Frigørelsesattest, manglende ret til supplerende dagpenge

§ 1. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få dagpenge.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets arbejdstid i ugen er kortere end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige arbejdstid er kortere end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 4. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i a-kassen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

§ 15. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Stk. 2. Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge,

1) hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller

2) hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.

Stk. 3. Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget i a-kassen i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. De 10 hverdage, eksklusive lørdage, beregnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis a-kassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog erklæringen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

§ 19. Når en a-kasse bliver bekendt med, at et ledigt medlem begynder arbejde på nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel, skal den vejlede medlemmet om betingelserne for at få supplerende dagpenge.

Stk. 2. A-kassen skal i god tid, før den begrænsede periode med ret til supplerende dagpenge udløber, informere medlemmet herom.

§ 58. Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

1) udbetaling af dagpenge og aktiveringsydelse for søgnehelligdage,

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

b)som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,

3) hvilken betydning arbejde og indtægt skal have for størrelsen af

a) dagpenge eller aktiveringsydelse, der udbetales efter § 52 a eller § 55,

b)overgangsydelse, der udbetales i henhold til kapitel 11 c, samt

c) ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet.

§ 59. Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked. Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.

Stk. 2. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.

Stk. 3. Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Stk. 4. Særregler om nedsættelse af dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at visse former for beskæftigelse, der udføres som en del af det civile beredskab, og som ikke er et led i medlemmets hovedbeskæftigelse, ikke medregnes ved opgørelsen af overskydende timer efter stk. 2.

..

§ 62 ..

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, samt

3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

..

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2. Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed.

Stk. 4. Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.

Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 6. Arbejdsløshedskassernes fremgangsmåde ved udveksling af information med Arbejdsformidlingen sker efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesrådet. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesrådet nærmere regler for arbejdsløshedskassernes pligt til at videregive oplysninger til brug for Arbejdsformidlingen eller til statistisk brug.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

Frigørelsesattest, manglende ret til supplerende dagpenge

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 13. oktober 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har ret til supplerende dagpenge fra uge 34 til 49 i 2003.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af den 31. maj 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

- De har været ansat som musiklærer ved AA fra den 6. november 2000, på BB fra den 1. september 2001 og på CC fra den 25. august 2003 til den 25. juni 2004,

- YY den 12. marts 2003 traf afgørelse om, at De på grund af 52-ugers reglen ikke kunne modtage supplerende dagpenge efter uge 11 i 2002,

- Denne afgørelse blev ændret ved Arbejdsdirektoratets afgørelse den 12. december 2003,

- YY på baggrund af Arbejdsdirektoratets afgørelse sendte Dem et brev den 28. januar 2004, hvori de bad om en nærmere redegørelse for ansættelsesforholdene ved AA og BB samt skrev, at der var vedlagt frigørelsesattester, som De skulle returnere, og

- De den 5. februar 2004 sendte frigørelsesattester vedrørende ansættelsen hos AA og BB, samt en ansættelseskontrakt vedrørende Deres ansættelse ved CC.

Supplerende dagpenge

Et medlem kan få udbetalt supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne herfor.

Det er en betingelse for medlemmer, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel, at medlemmet afleverer en frigørelsesattest.

Hvis der skal udbetales supplerende dagpenge til medlemmet fra ansættelsens start skal frigørelsesattesten være modtaget i a-kassen senest 10 dage efter ansættelsesforholdets begyndelse. I modsat fald vil medlemmet først kunne modtage supplerende dagpenge fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget frigørelsesattesten.

Vejledning

De startede med at arbejde på CC den 25. august 2003, på hvilket tidspunkt De som følge af YY’s afgørelse af 12. marts 2003 ikke havde ret til supplerende dagpenge.

De har anført, at De ikke vidste, at De havde pligt til at indsende frigørelsesattest og informere om nyt ansættelsesforhold, når De ikke var berettiget til supplerende dagpenge. De har yderligere anført, at De fik dette bekræftet, da De henvendte Dem telefonisk til a-kassen i august 2003.

De har samtidig heller ikke dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at a-kassen skulle have vejledt Dem som anført.

Ankenævnet finder således, at det ikke kan anses for godtgjort, at a-kassen har vejledt Dem om, at De i den foreliggende situation ikke skulle indsende frigørelsesattest i forbindelse med påbegyndelse af arbejde på CC.

Det må herefter lægges til grund, at a-kassen først den 5. februar 2004 blev bekendt med, at De var påbegyndt arbejde på CC på deltid. A-kassen har således ikke på et tidligere tidspunkt været i stand til at vejlede Dem i den konkrete situation.

Uanset at a-kassen ikke kan anses for at være ansvarlig for, at De ikke var bekendt med, hvorledes De skulle forholde Dem, så finder ankenævnet efter omstændighederne ikke, at det skal komme Dem til skade, at De ikke indsendte frigørelsesattest i tilknytning til påbegyndelsen af Deres deltidsarbejde på CC.

Ankenævnet har lagt vægt på, at

- De havde mistet retten til supplerende dagpenge med a-kassens afgørelse af 12. marts 2003,

- Det fremgik ikke af afgørelsen, som De havde klaget over, at De uanset a-kassens afgørelse fortsat skulle agere, som om De stadig havde ret til supplerende dagpenge,

- De ca. ½ år senere påbegyndte deltidsarbejde på CC,

- Arbejdsdirektoratet den 12. december 2003 ændrede afgørelsen, således at De havde ret til supplerende dagpenge, og

- De straks efterfølgende indsendte frigørelsesattest, da a-kassen bad om det.

Ankenævnet finder ikke, at det skal føre til andet resultat, at De havde klaget over afgørelsen af 12. marts 2003. Ankenævnet henviser i denne forbindelse til, at Deres handlemåde må anses for naturlig, og at det ikke kan forventes, at De efter at have mistet retten til supplerende dagpenge, skal handle på en måde, som vil være i overensstemmelse med en eventuel ændring af afgørelsen.

Endelig har De anført, at De var af den opfattelse, at frigørelsesmuligheden fremgik af ansættelseskontrakten. Ankenævnet skal hertil bemærke, at det ifølge ordlyden af kontrakten ikke er tilfældet.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

- §§ 58, 59, § 62, stk. 3 og 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

- § 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge,

- § 19 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv., og

- § 15 Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K

YY (a-kasse)

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Resumé

Medlemmet havde siden henholdsvis 2000 og 2001 undervist på to musikskoler, og i perioden 25. august 2003 til 25. juni 2004 havde medlemmet desuden undervist et tredje sted.

A-kassen traf den 13. juni 2003 afgørelse om, at medlemmet var faldet for 52-ugersgrænsen, og dermed ikke kunne modtage supplerende dagpenge efter uge 11 i 2002. Medlemmet klagede over denne afgørelse, og den 12. december 2003 ændrede Arbejdsdirektoratet afgørelsen og bad a-kassen om foretage en ny opgørelse af, hvornår medlemmet som følge af 52-ugersreglen mistede retten til dagpenge.

Den 28. januar 2004 bad A-kassen derfor medlemmet om at redegøre nærmere for ansættelserne og fremsende frigørelsesattester. A-kassen blev således først den 6. februar 2004 klar over, at medlemmet siden den 25. august 2003 var startet i et nyt ansættelsesforhold. Da a-kassen først på dette tidspunkt modtog en frigørelsesattest vedrørende dette arbejdsforhold, fandt a-kassen, at medlemmet først havde ret til supplerende dagpenge fra den 6. februar 2004.

Ankenævnet fandt imidlertid ikke, at det kunne bebrejdes medlemmet, at hun ikke tidligere havde indsendt frigørelsesattest. Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet på det tidspunkt, hun startede i det nye ansættelsesforhold, havde mistet retten til supplerende dagpenge. Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at medlemmet ikke på nogen måde var gjort bekendt med, at hun skulle agere som om hun havde ret til supplerende dagpenge, mens hendes klage blev behandlet, samt at medlemmet straks indsendte en frigørelsesattest, da a-kassen anmodede om det.

Ankenævnet fandt således, at medlemmet, som følge af Arbejdsdirektoratets afgørelse af 12. december 2003, skulle have ret til supplerende dagpenge for uge 34 til 49 i 2003.