Sag om tilbagebetaling af VEU-godtgørelse på grund af overskydende timer, men da M havde bijob som varmemester skulle han anses som beskæftiget, hvorved de overskydende timer og tilbagebetalingskravet bortfaldt
Table of Provisions (17)
Statutory Text (17 Articles)
Kapitel 1
Formål og område
Kapitel 1
Uddannelser, hvortil der kan opnås godtgørelse
§ 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne fortrinsvis kortuddannede, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Dette formål sikres ved, at deltagerne under uddannelsen kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed.
§ 1. Der kan opnås godtgørelse efter reglerne i denne bekendtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau efter lovens § 3, stk. 1-3.
Stk. 2. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter stk. 1 er
1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
.
Kapitel 2
Godtgørelse
Kapitel 2
Personkredsen
§ 2. Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter
1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,
2) selvstændige erhvervsdrivende og
..
St k. 2. Det er en betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.
§ 2. Deltagere, der kan opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, er
beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, jf. dog § 3,
..
Kapitel 3
Godtgørelse til deltagere for tab af indtægt eller arbejdsmulighed
§ 3. Der kan opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, i det omfang udbuddet, dog undtaget de i nr. 9 nævnte forløb, udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
..
§ 4. Under deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 3. Godtgørelsen udgør ved fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
..
Stk. 6 . Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.
.
Bekendtgørelse nr. 1255 af 29. december 2003 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) med de ændringer, der følger af bekendtgørelse nr. 50 af 30. januar 2004
Afsnit I
Generelle betingelser
§ 4. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, at deltageren
1) alene har en uddannelse ud over en almen skoleuddannelse til og med gymnasialt niveau, eller
2) har en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser, eller
3) har en kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis uddannelsesniveau og varighed ikke overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og varighed, der kan sidestilles hermed, eller
4) har en anden og højere uddannelse end nævnt i nr. 1-3, og ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de sidste 5 år.
Stk. 2. Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelserne, jf. stk. 1, er uddannelser, der i niveau og varighed maksimalt svarer til niveauet og varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau.
Stk. 3. Personer med en uddannelse, der er afløst af en ny tilsvarende uddannelse, kan opnå godtgørelse, hvis den nye uddannelse ikke forudsætter bestået gymnasial uddannelse.
..
Kapitel 7
Fællesbestemmeler
.
§ 7. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, som deltager i uddannelse efter § 1, stk. 2, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelsen, jf. dog § 3 og § 8.
Stk. 2. Som indtægt efter stk. 1 regnes arbejdsfortjeneste som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.
§ 18. For deltagere, der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, fordi de er i delvis beskæftigelse under uddannelsen, reduceres godtgørelsen med det antal timer, i hvilke beskæftigelsen udføres.
Sag om tilbagebetaling af VEU-godtgørelse på grund af overskydende timer, men da M havde bijob som varmemester skulle han anses som beskæftiget, hvorved de overskydende timer og tilbagebetalingskravet bortfaldt
Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet Deres klage på møde den 14. december 2005.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder, at De skal betragtes som beskæftiget lønmodtager under kursusperioden, hvorfor nævnet finder, at De principielt tilhører personkredsen, der vil være berettiget til voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (VEU-godtgørelse).
Nævnet hjemviser i den forbindelse spørgsmålet om beregning af den VEU-godtgørelse, som De er berettiget til, til a-kassens behandling.
Efter reglerne er det en betingelse for at opnå VEU-godtgørelse, at ansøger ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der i niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse samt at ansøger enten har tab af indtægt eller arbejdsmulighed.
Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på,
– at De er uddannet klejnsmed, som er en erhvervsuddannelse,
– at De deltog i forskellige AMU-kurser i perioden 20. september til 3. november 2004,
– at De under kursusperioden var i lønnet bibeskæftigelse som varmemester.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i §§ 1, 2, 3 og 4 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 18. februar 2004, samt §§ 1, 2, 4, 7 og 18 i bekendtgørelse nr. 1255 af 29. december 2003 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU).
Ankenævnet ændrer således a-kassens afgørelse af 19. maj 2005.
Nævnet har noteret sig, at De i Deres klage rejser mange forskellige spørgsmål og også anmoder om diverse udredninger og betalingsoversigter. Det ligger efter reglerne uden for nævnets kompetence at tage stilling til disse og nævnet skal derfor henvise Dem til at rette henvendelse til Deres a-kasse vedrørende disse spørgsmål og anmodninger.
På ankenævnets vegne
XX
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
X Arbejdsløshedskasse
1. Sagsforløb
M ansøgte om VEU-godtgørelse ved sin deltagelse i forskellige AMU-kurser fra den 20. september til den 3. november 2004. Det fremgår af ansøgningsskemaerne, at han er uddannet klejnsmed og at han ikke var i arbejde under kurserne.
2. Arbejdsløshedskassens afgørelse
X A-kasse traf den 21. marts 2005 denne afgørelse
” Du har fået udbetalt VEU-godtgørelse for 27.09. — 03.11.2004.
I forbindelse med behandling af dit dagpengekort den 25. januar 2005 konstaterer vi uoverensstemmelse med vores oplysninger og de ydelser, der er udbetalt til dig, siden du påbegyndte som varmemester 01.05.2004.
Vi træffer ud fra sagsakterne følgende
AFGØRELSE
Du skal tilbagebetale kr. 10.963 (før skat). Tilbageholdt ATP-bidrag vil bli ve afregnet med Arbejdsmarkedets tillægspension. Dette beløb er på kr. 133.
BEGRUNDELSE
Ledige med ret til selvvalgt uddannelse, som deltager i uddannelse, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelsen.
Da du modtager løn som varmemester, vil du heller ikke kunne modtage VEU-godtgørelse for disse timer, da der ikke er tab af indtægt. Da dit arbejde som varmemester er ukontrollabel, er lønnen omregnet til timer. Dette gøres ved at dividere indtægten med omregningssatsen, der i 2004 var kr. 163,30.
Da du har 107,96 overskydende timer i tolvugersperioden, før du ansøger om VEU-godtgørelse, har du ikke ret til VEU-godtgørelse før disse er afviklet, idet du tidligst da vil have tab af indtægt som ledig.
18,66 timer af de overskydende timer skyldes dit arbejde som varmemester. Da indtægten fra varmemesterjobbet medfører overskydende timer, omregnes med omregningssatsen gange 1,5.
De overskydende timer er opgjort på baggrund af de sidste 12 uger forud for kursusstart 20.09.2004. Uge 27 får du dagpenge med fradrag for arbejde. I ugerne 28 — 38.2004 har du 370,50 arbejdstimer. Du får udbetalt feriepenge for 125,80 timer og din indtægt fra jobbet som varmemester beløber sig til kr. 4.569,29 omregnet til 18,66 timer. I alt timer 551,96.
I uge 43.2004 modtager du VEU-godtgørelse for 14,8 timer. Som udgangspunkt er du modregnet 3 dage af 7,4 timer. Du har imidlertid arbejdet og fået løn for 25,5 time, dertil skal lægges timer for varmemester i alt 28,05. Du har derfor kun ret til VEU-godtgørelse for 8,95 timer for ugen. Opgørelsen er baseret på lønsedler for perioden samt feriekort attesteret af a-kassen.
Du bliver ikke afmeldt AF som ledig da du går i arbejde uge 27.2004. Du ønsker på dagpengekortet fortsat at stå tilmeldt. Du står således tilmeldt hele perioden fra du går i arbejde til du starter på kursus uge 39.2004. Ved henvendelse i a-kassen den 17.09.2004 oplyser du alene om det sidste arbejdsforhold hos A og ikke om arbejdsforholdene hos B ApS og C AS. Disse forhold laver du arbejdserklæring på hos undertegnede den 18.03.2005. Du svarer også nej til, at du har fået økonomisk dækning for et antal timer ud over 37 timer om ugen. (Første spørgsmål under “andre oplysninger” på arbejdserklæringen). Du bærer således en stor del af ansvaret for, at der ikke blev opgjort overskydende timer og vi finder, at du er ansvarlig for tilbagebetaling af den for meget udbetalte VEU-godtgerelse.
(Regelhenvisninger ikke medtaget)
SAGSFREMSTILLING
Du bliver ledig den 16.09.2004 efter en periode med flere arbejdsforhold og egen optjent ferie. Der bliver i denne forbindelse alene lavet ledighedspapirer på det sidste arbejdsforhold.
Du starter på et længerevarende kursusforløb på 12 uger den 20.09.2004. De føste 6 uger som selvvalgt uddannelse for ledige. De sidste 6 uger på aktiveringsydelse aftalt med AF.
Du modtager VEU-godtgørelse 27.09. — 03.11.2004 på baggrund af ansøgning om VEU-godtgerelse du afleverer. Du oplyser ikke om andet arbejde i forbindelse med ansøgningen.
Ved behandling af dit dagpengekort den 25.01.2005 konstateres det der kan være fejl i dine udbetalinger.
Ved gennemgang af dine udbetalinger kan det konstateres, at du har fået VEU-godtgørelse i perioden, uden der er taget hensyn til, at du har overskydende timer i perioden op til du modtager VEU-godtgørelse, ligesom det kan konstateres, at du modtager løn som varmemester.
Der træffes afgørelse om stop for ydelser den 31.01.2005. A-kassen rykkes gentagne gange for en afgørelse.
Den 18.03.2005 laver du arbejdserklæring på arbejdsforholdene hos B ApS (01.07-05.08.04) og C AS (06.08.-24.08.04) hos undertegnede.
Du har ingen forklaring på, hvorfor du ikke har lavet arbejdserklæring på disse forhold tidligere. Du mener ikke, at du er gjort opmærksom af a-kassen på, at dit arbejde som varmemester er ukontrollabelt.
Den 22.03.2005 træffes afgørelse om tilbagebetaling af VEU-godtgørelse.
”.
3. Klagen til ankenævnet
De påklagede afgørelsen i brev af 1. april 2005 som følger
”Hermed fremsendes klage over tilbagebetaling af VEU-godtgørelse jf.skrivelse af 21.3.05 f.t.27.9.-3.11.04.
I forbindelse med at jeg af andelsboligforening fik tilbudt jobbet som varmemester på baggrund af min faglige viden/kunnen - rettede jeg første gang i april 04 en telefonisk henvendelse til X a- kasse, idet jeg ønskede oplysninger om, hvorvidt et sådant arbejdsforhold ville få indflydelse på udbetaling af dagpenge.
Jeg blev orienteret om, at såfremt der var tale om arbejde udover den normale arbejdstid, ville det ikke få nogen indflydelse, idet jeg blot skulle påføre den faktiske arbejdstid —jeg ville under alle omstændigheder kunne stå fuld til rådighed. Jeg skulle efterfølgende fremvise den indgåede kontrakt, hvilket jeg fremviste ved personlig møde i a-kassen juni 04. Jeg blev ved denne samtale orienteret om, at når arbejdet ikke havde indflydelse på min rådighed, skulle der ikke foreligge frigørelsesattest, samt at jeg som tidligere oplyst blot skulle påføre det faktiske timeantal på min arbejdsindsats.
Det skal oplyses, at min funktionsbeskrivelse indeholder opsyn med den daglige drift af varmecentralen, hvilket betyder, at der er konstant varme til beboerne — da varmecentralen siden min ansættelse ikke har været ude af drift, har der ikke været foretaget nogen former for reparationer eller anden servicefunktion. Jeg har en fast månedlig opgave, som består i at aflæse varmeforbruget og notere dette — denne funktion kan udføres svarende til en time — derudover er jeg forpligtiget til at besvare eventuelle henvendelser fra ejendommens beboere og foretage udskiftninger af termostater eller anden rådgivning, såfremt der opstår akutte problemer. Der har siden min ansættelse være foretaget i alt 5 udskiftninger af termostater, hvilket alle er foregået om aftenen, uden for normal arbejdstid, hvilket kan og er bekræftet fra foreningens bestyrelse som er min arbejdsgiver. Jeg er aldrig blevet oplyst om, at min løn skulle beregnes ud fra en beregningsfaktor, idet jeg aldrig havde sagt ja til jobbet — såfremt dette havde været oplyst tidligere, da det aldrig har været og ej skal ses som nogen former for et ansættelsesforhold indenfor en normal arbejdstid. Andelsforeningen har ikke behov for en varmemester på fuldtid og i dagtimerne — fordelen ved at det er en beboer i foreningen er netop, at denne står til rådighed i aftentimerne og week-ender, idet beboerne ligeledes er at træffe på samme tidspunkter — denne rådighed er indregnet i lønnen.
Jeg blev ikke på noget tidspunkt oplyst, at arbejdstiden var ukontrollabel — hvilket heller ikke er korrekt, idet bestyrelsen til enhver tid kan bekræfte opgaver og timeforbrug siden 1.5.04. Derudover skal det oplyses, at udfyldelse af mit dp-kort med angivelse af arbejdstimer er udfyldt i samråd med en a-kassemedarbejder. Min første lønudbetaling er udbetalt den 26.5.04. hvorfor det er korrekt, at jeg den 28.4.04 svarer nej til andet arbejde, idet jeg på daværende tidspunkt ikke var i noget ansættelsesforhold og ikke havde modtaget nogen kontrakt.
Jeg påbegynder et ansættelsesforhold hos B den 1.7.04, hvilket er projektarbejde på Y skibsværft, da arbejdet på Y skibsværft er færdig, bliver jeg overflyttet til Ø by, hvilket jeg ikke var interesseret i, hvorfor jeg søgte ind hos C hvor jeg blev ansat 6.8.04 og kunne fortsætte på Y skibsværft. Dette arbejdsforhold ophørte den 24.8.04, hvilket jeg ikke var bekendt med ved påbegyndelse af arbejdet.
Jeg afholdt ferie og blev tilbudt arbejde den 13.9.04 ved A, hvilket ligeledes var kortvarigt og stoppede den 16.9.04, hvilket heller ikke blev oplyst ved ansættelsesforholdets start.
Jeg rettede herefter henvendelse til min a-kasse vedrørende anmodning om dp-udbetaling, hvor jeg fremviste mine ansættelsesforhold og dokumentation på mine lønudbetalinger.
Jeg har under ingen omstændigheder tilbageholdt nogen former for oplysninger omkring arbejdsforhold, ferie og lign. — og har derfor været i god tro i, at a-kassen selv har taget kopier og beregnet min berettigelse til udbetaling af dagpenge ud fra de faktiske forhold.
Med hensyn til, at jeg på dagpengekort har ønsket at stå fortsat ledig, er dette begrundet i, at jeg i forbindelse med ansættelsesforhold meget ofte er påbegyndt uden en ansættelseskontrakt, hvorfor jeg ikke har anet om jeg var købt eller solgt —jeg har dog altid påført den forventede ansættelse/arbejdsgivers navn og adresse på dp-kortet — hvilket ligeledes er en tilbagevisning af, at jeg har tilbageholdt nogen oplysninger.
Med hensyn til hvorvidt jeg har været registreret som ledig eller i arbejde, skal jeg undlade at komme med forklaring på —jeg har formodet, at a-kassen har sørget for at framelde mig, når der ikke har været foretaget udbetalinger — men har i øvrigt ikke tænkt over dette problem — hvorfor jeg selvfølgelig må tage ansvaret for dette.
I forbindelse med underskrivning af mit feriekort fremviste jeg dokumentation for, at jeg netop havde afsluttet arbejdsforhold, hvorfor det var min a-kasse, som skulle underskrive mit feriekort.
Jeg fremviste i den forbindelse både kontrakter og lønsedler og gik i den forbindelse ud fra, at a-kassen havde taget kopier af ovenstående dokumentation. Jeg er efterfølgende blevet hørt, hvorvidt jeg også udfyldte arbejdsgivererklæring, hvilket jeg ved samtale med NN ikke kunne svare på —jeg har ingen erindring omkring dette, men formoder, at der ved underskrivning af omtalte feriekort også blev foretaget den nødvendige registrering af mine arbejdsforhold af en a-kassemedarbejder.
Jeg er uddannet klejnsmed og har derfor ingen indsigt i beregning af dp-udbetaling, men da jeg grundet beskæftigelsessituationen i al almindelighed er meget afhængig af mit medlemskab af X og a-kassen, har jeg altid sørget for, at alle relevante oplysninger var tilstede, hvilket vel som udgangspunkt også er dette grundlag sagsbehandlerne udbetaler understøttelse på. Jeg er selvfølgelig bekendt med min oplysningspligt, hvilket jeg har overholdt, hvorfor jeg ikke kan være ansvarlig for a-kassens medarbejders misinformationer og eventuelle manglende kopiering af relevante oplysninger — Det er vel næppe realistisk, at jeg på baggrund af mit arbejdsforhold f.t. 13.— 16. september havde fået genoptaget min udbetaling af dagpenge. Jeg har under ovenstående ansættelsesforhold sideløbende passet min aflæsning af varmeforbruget i andelsboligen på trods af, at jeg havde fuldtidsbeskæftigelse og arbejdede i Y by.
I forbindelse med start på aktiveringsforløb på teknisk skole, er det korrekt, at jeg ikke fremkom med yderligere oplysninger omkring mit varmemesterjob, idet jeg gik ud fra, at dette var a-kassen bekendt — og jeg gennemførte mit kursusforløb med 37 timer ugentlig —jeg henholder mig til det tidligere oplyste omkring beskæftigelsesforhold som ligger udenfor normal arbejdstid, ikke behøver frigørelsesattest, idet jeg står fuld til rådighed og er i stand til at påtage mig arbejde og aktivering kurser og lign. på normal tid 37 timer ugentlig.
Jeg er meget uforstående overfor kravet om uberettiget modtaget VEU-ydelser f.t.27.9.-3.11.04, idet jeg som tidligere anført aldrig har tilbageholdt nogen former for oplysninger og dokumentation for mine ansættelsesforhold — jeg skønner ikke, at jeg som understøttelsesberettiget er forpligtiget til at sætte mig ind i reglerne for berettigelse af aktivering/kurser —jeg må som udgangspunkt forvente, at der ved godkendelse af et sådant forløb er foretaget en konkret vurdering af min berettigelse til både deltagelse og udbetaling af kursusgodtgørelse/aktivering inden jeg starter og får den godkendte bevilling —jeg starter jo ikke op uden denne godkendelse.
Jeg fik under ovenstående forløb tilbudt ansættelse ved A f.t. l9.1O.04 — 22.10.04, hvilket jeg jo var forpligtiget til at tage imod. Det skal oplyses, at jeg på baggrund af dette ansættelsesforhold efterfølgende havde kontakt til X a-kasse v/ JJ, som efterfølgende har taget sagen op i forbindelse med manglende dækning af transportudlæg. Lønindtægter i forbindelse med ovenstående er fratrukket i udbetaling af aktiveringsydelse. Dette kan kontrolleres ved kontakt til ovenstående og ved vedlagte bilag.
Jeg genoptog efter samtale med a-kassen på ny forløbet på teknisk skole.
Da udbetaling af understøttelse under mit aktiveringsforløb/kursusforløb overgik fra l4-dagsudbetaling til månedsudbetaling — har det ikke gjort sagen lettere at overskue. I forbindelse med udbetaling af understøttelse efter endt aktivering har jeg udfyldt dp-kort ved fremmøde i a-kassen i samråd med en medarbejder, hvor det er korrekt, at der er noteret 1 arbejdstime i forbindelse med mit bi-job, hvorefter jeg til min undren modtager en skrivelse om, at yderlig udbetaling af understøttelse er stoppet pga. manglende oplysninger om bi-job og mangel på dokumentation og indberetning af arbejdstimer. Jeg bliver i den forbindelse bedt om at fremsende lønsedler for mit bi-job, hvilket jeg fremsender — det skal dog oplyses, at der på daværende tidspunkt manglende 3 lønsedler, hvorfor jeg medsender årsopgørelse, som kan dokumentere den oplyste månedsløn svarer til tidligere oplyst.
Jeg bliver efterfølgende i brev bekendt med, at a-kassen pga. af de manglende 3 lønsedler har kontaktet administrationsselskabet for at få de nødvendige lønsedler, hvilket jeg finder aldeles påfaldende, idet jeg for det første selv kunne eftersende disse — samt at jeg bør give samtykke til, at et administrationsselskab kontaktes — idet dette selskab blot udbetaler min løn og ikke er min arbejdsgiver, hvilket er andelsforeningen— samt at jeg ikke på nogen måde har nægtet at fremkomme med de manglende oplysninger —jeg mener, at a-kassen har overskredet nogle etiske regler og er sikker på, at der er stramme og bestemte regler for hvornår man uden samtykke kontakter en anden part.
Jeg bliver ligeledes rykket for manglende frigivelsesattest — ( hvilket en a-kassemedarbejder har meddelt ikke er nødvendigt juni 04) jeg afleverer frigivelsesattesten med påtegning fra min arbejdsgiver omkring mine faktiske arbejdsopgaver — en bekræftelse på mine tidligere oplysninger omkring arbejdsopgaver, noteret på frigørelsesattesten fra arbejdsgiver og de manglende lønsedler afleveres og kopieres i a-kassen. Det skal oplyses, at der er understregning af netop beskrivelse af, hvornår der ikke er krav om indsendelse af frigørelsesattest, hvilket er foretaget af a-kassens medarbejder i juni 04.
Jeg har ikke modtaget nogen former for et regnskab, hvori det fremgår konkret hvilket perioder jeg har fået udbetaling, hvilket perioder jeg mangler, hvorfor jeg har svær ved at gennemskue de i afgørelsen opgjorte perioder. Jeg har siden ultimo januar 05 rykket for denne afgørelse.
Jeg vil understrege, at jeg aldrig er blevet gjort bekendt med, at mit arbejdsforhold i min fritid blev anset som værende ukontrollabelt, hvorfor jeg kun har anført det faktiske timeforbrug.
Jeg har mange gange rettet forespørgsler på beregninger og berettigelse til kurser, aktiveringsforløb, idet jeg så vidt muligt ikke ønsker at være ledig — derfor har jeg gennem tiderne også haft mange forskellige arbejdsforhold — idet jeg som udgangspunkt har taget det arbejde jeg havde muligheder for, uanset om beskæftigelsesforholdet har været af kortere eller længere varighed, dette ud fra at jeg står til rådighed og ønsker beskæftigelse. Jeg har oplevet flere gange, at medarbejderne i X a-kasse ikke har givet samme råd og vejledning, har behandlet sagerne med forskellige beregningsmetoder og flere forskellige opfattelse af samme sag. Dette gør mig utryg, idet lovgivningen efterhånden er blevet så indviklet i forhold til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger/kurser og ikke mindst beregning og berettigelse af udbetaling af understøttelse — jeg har ikke den samme uddannelsesmæssige baggrund, som jeg må forvente af de medarbejdere, som skal behandle min sag i a-kassen, men jeg må forvente, at jeg kan tro på de oplysninger jeg får — samt tro på, at når jeg har overholdt min oplysningspligt og afleveret den fornødne, dokumentation kan påregne, at den udbetaling jeg får, samt de kurser jeg bevilges også er lovmedholdelige.
Jeg føler at jeg efterhånden har udviklet en stor mistro til min a-kasse — samt at jeg som almindelig lønmodtager og arbejdsløs kommer til at betale en meget dyr pris. Ved at overholde rådighedspligten og tage imod det arbejde, som jeg nu engang kan få, betyder det et uigennemsigtigt beregningsforløb — med heraf mange ustabile udbetalingsforløb.
Jeg har på nuværende tidspunkt mistet overblikket over sagsforløbet og udbetaling, og vil overveje at henvende mig til en eller anden form for retshjælp, idet jeg end ikke har tiltro til det som skulle være mit sikkerhedsnet og garant for at kunne rådgive og vejlede på en forsvarlig måde. Det skal oplyses, at der ved flere ledighedsperioder ikke har være udbetalt G-dage, hvorfor jeg også har måtte betale disse timer selv, alt i alt har min ansættelse som varmemester betydet et økonomisk tab, hvilket jeg i fald jeg havde fået den korrekte vejledning og oplysning om, aldrig havde taget imod.
På baggrund af ovenstående ønskes derfor oplysning om, hvorvidt jeg også bliver idømt bod og karantæne såfremt jeg opsiger dette job, med baggrund i hele denne/disse sager.
Det skal yderlige oplyses, at jeg var ledig frem til 7.2.05 — herefter var jeg ansat i f.t.7.2 — 2.3.05 hos D —jeg er således atter ledig og har på ny ansøgt om understøttelse.
Jeg forventer at starte arbejde pr. 1.4.05 og kan kun håbe på, at dette job er af længere varighed.
Behandlingen af de verserende sager/sag er under al kritik, idet sagsforløbet har haft en varighed, som har haft store økonomiske konsekvenser for mig — derudover har den/de efterfølgende afgørelser skabt yderlige økonomiske konsekvenser, som har haft indgribende virkning på mine personlige forhold —jeg finder det meget beklageligt, at jeg skal bøde for manglende information omkring lønindtægter ved bi-job udenfor normal arbejdstid — samt beskyldes for at have tilbageholdt oplysninger omkring arbejdsforhold, hvilket absolut ikke er korrekt. Jeg vil endnu engang henvise til, at alle oplysninger og dokumentationer har været fremvist og forelagt — samt henvise til, at godkendelse af udbetaling/aktivering/kurser og andet er truffet af en medarbejder som har været i besiddelse af nævnte oplysninger.
Jeg ønsker ikke at frasige mig et ansvar, men jeg er uddannet klejnsmed — er medlem af en a-kasse, som skal råde og vejlede sine medlemmer.
Udover min kritik af a-kassens rådgivning, skal jeg tilføje, at jeg flere gange har haft kontakt til a-kassen under min ansættelsesperiode sommeren 04, idet jeg dels havde problemer i forhold til beregning af diætpenge og dels ønskede råd og vejledning i forbindelse med en mulig ordinær ansættelse på Y skibsværft — omkring dobbelt husførelse, hvorfor det endnu engang skal understreges, at a-kassen har været bekendt med mit ansættelsesforhold.
Jeg ønsker i forbindelse med mine klager, at få en oversigt over hvilket økonomiske transaktioner, der er foretaget siden medio december 04, idet jeg ikke har modtaget nogen former for udskrifter/dp-sedler siden da.
Jeg har været ledig frem til 7.2.05 — har fået en aconto udbetaling på kr. 10.500, i januar 05 (hvor der skulle foregå en 5 ugers, udbetaling) — har på ny været ledig fra 2.3.05 — 1.4.05 fået aconto udbetaling på kr. 4000,-, derudover er der udbetalt kr. 1000,- i forskud — så vidt jeg kan se, er der fortsat en henstående/manglende udbetaling i mit favør — uanset fradrag af bi-job — . Jeg skal derfor anmode om, at der fremsendes en udbetalingsoversigt vedrørende udbetalinger fra uge 52/04, idet sidste udbetalingsmeddelelse er udsendt den 20.12.04.
Ifølge mit regnskab er jeg berettiget til udbetaling af understøttelse i uge 52,53, 2004— ugerne 1,2,3,4,5 — samt ugerne 11,12,13 i 2005— hvoraf der som nævnt er udbetalt ovenstående aconto udbetaling — Der er, så vidt jeg kan se, fortsat en udbetaling i mit favør — 11 uger af kr. 3205 (beløbet fra 2004) i alt kr. 35255,- heraf udbetalt kr. 10.500 + kr.1000, + kr. 4000,- i alt kr. 15.500,- rest kr. 19755,-, hvoraf der ikke er foretaget fradrag af varmemesterløn.
Jeg er klar over, at der er truffet to forskellige afgørelser og at disse skal behandles hver for sig, men jeg er ikke i stand til at kunne skelne den ene frem for den anden og mener der er en stor sammenhæng, hvorfor mine klager vil være enslydende.
Såfremt dette er et problem, bedes dette meddelt mig skriftlig, således at jeg fortsat har mulighed for at kunne overholde klagefristen og tage kontakt til retshjælpen, hvilket jeg er blevet rådet til af arbejdsdirektoratet.
Jeg vil til enhver tid fastholde, at jeg har handlet i god tro og ikke har tilbageholdt nogen former for oplysninger — at a-kassen har været i besiddelse af relevante oplysninger, samt at jeg har handlet ud fra råd og vejledning fra a-kassemedarbejdernes anvisninger/beslutninger.”
4. A-kassen ændrede afgørelse
På baggrund af klagen ændrede a-kassen den 19. maj 2005 dens tidligere afgørelse som følger
”Du har fået udbetalt VEU-godtgørelse ved kursusdeltagelse i ugerne: 39 til 43 i 2004.
I forbindelse med behandlingen af dit dagpengekort den 25. januar konstaterede a-kassen, at VEU-godtgørelsen fejlagtigt var blevet udbetalt uden modregning af overskydende timer og modregning for timer for ukontrollabelt arbejde. Dette medførte, at din lokale afdeling den 21. marts d.å. traf en afgørelse om tilbagebetaling.
I henhold til din indsigelse af 1. april og skrivelse af 13. april fra YY, X a-kasses hovedkontor, ændrer vi hermed den tidligere afgørelse af 21. marts med følgende
AFGØRELSE
Du skal tilbagebetale i alt kr. 10.888,- (før skat).
BEGRUNDELSE
Som ledig skal man, for at være berettiget til VEU-godtgørelse, tillige være berettiget til at modtage dagpenge, hvilket kræver, at man har afviklet evt, overskydende timer.
Da du har fået udbetalt for mange ydelser fra a-kassen, da ansøgningerne om VEU-godtgørelse ikke var helt korrekt udfyldt og da du burde have vidst, at du havde fået udbetalt for mange ydelser, er du ansvarlig for tilbagebetalingen af de for meget udbetalte ydelser.
Modregningen af overskydende timer mv. sker som følger
For dit arbejde som varmemester skal der modregnes 2,54 time pr. uge.
Da omregningssatsen er 163,30 kr. pr. time og du får 1.800,- kr. pr. måned, fremkommer de 2,54 time pr. uge ved
(1.800 X 12 : 52) : 163,30 = 2,54
Varmemester timer i ugerne fra og med 27 til og med 38, skal ved omregning reduceres, da disse ukontrollable timer medfører overskydende timer.
Det antal timer der skal modregnes herfor bliver ((1800 X 12 X: 52) : (1,5 X 163,3)) X 12 = 20,4 time.
Når alle udbetalte timer for perioden lægges sammen, har du haft 551,15 timer, der fordeler sig med 20,4 timers bierhverv (varmemester) 385,5 arbejdstimer, 125,8 ferietimer og 19,46 timer med dagpenge.
I en opgørelsesperioden (12 uger) har normal arbejdstid 444 timer. Antallet af overskydende timer bliver derfor 107,15. Disse timer skal fradrages i VEU-godtgørelsen.
Endvidere skal der fradrages 2,54 timer pr. uge i ugerne fra og med 39 til og med uge 44, pga. bibeskæftigelsen, hvor du har fået udbetalt VEU-godtgørelse.
SAGSFREMSTILLING
A-kassen modtog den 22. september 2004 ansøgning om VEU-godtgørelse for perioderne uge 20. september — 1. oktober, 4. — 15. oktober og 18. — 20. oktober. Den 9. november modtog a-kassen endvidere ansøgning om VEU-godtgørelse for 25. oktober til 3. november 2004.
Der var ikke i nogen af ansøgningerne anført, at du i perioden havde bierhverv. Uden at der dog er krav om det, havde a-kassen ikke lagt nogen blokering ind i administrationssystemet — bl.a. pga. tidsforskydning mellem færdiggørelse af ledighedserklæring og første udbetaling af VEU-godtgørelse.
På denne baggrund fik du udbetalt VEU-godtgørelse i ugerne 39, 40, 41, 42 og 44, samt for 14,80 time i uge 43, uden tilstrækkeligt fradrag.
Ved behandling af dit dagpengekort den 25. januar konstaterede a-kassen, at der skulle have været foretaget modregning af overskydende timer og timer for ukontrollabelt arbejde i VEU-godtgørelsen. Den 21. marts d.å. fremsendte din lokale afdeling afgørelse om tilbagebetaling. Med skrivelse af 1. april påklager du afgørelsen af 2l. marts.
.”
A-kassen indsendte herefter sagen til i brev af 19. maj 2005 uden yderligere bemærkninger til nævnet.
5. Nyt efter klagen
Intet nyt.
6. Regler
Bekendtgørelse nr. 106 af 18. februar 2004 af lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
Resumé
M var uddannet klejnsmed og søgte om VEU-godtgørelse til forskellige AMU-kurser i perioden 20. september til 3. november 2004. Han var tilmeldt AF som fuldtidssøgende, men var i lønnet bibeskæftigelse som varmemester blandt andet i kursusperioden.
A-kassen havde stillet krav om tilbagebetaling af modtagen godtgørelse begrundet i, at M i forskellige jobs forud for kursusperioden og i sit varmemesterjob havde oparbejdet overskydende timer, hvorved han ikke var dagpengeberettiget som ledig.
Nævnet fandt, at M skulle betragtes som beskæftiget lønmodtager under kursusperioden, hvorfor M fandtes at tilhøre personkredsen, der ville være berettiget til VEU-godtgørelse.
Nævnet hjemviste i den forbindelse spørgsmålet om beregning af den VEU-godtgørelse, som M var berettiget til, til a-kassens behandling.