Dagpenge udbetalt som følge af en ugyldig afgørelse - medlemmets uddannelse gav ikke ret til optagelse som nyuddannet (dimittend) og kunne derfor heller ikke medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet - a-kassen havde udbetalt dagpenge til medlemmet i næsten et år - medlemmet fik ret til dagpenge frem til det tidspunkt, hvor hun modtog a-kassens afgørelse om, at hun ikke havde ret til dagpenge

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

1) som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 7,

2) som er mellem 18 og 63 år, dog 65 år for personer født før den 1. juli 1939, og

3) som enten

b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning,

.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

Stk. 3. Ved opgørelsen af arbejdsperioderne i stk. 2 og 6 medregnes tidsrum, hvori medlemmet

.

b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art,

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4, 6 og 7, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.

Dagpenge udbetalt som følge af en ugyldig afgørelse - medlemmets uddannelse gav ikke ret til optagelse som nyuddannet (dimittend) og kunne derfor heller ikke medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet - a-kassen havde udbetalt dagpenge til medlemmet i næsten et år - medlemmet fik ret til dagpenge frem til det tidspunkt, hvor hun modtog a-kassens afgørelse om, at hun ikke havde ret til dagpenge

Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet Deres klage på møde den 13. oktober 2005.

Ankenævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De havde ikke ret til dagpenge fra den 4. februar 2004.

Efter omstændighederne skal a-kassen dog betale dagpenge til Dem for perioden til og med den 23. februar 2005. Det er en forudsætning, at De i øvrigt opfylder betingelserne for at have ret til dagpenge.

Ankenævnet ændrer således delvist direktoratets afgørelse af den 4. august 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund

– at De blev overflyttet fra X a-kasse til Y a-kasse pr. 1. maj 2003

– at De fra 1. august 2002 til 29. januar 2004 gennemførte en uddannelse på Z

– at Y a-kasse den 3. februar 2004 meddelte Dem, at uddannelsen ikke Dem gav ret til optagelse som nyudlært, og at De derfor bibeholdt Deres tidligere rettigheder i a-kassen

– at De ledigmeldte Dem som nyuddannet den 4. februar 2004

– at a-kassen den 20. februar 2004 traf afgørelse om, at De var berettiget til dagpenge fra den 4. februar 2004, at dagpengesatsen var 526 kr. pr. dag, og at De havde ret til dagpenge i op til 208 uger.

Nævnet har også lagt til grund, at a-kassen ved afgørelse af 22. februar 2005 stoppede udbetalingen af dagpenge til Dem. A-kassen henviste blandt andet til

– at a-kassen havde konstateret, at uddannelsen på Z ikke berettigede Dem til at blive optaget/få dagpenge som nyuddannet

– at De havde opbrugt Deres ret til dagpenge inden overflytningen til Y a-kasse

– at det var a-kassen, der havde begået en fejl, og at De ikke skulle tilbagebetale de dagpenge, brutto kr. 99.406, som De havde modtaget i perioden fra den 4. februar 2004 til den 23. januar 2005.

Ankenævnet er enig med Arbejdsdirektoratet og a-kassen i, at De ikke havde ret til dagpenge, da De ledigmeldte Dem den 4. februar 2004.

Nævnet finder således, at a-kassens afgørelse af den 20. februar 2004, om at De havde ret til dagpenge ved ledigmeldelsen den 4. februar 2004, lider af en væsentlig retlig mangel, og at afgørelsen derfor er ugyldig.

Nævnet har herved lagt vægt på, at De efter de foreliggende oplysninger havde opbrugt retten til dagpenge, da De blev overflyttet til Y a-kasse, og at De ikke havde generhvervet retten til dagpenge, da De ledigmeldte Dem den 4. februar 2004.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at a-kassen den 3. februar 2004 traf afgørelse om, at den uddannelse, som De havde gennemført på Z, ikke gav ret til optagelse som nyuddannet i en a-kasse, og at De derfor bibeholdt Deres tidligere rettigheder.

Nævnet finder dog efter omstændighederne, at a-kassen skal udbetale dagpenge til Dem frem til det tidspunkt, hvor De fik afgørelsen om, at De ikke havde ret til dagpenge.

Idet nævnet lægger til grund, at a-kassens afgørelse af den 22. februar 2005 må antages at være kommet frem til Dem dagen efter afsendelsen, finder nævnet, at De skal have udbetalt dagpenge til og med den 23. februar 2005.

Nævnet har herved lagt vægt på, at De efter a-kassens afgørelse af 20. februar 2004 i god tro havde indrettet Dem på, at De havde ret til dagpenge, og at a-kassen burde have givet Dem en frist, således at De kunne indstille Dem på de ændrede forhold.

Det er dog en forudsætning, at De i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne få udbetalt dagpenge, herunder at De var tilmeldt arbejdsformidlingen og stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ankenævnet har ligesom direktoratet noteret, at De ikke skal tilbagebetale de dagpenge, som De fik udbetalt i perioden fra den 4. februar 2004 til 23. januar 2005.

De har telefonisk i forbindelse med Deres klage over direktoratets afgørelse anført, at De fandt det urimeligt ”at blive smidt ud af a-kassen”.

Ankenævnet skal hertil bemærke følgende: De var medlem af X a-kasse og blev i tilknytning til afslutningen af Deres uddannelse overflyttet til Y a-kasse. De har således hele tiden været medlem af en a-kasse. De har således ikke på noget tidspunkt været udmeldt af a-kassen/forsikringssystemet.

Før overflytningen til Y a-kasse var De blevet oplyst om, at Deres dagpengeret var opbrugt. Samtidig fik De efterfølgende afslag på optagelse og dermed dagpengeret på baggrund af Deres uddannelse.

De kan henvende Dem til a-kassen og få vejledning om betingelserne for at generhverve Deres ret til dagpenge.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 41, stk. 1 b og stk. 8 samt § 53, stk. 2 a og stk. 3 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Resumé

En a-kasse havde gennem næsten et år udbetalt dagpenge til et medlem, der ikke havde ret til dagpenge.

A-kassen havde den 3. februar 2004 meddelt medlemmet, at den uddannelse, som medlemmet havde gennemført, ikke gav ret til optagelse som nyudlært, og at medlemmet derfor bibeholdt sine tidligere rettigheder i a-kassen.

Den 20. februar 2004 havde a-kassen truffet afgørelse om, at medlemmet havde ret til dagpenge fra den 4. februar 2004 og at hun havde ret til dagpenge i op til 208 uger.

A-kassen konstaterede den 22. februar 2005, at medlemmet ikke havde haft ret til de dagpenge, der var udbetalt fra den 4. februar 2004. Medlemmet havde ikke fået udbetalt dagpenge siden den 23. januar 2005.

Da det var a-kassen, der havde begået en fejl, skulle medlemmet ikke tilbagebetale dagpengene, der var udbetalt i perioden 4. februar 2004 - 23. januar 2005.

Ankenævnet traf afgørelse om, at medlemmet ikke havde haft ret til dagpenge fra den 4. februar 2004.

Nævnet henviste til, at a-kassens afgørelse om, at medlemmet havde ret til dagpenge fra den 4. februar 2004, led af en væsentlig retlig mangel, og at afgørelsen derfor var ugyldig.

Nævnet fandt dog efter omstændighederne, at a-kassen skulle betale dagpenge til medlemmet frem til det tidspunkt, hvor hun fik afgørelsen om, at hun ikke havde ret til dagpenge, det vil sige til og med den 23. februar 2005. (j.nr. 5100435-05)