Legislator Case Law & Legislation
W20050995625 DK

Udeblivelse fra samtale på AF om udarbejdelse af jobplan, manglende rådighed, karantæne for selvforskyldt ledighed

38 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (38)

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse omfatter medlemmer af en a-kasse, som Kapitel 3 Kapitel 4 § 7. § 11. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan uden en gyldig grund, jf. kap. 3. § 12. En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud efter en jobplan. § 13. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis der er dokumentation fra en læge for § 14. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end § 15. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der k § 16. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ønsker at gå på efterløn, og medlemmet rent faktisk går på efterløn. § 17. Et deltidsforsikret medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis arbejdstiden er på over 6 timer i døgnet eller beregnet i gennemsnit for 1 må § 18. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i loven. § 19. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke vil udstede en fri § 20. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdet bliver udført i udlandet eller i Grønland, medmindre medlemmet § 21. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke vil være med til at udvikle eller producere krigsmateriel, jf. lov om krigsmate § 22. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet får eller straks efter begynder at få § 23. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet. § 24. Et medlem kan opsige et arbejde i forbindelse med en flytning, hvis det skyldes, at ægtefællen eller samleveren er flyttet for at § 25. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet ved en fratrædelse får en godtgørelse fra arbejdsgiveren, der medfører fradrag i dagpengene efte § 26. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis en flytning fra en hidtidig bopæl skyldes, at en samboende ægtefælle eller samlever udøver fysisk vold mod § 27. Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis medlemmet ikke har pligt til at overtage arbejdet efter reglerne i §§ 7 og 8 i bekendtgørelse om § 28. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis det skyldes, at medlemmet skal § 29. Et medlem kan ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal overtage et arbejde, der er formidlet af a-kassen, andre § 30. Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet uden en gyldig grund, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, udebliver fra en formidli § 30. Et medlem kan opsige et af flere arbejdsforhold, der tilsammen er på mere end fagets normale arbejdstid om ugen, hvis medlemmets samlede arbejds § 31. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdsstedet og boligen er sammenfaldende, og medlemmet ikke længere kan disponere over boligen. § 32. Et medlem kan ophøre i et tilbud om uddannelse efter en jobplan, hvis uddannelsesstedet bekræfter, at medlemmet ikke har de fornødne færdigheder § 33. Et medlem kan afslå eller ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis tilbudet ikke er rimeligt efter en afgørelse, der er truffet af det Regional § 34. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde for at aftjene militær eller civil værnepligt, udføre FN‑tjeneste eller ligestillede opgaver, som er § 35. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde bestemme, at det er en gyldig grund, hvis medlemmet opsiger et arbejde, som efter sin § 36. Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 39. § 37. En karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et tilbud efter en jobplan., jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karan § 38. En karantæne kan kun afvikles i perioder, hvor et medlem ellers ville have ret til dagpenge eller en anden ydelse, som a-kassen udbetaler. § 39. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet 2 gange inden for de seneste 12 måneder er blevet selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapi § 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medle § 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes, Den fulde tekst Resume

Statutory Text (38 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse omfatter medlemmer af en a-kasse, som

1) ophører i et arbejde efter afskedigelse eller egen opsigelse, eller

2) går ned i arbejdstid, hvis den ændrede arbejdstid er af et omfang, der kan give ret til supplerende dagpenge.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter også ledige medlemmer af en a-kasse, som

1) afslår et arbejde formidlet af arbejdsformidlingen (AF) eller a-kassen,

2) afslår at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan,

3) afslår eller ophører i et tilbud efter en jobplan, eller

4) ophører i et tilbud om omskoling mv.

...

Afslag på en jobplan eller tilbud efter en jobplan

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 7.

Stk. 3. Medlemmet skal kunne møde til samtaler, kontaktforløb og tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil fra AF eller anden aktør.

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 11. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan uden en gyldig grund, jf. kap. 3.

Stk. 2. Et medlem er også selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår et tilbud efter en jobplan uden en gyldig grund, jf. kap. 3.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også situationer, der kan sidestilles med et afslag, herunder hvis et medlem

1) melder afbud til eller udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan,

2) melder afbud til eller ikke møder til en samtale om afgivelse af et tilbud efter en jobplan,

3) udviser en adfærd, som gør, at medlemmet ikke får udarbejdet eller revideret en jobplan eller får et tilbud efter en jobplan,

4) melder afbud til eller udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan på grund af ferie, som medlemmet ikke har givet meddelelse om til AF senest 14 dage før ferien holdes,

5) udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan på grund af afholdelse af en enkelt feriedag, som medlemmet ikke på tidspunktet for afsendelsen af AF’s indkaldelse til samtalen eller tilbudet har meddelt AF, eller

6) udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan på grund af sygdom, som medlemmet ikke har givet besked om til AF eller arbejdsgiveren inden tidspunktet for samtalen eller tilbudets start.

Stk. 4. Det er et krav, at AF har indkaldt medlemmet skriftligt og personligt til samtalen.

Stk. 5. Det skal ikke sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet er til en jobsamtale eller begynder arbejde samme dag.

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 12. En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud efter en jobplan.

Stk. 2. Det er ikke en gyldig grund, hvis årsagen til afslaget eller opsigelsen er en afledt følge af en handling, som medlemmet har foretaget efter eget valg.

Helbred

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 13. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis der er dokumentation fra en læge for

1) at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller

2) at arbejdet vil medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer ved graviditet.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få et andet arbejde på arbejdspladsen.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ophør i et tilbud efter en jobplan.

Transport

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 14. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til

1) omlægning af offentlige transportmidler,

2) ændring af arbejdstidens placering, eller

3) bortfald af en privat aftale om samkørsel med personer uden for medlemmets husstand, hvor medlemmet ikke har råderet over transportmidlet.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Pasning af familie

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 15. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at medlemmet har gjort rimelige forsøg på at skaffe en pasningsmulighed.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Efterløn

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 16. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ønsker at gå på efterløn, og medlemmet rent faktisk går på efterløn.

Stk. 2. Ved afslag er det et krav, at medlemmet har søgt om at gå på efterløn i umiddelbar tilknytning til afslaget og med virkning fra ansøgningen.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Deltidsforsikredes arbejdstid

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 17. Et deltidsforsikret medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis arbejdstiden er på over 6 timer i døgnet eller beregnet i gennemsnit for 1 måned er på over 30 timer om ugen.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at den ændrede arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har accepteret arbejdstiden.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Tab af supplerende dagpenge

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 18. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i loven.

Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde og fratræde inden for 26 uger efter, at retten til supplerende dagpenge er faldet bort.

Frigørelsesattest

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 19. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest eller kalder en frigørelsesattest tilbage.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet ikke har accepteret at fortsætte i arbejdet uden samtidig at få supplerende dagpenge.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Arbejde i udlandet

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 20. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdet bliver udført i udlandet eller i Grønland, medmindre medlemmet

1) under ansættelsen har bopæl i Danmark,

2) er udsendt af den danske stat, eller

3) er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark.

Stk. 2. Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis arbejdet skal udføres i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Produktion af krigsmateriel

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 21. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke vil være med til at udvikle eller producere krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v.

Stk. 2. A-kassen skal indhente en skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved

1) afslag på et tilbud efter en jobplan, og

2) ophør i et tilbud efter en jobplan.

Støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 22. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet får eller straks efter begynder at få

1) støtte efter lov om social service til at passe et handicappet barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller

2) støtte efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til at passe et alvorligt sygt barn.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har fået afslag på at få orlov fra arbejdet.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Arbejdspladsen

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 23. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet.

Stk. 2. Det er et krav, at medlemmet har henvendt sig til arbejdsgiveren for at få løst de opståede problemer eventuelt gennem den faglige organisation.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Flytning som skyldes, at ægtefællen eller samleveren flytter for at overtage arbejde mv.

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 24. Et medlem kan opsige et arbejde i forbindelse med en flytning, hvis det skyldes, at ægtefællen eller samleveren er flyttet for at

1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,

2) begynde på en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller fortsætte i et uddannelsesforløb, hvor der er mindst 18 måneder tilbage af uddannelsesforløbet, eller

3) begynde eller flytte en selvstændig virksomhed, der udøves mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

Stk. 2. Det er et krav

1) at medlemmets opsigelse og flytning sker inden 1 år efter, at ægtefællen eller samleveren er flyttet,

2) at ægtefællens eller samleverens daglige transporttid fra den hidtidige bopæl til det nye arbejde mv. er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed, og

3) at medlemmets daglige transporttid fra ægtefællens eller samleverens nye bopæl til arbejdet er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed.

Stk. 3. Stk. 1-2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Fratrædelsesgodtgørelse

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 25. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet ved en fratrædelse får en godtgørelse fra arbejdsgiveren, der medfører fradrag i dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

Stk. 2. Det er et krav

1) at godtgørelsen gives som et led i en fratrædelsesordning, og

2) at godtgørelsen sammen med løn i den periode, hvor medlemmets opsigelsesvarsel løber, mindst svarer til løn for den periode, der svarer til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

Fysisk vold

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 26. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis en flytning fra en hidtidig bopæl skyldes, at en samboende ægtefælle eller samlever udøver fysisk vold mod medlemmet, når

1) ophøret og flytningen sker inden for 2 måneder efter, at den fysiske vold er udøvet, og

2) det ved en lægeattest eller en politianmeldelse dokumenteres, at medlemmet har været udsat for fysisk vold.

Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde, selv om medlemmet ikke kan dokumentere fysisk vold, hvis det kan dokumenteres ved en politianmeldelse, at flytningen og opsigelsen skyldes en overhængende fare for medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra samboende ægtefælle eller samlevers side.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Det formidlede arbejde

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 27. Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis medlemmet ikke har pligt til at overtage arbejdet efter reglerne i §§ 7 og 8 i bekendtgørelse om rådighed.

Overtagelse af arbejde mv., som et medlem selv har fundet

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 28. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis det skyldes, at medlemmet skal

1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,

2) begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed, eller

3) begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet er blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, for at overtage andet arbejde, der på opsigelsestidspunktet forventes at fortsætte udover det tidspunkt, hvor medlemmet ellers skulle have været fratrådt.

Stk. 3. Ved opsigelse af arbejde efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2, er det et krav, at det arbejde, som medlemmet overtager, er på samme eller højere ugentligt timetal, eller af et omfang, der ikke kan give ret til supplerende dagpenge.

Stk. 4. Et medlem kan ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal

1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,

2) begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed, eller

3) begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

Overtagelse af formidlet arbejde

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 29. Et medlem kan ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal overtage et arbejde, der er formidlet af a-kassen, andre aktører eller AF efter reglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Flere arbejdsforhold

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 30. Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet uden en gyldig grund, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, udebliver fra en formidlingssamtale eller en samtale vedrørende tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller udarbejdelse eller revision af en jobplan, som AF har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt og med angivelse af samtalens formål.

Stk. 2. Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig til AF eller a-kassen vedrørende udeblivelsen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed

Område

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 30. Et medlem kan opsige et af flere arbejdsforhold, der tilsammen er på mere end fagets normale arbejdstid om ugen, hvis medlemmets samlede arbejdstid efter opsigelsen ikke kommer ned på et timetal om ugen, der kan give ret til supplerende dagpenge.

Sammenfald mellem arbejde og bolig

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 31. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdsstedet og boligen er sammenfaldende, og medlemmet ikke længere kan disponere over boligen.

Stk. 2. Det er et krav

1) at medlemmet ikke har haft indflydelse på grunden til, at der ikke længere kan disponeres over boligen, og

2) at arbejdet ikke kan udføres fra den nye bolig.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.

Manglende færdigheder

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 32. Et medlem kan ophøre i et tilbud om uddannelse efter en jobplan, hvis uddannelsesstedet bekræfter, at medlemmet ikke har de fornødne færdigheder til at gennemføre uddannelsen.

Rimeligt tilbud mv.

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 33. Et medlem kan afslå eller ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis tilbudet ikke er rimeligt efter en afgørelse, der er truffet af det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Aftjene værnepligt mv.

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 34. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde for at aftjene militær eller civil værnepligt, udføre FN‑tjeneste eller ligestillede opgaver, som er omfattet af lov om værnepligtsorlov og orlov til FN-tjeneste mv.

Stk. 2. Det er et krav, at medlemmet ikke er omfattet af lov om værnepligtsorlov og orlov til FN-tjeneste mv.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved

1) afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan,

2) afslag på et tilbud efter en jobplan, og

3) ophør i et tilbud efter en jobplan.

Arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 35. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde bestemme, at det er en gyldig grund, hvis medlemmet opsiger et arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 36. Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 39.

Placering af karantænen

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 37. En karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et tilbud efter en jobplan., jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen virkning fra dagen efter ophøret, jf. dog stk. 2-4 og stk. 6.

Forældelse og afvikling af karantæner

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 38. En karantæne kan kun afvikles i perioder, hvor et medlem ellers ville have ret til dagpenge eller en anden ydelse, som a-kassen udbetaler.

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 39. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet 2 gange inden for de seneste 12 måneder er blevet selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet

3) kan og vil deltage i kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og

Stk. 2. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryder en uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.

Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

Udeblivelse fra samtale på AF om udarbejdelse af jobplan, manglende rådighed, karantæne for selvforskyldt ledighed

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 3. november 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har ikke ret til dagpenge fra den 9. juni 2005 til den 13. juni 2005 på grund af manglende rådighed.

De anses for selvforskyldt ledig ved Deres udeblivelse fra samtalen på AF den 9. juni 2005 og pålægges derfor en karantæne på 3 uger med virkning fra den 13. juni 2005.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 11. juli 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– Arbejdsformidlingen (AF) ved brev af 6. juni 2005 indkaldte Dem til en samtale vedrørende udarbejdelse af jobplan den 9. juni 2005,

– det fremgik af indkaldelsesbrevet, at De havde mødepligt, og at det kunne få konsekvenser for Deres dagpengeret, hvis De ikke mødte op til samtalen,

– De ikke mødte op til samtalen den 9. juni 2005, og at AF samme dag sendte et brev til Dem, hvori AF meddelte, at De ikke var mødt op, og at AF havde meddelt dette til a-kassen,

– De kontaktede AF den 13. juni 2005 og forklarede udeblivelsen,

– De har oplyst, at De indtil den 27. juni 2005 delte postkasse med husets øvrige beboere, og at en anden beboer havde tømt postkassen og lagt posten i det fælles spisekøkken i perioden, hvor AF’s breve af 6. og 9. juni 2005 blev afsendt, og

– De normalt plejede at tømme den fælles postkasse.

Rådighed

Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet uden gyldig grund udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revidering af jobplan, som AF har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt og med angivelse af samtalens formål.

Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig til AF eller a-kassen vedrørende udeblivelsen.

Ankenævnet finder ikke, at De stod til rådighed og derfor har ret til dagpenge fra den 9. juni 2005 til den 13. juni 2005.

Nævnet har lagt vægt på, at De udeblev fra samtalen om udarbejdelse af jobplan på AF den 9. juni 2005, hvortil De var indkaldt skriftligt og personligt i brev af 6. juni 2005.

Nævnet har også lagt vægt på, at De først den 13. juni 2005 kontaktede AF med forklaring på udeblivelsen.

Nævnet har videre lagt vægt på, at De ikke ses at have haft en gyldig grund til udeblivelsen fra samtalen på AF.

Selvforskyldt ledighed

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan uden en gyldig grund.

Det sidestilles med et afslag, hvis medlemmet melder afbud til eller udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan.

De gyldige grunde der i relation til reglerne om selvforskyldt ledighed kan begrunde, at et medlem udebliver fra en samtale om jobplan er udtømmende opregnet i kapitel 3 i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed.

Ankenævnet finder, at det forhold, at De først den 12. juni 2005 blev bekendt med AF’s breve af 6. og 9. juni 2005, fordi en af husets øvrige beboere havde tømt postkassen i pågældende periode og lagt posten i husets fælles køkken, ikke kan anses for en gyldig grund.

Uagtet det forhold, at husets øvrige beboere havde adgang til samme postkasse, som De selv modtog post i, finder nævnet, at De selv er nærmest til at bære risikoen ved ikke at gøre Dem bekendt med Deres daglige post.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De vidste De delte postkasse med husets øvrige beboere, men at De på trods heraf ikke sørgede for at sikre Dem kendskab til den daglige post.

Ankenævnet har ligeledes lagt vægt på Deres oplysning om, at De normalt tømte den fælles postkasse, og at De på baggrund heraf burde have undret Dem over, at der ikke var post i pågældende periode.

På baggrund af ovenstående finder ankenævnet, at De er selvforskyldt ledig.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at De har anført, at De altid har været meget omhyggelig med at overholde de ting, De er forpligtet til, fordi De som nævnt har pligt til at gøre Dem bekendt med den daglige post.

De anses derfor for selvforskyldt ledig og pålægges en effektiv karantæne på 3 uger fra den 13. juni 2004, hvor De igen havde ret til dagpenge efter reglerne om rådighed.

Vi skal i øvrigt gøre Dem opmærksom på, at hvis De 2 gange inden for 12 måneder bliver selvforskyldt ledig kan De ikke få dagpenge. De kan igen få ret til dagpenge, når De har haft arbejde i mere end 300 timer i en periode på 10 uger.

B E M Æ R K N I N G E R T I L K L A G E N

De har i Deres klage anført, at De finder afgørelsen urimelig hård.

Ankenævnet skal til dette bemærke, at der ikke efter reglerne er mulighed for at træffe anden afgørelse, eftersom De ikke findes at have haft en gyldig grund til udeblivelsen.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– §§ 62, stk. 1, nr. 3, og stk. 2. nr. 5 og 63, stk. 1, nr. 4, og stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

– §§ 7, stk. 3 og 30, stk. 1-2, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, og

– §§ 1, 11, 12-35, 36, 37, 38 og 39 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

A-kassen

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Endelig adm. afgørelse 2005 9956 Historic

Resumé

AF indkaldte ved brev af 6. juni 2005 medlemmet til et møde den 9. juni 2005 om udarbejdelse af jobplan. Det fremgik af brevet, at der var mødepligt, og at udeblivelse fra samtalen kunne få dagpengemæssige konsekvenser.

Medlemmet mødte ikke op til samtalen. På baggrund heraf sendte AF samme dag et brev til medlemmet, hvori AF meddelte, at den havde underrettet a-kassen om udeblivelsen.

Medlemmet kontaktede AF den 13. juni 2005 og oplyste, at han boede i et hus med flere lejligheder, hvor husets beboere havde fælles køkken og fælles postkasse. Normalt var det medlemmet, der tømte den fælles postkasse, men i tiden omkring 9. juni 2005, var det en af husets øvrige beboere, der tømte den. Denne beboer havde lagt posten i husets fælles køkken. Først den 12. juni 2005 talte medlemmet med den anden beboer, som gjorde medlemmet opmærksom på, at hans post lå i køkkenet.

Medlemmet har anført, at han altid har været meget omhyggelig med at overholde de ting, han er forpligtet til, og at han kontaktede AF og a-kassen straks efter opdagelsen af AF’s brev den 12. juni 2005.

Ankenævnet traf afgørelse om, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge i perioden 9. til 13. juni 2005 på grund af manglende rådighed.

Ankenævnet traf ligeledes afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledig den 9. juni 2005 og derfor skulle pålægges en karantæne på 3 uger.

Ankenævnet lagde mht. rådighedsspørgsmålet vægt på, at medlemmet var udeblevet den 9. juni 2005 og først havde kontaktet AF den 13. juni 2005 uden at have haft en gyldig grund til udeblivelsen.

Mht. spørgsmålet om selvforskyldt ledighed fandt nævnet, at det forhold, at medlemmet først den 12. juni 2005 blev bekendt med AF’s breve, fordi en af husets øvrige beboere i pågældende periode havde tømt den fælles postkasse og lagt posten i det fælles køkken, ikke kunne anses for en gyldig grund til udeblivelsen.

Medlemmet selv var nærmest til at bære risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med den daglige post.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet vidste han delte postkasse med husets øvrige beboere, men ikke på trods heraf sørgede for at sikre sig kendskab til den daglige post.

Ankenævnet lagde ligeledes vægt på, at medlemmet havde oplyst, at han normalt tømte postkassen, og at han på baggrund heraf burde have undret sig over, at der ingen post var i pågældende periode.

Ankenævnet bemærkede, at det forhold, at medlemmet altid var meget omhyggelig med at overholde de ting, som han var forpligtet til, ikke kunne føre til en anden vurdering, fordi han havde pligt til at gøre sig bekendt med den daglige post.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →