Legislator Case Law & Legislation
W20050995925 DK

Ikke ret til VEU-godtgørelse/lønrefusion, landmand med grønt bevis, driftslederkursus overstiger niveau for erhvervsuddannelse, selv om integreret del af landmandsuddannelse

16 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (16)

Statutory Text (16 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 9959 Valid

§ 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne fortrinsvis kortuddannede, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Dette formål sikres ved, at deltagerne under uddannelsen kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed.

Endelig adm. afgørelse 2005 9959 Valid

§ 1. Der kan opnås godtgørelse efter reglerne i denne bekendtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau efter lovens § 3, stk. 1-3.

Stk. 2. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter stk. 1 er

1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

Endelig adm. afgørelse 2005 9959 Valid

§ 2. Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter

1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,

2) selvstændige erhvervsdrivende og

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.

Endelig adm. afgørelse 2005 9959 Valid

§ 2. Deltagere, der kan opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, er

1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, jf. dog § 3,

2) selvstændige erhvervsdrivende, jf. dog § 3, og

3) ledige, som er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Endelig adm. afgørelse 2005 9959 Valid

§ 3. Der kan opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, i det omfang udbuddet, dog undtaget de i nr. 9 nævnte forløb, udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

Endelig adm. afgørelse 2005 9959 Valid

§ 4. Under deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 3. Godtgørelsen udgør ved fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.

Endelig adm. afgørelse 2005 9959 Valid

§ 4. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, at deltageren

1) alene har en uddannelse ud over en almen skoleuddannelse til og med gymnasialt niveau, eller

2) har en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser, eller

3) har en kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis uddannelsesniveau og varighed ikke overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en varighed, der kan sidestilles hermed, eller

4) har en anden og højere uddannelse end nævnt i nr. 1-3, og ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de sidste 5 år.

Stk. 2. Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelserne, jf. stk. 1, er uddannelser, der i niveau eller varighed maksimalt svarer til niveauet eller varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau.

Stk. 3. Personer med en uddannelse, der er afløst af en ny tilsvarende uddannelse, kan opnå godtgørelse, hvis den nye uddannelse ikke forudsætter bestået gymnasial uddannelse.

Endelig adm. afgørelse 2005 9959 Valid

§ 9. For beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4 og 5 udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Beløbet svarer til den godtgørelse, som en deltager kunne have fået udbetalt efter §§ 4 og 5. Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til en deltager under dennes uddannelse.

Bekendtgørelse nr. 1481 af 23. december 2004 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU)

Afsnit I

Generelle betingelser

Endelig adm. afgørelse 2005 9959 Valid

§ 14. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville have været berettiget til efter kapitlerne 3, 4 og 5. Refusionen kan dog ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.

Endelig adm. afgørelse 2005 9959 Valid

Ikke ret til VEU-godtgørelse/lønrefusion, landmand med grønt bevis, driftslederkursus overstiger niveau for erhvervsuddannelse, selv om integreret del af landmandsuddannelse

Ankenævnet har behandlet Deres klage vedrørende afslag på VEU-godtgørelse på møde den 14. september 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er ikke berettiget til VEU-godtgørelse ved Deres deltagelse i AMU-kurserne ”XX” og ”ZZ”.

Deres arbejdsgiver har således ikke ret til refusion af lønudgifter under Deres kursusdeltagelse.

BEGRUNDELSE

Efter reglerne er det en betingelse for at opnå VEU-godtgørelse, at ansøgeren ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger niveauet for erhvervsuddannelser, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.

Nævnet har lagt vægt på, at De med Deres uddannelse som landmand med grønt bevis har gennemført driftslederkurset, som er en uddannelse, der overstiger niveauet for erhvervsuddannelser.

Nævnet har videre lagt vægt på, at De ifølge Deres egne oplysninger i spørgeskema har gjort brug af uddannelsen inden for de sidste 5 år.

De er således ikke omfattet af den personkreds, der er berettiget til VEU-godtgørelse ved deltagelse i kursus. Heraf følger, at Deres arbejdsgiver ikke er berettiget til refusion af lønudgifter.

Ankenævnet henviser til §§ 1, 2, 3, 4 og 9 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 18. februar 2004, og §§ 1, 2, 4 og 14 i bekendtgørelse nr. 1481 af 23. december 2004 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU).

Ankenævnet tiltræder således a-kassens afgørelser af 21. juni 2005, hvorefter Deres arbejdsgiver ikke er berettiget til lønrefusion.

B E M Æ R K N I N G E R T I L K L A G E N

De har i Deres klage anført, at driftslederkurset var en del af landmandsuddannelsen i 1988.

De har videre anført, at De ikke har overbygning med ”Det grønne Diplom” der indeholder merkonomuddannelse.

Nævnet skal hertil bemærke, at det er uddannelsesniveauet dags dato der er styrende for, om man kan anses for omfattet af den personkreds, der er berettiget til VEU-godtgørelse. Eftersom driftslederkurset i dag overstiger niveauet for erhvervsuddannelser, er De allerede derfor ikke omfattet af personkredsen, der er berettiget til godtgørelse.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

YY Arbejdsløshedskasse,

1. Sagsforløb

De søgte den 25. maj 2005 om VEU-godtgørelse til AMU-kurserne ” XX og ZZ”.

Det fremgår af sagens oplysninger, at De har gennemført landmandsuddannelsen i 1988, således at De er uddannet landmand med grønt bevis.

De har i ansøgningsskemaet oplyst, at De arbejder som driftsleder/fodermester 37 timer pr. uge, og at De har anvendt Deres uddannelse inden for de sidste 5 år.

2. Arbejdsløshedskassens afgørelse

A-kassen traf den 21. juni 2005 denne afgørelse

”Vi har fået din ansøgning, hvor din arbejdsgiver ønsker at få udbetalt godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed.

AFGØRELSE

Din arbejdsgiver kan ikke få udbetalt godtgørelse, i perioden 08/03/05 + 31/05/05 + 01/06/05.

SAGSFREMSTILLING

Du søger om godtgørelse til kurset XX. Kurset er i perioden 08/03/05 til 01/06/05 på NN.

VURDERING

Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at du ikke har gennemført en uddannelse højere end en erhvervsuddannelse.

Vi har vurderet at din uddannelse som Driftsleder med Grønt Bevis er for høj til, at du er berettiget til at få godtgørelse til kurset.

BEGRUNDELSE

Begrundelsen for afgørelsen er, at du ikke opfylder betingelserne for at få godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.”

3. Klagen til ankenævnet

De klagede over afgørelse i brev af 10. juli 2005

”Vedr.: Klage over afslag på godtgørelse for kurset XX i perioden 08-03-05 til 01-06-05.

Jeg ønsker hermed at klage over afslag på godtgørelse af ovennævnte kursus.

Begrundelsen for klagen er at jeg ikke mener at min uddannelse er for høj, da jeg kun har en erhvervsuddannelse som landmand der sluttede i 1988. På dette tidspunkt fik man “Det grønne bevis” ved endt uddannelse. Driftslederkurset var en del af uddannelsen, med der var ikke ledelsesfag inkluderet i kurset, det var mere økonomi det omhandlede.

Jeg kan derudover oplyse at jeg ikke har overbygning med “Det grønne Diplom”, der indeholder merkonom uddannelse.”

4. A-kassens bemærkninger til klagen

A-kassen har i oversendelsesbrev af 15. juli 2005 oplyst, at De klager over dens afgørelse om, at De er for højtuddannet til at være berettiget til godtgørelse.

5. Nyt efter klagen

Intet nyt.

6. Regler

Bekendtgørelse nr. 106 af 18. februar 2004 af lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Endelig adm. afgørelse 2005 9959 Valid

Resumé

Medlemmet havde ansøgtom VEU-godtgørelse under deltagelse i 2 AMU-kurser.

Medlemmet arbejdede som driftsleder/fodermester og var uddannet landmand medgrønt bevis i 1988.

I sit ansøgningsskema havde han oplyst, at han havde anvendt sin uddannelse somlandmand med grønt bevis inden for de sidste 5 år.

Medlemmet havde i sin klage anført, at han ikke mente, at hans uddannelse varfor høj, idet han kun havde en erhvervsuddannelse som landmand, der sluttede i1988. På dette tidspunkt fik man ”det grønne bevis” ved endt uddannelse.Endvidere havde han oplyst, at driftslederkurset var en del af landmandsuddannelsen.

Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke havde ret til VEU-godtgørelse veddeltagelse i AMU-kurserne. Medlemmets arbejdsgiver havde således ikke ret tilrefusion af lønudgifter under medlemmets kursusdeltagelse.

Nævnet lagde vægt på, at medlemmet havde gennemført driftslederkurset, som eren uddannelse, der overstiger niveauet for erhvervsuddannelse.

Nævnet lagde videre vægt på, at medlemmet havde oplyst, at han havde gjort brugaf uddannelsen arbejdsmæssigt inden for de sidste 5 år.

Nævnet bemærkede, at det er uddannelsesniveauet dags dato, der er styrende for,om man kan anses for omfattet af den personkreds, der er berettiget tilVEU-godtgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →