Legislator Case Law & Legislation
W20050996825 DK

Svig, genoptagelse efter påtaleopgivelse

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 9968 Valid

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1035 af 17. december 2002 og § 2 i lov nr. 1042 af 17. december 2002 foretages følgende ændringer

..

2. I § 87, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse.«

3. I § 87, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »direktørens tidligere afgørelse« til: »den første administrative afgørelse i den tidligere sag«.

..

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

Endelig adm. afgørelse 2005 9968 Valid

§ 2. Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

..

Endelig adm. afgørelse 2005 9968 Valid

§ 4. Har medlemmet begået svig, skal medlemmet have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst udgøre 962 timer.

..

Endelig adm. afgørelse 2005 9968 Valid

§ 22. Arbejdsløshedskassen skal undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Arbejdsløshedskassen skal notere alle oplysninger, der kan have betydning for medlemmets dagpengeret, herunder underretninger fra AF og de oplysninger, som medlemmet selv giver.

Stk. 3. Bliver arbejdsløshedskassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal arbejdsløshedskassen standse udbetalingen af dagpenge til medlemmet, sålænge arbejdsløshedskassen undersøger forholdet.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

Endelig adm. afgørelse 2005 9968 Valid

§ 62. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

1) som er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,

2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,

3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed eller som unddrager sig frihedsberøvelse,

4) som forsørges på institution, eller

5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.

Endelig adm. afgørelse 2005 9968 Valid

§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

..

Endelig adm. afgørelse 2005 9968 Valid

Svig, genoptagelse efter påtaleopgivelse

Ankenævnet traf på møde den 10. februar 2005 afgørelse om, at De skulle have en effektiv karantæne på 945 timer for svig over for Deres a-kasse.

Politimesteren i YY har den 13. september 2005 truffet afgørelse om at opgive påtalen mod Dem for bedrageri.

Ankenævnet har på ny behandlet Deres sag på møde den 24. november 2005, hvor det blev besluttet at genoptage sagen.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet fastholder sin afgørelse af 10. februar 2005 om, at De skal have en effektiv karantæne på 945 timer for svig over for ZZ A-kasse.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De har modtaget dagpenge i perioden 31. januar 2003 til 6. maj 2003,

– a-kassen var af den opfattelse, at De boede på AA, og at dagpengekort derfor blev sendt til Dem på denne adresse,

– dagpengekortene blev returneret til a-kassen i underskrevet stand,

– YY Kommune ikke kunne komme i kontakt med dem, og at udlejeren af ejendommen på AA oplyste kommunen om, at De ikke boede og aldrig havde boet på adressen,

– YY Kommune meldte Dem forsvundet i Det Centrale Personregister, idet ingen vidste, hvor De opholdt Dem,

– De ikke har svaret på henvendelser fra hverken a-kassen, direktoratet eller sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn, hvor De er blevet bedt om at redegøre for deres opholdssted, og

– Politimesteren i YY den 13. september opgav påtalen for bedrageri mod Dem.

Ankenævnet finder, at det forhold, at Politimesteren i YY har besluttet at opgive påtalen mod Dem med henvisning til, at videre forfølgning af sagen af bevismæssige årsager ikke ventes at føre til, at De findes skyldig til straf, er en væsentlig ny oplysning, der medfører, at nævnet skal foretage en ny vurdering af sagen.

Uanset at politiet har opgivet påtalen mod Dem, finder ankenævnet dog, at det skal anses for godtgjort, at De har handlet svigagtigt i relation til Arbejdsløshedsforsikringeloven.

Ankenævnet har lagt vægt på, at det er en afgørende forudsætning for, at et medlem kan modtage dagpenge, at medlemmet står til rådighed for det danske arbejdsmarked. Dette indebærer et krav om, at medlemmet har bopæl og ophold i Danmark.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at der med oplysningerne fra YY Kommune opstod tvivl om, hvorvidt De har haft bopæl i Danmark i den omtalte periode.

Ankenævnet har herefter lagt vægt på, at De ikke har medvirket til at oplyse sagen, og ankenævnet finder derfor ikke, at det kan lægges til grund, at De har haft bopæl og ophold i Danmark i den omtalte periode.

Ankenævnet har bemærket, at Politimesteren i YY i sin begrundelse for påtaleopgivelsen har lagt vægt på, at De ikke kan anses for at have haft forsæt til at afgive urigtige oplysninger om Deres opholdssted og dermed begå bedrageri.

I relation til arbejdsløshedsforsikringsloven betragtes det som svig, hvis et medlem fortier forhold eller afgiver urigtige oplysninger, for derved at opnå eller beholde en ydelse med urette.

Da rådighedsbetingelsen er en afgørende forudsætning for retten til at modtage dagpenge, finder ankenævnet, at De ved ikke at svare på henvendelserne, hvor De blev anmodet om at redegøre for Deres opholdssted, har fortiet oplysninger over for a-kassen, hvilket har medført, at De har modtaget dagpenge med urette. Ankenævnet finder det således godtgjort, at De har begået svig over for a-kassen.

Ankenævnet har endvidere bemærket, at Politimesteren i sin begrundelse for påtaleopgivelsen har lagt vægt på, at der ikke er fundet oplysninger, der peger på, at a-kassen ikke har været i stand til at komme i kontakt med Dem.

Ankenævnet finder dog, at der skal lægges vægt på, at det var a-kassens opfattelse, at De boede på AA, og at der således ikke før direktoratets indberetning den 1. august 2003 var tvivl om Deres rådighed.

Ankenævnet fastholder således afgørelsen af 10. februar 2005, hvorefter De anses for at have handlet svigagtigt og derfor idømmes en effektiv karantæne på 945 timer.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– §§ 62, stk. 1, nr. 5 og 87, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, med de ændringer, der følger § 1, nr. 2 og 3 i lov nr. 290 af 30. april 2003,

– § 4, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og

– §§ 2 og 22 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1325 af 20. december 2000 om rådighed.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet modtog fra direktoratet i anledning af den tidligere behandling af sagen, samt Politimesteren i YY’s påtaleopgivelse af 13. september 2005.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, 1009 København K

ZZ A-kasse

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 / med de ændringer, der følger af lov nr. 290 af 30. april 2003 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Endelig adm. afgørelse 2005 9968 Valid

Resumé

Arbejdsdirektoratet fik den 26. juni 2003 oplyst fra Holbæk Kommune, at et medlem, der havde modtaget dagpenge i en længere periode, var meldt forsvundet i det Centrale Personregister pr. 31. januar 2003, idet ingen vidste, hvor medlemmet opholdt sig.

Ankenævnet fandt, at medlemmet havde udvist svig over for sin a-kasse og idømte medlemmet en karantæne på 945 timer.

Den 13. september 2005 besluttede Politimesteren i Holbæk at opgive påtalen mod medlemmet for bedrageri.

Ankenævnet besluttede som følge heraf at genoptage sagen.

Politimesteren havde som begrundelse for påtaleopgivelsen herfor anført, at videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til, at medlemmet fandtes skyldig til straf. Politimesteren fandt ikke, at der forelå det for domfældelse fornødne bevis for at medlemmet havde afgivet urigtige oplysninger om sin opholdsadresse og dermed havde forsæt til at begå bedrageri. Politimesteren lagde herved vægt på, at dagpengekortene var udfyldt og returneret til a-kassen, samt at det ikke var godtgjort, at a-kassen ikke havde kunnet komme i kontakt med medlemmet.

Ankenævnet fandt, at nævnets tidligere afgørelse måtte fastholdes. Ankenævnet lagde vægt på, at det er en afgørende forudsætning for at kunne modtage dagpenge, at man står til rådighed, herunder har bopæl og ophold i Danmark. Efter oplysningerne om medlemmets forsvinden fandt ankenævnet, at det var op til medlemmet at godtgøre, at han havde haft ophold i Danmark, og da medlemmet ikke havde hjulpet med til oplysningen af sagen, fandt ankenævnet, at medlemmet havde begået svig overfor a-kassen, idet det ikke kunne anses for godtgjort, at han havde haft bopæl og ophold i Danmark i perioden.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →