EØS, E 303, ægtefælleflytning. Medlemmet, der flyttede til Tyskland 13 måneder efter sin samlever, opnåede dispensation for 4-ugers-kravet i artikel 69, stk. 1, litra a i forordning 1408/71. Medlemmet anset for selvforskyldt ledig og pålagt en karantæne på 3 uger, der skulle afvikles i de første 3 uger af attestperioden

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning

a) [ ]

b) betyder udtrykket "grænsearbejder" enhver arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som udøver sin erhvervsmæssige virksomhed på en medlemsstats område, men er bosat på en anden medlemsstats område, hvortil han som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst en gang om ugen; en grænsearbejder, som af det foretagende, til hvilket han normalt er knyttet, udsendes til den samme medlemsstats eller til en anden medlemsstats område, eller som præsterer en tjenesteydelse på samme medlemsstats eller på en anden medlemsstats område, anses dog fortsat som grænsearbejder i et tidsrum af højst fire måneder, selv om han i denne periode ikke hver dag eller mindst én gang om ugen kan vende tilbage til sit bopælssted

Kapitel 2

Selvforskyldt ledighed

Opsigelse af arbejde

Kapitel 3

Gyldige Grunde

Flytning som skyldes, at ægtefællen eller samleveren flytter for at overtage arbejde mv.

Kapitel 4

Sanktioner

Karantæne

§ 4. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet opsiger et arbejde uden en gyldig grund, jf. kap. 3. Dette gælder også, hvis medlemmet opsiger arbejdet i en periode, hvor medlemmet

1) er på orlov efter lov om børnepasningsorlov,

2) deltager i et tilbud efter en jobplan, eller

3) får godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2. [ ]

KAPITEL 6

ARBEJDSLØSHED

Afdeling 2

Arbejdsløse, der rejser til en anden medlemsstat end den kompetente stat

Kapitel 10

Ret til dagpenge og aktiveringsydelse

§ 24. Et medlem kan opsige et arbejde i forbindelse med en flytning, hvis det skyldes, at ægtefællen eller samleveren er flyttet for at

1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,

2) begynde på en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller fortsætte i et uddannelsesforløb, hvor der er mindst 18 måneder tilbage af uddannelsesforløbet, eller

3) begynde eller flytte en selvstændig virksomhed, der udøves mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

Stk. 2. Det er et krav

1) at medlemmets opsigelse og flytning sker inden 1 år efter, at ægtefællen eller samleveren er flyttet,

2) at ægtefællens eller samleverens daglige transporttid fra den hidtidige bopæl til det nye arbejde mv. er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed, og

3) at medlemmets daglige transporttid fra ægtefællens eller samleverens nye bopæl til arbejdet er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed.

Stk. 3. Stk. 1-2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

§ 36. Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 39.

Stk. 2. Er medlemmet selvforskyldt ledig efter § 7 eller § 8 anses karantænen for udstået, hvis den ikke er afviklet senest på det tidspunkt, hvor medlemmet skulle være fratrådt efter arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

Forældelse og afvikling af karantæner

§ 38. En karantæne kan kun afvikles i perioder, hvor et medlem ellers ville have ret til dagpenge eller en anden ydelse, som a-kassen udbetaler.

Stk. 2. En karantæne er udstået, hvis karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder efter det tidspunkt, hvor den får virkning i forbindelse med et afslag eller et ophør. [ ].

Stk. 3. [ ]

§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b) [ ]

Stk. 3. [ ]

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b. [ ]

Stk. 2. [ ]

Stk. 4. Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Tilmelding skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med Arbejdsformidlingen i hele ledighedsperioden.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til Arbejdsformidlingen, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.

§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet

1) er aktivt arbejdssøgende,

2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel,

3) kan og vil deltage i kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og

4) giver arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. [ ]

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, samt

3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller

4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryder en uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.

Stk. 2. [ ]

Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Ved selvforskyldt ledighed to gange inden for 12 måneder bortfalder retten til dagpenge, indtil

1) et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,

2) [ ], eller

3) [ ]

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed

Artikel 69

Betingelser og grænser for bevarelse af ret til ydelser

1) En helt arbejdsløs arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der opfylder de i en medlemsstats lovgivning foreskrevne betingelser for ret til ydelser, og som rejser til en eller flere andre medlemsstater for at søge beskæftigelse dér, bevarer sin ret til disse ydelser under følgende betingelser og inden for følgende grænser

a) han skal før sin afrejse have været tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed for arbejdsformidlingen i den kompetente stat i mindst fire uger, efter at han blev arbejdsløs. Det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution kan dog give samtykke til, at han rejser inden udløbet af denne frist

b) han skal tilmelde sig som arbejdssøgende ved arbejdsformidlingen i hver af de medlemsstater, han rejser til, og [ ]

c) [ ]

2. [ ]

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

EØS, E 303, ægtefælleflytning. Medlemmet, der flyttede til Tyskland 13 måneder efter sin samlever, opnåede dispensation for 4-ugers-kravet i artikel 69, stk. 1, litra a i forordning 1408/71. Medlemmet anset for selvforskyldt ledig og pålagt en karantæne på 3 uger, der skulle afvikles i de første 3 uger af attestperioden

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 8. december 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at De var berettiget til en attest E 303 under arbejdssøgning i Tyskland fra den 1. oktober 2004 til den 31. december 2004.

De anses for selvforskyldt ledig og skal derfor pålægges en karantæne på 3 uger, der skal afvikles i de 3 første uger af attestperioden. De kan derfor ikke modtage EØS-dagpenge for perioden svarende til de første 3 uger af attestperioden.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af den 4. oktober 2004.

B E G R U N D E L S E

Retten til en attest E 303

En helt arbejdsløs arbejdstager, der opfylder de i den danske lovgivning foreskrevne betingelser for ret til danske dagpenge, og som rejser til et andet EØS-land (Tyskland) for at søge beskæftigelse dér, kan under opholdet i det andet EØS-land bevare sin ret til danske dagpenge i op til 3 måneder, hvis han/hun forinden afrejsen fra Danmark har været tilmeldt som arbejdssøgende og har stået til rådighed for Arbejdsformidlingen i Danmark i mindst 4 uger, efter at han/hun blev arbejdsløs (4-ugers-kravet). Dette fremgår af artikel 69, stk. 1, litra a i Rådet Forordning (EØF) nr. 1408/71.

De danske myndigheder kan give samtykke til, at arbejdstageren rejser inden udløbet af 4-ugers-fristen nævnt i artikel 69, stk. 1, litra a, 1. punktum. Dette fremgår af artikel 69, stk. 1, litra a, 2. punktum.

I medfør af artikel 69, stk. 1, litra a, 2. punktum har Ankenævnet i sin praksis givet samtykke til, at et a-kasse-medlem kan bevare sin danske dagpengeret, selvom medlemmet ikke har stået tilmeldt Arbejdsformidlingen i samtlige 4 uger, når medlemmet f.eks. opsiger sit arbejde i Danmark og flytter med sin samlever til udlandet, fordi samleveren har overtaget varigt arbejde i et andet EØS-land (dispensation fra 4-ugers-kravet). Samleverens og medlemmets flytning fra Danmark behøver ikke ske samtidigt.

I Deres sag har Ankenævnet lagt vægt på, at Deres samlevers ansættelsesforhold i Tyskland var omfattet af en prøvetid på 6 måneder fra den 1. september 2003 til den 28. februar 2004. Ankenævnet har lagt vægt på, at De og Deres ægtefælle efter udløbet af prøvetiden herefter skulle have solgt huset i Danmark, hvilket skete endeligt ved indgåelse af skriftlig aftale den 8. august 2004 med køberovertagelse den 1. oktober 2004. Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at De i august 2004 opsagde Deres ansættelsesforhold til udgangen af september måned 2004. Nævnet har endelig lagt vægt på, at det ikke af den skriftlige vejledning til Dem fremgik, at overholdelse af 1-års-kravet i § 24 i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed var en betingelse for, at De kunne opnå dispensation fra 4-ugers-kravet i artikel 69, stk. 1, litra a i forordning 1408/71.

Ankenævnet finder på denne baggrund, at Deres opsigelse og flytning fra Danmark var begrundet i, at Deres samlever var flyttet til Tyskland for at overtage et varigt arbejde, og at der var en relevant begrundelse for den tidsmæssige forskel mellem Deres samlevers flytning primo september 2003 og Deres flytning ultimo september 2004.

Ankenævnet finder derfor, at der i Deres situation kan dispenseres fra 4-ugers-kravet i artikel 69, stk. 1, litra a. De er derfor berettiget til en attest E 303 fra den 1. oktober 2004 til den 31. december 2004 under forudsætning af, at De i øvrigt opfyldte betingelserne herfor.

Selvforskyldt ledighed og karantæne

Et a-kasse-medlem er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet opsiger et arbejde uden en gyldig grund, jf. § 4 i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed. De gyldige grunde fremgår af bekendtgørelsens kapitel 3. Det er som udgangspunkt en gyldig grund, hvis medlemmet opsiger arbejdet og flytter, hvis det skyldes, at samleveren er flyttet til Tyskland for at overtage et arbejde, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 1. Det er dog et krav, at medlemmets opsigelse og flytning sker inden 1 år efter, at samleveren er flyttet, jf. § 24, stk. 2.

Ankenævnet finder, at Deres samlever reelt skal anses for flyttet til Tyskland på det tidspunkt, hvor han overtog arbejde i Sydtyskland (dvs. den 1. september 2003). Nævnet har herved lagt vægt på, at Deres samlever i perioden fra 1. september 2003 til 30. september 2004 havde et privat opholdssted i Tyskland, som han vendte tilbage til i løbet af arbejdsugen. Nævnet har endvidere lagt vægt på Deres oplysning om, at Deres samlever i perioden 1. september 2003 til den 30. september 2004 ikke vendte hjem til Danmark mindst en gang om ugen. Deres samlever kan derfor ikke i denne periode anses for at have været grænsearbejder, jf. artikel 1, litra b i forordning 1408/71.

Det forhold, at Deres samlever frem til den 27. september 2004 havde folkeregisteradresse i Danmark, kan efter nævnets opfattelse ikke i denne sammenhæng føre til en anden vurdering.

Da De flyttede den 1. oktober 2004 var 1-års-fristen i bekendtgørelsens § 24 overskredet med 1 måned. Sådan som reglen er formuleret havde De således ikke en gyldig grund til at opsige Deres job, og De skal derfor betragtes som selvforskyldt ledig, jf. bekendtgørelsens § 4. Ankenævnet har ikke mulighed for at dispensere fra 1-års-kravet i bekendtgørelsens § 24.

Det forhold, at De ikke var blevet vejledt om dette forhold i forbindelse med Deres ansøgning kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat. Dette skyldes, at De ifølge Deres klage første gang søgte rådgivning et par måneder forud for flytningen – dvs. ved månedsskiftet juli/august 2004. Huset blev solgt den 8. august 2004 med overtagelse den 1. oktober 2004, og med et opsigelsesvarsel på 1 måned (til udgangen af en måned) havde De efter nævnets vurdering ikke mulighed for at opsige Deres arbejde og flytte fra Danmark inden den 1. september 2004. De kunne dermed ikke på nogen måde have opfyldt 1-års-kravet i bekendtgørelsens § 24.

Da De ved Deres flytning fra Danmark var at betragte som selvforskyldt ledig, skal De pålægges 3 ugers karantæne, jf. bekendtgørelsens § 36, stk. 1. Karantænen afvikles i de første 3 uger af attestperioden, hvor De var dagpengeberettiget, jf. bekendtgørelsens § 38, stk. 1. De kan derfor ikke modtage EØS-dagpenge for perioden svarende til de første 3 uger af attestperioden, hvor De ellers ville have været berettiget til EØS-dagpenge.

Ankenævnet skal afslutningsvis beklage den lange sagsbehandlingstid.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

- Artikel 1, litra b og artikel 69, stk. 1, litra a i Rådets Forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet,

- § 53, stk. 1 og stk. 2, litra a og § 63, stk. 1 og 4 i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, og

- §§ 4, 24, 36 og 38 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

- Direktoratets afgørelse, den 4. oktober 2004

- Deres klage, den 26. oktober 2004

- Direktoratets oversendelsesbrev, den 4. januar 2005

- A-kassens afgørelse om selvforskyldt ledighed, den 29. september 2004

- E-mailkorrespondance fra kassen til Arbejdsdirektoratet, den 29. september 2004

- Brev fra Direktoratet til Dem, den 29. september 2004

- Deres ansøgning om attest E 303 med tilhørende bilag modtaget i Arbejdsdirektoratet den 16. september 2004

Af sagens akter fremgår, at De modtog skriftlig vejledning på side 3 og 4 i ansøgningsskemaet (version ”EØS 1 – 11-03 – v01”). Af vejledningen (udformet af Arbejdsdirektoratet) fremgik blandt andet følgende

”Hvis De er arbejdsløs, kan De på visse betingelser søge arbejde i et andet EØS-land og samtidig få Deres danske dagpenge udbetalt. For at De kan få dagpenge i det andet EØS-land, skal De have en attest E 303.

[ ]

Betingelser for at få en attest E 303

- [ ]

De skal være berettiget til dagpenge den dag, De rejser fra Danmark. Det betyder bl.a., at De skal have bopæl og ophold i Danmark på den dato, De har oplyst som afrejsedato på ansøgningen.

- De skal sammenlagt have været tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende og have stået til rådighed i mindst 4 uger, efter De sidst blev fuldt ledig (4-ugers-kravet). Ferie og arbejde kan ikke medregnes til 4-ugers-kravet.

- [ ]

Der kan på visse betingelser dispenseres fra 4-ugers-kravet, hvis

- De ønsker at følge Deres ægtefælle eller samlever, der skal overtage arbejde (mere end 5 uger) eller begynde uddannelse (mindst 18 måneder) i det andet EØS-land. Dokumentation for arbejdet eller uddannelsen skal vedlægges ansøgningen. Hvis De er samlevende, skal der endvidere vedlægges dokumentation for fælles bopæl i Danmark indtil afrejsen (bopælsattest eller kopi af Deres og Deres samlevers sygesikringsbevis).

- [ ].”

Af EØS-pjecen fremgår

”Du skal opfylde disse betingelser for at få en attest E 303

- [ ]

- Du skal opfylde de almindelige betingelser for ret til dagpenge på afrejsetidspunktet.

- Du skal have bopæl og ophold i Danmark indtil afrejsedatoen på din ansøgning.

- Du skal sammenlagt have været tilmeldt Arbejdsformidlingen i Danmark som fuldt ledig og have stået til rådighed i mindst 4 uger, efter du sidst blev arbejdsløs (4-ugers-kravet).

Vedrørende de perioder, som tæller med til 4-ugers-kravet, skal du huske

- At du kun kan medregne dagpengeberettiget ledighed, herunder perioder, hvor du afvikler karantæne. Det betyder bl.a., at du skal have optjent ret til dagpenge, men ikke nødvendigvis, at du får udbetalt dagpenge.

- At du skal holde kontakt med Arbejdsformidlingen.

- [ ]

Direktoratet kan på visse betingelser give dispensation , så du kan rejse, selv om du ikke har været tilmeldt Arbejdsformidlingen i 4 uger. Du kan f.eks. få dispensation, hvis du ophører med at arbejde for at flytte med din ægtefælle eller samlever, der har fået varigt arbejde (mere end 5 uger) eller skal begynde en længerevarende uddannelse (mindst 18 måneder) i et andet EØS-land. [ ]”

I en telefonsamtale den 9. november 2005 har kassen til nævnssekretariatet oplyst, at De på afrejsedatoen den 1. oktober 2004 opfyldte kravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 1 om minimum 1 års medlemskab samt beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2, litra a.

Den 8. december 2005 har De til nævnssekretariatet telefonisk oplyst, at De og Deres samlever i perioden fra den 1. september 2003 og frem til den 30. september 2004 i gennemsnit sås omtrent hver anden weekend. Omtrent to tredjedele af disse weekender opholdt Deres samlever sig i Danmark og en tredjedel af disse weekender opholdt De Dem i Tyskland.

På ankenævnets vegne

X X

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

- X Arbejdsløshedskasse

- Arbejdsdirektoratet

Regler

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af den 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Resumé

Medlemmets samlever startede job i Tyskland den 1. september 2003. I samleverens ansættelseskontrakt var aftalt en prøvetid på 6 måneder (dvs. frem til udgangen af februar 2004). Parret fik solgt deres hus i Danmark den 8. august 2004 med overtagelse den 1. oktober 2004. Medlemmet M opsagde herefter sit job til fratræden den 30. september 2004. Direktoratet modtog den 16. september 2004 M’s ansøgning om en attest E 303 med afrejsedato fredag den 1. oktober 2004. M søgte om dispensation fra kravet om at skulle være tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til rådighed for Arbejdsformidlingen i mindst 4 uger inden afrejsen fra Danmark (4-ugers-kravet), jf. artikel 69, stk.1, litra a i forordning 1408/71. I perioden fra 1. september 2003 og frem til den 30. september 2004 sås M og hendes samlever i gennemsnit omtrent hver anden weekend. Omtrent to tredjedele af disse weekender opholdt samleveren sig i Danmark og en tredjedel af disse weekender opholdt M sig i Tyskland.

Arbejdsdirektoratet afslog at udstede attest E 303 med den begrundelse, at M på det ansøgte afrejsetidspunkt ikke opfyldte 4-ugers-kravet. Af afgørelsen fremgik ikke, at direktoratet havde taget stilling til M’s ansøgning om dispensation for 4-ugers-kravet.

Ankenævnet fandt, at M var berettiget til en attest E 303 under arbejdssøgning i Tyskland fra den 1. oktober 2004 til den 31. december 2004. Nævnet fandt, at M skulle anses for selvforskyldt ledig, og hun skulle derfor pålægges en karantæne på 3 uger, der skulle afvikles i de 3 første uger af attestperioden. M kunne derfor ikke modtage EØS-dagpenge for perioden svarende til de første 3 uger af attestperioden. Nævnet ændrede således direktoratets afgørelse.

Retten til en attest E 303

De danske myndigheder kan give samtykke til, at et a-kasse-medlem rejser inden udløbet af 4-ugers-fristen nævnt i artikel 69, stk. 1, litra a, 1. punktum i forordning 1408/71 (dispensation fra 4-ugers-kravet). Dette fremgår af artikel 69, stk. 1, litra a, 2. punktum. I medfør af artikel 69, stk. 1, litra a, 2. punktum har Ankenævnet i sin praksis givet samtykke til, at et medlem kan bevare sin danske dagpengeret, selvom medlemmet ikke har stået tilmeldt Arbejdsformidlingen i samtlige 4 uger, når medlemmet f.eks. opsiger sit arbejde i Danmark og flytter med sin samlever til udlandet, fordi samleveren har overtaget varigt arbejde i et andet EØS-land. Samleverens og medlemmets flytning fra Danmark behøver ikke ske samtidigt.

I M’s sag lagde Ankenævnet vægt på, at M’s samlevers ansættelsesforhold i Tyskland var omfattet af en prøvetid på 6 måneder fra den 1. september 2003 til den 28. februar 2004. Nævnet lagde vægt på, at M og hendes samlever efter udløbet af prøvetiden herefter skulle have solgt huset i Danmark, hvilket skete endeligt ved indgåelse af skriftlig aftale den 8. august 2004 med køberovertagelse den 1. oktober 2004. Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at M i august 2004 opsagde sit ansættelsesforhold til udgangen af september måned 2004. Nævnet lagde endelig vægt på, at det ikke af den skriftlige vejledning til M fremgik, at overholdelse af 1-års-kravet i § 24 i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed var en betingelse for, at hun kunne opnå dispensation fra 4-ugers-kravet i artikel 69, stk. 1, litra a i forordning 1408/71.

Ankenævnet fandt på denne baggrund, at M’s opsigelse og flytning fra Danmark var begrundet i, at hendes samlever var flyttet til Tyskland for at overtage et varigt arbejde, og at der var en relevant begrundelse for den tidsmæssige forskel mellem samleverens flytning primo september 2003 og M’s flytning ultimo september 2004. Ankenævnet fandt derfor, at der i M’s situation kunne dispenseres fra 4-ugers-kravet, og at hun var berettiget til en attest E 303.

Selvforskyldt ledighed og karantæne

Ankenævnet fandt, at M’s samlever reelt skulle anses for flyttet til Tyskland på det tidspunkt, hvor han overtog arbejde i Sydtyskland (dvs. den 1. september 2003). Nævnet lagde herved vægt på, at samleveren i perioden fra 1. september 2003 til 30. september 2004 havde et privat opholdssted i Tyskland, som han vendte tilbage til i løbet af arbejdsugen. Nævnet lagde endvidere vægt på M’s oplysning om, at samleveren i perioden 1. september 2003 til den 30. september 2004 ikke vendte hjem til Danmark mindst en gang om ugen. Samleveren kunne derfor ikke i denne periode anses for at have været grænsearbejder, jf. artikel 1, litra b i forordning 1408/71. Det forhold, at samleveren frem til den 27. september 2004 havde haft folkeregisteradresse i Danmark, kunne efter nævnets opfattelse ikke i denne sammenhæng føre til en anden vurdering.

Da M flyttede den 1. oktober 2004 var 1-års-fristen i § 24 i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed overskredet med 1 måned. Sådan som reglen er formuleret havde M ikke en gyldig grund til at opsige sit job, og hun skulle derfor betragtes som selvforskyldt ledig, jf. bekendtgørelsens § 4. Ankenævnet havde ikke mulighed for at dispensere fra 1-års-kravet i bekendtgørelsens § 24.

Det forhold, at M ikke var blevet vejledt om dette forhold i forbindelse med sin ansøgning kunne efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat. Dette skyldtes, at M ifølge sin klage første gang søgte rådgivning et par måneder forud for flytningen – dvs. ved månedsskiftet juli/august 2004. Huset blev solgt den 8. august 2004 med overtagelse den 1. oktober 2004, og med et opsigelsesvarsel på 1 måned (til udgangen af en måned) havde M efter nævnets vurdering ikke mulighed for at opsige sit arbejde og flytte fra Danmark inden den 1. september 2004. M kunne dermed ikke på nogen måde have opfyldt 1-års-kravet i bekendtgørelsens § 24.

Da M ved sin flytning fra Danmark var at betragte som selvforskyldt ledig, skulle hun pålægges 3 ugers karantæne, jf. bekendtgørelsens § 36, stk. 1. Karantænen skulle afvikles i de første 3 uger af attestperioden, hvor M var dagpengeberettiget, jf. bekendtgørelsens § 38, stk. 1. M kunne derfor ikke modtage EØS-dagpenge for perioden svarende til de første 3 uger af attestperioden, hvor hun ellers ville have været berettiget til EØS-dagpenge.