Legislator Case Law & Legislation
W20050999325 DK

Tilbagekaldelse af børnepasningsorlov

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 9993 Valid

§ 2. Personer med børn i alderen 0-8 år kan opnå orlov til at passe egne børn, jf. §§ 7, 8 og 9.

Stk. 2. Det er en forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under orlov til børnepasning, at den pågældende tilbringer orloven sammen med barnet. Arbejd sministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse.

Endelig adm. afgørelse 2005 9993 Valid

§ 2. Det er en betingelse for, at der kan udbetales ydelser under orlov til børnepasning, at orlovspersonen tilbringer orloven sammen med barnet.

Stk. 3. Uanset stk. 1, vil der i tilfælde, hvor orlovspersonen ikke opholder sig sammen med barnet i perioder af op til 3 ugers varighed, fortsat kunne udbetales orlovsydelse, hvis fraværet må anses for et naturligt led i pasning af barnet, jf. tillige § 38, stk. 4.

Stk. 4. Arbejdsløshedskassen/kommunen kan træffe afgørelse om at undlade at udbetale orlovsydelse, sålænge orlovspersonen ikke tilbringer orloven sammen med barnet, jf. dog stk. 3, og sålænge orlovspersonen deltager i undervisning, jf. stk. 2. Stopper arbejdsløshedskassen/kommunen for udbetalingen af orlovsydelsen, skal dette meddeles Arbejdsformidlingen, jf. § 45, stk. 3.

Endelig adm. afgørelse 2005 9993 Valid

§ 16. Orlovsydelsen udbetales til den person, der er på orlov.

Endelig adm. afgørelse 2005 9993 Valid

§ 18.

Stk. 2. Ansøgning om orlov indgives til arbejdsformidlingen, der træffer afgørelse om bevilling af orlov. Arbejdsformidlingen kan tilbagekalde en bevilling af orlov, hvis betingelserne for orloven ikke længere er til stede.

Endelig adm. afgørelse 2005 9993 Valid

§ 19.

Stk. 5. Arbejdsformidlingens afgørelser om tilbagekaldelse af en bevilling af orlov kan inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 157 af 20. marts 2002 om orlov til børnepasning.

Endelig adm. afgørelse 2005 9993 Valid

§ 30. Orlovsydelsen udbetales til den person, der er på orlov.

Stk. 6. Ved orlov i udlandet er det en betingelse for udbetaling af orlovsydelsen, at der er oprettet en konto i et pengeinstitut i Danmark, der gør det muligt at udbetale ydelsen.

Endelig adm. afgørelse 2005 9993 Valid

§ 45.

...

Stk. 2. Arbejdsformidlingen kan tilbagekalde en bevilling af orlov, hvis betingelserne for bevillingen bortfalder i orlovsperioden. Tilbagekaldelsen har virkning fra det tidspunkt, hvor betingelserne bortfaldt.

Stk. 3. Arbejdsformidlingen træffer på baggrund af meddelelsen fra arbejdsløshedskassen eller kommunen efter § 50 og § 54 afgørelse om, hvorvidt der skal ske tilbagekaldelse af orlovsbevillingen.

Endelig adm. afgørelse 2005 9993 Valid

§ 49. Arbejdsløshedskassen udbetaler orlovsydelsen, når orlovspersonen månedligt på tro og love har erklæret, at orlov fortsat holdes, jf. dog stk. 2 og 3.

Endelig adm. afgørelse 2005 9993 Valid

§ 50.

Stk. 2. Såfremt arbejdsløshedskassen bliver opmærksom på, at der sker ændringer i de oprindelige betingelser for orlov, skal arbejdsløshedskassen stoppe for ud betalingen af orlovsydelsen og give Arbejdsformidlingen meddelelse om forholdet.

Endelig adm. afgørelse 2005 9993 Valid

§ 51.

Stk. 2. Tilbagekalder eller annullerer Arbejdsformidlingen bevillingen, skal arbejdsløshedskassen træffe afgørelse om eventuel tilbagebetaling og sanktion efter §§ 86 og 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Endelig adm. afgørelse 2005 9993 Valid

§ 56. Orlovspersonen er forpligtet til at give Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskassen/kommunen oplysninger til brug for administrationen af orlovsordningen.

Stk. 2. Såfremt der sker ændringer i de oprindelige betingelser for bevillingen af orlov, skal orlovspersonen meddele dette til Arbejdsformidlingen.

Endelig adm. afgørelse 2005 9993 Valid

§ 59.

...

Stk. 2. Arbejdsformidlingens afgørelse om tilbagekaldelse eller annullation af en bevilling af orlov kan inden 4 uger, efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Endelig adm. afgørelse 2005 9993 Valid

Tilbagekaldelse af børnepasningsorlov

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 1. december 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Deres orlov til børnepasning tilbagekaldes med virkning fra den 6. januar 2004.

Ankenævnet tiltræder således AF-Storkøbenhavns afgørelse af 2. maj 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

- De den 23. december 2003 blev bevilget orlov til b ørnepasning i perioden fra den 1. januar 2004 til den 1. december 2004,

- De den 6. januar 2004 rejste alene til Marokko,

- Deres barn den 28. januar 2004 sammen med sin moder ankom til Marokko,

- De om baggrunden for, at Deres barn ikke rejste sammen med Dem ti l Marokko, har anført, at Deres barn alene er registreret i sin moders pas,

- Deres orlovsydelse ikke blev indsat på Deres konto, men på Deres ægtefælles konto,

- De oplyser, at Deres ægtefælle, som De på daværende tidspunkt var separeret fra, sendte pengene ned til Dem i Marokko,

- a-kassen den 30. marts 2004 traf afgørelse om, at der ikke kunne foretages udbetali nger til Dem, førend De havde redegjort for en række nærmere omstændigheder, herunder, at Deres orlovsydelse ikke blev indsat på Deres konto, og at De opholdt Dem i udlandet,

- udbetaling af Deres orlovsydelse stoppede den 21. marts 2004,

- det endvidere fremgik af a-kassens brev af 30. marts 2004, som var adresseret til den adresse, som De havde opgivet på Deres ansøgning om orlov til børnepasning, at der ikke længere ville ske automatisk tilbageholdelse af kontingent i udbetaling af orlovsydelse efter at denne var stoppet,

- moderen til Deres barn i maj 2004 hentede barnet tilbage til Danmark, da der ikke e fter, at orlovsydelsen blev stoppet, var penge til, at barnet kunne blive i Marokko,

- De blev slettet som medlem af a-kassen den 29. juni 2004 med virkning fra den 31. marts 2004,

- De har oplyst at have sendt mange e-mails fra Marokko til a-kassen, som ikke er bl evet besvaret,

- a -kassen har oplyst alene at have modtaget en e-mail fra Dem den 21. september 2004 fra Marokko,

- a-kassen den 8. marts 2005 har sendt sagen til AF-Storkøbenhavn blandt andet med henblik på stillingtagen til, hvorvidt den bevilgede orlov var udbetalt med rette i per ioden fra den 6. januar 2004 til den 28. januar 2004, og

- AF-Storkøbenhavn den 2. maj 2005 traf afgørelse om tilbagekaldelse af Deres bevi lgede orlov med virkning fra den 6. januar 2004.

Det er en forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under orlov til børnepasning, at den pågældende tilbringer orloven sammen med barnet.

De har i perioden fra den 6. januar 2004 til den 28. januar 2004 ikke tilbragt Deres bevilgede orlov til børnepasning sammen med Deres barn.

I tilfælde, hvor orlovspersonen ikke opholder sig sammen med barnet i perioder af op til 3 ugers varighed, vil der fortsat kunne udbetales orlovsydelse, hvis fraværet må anses for et naturligt led i pasning af barnet.

Naturligt fravær kan f.eks. være fravær i forbindelse med barnets ferieophold hos venner og familie. Det samme gælder ved barnets fravær som følge af lejrskoleophold (f.eks. med skole eller daginstitution), samt fravær ved deltagelse i sports- eller fritidsaktiviteter m.v.

De er ikke omfattet af denne undtagelse, idet den periode som De ikke tilbragte sammen med Deres barn var på 3 uger og én dag.

Uanset, at De havde været omfattet af ovennævnte undtagelse kunne det ikke føre til andet resultat, da det forhold, at fraværet fra Deres barn skyldes, at Deres barn ikke er registreret i Deres pas, ikke kan anses for et naturligt led i pasning af barnet.

Det bemærkes afslutningsvis, at det er ankenævnets opfattelse, at a-kassen, på det tidspunkt, hvor udbetalingen af orlovsydelse blev standset, burde have meddelt dette til Arbejdsformidlingen.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

Lov om børnepasningsorlov jf. lov nr. 402 af 3 1. maj 2000 § 2, stk. 1-2, § 18, stk. 2, og § 19, stk. 5.

Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 157 af 20. marts 2002 om o rlov til børnepasning, § 2, stk. 1 og stk. 3-4, § 45, stk. 2 og stk. 3, § 49, stk. 1, § 50, stk. 2, § 51, stk. 2, § 56, stk. 1-2 og § 59, stk. 2.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra AF-Storkøbenhavn samt Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævns kontorrapport af 17. november 2005.

På ankenævnets vegne

xxx

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

xxx

xxx

1. Sagsforløb

De blev den 23. december 2003 bevilget orlov til børnepasning i perioden fra den 1. januar 2004 til den 1. december 2004.

Den 6. januar 2004 rejste De alene til Marokko. Den 28. januar 2004 rejste Deres barn sammen med sin moder til Marokko. De har om baggrunden for, at Deres barn ikke rejste sammen med Dem til Marokko oplyst, at Deres barn alene var registreret i sin moders pas.

Ved brev af 30. marts 2004 skrev a-kassen til Dem, at den havde modtaget oplysninger om, at Deres orlovsydelse ikke blev indsat på Deres personlige konto. A-kassen tilkendegav videre at have fået oplyst, at De var efterlyst af politiet, og at De opholdt Dem i udlandet. A-kassen anmodede Dem i den forbindelse om at redegøre for en række omstændigheder med henblik på en undersøgelse af, hvorvidt der var sket fejludbetaling af orlovsydelse.

A-kassen traf i samme brev afgørelse om, at der ikke kunne foretages nogen form for udbetaling af ydelser til Dem, førend den rejste sag var afgjort. A-kassen lagde ved afgørelsen vægt på, at indholdet i Arbejdsdirektoratets indberetning sandsynliggjorde, at De ikke havde oplyst om alle Deres aktiviteter i ydelsesperioden, hvorfor der kunne være foretaget fejludbetalinger.

A-kassen gjorde Dem endelig opmærksom på, at der ikke længere ville ske automatisk tilbageholdelse af kontingent i udbetalingerne, så længe sagen verserede.

Ved a-kassens brev til Dem af 14. januar 2005 fremgik det, at udbetalingerne af orlovsydelse stoppede den 21. marts 2004, hvor a-kassen havde fået en henvendelse fra en advokat, som oplyste, at Deres orlovsydelse gik ind på Deres ægtefælles konto, og at De opholdt Dem i udlandet. A-kassen tilkendegav, at a-kassen på denne baggrund havde standset udbetalingen af orlovsydelse. A-kassen ville herefter undersøge om De fortsat opfyldte betingelserne for udbetaling af ydelse. A-kassen hørte imidlertid ikke fra Dem, hvorfor udbetalingerne heller ikke blev genoptaget.

Det fremgik endvidere af brevet, at De den 29. juni 2004 med virkning fra den 31. marts 2004 blev slettet som medlem af xxx som følge af kontingentrestance.

Den 17. januar 2005 mødte De op til et møde i a-kassen. Det fremgår af internt notatark fra dette møde, at De bekræftede at være udrejst alene i begyndelsen af januar 2004, at Deres barn alene var registreret i sin moders pas, at moderen rejste til Marokko med Deres barn i slutningen af januar 2004, at moderen hentede Deres barn hjem fra Marokko i maj 2004, at De først rejste hjem fra Marokko i december 2004, at De havde udfyldt og underskrevet alle ydelseskort før Deres udrejse til Marokko, at Deres ægtefælle løbende havde indsendt de på forhånd udfyldte kort til a-kassen, at ydelserne blev indsat på Deres ægtefælles konto, idet Deres ægtefælle ifølge Deres udsagn skulle have noget at leve af, mens De var i Marokko, at De ikke var klar over, at De skulle give besked om udrejse af Danmark i perioden med orlovsydelse, at De oplyste at have sendt mange e-mails til a-kassen, som ikke var blevet besvaret og at De ville forsøge at fremskaffe dokumentation for nøjagtige ind- og udrejser af landet.

Ved brev af 7. februar 2005 bekræftede a-kassen modtagelsen af Deres e-mail af 31. januar 2005, hvoraf det fremgik, at De ikke fra Deres rejseselskab kunne få dokumentation for ind- og udrejser af Danmark, at De udrejste af Danmark den 6. januar 2004 til Marokko, hvorfra De på ny indrejste den 9. december 2004, at Deres barn kom til Marokko med sin moder den 28. januar 2004 og på ny indrejste her i landet i maj 2004.

De har ved e-mail af 17. februar 2005 klaget til Arbejdsdirektoratet over a-kassens afgørelse - formentlig afgørelsen af 30. marts 2004.

Den 8. marts 2005 sendte a-kassen sagen til AF-Storkøbenhavn med henblik på AF´s stillingtagen til, hvorvidt den bevilgede orlov var udbetalt med rette i perioden fra den 6. januar 2004 til den 28. januar 2004, og på ny i perioden fra maj til december 2004, idet a-kassen bemærkede, at den sidstnævnte periode ikke var så aktuel eftersom De var blevet slettet som medlem af a-kassen med virkning fra den 31. marts 2004.

Ved e-mail af 16. marts 2005 oplyste De, at De flere gange under Deres ophold i Marokko havde sendt e-mails til a-kassen, som ikke var blevet besvaret. A-kassen oplyste alene at have modtaget én e-mail fra Dem fra Marokko – den 21. september 2004, som a-kassen efter Deres opfattelse heller ikke havde svaret på. A-kassen opfordrede Dem i sit brev af 7. februar 2005 til at oplyse på hvilke datoer disse mails var blevet sendt samt oplysning om hvorfra de var sendt.

Ved brev af 18. marts 2005 anmodede AF-Storkøbenhavn Dem om at fremkomme med Deres eventuelle bemærkninger til sagen inden den 29. april 2005, idet sagen ellers ville blive behandlet på det foreliggende grundlag. AF´s brev var vedlagt en kopi af a-kassens brev af 8. marts 2005. AF modtog ingen bemærkninger fra Dem i den anledning.

Den 2. maj 2005 traf AF-Storkøbenhavn afgørelse om tilbagekaldelse af orlov til børnepasning med virkning fra den 6. januar 2004.

2. AF-Storkøbenhavns afgørelse

”Tilbagekaldelse af bevilling af orlov til børnepasning med virkning fra den 6. januar 2004

AF-Storkøbenhavn har bevilget Dem orlov til børnepasning for perioden 1. januar 2004 til 1. december 2004.

Ved brev af 8. marts 2005 har Deres a-kasse xxx anmodet AF-Storkøbenhavn om at tage stilling til hvorvidt De har modtaget orlovsydelse med rette i perioden 6. januar 2004 til 28. januar 2004 og igen i perioden maj til december 2004.

xxx har oplyst, at De er udrejst af landet den 6. januar 2004 til Marokko uden Deres barn, cpr.nr. xxxxxx-xxxx. De har ikke meddelt a-kassen, at De ønskede at tilbringe orloven i udlandet, ligesom erklæring til brug for udbetaling af orlovsydelse er udfyldt før Deres udrejse og løbende indsendt af Deres ægtefælle. Endvidere tilhører den konto, som ydelserne er gået ind på, ikke Dem men Deres ægtefælle.

Sagsfremstilling

xxx har vedlagt kopi af brev af 30. marts 2004 til Dem, hvoraf det fremgår, at xxx har fået oplyst, at orlovsydelsen ikke kan indsættes på Deres personlige konto, samt at De har forladt landet. Over for a-kassen er det oplyst, at orloven holdes i Danmark. A-kassen anmoder i brevet om Deres stillingtagen til disse oplysninger, men a-kassen har ikke modtaget svar herpå.

Det fremgår af brevet fra Deres a-kasse, at a-kassen ved brev af 14. januar 2005 har indkaldt Dem til samtale i a-kassen den 17. januar 2005 for at De kunne udtale Dem til sagen og for at få afklaret eventuelle misforståelser. De har under samtalen fortalt, at De er udrejst den 6. januar 2005 (2004 - xxx), og at barnet er udrejst den 28. januar 2004 sammen med sin mor. Grunden hertil er den, at barnet ikke er opført i Deres pas men i sin mors pas. Deres barn er allerede i maj 2004 rejst tilbage til Danmark sammen med sin mor. De selv er forblevet i Marokko frem til december 2004. På mødet den 17. januar 2005 har De oplyst, at De selv har underskrevet alle ydelseskort inden udrejsen, men at disse løbende er blevet indsendt af Deres ægtefælle. Ved indkaldelsen til mødet er De samtidig blevet anmodet om at dokumentere ind- og udrejse af Danmark.

Deres a-kasse oplyser i brevet 8. marts 2005 til AF-Storkøbenhavn, at De ikke har oplyst om Deres udlandsophold, og at De har fået udbetalt orlovsydelsen på baggrund af indsendelse af erklæring til brug for udbetaling af orlovsydelse. Deres a-kasse har ligeledes oplyst, at Deres orlovsydelse blev standset med virkning fra den 31. marts 2004, idet De blev slettet som medlem på grund af restance.

De har ved mail af 16. marts 2005 fremsendt Deres version af xxx’s brev af 8. marts 2005 til AF-Storkøbenhavn. Det fremgår heraf, at De rejste alene til Marokko den 6. januar 2004, men at Deres søn kom ned til Dem den 28. januar sammen med sin mor, fordi han ikke står i Deres pas.

De anfører videre, at De blev nødt til at sende Deres søn tilbage til Danmark i maj 2004, fordi Deres a-kasse standsede udbetalingen af orlovsydelsen, samt at De selv rejste tilbage til Danmark i december 2004. Det er Deres opfattelse, at Deres a-kasse har standset udbetalingen af orlovsydelsen uden grund.

AF-Storkøbenhavn har ved brev af 18. marts 2005 bekræftet modtagelsen af Deres ovennævnte mail samt anmodet om Deres eventuelle yderligere kommentarer til xxx’s brev af 8. marts. AF-Storkøbenhavn har d.d. ikke modtaget yderligere kommentarer fra Dem.

Det er en betingelse for, at der kan udbetales ydelser under orlov til børnepasning, at orlovspersonen tilbringer orloven sammen med barnet. Det er dog muligt, at der kan udbetales orlovsydelse i op til 3 uger, hvor orlovspersonen ikke tilbringer tiden sammen med barnet, såfremt fraværet er et naturligt led i pasningen af barnet.

Det er en betingelse, at orlovsydelsen udbetales til orlovspersonen.

Det er en betingelse ved afholdelse af orlov i udlandet, at der er oprettet en konto her i landet, som orlovsydelsen kan sættes ind på.

Det fremgår af ansøgning om orlov til børnepasning, at De har skrevet under på, at

De oplysninger, De har givet er rigtige

De tilbringer orloven sammen med barnet for at passe d ette

De underretter Arbejdsformidlingen eller a-kassen, hvis der sker ændringer i de betingelser, der ligger til grund for den b evilgede orlov

Det fremgår af vejledning til ansøgning om orlov til børnepasning, at

- orlov kan medbringes til udlandet, og

- orlovspersonen skal have en konto i et dansk pengeinstitut eller dansk girokonto.

- oplysningerne på blanketten er afgivet på tro og love. Ansøgere der afgiver urigtige oplysninger, risikerer, at AF tilbagekalder eller annullerer orloven. Der kan også blive tale om tilbagebetaling, og i grove tilfælde - politianmeldelse for overtrædelse af straffeloven.

Som sagen foreligger oplyst,

- har De fra den 6. januar 2004 ikke opfyldt betingelsen om at tilbringe orloven sammen med Deres barn. -

- anses De for at have afbrudt orlov til børnepasning den 6. januar 2004, da De udrejste uden Deres barn

- har De ikke meddelt Deres a-kasse eller Arbejdsformidlingen, at betingelserne har ændret sig, dvs., at De er udrejst uden Deres barn og derved har afbrudt orloven.

- De har ikke oplyst, at De ville tilbringe orloven i udlandet

- erklæringerne til grund for udbetaling af orlovsydelse er udfyldt før Deres udrejse og fremsendt til a-kassen af Deres ægtefælle, og således ikke af Dem personligt

- de erklæringer De har fremsendt vedrører afholdelse af orlov her i landet, men faktum er, at De er udrejst af landet

- den konto, som betalingen er gået ind tilhører Deres ægtefælle og ikke Dem

- har De fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til orlovsydelse, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget orlovsydelse, idet De ikke har oplyst, at De ikke har tilbragt orloven sammen med Deres barn

AFGØRELSE

AF-Storkøbenhavn tilbagekalder bevilling af orlov til børnepasning med virkning fra den 6. januar 2004.

Betingelsen om at tilbringe orloven sammen med barnet er ikke opfyldt fra den 6. januar 2004, som er den dag, De er rejst ud af landet uden barnet.

AF-Storkøbenhavn finder, at Deres fravær fra barnet i perioden 6.januar til 28. januar 2004 ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i bekendtgørelsens § 2, stk. 3. Ifølge Deres oplysninger skyldes fraværet, at Deres barn ikke er opført i Deres pas. Et fravær af den karakter, kan ikke anses for at være et naturligt led i barnets pasning.

Det forhold, at De i perioden 28. januar 2004 til maj 2004 rent faktisk har været sammen med Deres barn, kan ikke bevirke, at orlovsydelsen kan genoptages for perioden, jf. bekendtgørelsens § 39.”

3. Klagen til ankenævnet

De har ved e-mail af 8. juni 2005 klaget over AF-Storkøbenhavns afgørelse af 2. maj 2005.

Følgende fremgår af Deres e-mail

”Jeg har modtaget deres brev, men jeg skal gøre Dem opmærksom at jeg bor ikke på den adresse men jeg bor i : xxx

Jeg vil gøre Dem opmærksom på at jeg har kontaktet xxx med at sende e-mail til dem før og efter jeg har rejste til Marokko , og jeg fik aldrig noget svar fra xxx.

Det er xxx der ikke har været dygtig nok til at fortælle mig hvad jeg måtte eller ikke måtte gøre.

Desuden min kones konto har været altid en konto for os begge , og fordi jeg beholdt den er fordi min kone skulle sende penge til mig ned til Marokko for jeg og min søn skulle klare os for.

Hvis jeg havde i tankerne at snyde eller bedrage så vil jeg aldrig henvende mig til xxx eller for en sag skyld til ARBEJDSDIREKTORAT eller til DEM. Jeg har forsøgt at få kontakt til xxx flere gange men fik aldrig svar tilbage.

Så derfor vil jeg gerne klage over Deres afgørelse. Jeg ser gerne frem til et møde med DEM så kan De høre min version, tak.

Og hvis De skal sende brev til mig så for orden skyld her er min adresse igen

xxx

xxx

xxx”

4. AF-Storkøbenhavns bemærkninger til klagen

AF-Storkøbenhavn har ved brev af 20. juni 2005 sendt Deres klage over afgørelse af 2. maj 2005.

Følgende fremgår af brevet

”AF-Storkøbenhavn har den 8. juni 2005 modtaget klage over AF-Storkøbenhavns afgørelse af 2. maj 2005 om tilbagekaldelse af bevilling af orlov til børnepasning fra den 6. januar 2004.

Da Arbejdsmarkedets Ankenævn er rette klageinstans oversendes sagen hermed.”

5. Nyt efter klagen

De har ved e-mail af 10. november 2005 oplyst følgende

”Hej,

Jeg henviser til min journal nr. xxx

Jeg har klaget over AF og xxx og Arbejdsdirektorat afgørelse , og har ikke hørte noget svar endnu.

Jeg har i mellem tid skiftet adresse og nu bor jeg i

xxx”

Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn har den 14. november 2005 sendt følgende e-mail til Dem

”Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn skal herved bekræfte modtagelsen af Deres e-mail af 10. november 2005.

De oplyser i Deres e-mail bl.a., at De har klaget over AF, xxx og Arbejdsdirektoratets afgørelser, men at De endnu ikke har fået svar herpå.

De oplyser endvidere, at De har skiftet adresse og nu bor;

xxx.

Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn skal for så vidt angår spørgsmålet om sagsbehandlingstiden henvise til bekræftelsesbrev af 22. august 2005, hvoraf det fremgik, at der vil gå indtil 4 måneder, inden ankenævnet har truffet afgørelse i sagen.

Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn skal for besvarelse af Deres spørgsmål i e-mail af 8. juni 2005 anmode om, at få oplyst, hvorvidt der er et telefonnummer, hvorpå De kan træffes.”

De har den 14. november 2005 sendt følgende e-mail

”Tak for Deres mail.

Jeg kan træffes på tlf .nr.: xxx”

Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn har den 17. november 2005 telefonisk kontaktet medlemmet.

Følgende fremgår af den kontorrapport efter offentlighedslovens § 6, som blev udfærdiget på baggrund af samtalen

”D.d. telefonisk kontaktet medlemmet i anledning af dennes anmodning i e-mail af 8. juni 2005 om et møde.

Indledningsvis oplyst, at der er mulighed for et møde med sekretariatet med henblik på, at medlemmet får lejlighed til at komme med sin version af sagen.

I forlængelse heraf tilkendegivet, at medlemmet også har mulighed for at fremkomme med sine bemærkninger telefonisk, idet undertegnede efterfølgende vil udfærdige et notat efter offentlighedslovens § 6 om, hvad der telefonisk er oplyst til sagen.

Undertegnede redegjorde herefter ganske kortfattet summarisk for de oplysninger, som sekretariatet er i besiddelse af. Medlemmet havde under gennemgangen lejlighed til at tilføje sine eventuelle bemærkninger.

Medlemmet tilkendegav, at han ikke havde givet a-kassen besked om, at han var rejst til Marokko, idet han ikke var klar over, at han havde pligt hertil.

Medlemmet oplyste endvidere, at barnet i maj 2004 var rejst tilbage til Danmark, fordi orlovsydelsen blev stoppet, og der derfor ikke var penge til, at han kunne blive i Marokko.

Medlemmet oplyste desuden, at han aldrig havde modtaget a-kassens brev af 30. marts 2004, selvom det var sendt til den adresse, som medlemmet havde opgivet på sin orlovsansøgning.

Det blev endvidere fra medlemmet oplyst, at han var separeret fra sin ægtefælle på daværende tidspunkt, hvorfor det ikke var hendes adresse, som han i forbindelse med orlovsansøgningen havde opgivet. Medlemmet kunne derudover oplyse, at han og ægtefællen havde fælleskonto i ægtefællens navn, selvom de var separeret. Det var meningen, at ægtefællen hver måned skulle sende medlemmets orlovsydelse til Marokko.

Medlemmet oplyste endelig, at det oprindeligt var meningen, at medlemmets barn skulle have opholdt sig i Marokko i et helt år sammen med medlemmet, men at barnet som følge af manglende orlovsydelse som ovenfor nævnt vendte tilbage til Danmark allerede i maj 2004.

Medlemmet mente herefter ikke, at der var behov for et møde med sekretariatet. Herfra tilkendegivet, at medlemmets oplysninger ville indgå i den videre behandling af sagen.”

6. Regler

Lov om børnepasningsorlov jf. lov nr. 402 af 31. marts 2000.

Endelig adm. afgørelse 2005 9993 Valid

Resumé

Tilbagekaldelse af børnepasningsorlov

Medlemmet blev den 23. december 2003 bevilget orlov til børnepasning i perioden fra den 1. januar 2004 til den 1. december 2004.

Den 6. januar 2004 rejste medlemmet alene til Marokko. Den 28. januar 2004 rejste barnet, hvortil medlemmet var blevet bevilget orlov, sammen med sin mor til Marokko. Medlemmet oplyste om baggrunden for, at barnet ikke rejste sammen med medlemmet den 6. januar 2004, at barnet alene var registreret i sin mors pas.

Den 30. marts 2004 skrev a-kassen bl.a. til medlemmet, at den havde modtaget oplysning om, at medlemmets orlovsydelse ikke blev indsat på medlemmets personlige konto. A-kassen udbad sig medlemmets eventuelle bemærkninger hertil samtidig med, at a-kassen anmodede medlemmet om at redegøre for en række forhold, herunder om medlemmet tilbragte orloven sammen med barnet.

A-kassen traf samtidig afgørelse om, at der ikke kunne udbetales ydelser til medlemmet før den rejste sag var afgjort.

Udbetaling af orlovsydelse stoppede den 21. marts 2004.

I maj 2004 hentede moderen barnet hjem fra Marokko. Medlemmet oplyste i den forbindelse, at det oprindeligt havde været meningen, at barnet skulle have været i Marokko sammen med ham i hele orlovsperioden. Medlemmet havde imidlertid ikke råd til at have barnet hos sig efter at a-kassen havde stoppet for udbetaling af orlovsydelse.

AF-Storkøbenhavn traf den 2. maj 2005 afgørelse om tilbagekaldelse af medlemmets orlov til børnepasning med virkning fra den 6. januar 2004.

På møde den 1. december 2005 traf ankenævnet afgørelse om, at medlemmets orlov til børnepasning skulle tilbagekaldes med virkning fra den 6. januar 2004.

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at medlemmet i perioden fra den 6. januar 2004 til den 28. januar 2004 ikke havde tilbragt sin bevilgede orlov sammen med sit barn.

Ankenævnet fandt ikke, at medlemmet var omfattet af den undtagelse, hvorefter der fortsat ville kunne udbetales orlovsydelse i tilfælde, hvor orlovspersonen ikke havde opholdt sig sammen med barnet i perioder af op til 3 ugers varighed, hvis fraværet måtte anses for at være et naturligt led i barnets pasning.

Ankenævnet lagde ved denne vurdering vægt på, at den periode, som medlemmet ikke tilbragte sammen med barnet var på mere end 3 uger.

Ankenævnet bemærkede endvidere i forlængelse heraf, at uanset at medlemmet havde været omfattet af undtagelsen, ville det ikke kunne føre til andet resultat, da begrundelsen for fraværet - at barnet alene var registreret i sin mors pas - ikke kunne anses for et naturligt led i pasning af barnet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →