 31. december 2003 holdt barselorlov, hvor De hverken modtog ydelser fra Danmark eller Frankrig,

– at De fra den 1. januar til den 30. juni 2004 havde børnepasningsorlov, hvor De modtog forældreorlovsydelse (APE) i Frankrig, og

– at De meldte Dem ledig og søgte om arbejdsløshedsdagpenge i forbindelse med, at De den 1. juli 2004 vendte tilbage til Danmark.

Det fremgår af § 53, stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et fuldtidsforsikret medlems ret til dagpenge blandt andet er betinget af, at medlemmet har haft beskæftigelse som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i mindst 52 uger (arbejdskravet) inden for de sidste 3 år (optjeningsperioden).

Optjeningsperioden kan forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer et eller flere af de forhold, der er nævnt i lovens § 53, stk. 6.

Ankenævnet har lagt til grund, at Deres a-kasse har truffet afgørelse om, at Deres perioder med børnepasningsorlov kan forlænge optjeningsperioden med 1½ år. Det drejer sig om perioden fra 15. januar 2001 til 13. januar 2002 og perioden fra 1. januar til 30. juni 2004.

Ankenævnet finder ikke, at den omstændighed, at De under opholdet i Frankrig holdt barselorlov fra den 17. februar til den 31. december 2003, kan medføre yderligere forlængelse af optjeningsperioden.

Ankenævnet har lagt vægt på, at perioder med barselorlov kun kan forlænge optjeningsperioden, hvis medlemmet under barselorloven har været omfattet af reglerne om fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.

Nævnet har herved lagt vægt på, at reglerne om fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., kun omfatter lønmodtagere, der er i beskæftigelse.

Perioden fra den 17. februar til den 31. december 2003, hvor De holdt barselorlov i Frankrig, kan således ikke anvendes til at forlænge optjeningsperioden, da De ikke var i beskæftigelse som lønmodtager under opholdet i Frankrig fra den 1. februar 2001 til 30. juni 2004.

Ankenævnet henviser til

– § 53, stk. 2, stk. 7 og stk. 8 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

– § 1, stk. 1, stk. 6, nr. 8 og nr. 9 samt stk. 7 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 790 af 15. september 2003, og

– § 7 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002.

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som Arbejdsmarkedets Ankenævn har modtaget fra Arbejdsdirektoratet, samt Deres brev af 29. januar 2005 til nævnet.

.

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

.

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Resumé

Ankenævnet traf afgørelse om, at en periode, hvor et medlem havde holdt barselorlov i Frankrig, ikke kunne anvendes til at forlænge den periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skulle være opfyldt.

Det fremgik af sagen, at medlemmet frem til januar 2001 havde lønarbejde i Danmark. Herefter opholdt medlemmet sig i Frankrig indtil medio 2004 sammen med sin ægtefælle, der havde en attest E 101 og derfor var omfattet af de danske regler om social sikring. Ægtefællens attest E 101 udløb den 1. januar 2004, hvorefter ægtefællen betalte bidrag til de sociale sikringsordninger i Frankrig.

Det fremgik videre, at medlemmet ikke havde lønarbejde under opholdet i Frankrig. Fra den 15. januar 2001 til den 13. februar 2002 havde medlemmet børnepasningsorlov og modtog orlovsydelse fra a-kassen. Medlemmet, der fødte medio februar 2003, holdt herefter barselorlov til udgangen af 2003, hvor hun hverken modtog ydelser fra Danmark eller Frankrig. Fra 1. januar til 30. juni 2004 modtog medlemmet forældreorlovsydelse (APE) i Frankrig. Medlemmet vendte herefter tilbage til Danmark, hvor hum meldte sig ledig.

Nævnet fandt at den omstændighed, at medlemmet under opholdet i Frankrig holdt barselorlov fra den 17. februar til den 31. december 2003, ikke kunne forlænge optjeningsperioden.

Nævnet lagde vægt på, at perioder med barselorlov kun kunne forlænge optjeningsperioden, hvis medlemmet under barselorloven havde været omfattet af reglerne om fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.

Nævnet lagde herved lagt vægt på, at reglerne om fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., kun omfatter lønmodtagere, der er i beskæftigelse.

Perioden fra den 17. februar til den 31. december 2003, hvor medlemmet havde holdt barselorlov i Frankrig, kunne således ikke anvendes til at forlænge optjeningsperioden, da medlemmet ikke havde været i beskæftigelse som lønmodtager under opholdet i Frankrig fra den 1. februar 2001 til 30. juni 2004. (j.nr. 5100127-05)