Legislator Case Law & Legislation
W20051001625 DK

Afslag på refusion til en arbejdsgiver, da medarbejderen ikke havde lidt et indtægtstab på kursusdagen, som fandt sted på en fridag

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 10016 Historic

§ 4. Under deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.

Endelig adm. afgørelse 2005 10016 Historic

§ 9. For beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4 og 5 udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Beløbet svarer til den godtgørelse, som en deltager kunne have fået udbetalt efter §§ 4 og 5. Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til en deltager under dennes uddannelse.

Bekendtgørelse nr. 1481 af 23. december 2004 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU)

.

Endelig adm. afgørelse 2005 10016 Historic

§ 14. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville have været berettiget til efter kapitlerne 3, 4 og 5. Refusionen kan dog ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.

Stk. 2. Hvis godtgørelsen er højere end lønnen, udbetales forskellen til deltageren.

Stk. 3. Arbejdsgivere, der udbetaler løn for fuld arbejdstid til deltagere, der ellers er deltidsbeskæftigede, har ret til refusion efter stk. 1 og 2.

Endelig adm. afgørelse 2005 10016 Historic

Afslag på refusion til en arbejdsgiver, da medarbejderen ikke havde lidt et indtægtstab på kursusdagen, som fandt sted på en fridag

Ankenævnet har behandlet Deres klage om afslag på refusion vedrørende weekendarbejder YYYYY på møde den 14. december 2005.

Nævnet traf denne

AFGØRELSE

XXX er ikke berettiget til refusion i forbindelse med Y’s deltagelse i AMU-kurset ”Ergonomi i forhold til ufaglærte og faglærte i job” afholdt den 13. maj 2005.

BEGRUNDELSE

Ankenævnet har ved afslaget på refusion vedrørende VEU-godtgørelse lagt vægt på, at en arbejdsgiver efter reglerne alene har en afledet ret.

Hvor virksomheden udbetaler løn til en ansat indtræder virksomheden i medarbejderens ret til VEU-godtgørelsen. Dette forudsætter dog, at lønmodtageren selv ville have ret til VEU-godtgørelsen, herunder ville have lidt et indtægtstab under kursusdeltagelsen.

Da Y alene arbejder i weekender og har fri på hverdage, ville han ikke selv kunne have opnået ret til VEU-godtgørelse for fredag den 13. maj 2005, hvor han ikke skulle arbejde. Da har trods kursusdeltagelsen har kunnet passe sit arbejde i fuldt omfang og til sædvanlig løn har han ikke lidt et indtægtstab denne dag.

Det forhold at XXXX udbetalte løn på kursusdagen ændrer ikke på det faktum, at Y ikke skulle have været på arbejde den 13. maj 2005, hvorfor han ikke kan anses for at have tabt arbejdsfortjeneste for denne dag i forbindelse med kursusdeltagelsen.

Da Y således ikke opfylder betingelserne for at få VEU-godtgørelse XXXX, som alene har en fra lønmodtageren afledet ret, heller ikke ret til ydelsen.

Ankenævnet henviser til §§ 4 og 9 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 18. februar 2004 og § 14 i bekendtgørelse nr. 1481 af 23. december 2004 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU).

Ankenævnet tiltræder således a-kassens afgørelse af 11. maj 2005.

På ankenævnets vegne

Sign.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

A-kasse

1. Sagsforløb

Ysøgte i maj 2005 om VEU-godtgørelse under deltagelse i AMU-kurset ”Ergonomi i forhold til ufaglærte og faglærte i job” afholdt fredag den 13. maj 2005.

Ifølge ansøgningsskemaet arbejder Y 24 timer ugentlig, således 12 timer lørdag og 12 timer søndag.

Arbejdsgiver XXX, som har udbetalt Y løn for den 13. maj 2005, har søgt om refusion for lønudgifter.

2. Arbejdsløshedskassens afgørelse

A-kassen traf den 11. maj 2005 denne afgørelse

” Vedr.: Afslag på refusion af VEU-godtgørelse for kursusdeltagelse fredag den 13. maj 2005.

Vi har modtaget ansøgning om godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed for Deres medarbejders deltagelse på Ergonomi i.f.t. ufaglærte og faglærte job i perioden den 13. maj 2005.

Der er i ansøgningen oplyst, at medlemmets faste arbejdstid er fra lørdag til søndag. Det er derfor vores opfattelse, at der ikke foreligger tab for fredag den 13. maj 2005, da kursusdeltagelsen denne dato er sket på medlemmets normale fridag.

Afslaget sker med henvisning til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1481 af 23. december 2004, og er ligeledes oplyst i vejledningen på ansøgningens bagside.”

3. Klagen til ankenævnet

” Anke af afslag på VEU-godtgørelse vedr. ergonomi-kursus fredag den 13. maj 2005

Vi har modtaget afslag på refusion for to af vore weekendarbejdere Y og Z.

Vi mener at vi er berettigede til refusion, da vi beder medarbejderne møde på arbejde ekstraordinært fredag den 13. for at deltage i ovennævnte kursus.

Vi udbetaler normal timeløn for arbejde på daghold for de timer kurset varer.”

4. A-kassens bemærkninger til klagen

A-kassen har i oversendelsesbrev af 27. maj 2005 oplyst, at kassen har anmodet om medarbejdernes arbejdsplan for weekenden før og efter kurset, men har ikke modtaget svar.

5. Nyt efter klagen

Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn har i brev af 9. november 2005

anmodet arbejdsgiver XXX redegøre for pågældende arbejdsforhold, herunder

fremsende eventuelle vagtplaner.

Bogense Plast A/S har i brev af 16. november 2005 oplyst, at de pågældende medarbejdere udelukkende arbejder på weekendholdet. Weekendarbejdet er aftalt i henhold til Industriens overenskomst § 10, og aflønningen sker med grundløn ifølge lokalaftale, samt tillæg efter § 13, stk. 5 i overenskomsten. De pågældende medarbejdere har ikke fået kompenserende fridag som følge af kursusdeltagelsen og de er ikke tilmeldt Arbejdsformidlingen.

6. Regler

Bekendtgørelse nr. 106 af 18. februar 2004 af lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Endelig adm. afgørelse 2005 10016 Historic

Resumé

En a-kasse afslog at give en arbejdsgiver, som havde betalt et medlem løn under et kursus refusion i medlemmets kursusgodtgørelse med henvisning til, at medlemmet ikke havde lidt et indtægtstab, idet medlemmet deltog i kurset på en fridag.

Det fremgik af sagens oplysninger, at medlemmet, som var ansat efter overenskomsten for industriarbejdede var alene beskæftiget på weekendholdet. Medlemmet arbejdede således 12 timer om lørdagen og 12 timer om søndagen, men havde fri alle hverdage. Det fremgik af overenskomsten, at det omhandlede weekendarbejde var at anse som fuldtidsarbejde. Kurset fandt sted på arbejdspladsen en fredag, hvor medlemmet havde fri.

Det fremgik videre, medarbejderen ikke fik kursusdagen kompenseret ved at kunne holde fri en anden dag.

Arbejdsgiveren klagede over afslaget og henviste til, at han havde betalt den pågældende løn for kursusdagen, da han havde anmodet medarbejderen om, at møde på arbejde for at deltage i et AMU-kursus, som fandt sted på arbejdspladsen.

Arbejdsmarkedets Ankenævn traf afgørelse om, at arbejdsgiveren ikke havde ret til refusion, idet den pågældende medarbejder ved at deltage i et kursus på en fridag ikke havde lidt noget indtægtstab.

Nævnet lagde herved vægt på, at arbejdsgiveren efter reglerne alene havde en afledet ret til refusion. En refusion forudsatte således, at lønmodtageren selv ville have haft ret til VEU-godtgørelsen, herunder have lidt et indtægtstab på kursusdagen.

Da medarbejderen alene arbejdede i weekender og havde fri på hverdage ville han ikke selv kunne have opnået ret til VEU-godtgørelse under deltagelse i kurset, som fandt sted på en fredag. Da han trods kursusdeltagelsen passede sit arbejde i fuldt omfang og modtog sædvanlig løn havde han ikke lidt et indtægtstab på kursusdagen.

Arbejdsgiveren, som alene havde en af lønmodtageren afledet ret til refusion i VEU-godtgørelsen, kunne således heller ikke få refusion.

Nævnet tiltrådte således a-kassens afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →