Nedsatte dagpenge ukontrollabel arbejdstid

§ 3. Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Stk. 2. Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis et medlem er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i en kollektiv overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren.

Stk. 3. Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og den skriftlige individuelle aftale om ansættelse henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat.

Stk. 4. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1-3, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel aftale om ansættelse, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i aftalen. Desuden skal mindst 2 af følgende 6 kriterier være opfyldt

1) Virksomheden har procedurer for registrering af arbejdstiden, og hvor dan arbejdet skal udføres.

2) Aftalen indeholder regler om overarbejde og betaling herfor.

3) Der er faste tidsrum, hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren.

4) Størrelsen af medlemmets løn er konstant over en periode.

5) Medlemmets løn svarer til den normale løn på området.

6) Medlemmet erklærer på tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som er nævnt i aftalen.

Stk. 5. Et medlem anses ikke som fast lønnet, jf. stk. 2-4, hvis der indgår provision i lønnen.

Ukontrollabel arbejdstid

§ 4. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3, beregnes arbejdstiden i ugen ved at omregne lønnen (netto) med omregningssatsen.

Stk. 2. Medlemmets nettoløn ved omregning er lønnen i ugen med fradrag af de dokumenterede nødvendige udgifter, der efter skattereglerne kan fradrages indtægten før beregning af skat.

§ 59. Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked. Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.

Stk. 2. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.

Stk. 3. Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Stk. 4. Særregler om nedsættelse af dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at visse former for beskæftigelse, der udføres som en del af det civile beredskab, og som ikke er et led i medlemmets hovedbeskæftigelse, ikke medregnes ved opgørelsen af overskydende timer efter stk. 2.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

Kontrollabel arbejdstid

Nedsatte dagpenge – ukontrollabel arbejdstid

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 20. oktober 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Deres arbejdstid hos xxx anses som ukontrollabel.

Arbejdstiden skal derfor beregnes ved at omregne lønnen til timer ved hjælp af omregningssatsen.

Ankenævnet finder imidlertid, at Deres arbejdstid i ugerne 33, 34 og 35 skal anses som kontrollabel, da De i disse uger arbejdede på arbejdsgiverens adresse i Danmark.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af den 7. februar 2005 for så vidt angår ugerne 33, 34 og 35.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De ifølge ansættelseskontrakten blev ansat hos xxx i perioden 26. juli 2004 til 29. oktober 2004,

– Deres arbejdsopgaver ifølge ansættelseskontrakten bestod i at behandle miljøspørgsmål vedrørende xx, føre tilsyn med xx, foretage tegningstjek, tilsyn og inspektion vedrørende xx i xxx og i øvrigt påtage Dem ad hoc opgaver. Arbejdstiden var anslået til 240 timer, dog iht. løbende aftale og betalingen var 325 kr. pr. time,

– De indtil 31. maj 2004 var fast ansat hos xxx, hvorefter De var løst tilknyttet,

– Deres arbejdsgiver har oplyst, at man registrerer alle præsterede timer på fakturérbare sager på baggrund af de ansattes udfyldte ugerapporter. Denne registreringsform er godkendt af tilskudsyderne, og

– De i ugerne 33, 34 og 35 havde arbejdet på arbejdsgiverens adresse i Danmark ifølge arbejdsgiverens erklæring af 30. august 2005.

Det følger af lov om arbejdsløshedsforsikring mv. § 59 og § 4 i bekendtgørelse om supplerende dagpenge, at hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres skal indtægten fra arbejdet lægges til grund ved beregning af arbejdstiden.

Efter bekendtgørelsens § 3 anses et medlems arbejdstid som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Et medlems arbejdstid anses også for kontrollabel, hvis medlemmet et fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm herfor er fastsat i en kollektiv overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren.

Endvidere kan et medlems arbejdstid også anses for kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet og den skriftlige individuelle aftale om ansættelse henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvor arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat.

Endelig følger det af § 3, stk. 4, at hvis medlemmets arbejdstid ikke kan anses for kontrollabel efter stk. 1-3, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel ansættelsesaftale, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstiden er fastsat i aftalen. Desuden skal mindst 2 af 6 kriterier, der er opregnet i bestemmelsen være opfyldt.

Perioden uge 31- 32+ 36 - 37 (26/7- 9/8 2004 og 29/8- 12/9 2004)

Deres arbejdstid skal anses for ukontrollabel, hvilket betyder, at Deres arbejdstid skal beregnes ved at omregne indtægten med den på opgørelsestidspunktet gældende omregningssats.

Ankenævnet har lagt vægt på, at Deres arbejdsgiver ikke uden Deres medvirken havde mulighed for at registrere Deres arbejdstid.

Arbejdsgiverens registrering af Deres arbejdstid skete således på baggrund af de ugerapporter, som De selv udfyldte. Ugerapporterne dannede grundlag for arbejdsgiverens lønudbetalinger til Dem.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at der ikke i Deres ansættelsesaftale er fastsat nogen arbejds-tid, men alene er angivet et samlet antal ca. timer i hele ansættelsesperioden.

I den skriftlige ansættelsesaftale var alene angivet et anslået total antal timer i ansættelsesperioden fra 26. juli 2004 til 29. oktober 2004 på 240 timer, dog iht. løbende aftale. De ophørte allerede den 14. september 2004. De havde i ansættelsesperioden haft 316 timer.

Da De ikke var fastlønnet, omfattet af kollektiv overenskomst eller individuel aftale om arbejds-tiden eller en norm for arbejdstiden, opfylder De heller ikke de øvrige betingelser i bekendt-gørelsens § 3 for, at arbejdet kan anses for kontrollabelt.

Perioden uge 33-35 (9/8- 29/8 2004)

Ankenævnet finder dog, at Deres arbejdstid i de uger, hvor De arbejdede på arbejdsgiverens adresse i Danmark skal anses for kontrollabel.

Ankenævnet har lagt vægt på, at Deres arbejdsgiver har erklæret, at De i denne periode arbejdede på firmaets kontor i Danmark. Arbejdsgiver har således i denne periode uden Deres medvirken kunnet kontrollere Deres arbejdstid.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 59 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, og

– §§ 3 og 4 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra Arbejdsdirektoratet, samt Deres breve af 30. april, 30. august og 20. september 2005.

På ankenævnets vegne

xxxx

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til: xx , Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Resumé

Medlemmet var ifølge ansættelseskontrakt i perioden 26. juli til 29. oktober 2004 ansat, dels i Danmark, dels i udlandet. Arbejdstiden var ansat til 240 timer, dog i henhold til løbende aftale.

Medlemmet havde sidste arbejdsdag den 14. september 2004.

Arbejdsgiverens registrering af arbejdstiden blev foretaget ved ugesedler, der blev udfyldt af medlemmet. Når medlemmet var i udlandet havde han derudover udfyldt ”Daily time Sheets” til modtageren af de ydelser, som han havde leveret. Der var overensstemmelse mellem medlemmets ud-fyldte ugesedler, udfyldte ”Sheets” og faktureringerne til modtagerne. Registreringerne stemte overens med lønudbetalingerne fra arbejdsgiver. Arbejdsgiveren havde yderligere oplyst, at denne registreringsform var godkendt af tilskudsyderne.

I opgørelsesperioden havde medlemmet afholdt ferie i ugerne 28-30 og i ugerne 33, 34 og 35 havde han arbejdet på arbejdsgiverens adresse i Danmark.

Arbejdsdirektoratet fandt, at medlemmets arbejdstid måtte anses for ukontrollabel.

Ankenævnet fandt, at medlemmets arbejdstid måtte anses for ukontrol-label.

Ankenævnet fandt imidlertid, at arbejdstiden i ugerne 33, 34 og 35 skulle anses for kontrollabel, da han i disse uger arbejdede på arbejdsgiverens adresse. Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse for så vidt angik ugerne 33, 34 og 35.

Vedrørende ugerne 31, 32, 36 og 37 fandt ankenævnet, at arbejdstiden var ukontrollabel. Ankenævnet lagde vægt på, at arbejdsgiveren ikke uden medlemmets medvirken havde mulighed for at registrere hans arbejdstid. Arbejdsgiverens registrering af arbejdstiden skete således på baggrund af de ugerapporter, som medlemmet selv udfyldte. Ugerapporterne dannede grundlag for arbejdsgiverens lønudbetalinger til ham.

Ankenævnet havde videre lagt vægt på, at der ikke i ansættelsesaftalen var fastsat nogen arbejdstid, men alene var angivet et samlet antal ca. timer i hele ansættelsesperioden på 240 timer, dog i henhold til løbende aftale. Medlemmet ophørte allerede den 14. september 2004. Han havde i ansæt-telsesperioden haft 316 timer.

Da medlemmet ikke var fastlønnet, omfattet af kollektiv overenskomst eller individuel aftale om arbejdstiden eller en norm for arbejdstiden, opfyldte han heller ikke de øvrige betingelser i bekendtgørelsens § 3 for, at arbejdet kunne anses for kontrollabelt.

Vedrørende ugerne 33-35, fandt ankenævnet dog, at arbejdstiden i de uger, hvor han arbejdede på arbejdsgiverens adresse i Danmark skulle anses for kontrollabel. Ankenævnet lagde vægt på, at arbejdsgiveren havde erklæret, at medlemmet i denne periode arbejdede på firmaets kontor i Danmark. Arbejdsgiveren havde således i denne periode uden hans medvirken kunnet kontrollere hans arbejdstid.