Løs ansættelse, arbejdsgiver hævder vagtplan men dette kan alene anses for tilfældet for visse vagter aftalt forud på personalemøder

§ 1. En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet

1) bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende,

2) har været ansat som lønmodtager, og

3) har indtjent en løn i ansættelsen.

Stk. 2. Ved »G-dage« forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én »G-dag« er én ledighedsdag.

Stk. 3. En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4. Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 5. En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6. Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

§ 2. Et medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

Bortfaldsgrunde m.v.

§ 6. En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når

1) medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,

2) arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

3) afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,

4) arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

5) arbejdsophøret skyldes force majeure,

6) medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

7) medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene,

8) medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

9) medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller

10) medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. { }

Manglende betaling

§ 11. Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis

1) arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2) medlemmet beder a-kassen om hjælp, og

3) a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2. A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3. Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og a-kassen.

Stk. 4. Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5. Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6. Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7. Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.

Stk. 8. Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 9. Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Finansstyrelsen kan indhente oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb efter stk. 7.

Stk. 11. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7 og 8.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003

Løs ansættelse, arbejdsgiver hævder vagtplan men dette kan alene anses for tilfældet for visse vagter aftalt forud på personalemøder

X Arbejdsløshedskasse har ved brev af 14. april 2005 bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt Y handicapservicefirma er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med arbejdsophør for M, CPR-nr. mmmmmmmmmm.

Sagen blev behandlet på møde den 24. november 2005.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at Y handicapservicefirma er forpligtet til at betale 12 hele dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med M’s fratræden som vikar i perioden 15. oktober til 29. november 2004.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at M var lønnet af Y handicapservicefirma, som derved i relation til g-dage er at betragte som arbejdsgiver, samt på at M som sagen foreligger oplyst var løst ansat med varierende arbejdstid, hvorfor hun som udgangspunkter at betragte som fratrådt hver dag ved arbejdstids ophør.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at M ifølge dagpengekort inden for de sidste 4 uger forud for hver af de af a-kassen krævede g-dage har været beskæftiget hos arbejdsgiver mindst svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Beskæftigelseskravet er dermed opfyldt og forpligtelsen til at betale g-dage er derfor indtrådt ved fratrædelsen på de dage, hvor M har arbejdet mindre end 7,4 timer.

Herudover har nævnet lagt vægt på, dels at arbejdsgiver har oplyst, at visse af M’s vagter blev fastlagt på personalemøde, dels på at M har oplyst, at hun for visse vagter vidste på forhånd, hvor og hvornår hun skulle arbejde.

På denne baggrund finder nævnet, at det kan lægges til grund, at de vagter, der blev fastlagt på personalemøde, udgjorde en vagtplan, således at M ikke kan betragtes som fratrådt mellem disse fastlagte vagter. Dette medfører, at g-dagene for den 10., 12., 15. og 16. november 2004 bortfalder.

For de øvrige krævede 12 g-dage finder nævnet ikke, at der er dokumentation for, at de helt eller delvist var aftalt telefonisk på forhånd, hvorfor de ikke kan udgøre en vagtplan. Arbejdsgiver må derfor pålægges at betale de resterende 12 g-dage.

Endelig har Ankenævnet lagt vægt på, at der efter de foreliggende oplysninger i sagen ikke ses at foreligge bortfaldsgrunde efter § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Det bemærkes i den forbindelse, at arbejdsgiver ikke har reageret på sekretariatet anmodninger om at oplyse sagen.

Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet svarende til de krævede g-dage.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6 og 11 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003.

De 12 hele dagpengegodtgørelser for den 15., 18., 19., 26., 27. og 29. oktober samt den 1., 18., 19., 23., 24. og 29. november 2004 udgør i alt kr. 7692,00, som skal indbetales Y handicapservicefirma til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.

På ankenævnets vegne

XX

Fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

M

Y handicapservicefirma

Arbejdsdirektoratet, kontor Y 1

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at M fra den 20. september til den 19. december 2004 var løst ansat som vikar hos Y handicapservicefirma, og at hun efterfølgende rettede henvendelse til Magistrenes Arbejdsløshedskasse om, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med hendes løsarbejde i perioden 15. oktober til 29. november 2004.

A-kassen har i marts 2005 rettet telefonisk henvendelse til arbejdsgiver om g-dage. Arbejdsgiver har i breve af 17. og 22. marts 2005 til a-kassen meddelt, at der ikke skal betales g-dage, da medlemmet havde haft faste vikarvagter samt at følgende vagter aftaltes på personalemøde i modsætning til telefonisk: den 5., 6., 8., 9., 11., 14. og 17. november 2004.

Efterfølgende har a-kassen ved brev af 13. maj 2005 anmodet arbejdsgiver om at udbetale 16 hele g-dage for den 15., 18., 19., 26., 27. og 29. oktober samt den 1., 10., 12., 15., 16., 18., 19., 23., 24. og 29. november 2004 til medlemmet. Arbejdsgiver har ikke efterkommet anmodningen.

Det fremgår af lønsedler, at Y handicapservicefirma udbetalte lønnen til M og af hendes dagpengekort fremgår det, at hun var ledig på de krævede g-dage.

Herefter har a-kassen ved breve af 14. april og 13. maj 2005 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt arbejdsgiver er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.

Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.

Sekretariatet har hørt arbejdsgiver vedrørende klagen samt bedt denne udfylde et spørgeskema. Arbejdsgiver har ikke indsendt oplysninger om sagen.

Sekretariatet har hørt a-kassen, som har indsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf fremgår, at medlemmet var ansat som tilkaldevikar, at der ikke arbejdedes efter en vagtplan, at beskæftigelseskravet var opfyldt samt at der ikke forelå bortfaldsgrunde.

2. Regler

Lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidrag fra arbejdsgivere

Resumé

Medlemmet var fra den 20. september til den 19. december 2004 løst ansat med varierende arbejdstid som handicaphjælper hos et handicapservicefirma. Medlemmet erkendte, at hun for visse vagter vidste på forhånd, hvor og hvornår hun skulle arbejde. Arbejdsgiver havde givet en oversigt over vagter, der var aftalt telefonisk eller på personalemøde.

Med medlemmets ovennævnte erkendelse fandt nævnet, at det kunne lægges til grund, at vagterne aftalt på personalemøde kunne gøre det ud for en vagtplan. 4 g-dage for november 2004 bortfaldt herved.

For de øvrige krævede g-dage fandt nævnet ikke, at der var dokumentation for, at de helt eller delvist var aftalt telefonisk på forhånd, hvorfor de ikke kunne udgøre en vagtplan. Arbejdsgiver måtte derfor betale for disse g-dage.