Ydelser udbetalt med rette, a-kassen ret til refusion, medlem ret til supplerende dagpenge uden frigørelsesattest

§ 1. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få dagpenge.

Stk. 4. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i a-kassen.

§ 15. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Stk. 2. Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge,

1) hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller

2) hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.

Stk. 3. Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget i a-kassen i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. De 10 hverdage, eksklusive lørdage, beregnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis a-kassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog erklæringen.

§ 19. Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge. Hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger inden for den fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde, og arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der dog kun udbetales supplerende dagpenge, når arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Stk. 2. Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller frigørelsesmuligheden skal fremgå af ansættelseskontrakten.

Stk. 3. Medlemmet vil kunne få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er arbejdsløshedskassen i hænde i underskrevet stand senest 10 hverdage (eksklusive lørdage) efter, at ansættelsen er begyndt, eller efter, at medlemmet skal have frigørelsesattesten for at kunne få supplerende dagpenge. Den dag, medlemmet påbegynder ansættelsen, henholdsvis den dag, fra hvilken arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, medregnes i 10-dages-fristen. Hvis arbejdsløshedskassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra dette tidspunkt.

§ 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

§ 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1194 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om rådighed

I § 19, stk. 1, 1. pkt., udgår »fuldtidsforsikret«.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

1) udbetaling af dagpenge og aktiveringsydelse for søgnehelligdage,

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed,

eller

b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter

aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,

3)

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

1) udbetaling af dagpenge og aktiveringsydelse for søgnehelligdage,

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed,

eller

b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,

3)

Lov nr. 420 af 10. juni 2003 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Overalt i loven ændres ”Landsarbejdsrådet” til ”Beskæftigelsesrådet.”

Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

§ 58. Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

1) udbetaling af dagpenge og aktiveringsydelse for søgnehelligdage,

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,

3)

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

Ydelser udbetalt med rette, a-kassen ret til refusion, medlem ret til supplerende dagpenge uden frigørelsesattest

Vedrørende CC

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 8. september 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

A-kassen har med rette udbetalt dagpenge og feriedagpenge til medlemmet, CC, fra den 10. april 2002 til og med den 31. august 2003.

A-kassen har således ret til refusion for de udbetalte ydelser fra den 10. april 2002 til og med den 31. august 2003.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af den 15. februar 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– CC fra den 10. april 2002 til og med den 31. august 2003 var ansat hos YY,

– det af arbejdsgiverattest af 16. april 2002 fremgår, at CC var ansat 20 timer om ugen,

– det af arbejdsgiverattest af 16. april 2002 ikke fremgår, hvorvidt CC var omfattet af en overenskomst eller funktionærlovens regler, eller om der forelå en ansættelsesaftale, efter hvilken CC havde et opsigelsesvarsel,

– det af udateret ansættelsesaftale fremgår, at CC var omfattet af et 2 ugers skriftligt opsigelsesvarsel,

– CC i breve af 26. marts 2004 og 4. juni 2004 har oplyst, at der mellem ham og arbejdsgiver var indgået en mundtlig aftale, hvorefter han ikke havde et opsigelsesvarsel,

– CC og arbejdsgiver på erklæring af 8. april 2005 har bekræftet, at de mundtligt havde indgået en aftale, hvorefter CC under ansættelsesforholdet ikke havde et opsigelsesvarsel og derfor kunne gå med dags varsel, og

– a-kassen har anført, at den i perioden 10. april 2002 til og med 31. august 2003 med rette udbetalte dagpenge og feriedagpenge til CC, idet arbejdsgiveren efterfølgende har erklæret at ville se bort fra opsigelsesvarslet, således at CC ikke var omfattet af et opsigelsesvarsel, eller i modsat fald, at CC er tilbagebetalingspligtig, idet han var blevet vejledt om reglerne om supplerende dagpenge og tidligere havde indsendt frigørelsesattest.

Et medlem, som arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få dagpenge.

Hvis arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der dog kun udbetales supplerende dagpenge, når arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge i form af en frigørelsesattest, en meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.

Hvis arbejdsgiveren derimod ikke har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge uden krav om frigørelsesattest.

Ankenævnet finder, at a-kassen fra den 10. april 2002 til og med den 31. august 2003 med rette har udbetalt dagpenge og feriedagpenge til CC, idet han ved sin ansættelse hos YY ikke skal anses for at have været omfattet af reglerne for frigørelsesattest.

Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der forelå en mundtlig aftale mellem CC og arbejdsgiver om, at CC ikke havde et opsigelsesvarsel.

CC ville således have kunnet fratræde sin stilling hos YY uden varsel, idet arbejdsgiver senest på erklæring af 8. april 2005 har bekræftet, at ansættelsesaftalens opsigelsesvarsel var fraveget til fordel for den indgåede mundtlige aftale.

A-kassen har således ret til refusion af udbetalte ydelser fra den 10. april 2002 til og med den 31. august 2003.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 58, stk. 1, nr. 2, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, uddrag af lov nr. 420 af 10. juni 2003 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vedrørende ændring af ”Landsarbejdsrådet” til ”Beskæftigelsesrådet” og lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

– § 19 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed, uddrag af arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1194 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om rådighed vedrørende ændring i § 19 og § 15 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, og

– § 1, stk. 1 og stk. 4, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

CC

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

Resumé

A-kassen udbetalte fra 10. april 2002 til og med 31. august 2003 supplerende dagpenge og feriedagpenge til medlemmet.

Det fremgik af arbejdsgiverattest af 16. april 2002., at medlemmet var ansat 20 timer om ugen. Det fremgik ikke, om medlemmet havde et opsigelsesvarsel eller ej.

Det fremgik af udateret ansættelsesaftale, at medlemmet havde et skriftligt opsigelsesvarsel på 2 uger.

Medlemmet oplyste i breve af 26. marts samt 4. juni 2004, at han med arbejdsgiver havde indgået en mundtlig aftale om, at han ikke havde et opsigelsesvarsel. Både medlem og arbejdsgiver har bekræftet dette på erklæring af 8. april 2005.

A-kassen har i sin klage anført, at medlemmet har modtaget dagpenge med rette, idet der forelå en mundtlig aftale mellem medlemmet og arbejdsgiveren om, at medlemmet kunne fratræde uden varsel.

Ankenævnet fandt, at der var blevet udbetalt ydelser med rette, idet medlemmet ikke var omfattet af reglerne om frigørelsesattest.

A-kassen havde således ret til refusion af udbetalte ydelser for pågældende periode.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet og arbejdsgiver havde bekræftet at have indgået aftale om, at medlemmet ikke havde et opsigelsesvarsel.