Virksomhedsbrand force majeure - bortfaldsgrund

§ 1. En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet

1) bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende,

2) har været ansat som lønmodtager, og

3) har indtjent en løn i ansættelsen.

Stk. 2. Ved "G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én "G-dag" er én ledighedsdag.

Stk. 3. En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4. Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 5. En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6. Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

§ 2. Et medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at me dlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

Hjemsendelse

§ 4. En arbejdsgiver skal betale for en halv G-dag, hvis et medlem er hjemsendt i 4 timer eller derunder. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 4 timer, men ikke over 7,4 timer, skal en arbejdsgiver betale for en hel G-dag. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 7,4 timer, men ikke over 11,4 timer, skal en arbejdsgiver betale for en hel og en halv G-dag. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 11,4 timer, skal en arbejdsgiver betale for 2 hele G-dage. Når et medlem er hjemsendt, skal en arbejdsgiver dog ikke betale for mere end én G-dag pr. arbejdsdag for samme hjemsendelse.

Bortfaldsgrunde m.v.

§ 6. En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når

1) medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættel sesvilkår hos samme arbejdsgiver,

2) arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

3) afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,

4) arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

5) arbejdsophøret skyldes force majeure,

6) medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

7) medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene,

8) medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

9) medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller

10) medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. { }

Manglende betaling

§ 11. Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis

1) arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2) medlemmet beder a-kassen om hjælp, og

3) a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2. A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3. Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og a-kassen.

Stk. 4. Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5. Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbet ales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6. Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7. Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets A nkenævn, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at med lemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.

Stk. 8. Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 9. Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Finansstyrelsen kan indhente oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb efter stk. 7.

Stk. 11. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7 og 8.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003

Virksomhedsbrand – force majeure - bortfaldsgrund

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at arbejdsgiver ikke er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med medlems hjemsendelse fra stillingen maskinpasser den 29. november 2004.

Nævnet har lagt til grund for afgørelsen, at medlem inden for de sidste 4 uger forud for hjemsendelsen har været beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Nævnet har endvidere lagt til grund, at hjemsendelsen skete i forbindelse med en brand på virksomheden den 29. november 2004, og omfattede i alt 25 medarbejdere.

Det er oplyst, at arbejdsløshedskasse har udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlem.

Det fremgår af reglerne i § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, at en arbejdsgiver ikke skal betale G-dage til et medlem, når de i § 6 nævnte forhold foreligger. Efter § 6, stk. 1, nr. 5 skal G-dage ikke betales, når arbejdsophøret skyldes force majeure.

Nævnet finder, at medlems hjemsendelse den 29. november 2004 skyldes force majeure. Der foreligger således en bortfaldsgrund

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke foreligger sikre brandtekniske oplysninger om årsagen til branden, idet Teknisk afdeling, Kommune i brev af 18. oktober 2005 alene har konstateret, at branden opstod i en båndpudser formodentligt på grund af en kortslutning eller på grund af en sten/metaldel i en træplade, der blev pudset af. Det er således ikke godtgjort, at branden kunne have været afværget ved, at arbejdsgiveren havde foretaget modforanstaltninger.

Nævnet finder det samtidig godtgjort, at der var tale om en omfattende brand.

Nævnet har her lagt vægt på, at ifølge oplysningerne fra Teknisk afdeling, Kommune udviklede branden meget sort og fed røg, som fyldte både hallen samt nabohallen. Dette betød, at de 2 haller skulle rengøres, hvilket ISS blev tilkaldt til at gøre. I den tid rengøringen stod på, kunne der ikke arbejdes i de 2 produktionshaller.

Nævnet har desuden lagt vægt på arbejdsgivers oplysninger til sagen, dels om at branden omfattede alle 3 gader i den berørte hal, som alle 3 var ude af drift i 2 uger, samt yderligere 2 gader i den tilstødende hal, der også var ude af drift 1 uge på grund af syreangreb samt tilsodning, dels om at i alt 25 medarbejder blev hjemsendt på grund af branden, og at skadens omfang er vurderet til 10 – 15 mio. kr.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 4 stk.1, 6 og 11 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003.

På ankenævnets vegne

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet, kontor Y 1

arbejdsgiver

medlem

Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at medlem fra den 8. februar 1988 var ansat 34 timer om ugen som maskinpasser hos arbejdsgiver, der den 29. november 2004 hjemsendte medlem, samtidig med 24 andre medarbejdere. Årsagen til hjemsendelsen var en brand i virksomhedens bygninger.

arbejdsløshedskasse har ved brev af 14. december 2004 anmodet arbejdsgiver om at udbetale g-dage til medlemmet, og har i forbindelse hermed henvist til, at der efter a-kassens opfattelse ikke har været tale om en omfattende brand, som virksomheden ikke kunne have forudset eller afværget.

Arbejdsgiver har i brev af 16. december 2004 til a-kassen tilbagevist, at brandens omfang skulle være mindre omfattende, og har på den baggrund erklæret sig uenig i, at virksomheden skal betale g-dage, idet arbejdsgiver finder der er tale om force majeure.

Herefter har a-kassen ved brev af 13. januar 2005 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt arbejdsgiver er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlem.

Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.

A-kassen har på sekretariatets anmodning indsendt udfyldt spørgeskema den 7. april 2005, hvoraf fremgår, at medlem arbejde fast på nathold 34 timer om ugen, at beskæftigelseskravet var opfyldt, samt at a-kassen er uenig i, at der med branden var tale om force majeure.

Sekretariatet har hørt arbejdsgiveren vedrørende klagen samt bedt denne udfylde et spørgeskema. Arbejdsgiver har svaret ved brev af den 25. april 2005 medsendt det udfyldte skema, hvoraf det blandt andet fremgår, at medlem var ansat 34 timer om ugen, at beskæftigelseskravet var opfyldt, samt at arbejdsgiver stadig mener der var tale om force majeure, da fabrikken var lukket som følge af en omfattende brand.

Arbejdsgiver har desuden indsendt brev af 29. juni 2005 til sekretariatet, hvoraf det blandt fremgår, at branden opstod i en pudsemaskine, at det ikke har været muligt at identificere årsagen til branden, at branden ikke umiddelbart kunne være undgået, at skaderne på bygningen var begrænset, men hele produktionsapparatet var sat ud af drift på grund af den direkte brand og den kraftige sodudvikling, at konsekvenserne for virksomheden har været enorme, idet virksomheden dels ikke har været i stand til at udnytte produktionsapparatet i gennem længere tid, dels har haft meget svært ved at få stabiliseret hele processen efterfølgende, samt at der ikke er fyret nogen ansatte på grund af branden, men at virksomheden i gennem længere tid har måttet acceptere en ineffektivitet, der svarer til, at adskillige ansatte ikke har produceret. Erstatningskravet er opgjort til et to cifret millionbeløb.

Sekretariatet har hørt a-kassen vedrørende arbejdsgivers brev af 29. juni 2005, og a-kassen har svaret sekretariatet ved brev af 20. juli 2005, hvoraf det blandt andet fremgår, at a-kassen ønsker at brandtilsynsrapport eller lignende inddrages i sagen til belysning af, hvorvidt branden kunne have været undgået ved, at arbejdsgiver havde truffet de nødvendige modforanstaltninger / vedligeholdelse af den pågældende pudsemaskine. A-kassen anmoder endvidere om, at det undersøges, hvornår pågældende pudsemaskine sidst har været efterset med henblik på at konstatere eventuelle fejl og mangler. A-kassen har vedlagt Arbejdsdirektoratets vejledende udtalelse (A-dir j.nr. 00-634-0001) til belysning af begrebet force majeure.

Sekretariatet har anmodet arbejdsgiver om at fremlægge de ovennævnte oplysninger, og har fra arbejdsgiver modtaget brev af 26. oktober 2005 vedlagt en redegørelse af 18. oktober 2005 fra Teknisk afdeling, Kommune. Det fremgår heraf blandt andet, at branden den 29. november 2004 opstod i en båndpudser formodentligt på grund af en kortslutning eller på grund af en sten/metaldel i en træplade, der blev pudset af. Branden udviklede meget sort og fed røg, som fyldte både selve hallen samt nabohallen med røg. Dette betød, at de 2 haller skulle rengøres, hvilket ISS blev tilkaldt til at gøre. I den tid rengøringen stod på, kunne der ikke arbejdes i de 2 produktionshaller.

Sekretariatet har hørt a-kassen vedrørende arbejdsgivers brev af 26. oktober 2005 og den vedlagte redegørelse af 18. oktober 2005 fra Teknisk afdeling, Kommune. A-kassen har svaret sekretariatet i brev af 3. november 2005, hvori det blandt andet er fremhævet, at beredskabsinspektøren har oplyst, at branden formodentligt opstod på grund af en kortslutning, og a-kassen har endnu en gang henledt opmærksomheden på Arbejdsdirektoratets j.nr. 00-634-0001, hvoraf det fremgår, at direktoratet ikke finder, at en kortslutning i el-installationer kan karakteriseres som en udefra kommende ekstraordinær arbejdshindring, som arbejdsgiveren ikke kunne træffe modforanstaltninger imod. Med andre ord mener a-kassen ikke, at der er tale om force majeure, hvorfor arbejdsgivers pligt til at betale dagpengegodtgørelse ikke bortfalder. A-kassen har yderligere anført, at arbejdsgiver ikke har oplyst hvornår den pågældende pudsemaskine sidst forud for branden var blevet efterset.

Sekretariatet har hørt arbejdsgiver vedrørende a-kassens brev af 3. november 2005, og arbejdsgiver har svaret sekretariatet i brev af 10. november 2005, hvori det blandt andet er anført, at redegørelse af 18. oktober 2005 fra Teknisk afdeling, Kommune er fremkommet efter arbejdsgivers anmodning om en uvildig redegørelse fra den lokale brandinspektør omkring årsagen til den opståede brand. Det er desuden anført, at skrivelsen ikke giver en endelig konklusion på årsagen til branden, og at da skrivelsen er den officielle forklaring, anser arbejdsgiver det grundlæggende forkert at konkludere på et grundlag, der ikke er definitivt. Arbejdsgiver har desuden anført, at virksomhedens maskinpark er underkastet løbende vedligeholdelse og rengøring, samt at arbejdsgiver stadig er af den opfattelse, at der er tale om en force majeure situation.

Regler

Lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidrag fra arbejdsgivere

Resumé

Medlemmet var fast ansat siden den 8. februar 1988 og arbejde 34 timer om ugen som maskinpasser hos arbejdsgiver, der hjemsendte medlemmet – samt 24 andre medarbejdere den 29. november 2004. Hjemsendelsen skyldtes en brand på virksomheden, som satte den berørte hal ud af drift i 2 uger.

Arbejdsgiveren har afvist at betale de krævede g-dage, og har henvist til, at der var tale om en omfattende brand, som svarer til force majeure. Arbejdsgiver mener således, at der foreligger en bortfaldsgrund efter § 6, stk. 1, nr. 5 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

A-kassen er uenig i, at der foreligger en bortfaldsgrund i form af force majeure. A-kassen har nemlig dels sat spørgsmålstegn ved, om branden kan karakteriseres som omfattende, og har desuden henvist til, at branden formodentligt opstod på grund af en kortslutning, og således kunne have været forhindret af arbejdsgiveren.

Force majeure omfatter imidlertid sådanne situationer hvor en virksomhed øde lægges af omfattende brand, hvilket må anses for at være tilfældet i den aktuelle sag, hvor hele den berørte hal var sat ud af drift i 2 uger.

Der er desuden ikke sikre brandtekniske oplysninger om årsagen til branden, hvorfor det ikke kan afgøres, om arbejdsgiveren ville have kunnet forhindre branden. Der er således ikke grundlag for at afvise, at der foreligger en bortfaldsgrund i form af force majeure.