Formueforvaltning, selvstændig virksomhed, bibeskæftigelse, begrænset dagpengeret, 78 uger, undtaget fra dagpengebegrænsningen, udlejning

§ 1

Stk. 2. Som bibeskæftigelse anses selvstændig virksomhed, der ikke er hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag for medlemmet.

§ 1

Stk. 2. Selvstændig virksomhed, der ikke er hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag for medlemmet, anses for bibeskæftigelse.

§ 2. Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Stk. 2. Beskæftigelsen anses altid for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende

1) har henlagt midler til investeringsfonds,

2) har ansat arbejdskraft,

3) har overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle,

4) har foretaget varelagernedskrivninger eller skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter de for selvstændige erhvervsdrivende gældende regler,

5) er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation, eller

6) er omfattet af mindst 2 af forholdene i stk. 3.

Stk. 3. Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende

1) eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms,

2) skattemæssigt angiver over-/underskud af selvstændig virksomhed,

3) på selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven, eller

4) er deltager i et interessentskab.

Stk. 4. I øvrige tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 1.

*

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 17. september 1996, lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 1997, lovbekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998, lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998, lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999 og lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

§ 2. Dagpengeretten for et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at medlemmet over for kassen sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid

§ 2. Retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet kan sandsynliggøre, at bibeskæftigelsen til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid

§ 3. For et medlem, som udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som opfylder betingelserne i § 2, er retten til dagpenge efter lovens § 55 begrænset til en periode på 78 uger, jf. dog §§ 4 og 5.

Stk. 2. Perioden på 78 uger, jf. stk. 1, regnes fra første ledighedsdag, hvor medlemmet modtager ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af lovens § 55, stk. 1, 2, 4 eller 6, og hvor medlemmet samtidig udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Lovens § 55, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse.

§ 3. For et medlem, som udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som opfylder betingelserne i § 2, er retten til dagpenge efter lovens § 52 a og § 55 begrænset til en periode på 78 uger, jf. dog §§ 4 og 5.

Stk. 2. Perioden på 78 uger, jf. stk. 1, regnes fra første ledighedsdag, hvor medlemmet modtager ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af lovens § 52 a eller § 55, stk. 1, 2, 4 eller 6, og hvor medlemmet samtidig udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Lovens § 52 a, stk. 5, og § 55 a finder tilsvarende anvendelse.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 851 af 16. oktober 2002 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

§ 3. For et medlem, som udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som opfylder betingelserne i § 2, er retten til dagpenge efter lovens § 52 a og § 55 begrænset til 78 uger, jf. dog §§ 4 og 5. Kun uger, der forbruger af ydelsesperioderne, indgår i beregningen af de 78 uger.

Stk. 2. Perioden på 78 uger, jf. stk. 1, regnes fra første ledighedsdag, hvor medlemmet modtager ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af lovens § 52 a eller § 55, stk. 1, 2, 4 eller 6, og hvor medlemmet samtidig udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Lovens § 52 a, stk. 5, og § 55 a finder tilsvarende anvendelse. Perioder, hvor der er udbetalt dagpenge under ferie, sidestilles med ledighed uanset, at medlemmet er i beskæftigelse.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1197 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

§ 3. For et medlem, som udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som opfylder betingelserne i § 2, er retten til dagpenge efter lovens § 55 begrænset til 78 uger, jf. dog §§ 4 og 5. Kun uger, der forbruger af ydelsesperioden, indgår i beregningen af de 78 uger.

Stk. 2. Perioden på 78 uger, jf. stk. 1, regnes fra første ledighedsdag, hvor medlemmet modtager ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af lovens § 55, stk. 1, 2 eller 4, og hvor medlemmet samtidig udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Lovens § 55, stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse. Perioder, hvor der er udbetalt feriedagpenge, sidestilles med ledighed uanset, at medlemmet er i beskæftigelse.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 486 af 11. juni 2003 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

§ 3, stk. 2. Perioden på 78 uger, jf. stk. 1, regnes fra første ledighedsdag, hvor medlemmet modtager ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af lovens § 55, stk. 1, 2 eller 5, og hvor medlemmet samtidig udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Lovens § 55, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse. Perioder, hvor der er udbetalt feriedagpenge, sidestilles med ledighed uanset, at medlemmet er i beskæftigelse.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 73 af 9. februar 2004 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

§ 3. For et medlem, som har bibeskæftigelse, og som opfylder betingelserne i § 2, er retten til dagpenge efter lovens § 55 begrænset til 78 uger, jf. dog §§ 4 og 5. Kun uger, der forbruger af ydelsesperioden, indgår i beregningen af de 78 uger.

Stk. 2. Perioden på 78 uger, jf. stk. 1, regnes fra første ledige dag, hvor medlemmet får ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af lovens § 55, stk. 5, og samtidig har bibeskæftigelse. Perioder, hvor der er udbetalt feriedagpenge, sidestilles med ledighed, selv om medlemmet er i arbejde.

§ 5. Undtaget fra dagpengebegrænsningen i § 3 er et medlem, der udøver følgende former for virksomhed

4) Drift af en udlejningsejendom med op til 10 lejemål, når medlemmet kun i mindre omfang personligt udfører administration, småreparationer og viceværtfunktioner.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 946 af 16. december 1998 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

§ 5. Undtaget fra dagpengebegrænsningen efter § 3 er et medlem, der udøver følgende former for virksomhed

4) Drift af en udlejningsejendom med op til 10 lejemål. Medlemmet må kun i mindre omfang personligt udføre administration, småreparationer og viceværtfunktioner.

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

3) som enten

c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,

Stk. 7. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 3 og 4, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

Lov nr. 897 af 16. december 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 41, stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

Lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999, lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000, lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 og lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

3) som enten

c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

3) som enten

c) dokumenterer at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed,

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende og Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætte regler om

2) retten til dagpenge for et medlem,

b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

Lov nr. 446 af 7. juni 2001 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 og lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

...

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

§ 58. Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Formueforvaltning, selvstændig virksomhed, bibeskæftigelse, begrænset dagpengeret, 78 uger, undtaget fra dagpengebegrænsningen, udlejning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af xxx, Deres j.nr. xxx, på møde den 27. oktober 2005.

Nævnet traf denne

AFGØRELSE

Deres klients udlejning af 2 beboelseslejemål og 2 erhvervslejemål i perioden 11. december 1996-27. maj 2004 anses efter en konkret vurdering for formueforvaltning af fast ejendom.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 15. november 2004.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af reglerne, hvornår en beskæftigelse altid skal anses for selvstændig virksomhed, og hvornår der som udgangspunkt skal anses at foreligge selvstændig virksomhed. I øvrige tilfælde foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der er tale om selvstændig virksomhed.

Som bibeskæftigelse anses selvstændig virksomhed, der ikke er hovedbeskæftigelse eller forsikringsgrundlag for medlemmet.

Dagpengeretten for et medlem, der udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er betinget af, at medlemmet over for arbejdsløshedskassen sandsynliggør, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

For et medlem, som udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med dagpengeret, er retten til dagpenge begrænset til en periode på 78 uger.

Undtaget fra denne dagpengebegrænsning er et medlem, der driver en udlejningsejendom med op til 10 lejemål, når medlemmet kun i mindre omfang personligt udfører administration, småreparationer og viceværtfunktioner.

Ankenævnet lægger vægt på, at Deres klient erhvervede ejendommen ved arv fra sine forældre den 11. december 1996. Ejendommen lå i xxx, og Deres klient boede ved xxx. Deres klients arbejdsopgaver bestod i telefonisk at indrykke en annonce i xxx Folkeblad ved genudlejning – og aflevering og fremvisning for ny lejer, hvilket normalt krævede et besøg i xxx. Deres klient underskrev og sendte opgørelser over varme- og vandforbrug til de 4 lejere. Endvidere sendte Deres klient breve om lejeforhøjelse en gang om året.

Ankenævnet lægger videre vægt på, at De har oplyst, at Deres klient i 1999, 2000, 2001, 2002 og 2003 på ejendommen havde brugt henholdsvis 8 timer, 8 timer, 8 timer, 11 timer og 11 timer. I 2004 havde Deres klient indtil marts brugt 2 timer.

Da Deres klients personlige arbejdsindsats således havde et meget beskedent omfang, finder ankenævnet ikke, at arbejdsindsatsen med rette kan karakteriseres som selvstændig virksomhed.

REGLER

Ankenævnet henviser til

Lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 17. september 1996, lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 1997, lovbekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 og lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998 § 41, stk. 1, nr. 3, litra c, og stk. 7,

lov nr. 897 af 16. december 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 41, stk. 8,

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999, lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000, lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 og lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 § 41, stk. 1, nr. 3, litra c, og stk. 8,

lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 § 41, stk. 1, nr. 3, litra c, og stk. 8, og

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende og Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse § 2.

*

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 17. september 1996, lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 1997, lovbekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998, lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998, lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999 og lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 § 58, stk. 1, nr. 2, litra b,

lov nr. 446 af 7. juni 2001 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 og lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 § 58, stk. 1, nr. 2, litra a,

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 § 58, stk. 1, nr. 2, litra a,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse § 1, stk. 2, § 2, stk. 1, § 3, stk. 1 og stk. 2, og § 5, nr. 4,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 946 af 16. december 1998 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse § 3, stk.1 og stk. 2,

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 851 af 16. oktober 2002 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse § 3, stk. 1 og stk. 2,

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1197 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse § 3, stk. 1 og stk. 2,

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 486 af 11. juni 2003 om ændring af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse § 3, stk. 2,

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 73 af 9. februar 2004 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse § 1, stk. 2, § 2, stk. 1, § 3, stk. 1 og stk. 2, og § 5, nr. 4.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som er modtaget fra direktoratet, samt Deres brev af 6. januar 2005 og Deres klients brev af 25. januar 2005.

På ankenævnets vegne

xxx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

xxx

xxx

Arbejdsdirektoratet

+ akter

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 17. september 1996, lovbekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 1997, lovbekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 og lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998

Resumé

Der skal tages stilling til medlemmets udlejning af 2 beboelseslejemål og 2 erhvervslejemål i perioden 11. december 1996-27. maj 2004.

Medlemmet meddelte den 30. oktober 2003 arbejdsløshedskassen, at han ønskede at få afklaret forholdene omkring sit ejerskab af en mindre udlejningsejendom i forbindelse med overgang til efterløn. Ejendommen bestod af 2 beboelseslejemål og 2 erhvervslejemål. Ejendommen lå i xxx, og medlemmet boede ved xxx. Han havde arvet ejendommen efter sine forældre og havde i denne forbindelse rettet henvendelse til arbejdsløshedskassen, hvor han havde fået oplyst, at ejendommen ikke havde betydning for hans dagpengeret. Han havde fået skøde på ejendommen den 7. marts 1997.

Medlemmet anførte videre, at den indvendige vedligeholdelse påhvilede lejerne, hvilket også gjaldt viceværtfunktioner i form af håndtering af renovation, udskiftning af pærer og renholdelse af gård og trappe. Snerydning af fortov påhvilede lejerne af forretningerne.

Medlemmet anførte videre, at hans arbejdsopgaver bestod i telefonisk at indrykke en annonce i xxx Folkeblad ved genudlejning - og aflevering og fremvisning for ny lejer, hvilket normalt krævede et besøg i xxx. Lejekontrakter, som tidligere blev udfærdiget af advokat, var nu overført til standardformular.

Medlemmet anførte videre, at regnskab udarbejdedes af revisionsfirma. Aflæsning af varme- og vandforbrug og udformning af forbrugsregnskab udførtes af xxx, hvorefter han underskrev og sendte opgørelserne til de 4 lejere. Endvidere sendte han breve om lejeforhøjelse en gang om året.

Det fremgår af arbejdsløshedskassens rapport af 21. november 2003 over telefonsamtale med medlemmet, at medlemmet kunne gå på efterløn med ejendommen som formueforvaltning. Arbejdsløshedskassen betingede sig dog, at de arbejdsopgaver, som han udførte, skulle overdrages. Arbejdsløshedskassen henviste til, at ankenævnet i 2 afgørelser havde fundet, at der var tale om formueforvaltning, idet der var lagt vægt på, at der var tale om en meget begrænset arbejdsindsats og om en arvet ejendom.

Arbejdsløshedskassen meddelte den 12. december 2003 medlemmet, at han skulle søge om efterløn, inden han fyldte 60 år den 27. maj 2004, da hans dagpengeret udløb denne dato.

Medlemmet ansøgte den 31. januar 2004 om efterløn pr. 27. maj 2004.

Ved aftale af 25. februar 2004 bekræftede xxx fremover at ville sende de færdige varmeopgørelser direkte til den enkelte lejer med virkning fra den 27. maj 2004.

xxx bekræftede den 12. marts 2004 at ville beregne og udsende lejeforhøjelser vedrørende medlemmets ejendom.

Det fremgår af aftale af marts 2004 mellem medlemmet og xxx, at sidstnævnte med virkning fra den 27. maj 2004 skulle administrere medlemmets ejendom, herunder genudlejning (annoncering, fremvisning m.v.).

Medlemmets advokat meddelte den 17. maj 2004 arbejdsløshedskassen, bl.a. at medlemmet primo 1996 henvendte sig til arbejdsløshedskassen, idet hans forældres bo skulle afsluttes. Medlemmet havde erhvervet ejendommen den 11. december 1996. I 1999, 2000, 2001, 2002 og 2003 havde medlemmet på ejendommen brugt henholdsvis 8 timer, 8 timer, 8 timer, 11 timer og 11 timer. I 2004 havde han indtil marts brugt 2 timer.

Ved aftale af 20. maj 2004 med virkning fra den 24. maj 2004 bortforpagtede medlemmet sin ejendom til xxx.

Direktoratet traf den 15. november 2004 bl.a. afgørelse om, at medlemmet ansås for at drive selvstændig virksomhed i form af udlejning. Virksomheden kunne anses for bibeskæftigelse, og han var omfattet af den begrænsede dagpengeret på 78 uger.

Arbejdsløshedskassen klagede den 7. december 2004 over afgørelsen.

Medlemmets advokat klagede den 14. december 2004 over afgørelsen.

Direktoratet fastholdt afgørelsen den 29. december 2004 og skrev et særligt brev til arbejdsløshedskassen.

Medlemmets advokat tilskrev den 6. januar 2005 ankenævnets sekretariat i sagen.

Medlemmet tilskrev den 25. januar 2005 ankenævnets sekretariat i sagen.

Ankenævnet traf den 31. oktober 2005 afgørelse om, at medlemmets udlejning i perioden 11. december 1996-27. maj 2004 efter en konkret vurdering ansås for formueforvaltning fast ejendom.

Begrundelsen var, at medlemmets personlige arbejdsindsats havde haft et meget beskedens omfang, således at arbejdsindsatsen ikke med rette kunne karakteriseres som selvstændig virksomhed.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse af 15. november 2004.