Selvforskyldt ledig, refusion, kassens skøn

§ 3. En a-kasse har ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser. Er der udbetalt refusion, skal a-kassen betale den tilbage.

§ 5. Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

§ 86.

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvist får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse for det fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser

Selvforskyldt ledig, refusion, kassens skøn

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 27. oktober 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

A-kassen har ikke ret til refusion af de dagpenge, der med urette er udbetalt til XX i karantæneperioden.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 2. august 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– XX ifølge nævnets afgørelse af i dag anses for selvforskyldt ledig, og derfor skal have en effektiv karantæne på 3 uger.

Hvis dagpenge eller andre ydelser er udbetalt med urette, har a-kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb fra den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse har a-kassen imidlertid ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

Ankenævnet har lagt vægt på, at XX oplysning til arbejdsgiveren om, at han sandsynligvis kunne få arbejde hos broderen inden for 6 måneder, medførte at arbejdsgiver ikke ønskede at ansætte ham.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at XXs oplysning var egnet til at give arbejdsgiver det indtryk, at XX kun ønskede ansættelse for en kortere periode.

Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at a-kassen har skønnet forsvarligt, når a-kassen på ovennævnte grundlag har fundet, at XX ikke skulle anses for selvforskyldt ledig.

Det forhold, at XX efter a-kassen opfattelse alene har afgivet loyale oplysninger om sine fremtidsplaner, kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat.

Nævnet har herved lagt vægt på, at XX på tidspunktet for ansættelsessamtalen uopfordret oplyste om mulige fremtidige handlinger om 6 måneder, som medførte at han ikke blev ansat.

REGLER

Ankenævnet henviser til

– § 86, stk. 4 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, og

– § 3, stk. 1 og § 5, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

YY

Fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider

Kopi til

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K.

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Resumé

Sagen startede som rådighedstilsyn.

Medlemmet var den 22. september 2004 til jobsamtale efter anvisning fra AF.

Under jobsamtalen oplyste medlemmet, at han inden for de næste 6 måneder kunne få et job hos sin bror.

Medlemmet blev ikke ansat. Arbejdsgiver begrundede dette med, at det arbejde medlemmet skulle udføre ville kræve mellem 6 til 12 måneders oplæring.

Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om, at a-kassen ikke havde krav på refusion af de med urette udbetalte dagpenge.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse om, at a-kassen ikke havde ret til refusion af de dagpenge, der med urette var udbetalt til medlemmet i karantæneperioden.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmets oplysning til arbejdsgiveren om, at han sandsynligvis kunne få arbejde hos broderen inden for 6 måneder, medførte at arbejdsgiveren ikke ønskede at ansætte ham.

Ankenævnet lagde videre vægt på, at medlemmets oplysning var egnet til at give arbejdsgiveren det indtryk, at medlemmet kun ønskede ansættelse for en kortere periode.

Ankenævnet fandt på denne baggrund ikke, at a-kassen havde skønnet forsvarligt, når a-kassen på ovennævnte grundlag havde fundet, at medlemmet ikke skulle anses for selvforskyldt ledig.

Det forhold, at medlemmet efter a-kassens opfattelse alene havde afgivet loyale oplysninger om sine fremtidsplaner, kunne efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at medlemmet på tidspunktet for ansættelsessamtalen uopfordret oplyste om mulige fremtidige handlinger om 6 måneder, som medførte at han ikke blev ansat.