Aktivering i individuel jobtræning, nu omfattet af overenskomst SID, derfor nævnet ikke kompetent, praksisændring

§ 1. Denne lov gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Loven gælder ikke for personer, som er omfattet af sømandsloven.

Stk. 2. Som lønmodtagere anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at give lønmodtageren oplysninger om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overenskomst og denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.

Stk. 4. Loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren, jf. dog stk. 3.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan bestemme, at lønmodtagere, som har lejlighedsvist arbejde eller arbejde af særlig karakter, ikke skal være omfattet af denne lov.

.

§ 5. Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt efter loven, afgøres af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 2. ..

§ 6. Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt, kan lønmodtageren tilkendes en godtgørelse ved domstolene. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsmarkedets parter regler om godtgørelsens størrelse.

§ 7. Loven træder i kraft den 1. juli 1993 og har virkning for aftaler om ansættelsesforhold, som indgås den 1. juli 1993 eller senere.

.

Aktivering i individuel jobtræning, nu omfattet af overenskomst SID, derfor nævnet ikke kompetent, praksisændring

Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet Deres klage på møde den 23. november 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ifølge Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 385 af 11. maj 1994 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet § 5 afgøres spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har opfyldt sin oplysningspligt efter loven, af ankenævnet.

Ifølge lovens § 1, stk. 3, finder loven ikke anvendelse i det omfang, en pligt for arbejdsgiveren til at give lønmodtageren oplysning om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overenskomst, og denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.

Det er nu uomtvisteligt dokumenteret for nævnet ved brev af 5. september 2005 fra Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) om anvendelsesområde for KTO-aftalen om ansættelsesbreve og brev af 12. september 2005 fra Fagligt Fælles Forbund om dækningsområde for overenskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund og Kommunernes Landsforening, at De er omfattet af overenskomst indgået mellem Kommunernes Landsforening og Specialarbejderforbundet i Danmark, hvori der er henvist til aftalen af 9. juni 1993 om ansættelsesbreve mellem Kommunernes Landsforening og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.

Det bemærkes i den forbindelse, at denne aftale findes at indeholde regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsen.

Ankenævnet kan derfor ikke behandle sagen, jf. lovens § 5, jf. § 1, stk. 3.

På ankenævnets vegne

XX

Fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

X Kommune

1. Sagsforløb

De har ved brev af 24. februar 2005 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn tage stilling til, om X Kommune har overholdt sin oplysningspligt efter lov om ansættelsesbeviser i forbindelse med Deres aktivering i individuel jobtræning i X Kommune.

De har efterfølgende overfor sekretariatet oplyst, at De ikke er medlem af en lønmodtagerorganisation.

I Deres brev af 24. februar 2005 var vedlagt kopi af Deres brev af 7. februar 2005, hvori De begærer godtgørelse på 5.000 kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis.

Der var endvidere vedlagt kopi af Deres ansættelsesbevis, dateret den 3. august 1999. Det fremgår af aktiveringsaftalen, at De påbegyndte aktiveringen den 26. juli 1999 og at aktiveringen ophørte den 25. januar 2000. Det fremgår videre af aktiveringsaftalen, at De var aktiveret i individuel jobtræning som specialarbejder på Y institution 37 timer om ugen, og at De modtog kontanthjælp samt et beskæftigelsestillæg. På bagsiden af aktiveringsaftalen fremgår hvilke rettigheder De havde i forbindelse med ferie. Aktiveringsaftalen er underskrevet af Dem og X Kommune den 3. august 1999.

Kommunernes Landsforening (KL) har tilstillet sekretariatet kopi af brev af 5. september 2005 fra Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) og kopi af brev af 12. september 2005 fra Fagligt Fælles Forbund om dækningsområde for henholdsvis KTO-aftalen og KL og overenskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund og KL. Det fremgår af disse breve, at alle ansatte, herunder kontanthjælpsmodtagere i individuel jobtræning, er omfattet af overenskomsten og KTO-aftalen.

2. Regler

Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, jf . lovbek. Nr. 385 af 11. maj 1994

Resumé

K , der var aktiveret i individuel jobtræning i X Kommune, klagede over, at kommunen ikke havde overholdt sin oplysningspligt efter ansættelsesbevisloven.

K fik i maj 2004 medhold hos nævnet i, at X Kommune ikke havde overholdt sin oplysningspligt efter loven. K fik derfor for dette ansættelsesforhold en godtgørelse fra X Kommune for mangelfuldt ansættelsesbevis.

Forud for nævnets behandling modtoges kopi af breve fra Kommunale Tjeneste og Overenskomstansatte (KTO) og Fagligt Fælles Forbund til Kommunernes Landsforening (KL), hvori det fremgik, at aktiverede i individuel jobtræning var omfattet af overenskomst indgået mellem KL og SID, hvori der henvistes til aftalen af 9. juni 1993 om ansættelsesbreve mellem KL og KTO.

Nævnet fandt, at denne aftale indeholdt regler, der som minimum svarede til bestemmelserne i direktiv 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsen.

Nævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle sagen.