Refusion, dispensationsadgang

§ 1. Hvis en kasse med urette har udbetalt

1) ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) etableringsydelse eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, eller

3) ydelser efter lov om orlov,

har kassen ikke ret til refusion fra statskassen og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales.

Stk. 2. Kassen har dog ret til refusion i de i §§ 2-5 anførte tilfælde.

§ 2. Skyldes fejludbetalingen medlemmets svigagtige forhold, jf. § 87, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har kassen ret til refusion. Retten bortfalder dog i det omfang, udbetalingen kan tilskrives fejl i kassen.

§ 3. Hvis fejludbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har kassen ret til refusion, såfremt kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

Stk. 2. Kassen har endvidere ret til refusion, hvis fejludbetalingen skyldes urigtige oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder eller en anden arbejdsløshedskasse, medmindre kassen vidste eller burde vide, at oplysningerne var urigtige.

Stk. 3. Stk. 1 og stk. 2, finder dog ikke anvendelse i tilfælde, hvor medlemmet i forbindelse med fejludbetalingen har udvist uagtsomt forhold, således at der er grundlag for at pålægge medlemmet ansvar for tilbagebetaling efter § 86, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog § 5.

§ 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i ganske særlige situationer give tilladelse til, at kassen får ret til refusion for fejludbetalte beløb, hvor dette ikke følger af §§ 2-4.

§ 86 ..

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

I forhold til de i øvrigt nævnte bekendtgørelser, er der alene sket redaktionelle ændringer.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om a-kassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser

Refusion, dispensationsadgang

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 3. november 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

XX har ikke ret til refusion for ydelser udbetalt til YY i perioden 30. marts 1998 til 1. oktober 2000.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 5. juli 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– XX den 11. juni 1998 traf afgørelse om, at YY havde ret til dagpenge efter de

almindelige regler fra den 30. marts 1998, idet han havde afhændet virksomheden AA,

– XX udbetalte dagpenge til YY i perioden 30. marts 1998 til 1. oktober 2000,

– skatteforvaltningen den 15. maj 2001 oplyste til Arbejdsdirektoratet, at YY havde drevet selvstændig virksomhed (BB) samtidig med at han modtog dagpenge,

– Direktoratet den 11. juni meddelte dette til XX, og

– Byretten den 17. maj 2005 fandt, at YY havde handlet uagtsomt ved ikke at afmelde BB eller undlade at oplyse om eksistensen af BB, men at der ikke var tale om uagtsomhed af en sådan grad, at det kunne danne grundlag for tilbagebetaling.

Udgangspunktet er, at a-kassen ikke har ret til refusion for ydelser, der er udbetalt med urette.

Såfremt udbetalingen skyldes, at medlemmet har udvist svig, kan a-kassen dog få refusion, hvis udbetalingen ikke skyldes en fejl, der kan tilskrives a-kassen.

Byretten har imidlertid afsagt dom i sagen, hvorefter medlemmets handlemåde alene skal anses for uagtsom, hvilket medfører, at a-kassen som udgangspunkt ikke har ret til refusion.

Efter bekendtgørelse om a-kassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser, kan der i ganske særlige tilfælde gives ret til refusion, selvom fejludbetalingen ikke skyldes svig fra medlemmets side.

Ankenævnet finder ikke, at der foreligger en sådan ganske særlig situation, at der er grundlag for at give a-kassen ret til refusion.

Ankenævnet er imidlertid enig med a-kassen i, at der som følge af byrettens dom af 17. maj 2005 foreligger en ændret situation, idet a-kassen ikke har mulighed for at inddrive beløbet fra medlemmet.

Ankenævnet finder heller ikke, at der er noget at bebrejde a-kassen, idet a-kassen først blev bekendt med at medlemmet drev selvstændig virksomhed den 11. juni 2001, hvor Arbejdsdirektoratet gjorde a-kassen opmærksom på indberetningen fra kommunen.

Ankenævnet finder dog ikke, at det forhold, at a-kassen ikke har mulighed for at inddrive beløbet hos medlemmet, er en ganske særlig situation, der kan begrunde fravigelse af hovedreglen om, at a-kassen ikke har ret til refusion for beløb udbetalt med urette.

Ankenævnet finder således ikke, at der er grundlag for at sidestille situationen med nogen af de eksempler, der fremgår af vejledningen til bekendtgørelsen om a-kassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser.

Ankenævnet bemærker, at vejledningen ikke er udtømmende, men ankenævnet finder ikke, at der er påvist nogen forhold, der kan henføre situationen til den ganske snævre dispensations-bestemmelse.

Ankenævnet har noteret sig XX’s anbringende om, at medlemmet kunne have fået tilladelse til at drive virksomheden BB som selvstændig bibeskæftigelse, hvis han havde søgt herom.

Ankenævnet finder imidlertid, at sagen må bedømmes ud fra de faktiske forhold, hvorefter medlemmet ikke havde tilladelse til at drive virksomheden, og hvorefter beløbet blev udbetalt med urette.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 86, stk. 4 og 6 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998, nr. 587 af 10. august 1998, nr. 592 af 14. juli 1999, og nr. 712 af 19. juli 2000, og

– §§ 1-3 og 5 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om a-kassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

Resumé

Medlemmet, der tidligere havde drevet selvstændig virksomhed, afhændede sin virksomhed, hvorefter a-kassen traf afgørelse om, at medlemmet fra den 8. april 1998 kunne få dagpenge efter de almindelige regler.

Den 15. maj 2001 fik Arbejdsdirektoratet indberetning fra skatteforvaltningen om, at medlemmet havde drevet en anden selvstændig virksomhed samtidig med, at han havde modtaget dagpenge.

Da medlemmet således havde modtaget dagpenge og andre ydelser med urette, anlagde medlemmets a-kasse herefter sag ved byretten med påstand om tilbagebetaling af beløbet.

Ifølge byrettens dom havde medlemmet handlet uagtsomt, men henset til, at der stort set ingen aktivitet havde været i virksomheden, samt medlemmets forklaring om at den manglende afmelding af virksomheden skyldtes uopmærksomhed eller tilfælde omstændigheder, fandt retten imidlertid ikke, at der var tale om uagtsomhed af en sådan grad, at det kunne danne grundlag for tilbagebetaling i henhold til AL § 86.

Ankenævnet fandt ikke, at der efter byrettens dom forelå en sådan ganske særlig situation, at der efter dispensationsbestemmelsen kunne gives a-kassen ret til refusion.