Refusion ej forsvarligt skøn

§ 2, stk. 1 i lov om i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion for de udbetalte ydelser.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt AF’s brev af 7. juli 2005 og a-kassens høringssvar af 27. juli 2005.

På ankenævnets vegne

xx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet

Bb medlem

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Tilbagebetaling og sanktioner

§ 2. En a-kasse har ret til refusion fra staten for ydelser, der er udbetalt med rette, ( )

§ 5. Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

Stk. 2. En a-kasse har ret til refusion, hvis urigtige oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder eller en anden a-kasse er skyld i, at ydelsen er udbetalt med urette. A-kassen har dog ikke ret til refusion, hvis den vidste eller burde vide, at oplysningerne var urigtige.

Stk. 3. Stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse, hvis medlemmet på grund af uagtsomhed er ansvarlig for at betale beløbet tilbage efter § 86, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog § 6.

§ 86, stk. 4 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

§ 86.

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af26. juni 2003 om arbejdsløshedskassers ret til refusion for udbetalte ydelser

Ydelser udbetalt med rette

Refusion – ej forsvarligt skøn

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

A-kassen har ikke krav på refusion af de dagpenge, der er udbetalt til bb fra den 19. april 2004.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 9. marts 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at bb ifølge nævnets afgørelse af i dag skal anses for selvforskyldt ledig og som en følge heraf skal pålægges en karantæne på 3 uger.

Dagpengene er således udbetalt med urette til bb, og a-kassen har som udgangspunkt ikke ret til refusion af de udbetalte dagpenge.

A-kassen har imidlertid ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

Ankenævnet finder, at grundlaget for a-kassens skøn ikke kan kritiseres.

Ankenævnet finder imidlertid ikke, at a-kassens skøn kan anses for forsvarligt.

Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at der på tidspunktet for a-kassens vurdering af forholdet forelå et notat fra AF, hvoraf fremgik, at medlemmet havde anført ikke at være interesseret i arbejde på daghold hos aa Slagteri. Som begrundelse fremgik det, at hun havde anført, at hun allerede arbejdede 8 timer om ugen og forventede flere timer.

A-kassen har i sin klage anført, at a-kassen ikke fandt, at der havde været tale om reel formidling af dagarbejde på aa Slagteri. Ankenævnet er enig heri, og situationen i forhold til bb, således at hun anses for at have udvist en adfærd, som bevirkede, at AF ikke formidlede hende jobbet.

A-kassen har videre anført, at heller ikke medlemmet havde opfattelsen af, at der var tale om reel formidling af arbejde. Ankenævnet skal hertil bemærke, at det jf. ovenfor er korrekt, at der ikke var tale om formidling, men at det ifølge AF blev gjort klar over for medlemmet, at arbejde om dagen hos Danpo Slagteri blev nævnt med henblik på formidling af dagarbejde på Danpo Slagteri.

A-kassen har ved sin vurdering af situationen lagt bb’s opfattelse af indholdet af telefonsamtalen med AF den 19. april 2004 til grund.

Efter ankenævnets opfattelse kan bb ikke anses for at have godtgjort, at samtalen mellem hende og AF den 19. april 2004 har haft et indhold, som af bb anført. Ankenævnet finder på baggrund af AF’s notat i AF’s edb-system den 19. april 2004 at måtte lægge til grund, at bb under samtalen anførte, at hun ikke var interesseret i en henvendelse/formidling af arbejde om dagen på aa Slagteri, idet hun havde arbejde 8 timer om ugen og forventede yderligere timer.

Sekretariatet finder på denne baggrund ikke, at a-kassens skøn kan anses for forsvarligt, hvorfor a-kassen ikke har ret til refusion af de med urette udbetalte dagpenge.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

Resumé

Medlemmet kontaktede AF telefonisk den 19. april 2004 angående et tilbud om pakkeriarbejde på aftenhold ved et slagteri, som hun havde modtaget 3 dage forinden fra AF.

Medlemmet afslog aftenholds arbejde med den begrundelse, at transporttiden var for lang.

AF tilbød hende herefter arbejde samme sted på dagholdet, hvilket medlemmet ikke svarede på. AF opfattede dette som om medlemmet heller ikke var interesseret heri.

A-kassen har udbetalt medlemmet dagpenge.

Arbejdsdirektoratet traf den 9. marts 2005 afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledig, og skulle have en karantæne på 3 uger med virkning fra den 19. april 2004, men at medlemmet ikke skulle tilbagebetale dagpenge, der var udbetalt i karantæneperioden.

Direktoratet traf samtidig, i forhold til a-kassen, afgørelse om, at a-kassen ikke har krav på refusion af de med urette udbetalte dagpenge, hvorfor a-kassen skal opgøre tilbagebetalingsbeløbet på ny.

A-kassen har efterfølgende anført, at medlemmet ikke fik det indtryk, at der var tale om et reelt tilbud m.h.t. dagholdsarbejdet, idet AF medarbejderen havde nævnt det i en henkastet tone.

A-kassen har endvidere anført, at medlemmet kun havde modtaget et såkaldt ringebrev vedr. formidling af arbejde på aftenholdet, og at det ikke ville være sagligt hvis AF på denne måde under en telefonsamtale kunne formidle et andet arbejde end det, der var omfattet af ringebrevet.

Ankenævnet tiltrådte Arbejdsdirektoratets afgørelse, om at a-kassen ikke har krav på refusion.