Legislator Case Law & Legislation
W20050997125 DK

Refusion - selvforskyldt ledighed revision af handlingsplan - udeblivelse forglemmelse

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 9971 Valid

§ 3. En a-kasse har ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser. Er der udbetalt refusion, skal a-kassen betale den tilbage.

Stk. 2. A-kassen har dog ret til refusion i de i §§ 4-7 anførte tilfælde.

Endelig adm. afgørelse 2005 9971 Valid

§ 5. Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

Endelig adm. afgørelse 2005 9971 Valid

§ 86.

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser

Endelig adm. afgørelse 2005 9971 Valid

Refusion - selvforskyldt ledighed – revision af handlingsplan - udeblivelse – forglemmelse

NN

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

A-kassen kan ikke få refusion for de udbetalte dagpenge.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 24. juni 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

- NN var tilmeldt AF som arbejdssøgende,

- NN blev indkaldt til møde på AF den 30. september 2004,

- det af brevet fremgik at NN skulle give besked til AF hvis hun havde fået arbejde eller hun var blevet syg,

- NN i den pågældende uge var i fuldtidsarbejde som vikar,

- NN den 4. oktober 2004 ringede og oplyste, at hun havde glemt mødet,

- NN den 12. oktober 2004 blev indkaldt til møde om en jobplan på AF den 17. november 2004,

- NN var vejledt om at der var mødepligt og udeblivelse kunne få dagpengemæssige konsekvenser,

- NN ikke mødte til samtalen,

- NN havde arbejde som vikar i Åle SFO, og at NN havde fri den 17. november 2004 og var gået på juleindkøb og

- Ankenævnet i dag har truffet afgørelse om, at NN er selvforskyldt ledig ved udeblivelsen den 17. november 2004.

Ankenævnet bemærker, at et medlem anses som selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde en jobplan uden gyldig grund. Dette gælder også situationer, der kan sidestilles med et afslag, f. eks. hvis et medlem udebliver uden gyldig grund, jf. § 11, stk. 3, nr. 1 i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed.

De gyldige grunde er udtømmende opregnet i kapitel 3 i bekendtgørelsen.

Ankenævnet finder, at NN skal anses for ikke at have haft vilje til at møde til samtalen om jobplanen på AF. Ankenævnet lægger vægt på, at NN ikke mødte til det indkaldte møde på AF den 17. november 2004 og at hun henvendte sig til a-kassen efter at have modtaget AF’s brev om udeblivelsen. Ankenævnet lægger videre vægt på, at NN tidligere, den 30. september 2004 havde glemt en indkaldelse til et møde om en jobplan og undladt at kontakte AF med oplysninger om, at hun var forhindret i at møde på grund af fuldtidsarbejde i denne uge.

Ankenævnet finder at NN burde have udvist større agtpågivenhed da hun modtog indkaldelsen den 12. oktober 2004 for at sikre sig, at hun ikke glemte det nye møde. Ankenævnet finder at NN burde have indført aftalen vedrørende den 17. november 2004 i sin kalender.

NN anses derfor for at være udeblevet fra samtalen hvilket forhold sidestilles med afslag på at medvirke til udarbejdelse af jobplan. NN skal derfor anses for selvforskyldt ledig.

Efter § 3 stk. 1, 1. pkt. i bekendtgørelsen om refusion har en a-kasse ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser.

Det fremgår af § 5, stk. 1 i bekendtgørelsen om refusion, at hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

Ankenævnet finder, at kassen ikke har indhentet et forsvarligt grundlag for det udøvede skøn, idet kassen var bekendt med at der forelå 2 negative hændelser og a-kassen ikke indhentede nærmere oplysninger om baggrunden for disse. Det fremgik at NN tidligere havde glemt et møde på AF den 30. september 2004.

Ankenævnet finder ikke det forhold, at NN var i arbejde som vikar kan tillægges betydning, idet NN var tilmeldt AF som arbejdssøgende og hendes vikararbejde således var af midlertidig karakter. NN var derfor fortsat forpligtet til at opretholde kontakten til AF.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til § 86, stk. 4 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, og Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser § 3, stk. 1 og § 5, stk.1.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt oplysninger indhentet fra AF og a-kassen.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Endelig adm. afgørelse 2005 9971 Valid

Resumé

Et medlem blev den 12. oktober 2004 indkaldt til et møde om revision af sin jobplan onsdag den 17. november 2004. Medlemmet mødte ikke, men kontaktede AF den 18. november 2004, da hun havde modtaget brev om udeblivelse.

Medlemmet forklarede, at hun var vikar og havde arbejdet i SFO i ugen. Hun havde haft fri den 17. november og var gået på juleindkøb, da hun havde glemt mødet på AF. Hun havde ikke fået noteret mødet i sin kalender.

A-kassen fandt at medlemmet skulle udelukkes fra dagpenge den 17. november 2004.

Arbejdsdirektoratet fandt medlemmet selvforskyldt ledig og medlemmet skulle have en karantæne på 3 uger. Medlemmet skulle ikke tilbagebetale de med urette modtagne dagpenge i perioden. Kassen kunne ikke få refusion.

A-kassen klagede over direktoratets afgørelse.

Det var oplyst, at medlemmet havde haft 2 forudgående negative hændelser. For sekretariatet blev det oplyst, at medlemmet tidligere havde været indkaldt til et møde vedrørende sin jobplan. Medlemmet havde været i arbejde i ugen, men glemt at ringe afbud til AF.

Ankenævnet traf afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledig ved udeblivelsen den 17. november 2004.

Ankenævnet fandt, at a-kassen ikke havde indhentet et forsvarligt grundlag for det udøvede skøn, idet kassen var bekendt med at der forelå 2 negative hændelser og ikke indhentede nærmere oplysninger om baggrunden for disse.

Det fremgik at medlemmet tidligere havde glemt et møde på AF. Det forhold at medlemmet var i arbejde som vikar i denne uge kunne ikke tillægges betydning, idet hun var tilmeldt AF som arbejdssøgende og derfor fortsat forpligtet til at opretholde kontakten med AF.

Ankenævnet tiltrådte således, at a-kassen ikke kunne få refusion.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →