Legislator Case Law & Legislation
W20051006025 DK

Rådighed ikke fyldestgørende CV frist på 3 måneder til at vise tilknytning til arbejdsmarkedet, afgørelse på utilstrækkeligt grundlag a-kassens vejledning

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10060 Historic

§ 1. En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Endelig adm. afgørelse 2005 10060 Historic

§ 2. Når et medlem bliver ledigt, skal a-kassen informere medlemmet om rådighedsforpligtelsen. A-kassen skal herunder informere om, at et medlem for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet skal

1) tilmelde sig arbejdsformidlingen (AF),

2) lægge sit CV ind i AF's Job- og CV-bank; »Jobnet.dk«,

3) opretholde kontakten til AF, a-kassen og andre aktører gennem hele ledighedsforløbet,

4) være aktivt arbejdssøgende fra 1. ledighedsdag, herunder under deltagelse i tilbud,

5) kunne formidles rimeligt arbejde med dags varsel fra 1. ledighedsdag,

6) deltage i tilbud, der skal bidrage til en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og

7) indsende en frigørelsesattest til a-kassen, hvis medlemmet har eller får arbejde på nedsat tid med et opsigelsesvarsel og skal have supplerende dagpenge.

Stk. 2. A-kassen skal informere medlemmet om de særlige frister, der gælder efter stk. 1, nr. 2 og 7.

Stk. 3. A-kassen skal også informere medlemmet om kontaktforløbet, jobformidling og arbejdsmarkedsrettede tilbud samt om mulighederne for selvvalgt uddannelse.

Stk. 4. A-kassen skal informere medlemmet om, hvilke konsekvenser det har for retten til dagpenge ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. A-kassen skal herudover informere om selvforskyldt ledighed og de sanktioner, der knytter sig hertil.

Stk. 5. Informationen skal gives skriftligt, f.eks. ved udlevering af fyldestgørende informationsmateriale.

Endelig adm. afgørelse 2005 10060 Historic

§ 5. En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2. Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

Endelig adm. afgørelse 2005 10060 Historic

§ 10.

Stk. 4. Medlemmet skal senest 1 måned efter tilmeldingen til AF udarbejde et CV og lægge det i Job- og CV-banken. Medlemmet skal herefter sikre sig, at oplysningerne i CV'et fortsat er korrekte og fyldestgørende. Medlemmet skal også sikre sig, at CV'et er tilgængeligt.

Endelig adm. afgørelse 2005 10060 Historic

§ 22.

Stk. 3. Medlemmet skal også give a-kassen adgang til sit CV.

Stk. 4. Medlemmet kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet ikke har givet de oplysninger, som a-kassen har bedt om, jf. stk. 1-3.

Endelig adm. afgørelse 2005 10060 Historic

§ 23. Et medlem, der tilmelder sig AF som ledig, skal give fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af relevans for formidlingen af arbejde.

Stk. 2. Hvis medlemmet ikke senest 1 måned efter tilmeldingen har givet oplysninger efter stk. 1 i et CV i Job- og CV-banken, og dette skyldes medlemmet, kan medlemmet ikke få dagpenge. Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har givet oplysningerne efter stk. 1 i Job- og CV-banken.

Endelig adm. afgørelse 2005 10060 Historic

§ 28. Ved vurderingen efter §§ 24-27 skal a-kassen sikre sig, at medlemmet selv gør en indsats for at komme ud af ledigheden ved at søge arbejde, herunder ved at søge konkrete job på opfordring af AF eller anden aktør, og ved at deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.

Stk. 2. Hvis a-kassen ved vurderingen finder, at medlemmet står til rådighed, men der dog er tvivl om medlemmets fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, skal a-kassen give medlemmet en frist på højst 3 måneder til at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Efter fristens udløb skal a-kassen vurdere medlemmets rådighed for arbejdsmarkedet. A-kassen skal træffe afgørelse over for medlemmet, hvis a-kassen finder, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis a-kassen finder, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal a-kassen notere dette med en begrundelse for vurderingen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

Endelig adm. afgørelse 2005 10060 Historic

§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet

1) er aktivt arbejdssøgende,

2)

3)

4) giver arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik samt

3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

Endelig adm. afgørelse 2005 10060 Historic

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2. Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

Endelig adm. afgørelse 2005 10060 Historic

Rådighed – ikke fyldestgørende CV – frist på 3 måneder til at vise tilknytning til arbejdsmarkedet, afgørelse på utilstrækkeligt grundlag – a-kassens vejledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 13. oktober 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har ikke ret til dagpenge fra 19. august 2004 på grund af ikke fyldestgørende CV.

De har igen ret til dagpenge fra det tidspunkt, hvor De har lagt et fyldestgørende og korrekt CV i Job- og CV-banken, forudsat at De opfylder de øvrige betingelser for ret til dagpenge.

Ankenævnet finder, at a-kassen burde have givet Dem en frist på 3 måneder til at vise Deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ankenævnet finder, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at anse Dem for ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, da a-kassen traf afgørelse den 10. november 2004.

Ankenævnet ændrer således delvist direktoratets afgørelse af 17. februar 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De meldte Dem ledig på Arbejdsformidlingen den 19. juli 2004 efter en sygeperiode,

– De i perioden juli 2002 til juli 2004 havde 2 længerevarende sygeperioder,

– a-kassen i brev af 28. juli 2004 gjorde Dem opmærksom på, at De skulle ajourføre Deres tidligere CV i Job- og CV-banken eller lægge et nyt CV ind senest en måned efter, at De tilmeldte Dem Arbejdsformidlingen,

– De befandt Dem i Jylland fra 4. august 2004 til 16. august 2004 grundet Deres mors indlæggelse,

– De den 16. august 2004 afleverede Deres CV-erklæring med kundenummer til tidligere CV i a-kassen,

– De holdt ferie i perioden fra 20. september 2004 til 15. oktober 2004,

– De lagde et nyt CV ind i Job- og CV-banken den 22. oktober 2004,

– a-kassen ikke fandt, at Deres CV var korrekt og fyldestgørende og derfor i breve af 29. oktober 2004 og 2. november 2004 gjorde Dem opmærksom på dette,

– a-kassen stoppede for udbetalingen af dagpenge den 31. oktober 2004,

– De var til rådighedssamtale i a-kassen den 5. november 2004, hvor a-kassen samtidig informerede Dem om, at De skulle søge rimeligt arbejde - også i Danmark,

– De inden rådighedssamtalen den 5. november 2004 senest var blevet vejledt om reglerne om rådighed, herunder pligten til at være aktivt jobsøgende den 16. januar 2003,

– a-kassen på baggrund af rådighedssamtalen den 5. november 2004 fandt, at De ikke stod til rådighed på grund af manglende jobansøgning, og

– De ikke skal betale dagpenge modtaget for perioden den 19. august 2004 til og med den 31. oktober 2004 tilbage til a-kassen.

Ret til dagpenge

Et medlem har ret til dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet. Heri ligger bl.a., at medlemmet senest en måned efter sin ledigmeldelse til Arbejdsformidlingen (AF) skal ajourføre tidligere CV eller lægge nyt CV i Job- og CV-banken.

Hvis medlemmet ikke senest en måned efter tilmeldelsen til AF har lagt et korrekt og fyldestgørende CV i Job- og CV-banken, og dette skyldes medlemmet selv, kan medlemmet ikke få dagpenge.

Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har lagt et fyldestgørende og korrekt CV i Job- og CV-banken.

Ankenævnet finder, at De ikke har ret til dagpenge fra 19. august 2004 indtil det tidspunkt, hvor a-kassen igen finder, at De har lagt et fyldestgørende og korrekt CV i Job- og CV-banken. Deres ret til dagpenge forudsætter, at De også opfylder de øvrige betingelser for ret til dagpenge.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De ikke senest den 19. august 2004 havde ajourført tidligere CV eller lagt et nyt CV i Job- og CV-banken.

Ankenævnet har også lagt vægt på, at De i a-kassens brev af 28. juli 2004 blev gjort opmærksom på, at De skulle lægge et nyt CV ind i Job- og CV-banken eller ajourføre tidligere CV senest en måned efter tilmeldingen til AF, og at a-kassen således må anses for at have vejledt Dem tilstrækkeligt vedrørende reglerne for indlæggelse af CV i Job- og CV-banken.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at De havde mulighed for at søge hjælp til udfyldelsen af CV’et i a-kassen, som De har gjort ved tidligere lejligheder.

Endvidere har ankenævnet lagt vægt på, at der ikke ses at foreligge undskyldelige omstændigheder som gør, at De ikke skulle lægge et CV i Job- og CV-banken senest en måned efter tilmeldingen til AF.

Endelig har ankenævnet lagt vægt på, at De lagde et nyt CV i Job- og CV-banken, men at det ikke kunne anses for at være korrekt og fyldestgørende, bl.a. fordi De under rubrikken arbejdssted havde skrevet Asien/Mellemøsten/Kina.

Rådighed

Et medlem skal være aktivt jobsøgende for at kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

A-kassen skal vejlede medlemmet om betydningen af at være aktivt jobsøgende.

Hvis der opstår tvivl om medlemmets rådighed, herunder medlemmet jobsøgningsaktiviteter, kan a-kassen give medlemmet en frist til at vise sin fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ankenævnet finder, at a-kassen skulle have givet Dem en frist til at vise Deres fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, inden den traf afgørelse om Deres manglende rådighed.

Ankenævnet har lagt vægt på, at a-kassen først ved rådighedssamtalen den 5. november 2004 vejledte Dem om, at De skulle være aktivt jobsøgende og søge rimeligt arbejde - også i Danmark. De var ikke i tilknytning til ledigmeldelsen den 19. juli 2004 efter Deres seneste længerevarende sygeperiode blevet vejledt om Deres pligt til at være aktivt jobsøgende.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at De senest den 16. januar 2003 var blevet vejledt om pligten til at være aktivt jobsøgende, og at denne vejledning således fandt sted ca. halvandet år før Deres ledigmeldelse den 19. juli 2004.

Endvidere har ankenævnet lagt vægt på, at det ikke ud fra sagens akter er tilstrækkelig godtgjort, at De ved Deres ledigmeldelse den 19. juli 2005 var klar over Deres pligt til at være aktivt jobsøgende.

Ankenævnet finder ud fra en samlet vurdering, at a-kassen den 10. november 2004 ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at pålægge Dem et arbejdskrav på 300 timer inden for 10 uger på grund af manglende rådighed.

De skal derfor gives en frist til at bevise Deres rådighed for arbejdsmarkedet. De anses således for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

B E M Æ R K N I N G E R T I L S A G E N

Ankenævnet skal bemærke, at det forhold, at De grundet Deres mors sygdom og indlæggelse var i Jylland fra den 4. august til den 16. august 2004, ikke fritager Dem for pligten til at oprette et CV i Job- og CV-banken senest en måned efter tilmeldingen til AF.

Ankenævnet skal også bemærke, at a-kassen i brev af 28. juli 2004 gjorde Dem opmærksom på, at De skulle lægge et nyt CV ind eller ajourføre Deres tidligere CV senest en måned efter tilmeldingen til AF. A-kassen oplyste endvidere, at det kunne få konsekvenser for Deres ret til dagpenge, hvis De ikke reagerede på a-kassens brev. Ankenævnet finder således ikke, at De kan have været i den tro, at Deres tidligere CV i Job- og CV-banken uden ajourføring opfyldte betingelsen om, at De skulle lægge Deres CV i Job- og CV-banken senest en måned efter tilmeldingen til AF.

Ankenævnet skal til Deres bemærkninger i klagen endvidere anføre følgende

De har kritiseret, at ”subjektive partsindlæg” gengivet i referater fra møder med a-kassen har indgået ved direktoratets afgørelse af sagen.

Ankenævnet skal hertil bemærke, at ankenævnet ligeledes har ladet disse indgå i sagsbehandlingen på linie med øvrige dokumenter i sagen. Ankenævnet har ikke fundet dette betænkeligt, idet De har haft mulighed for at fremkomme med Deres bemærkninger til sagen, herunder til mødereferaterne, dels på baggrund af direktoratets afgørelse, dels på baggrund af ankenævnets brev af 3. maj 2005, hvor De blev opfordret til at indsende Deres eventuelle bemærkninger. Ankenævnet modtog herefter den 28. juni 2005 Deres yderligere bemærkninger til sagen. Disse bemærkninger er indgået i ankenævnets sagsbehandling.

Med hensyn til Deres bemærkninger om direktoratets oplysning af sagen og som en følge heraf direktoratets afgørelsesgrundlag skal ankenævnet oplyse, at ankenævnet ikke finder grundlag for at kritisere direktoratets afgørelsesgrundlag. Såvel direktoratet som ankenævnet har som offentlig myndighed en pligt til at oplyse sagen.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 62, stk. 1, nr. 1 og 4 og stk. 6 og § 65, stk. 1-2, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

– § 3, § 10, stk. 4, § 22, stk. 3 og 4 og § 23, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1 og § 28 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, og

– § 1, § 2 og § 5 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet i forbindelse med oversendelsen af sagen, Deres breve af 12. maj 2005 og 26. juni 2005, a-kassens brev af 22. august 2005 samt direktoratets bemærkninger af 26. august 2005.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

A-kassen

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Endelig adm. afgørelse 2005 10060 Historic

Resumé

Medlemmet meldte sig ledig på AF den 19. juli 2004 efter en sygeperiode fra 25. marts 2005 til og med 18. juli 2005 .

I brev af 28. juli 2004 gjorde a-kassen medlemmet opmærksom på, at han skulle lægge et CV i Job- og CV-banken inden for en måned efter tilmeldingen på AF. A-kassen gjorde medlemmet opmærksom på, at det kunne få konsekvenser for medlemmets ret til dagpenge, hvis han ikke reagerede på brevet.

Den 16. august 2004 afleverede medlemmet personligt sin CV-erklæring med kundenummer til tidligere CV i a-kassen, men medlemmet ajourførte ikke CV’et.

Medlemmet lagde et nyt CV i Job- og CV-banken den 22. oktober 04, idet hans gamle CV var blevet slettet.

A-kassen gjorde i brev af 29. oktober 2004 medlemmet opmærksom på, at CV’et ikke var fyldestgørende.

I brev af 2. november 2004 oplyste a-kassen, at den fortsat ikke kunne godkende CV’et. Medlemmet blev derfor indkaldt til en rådighedssamtale den 5. november 2004.

Ved rådighedssamtalen den 5. november 2004 gjorde a-kassen medlemmet opmærksom på, at han, som oplyst ved tidligere samtaler, skulle søge rimeligt arbejde - også i Danmark.

På baggrund af rådighedssamtalen den 5. november 2004 traf a-kassen den 10. november 2004 afgørelse om, at medlemmet ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet og pålagde ham et arbejdskrav.

Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge fra den 19. august 2005 pga. ikke fyldestgørende CV, samt at medlemmet igen havde ret til dagpenge fra det tidspunkt, hvor medlemmet havde lagt et fyldestgørende CV ind.

Ankenævnet fandt videre, at a-kassen burde have givet medlemmet en frist på 3 måneder til at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet, idet der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at anse ham for ikke at stå til rådighed, da a-kassen traf afgørelse den 10. februar 2005.

Ankenævnet lagde mht. det ikke fyldestgørende CV vægt på, at medlemmet var blevet vejledt tilstrækkeligt af kassen, samt at han kunne havde søgt hjælp, hvis han havde problemer med udfyldelsen. Endvidere, at CV’et ikke på daværende tidspunkt ansås at være korrekt og fyldestgørende udfyldt.

Ankenævnet lagde mht. rådighedsspørgsmålet vægt på, at a-kassen først den 5. november 2005 vejledte medlemmet om, at han skulle være aktivt jobsøgende og søge rimeligt arbejde – også i DK. Medlemmet var sidst blevet vejledt om forpligtelsen 1½ år før, og eftersom medlemmet havde haft 2 længerevarende sygdomsperioder uden kontakt til a-kassen, burde a-kassen have vejledt ham om rådighedsforpligtelsen ved hans ledigmeldelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →