Overskydende timer 39 ugentlige timer individuel ansættelseskontrakt

§ 1. Et fuldtidsforsikret medlem har overskydende timer, hvis medlemmet i 12 uger/3 måneder forud for ledigheden har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge, jf. dog § 2 og § 3. Kun arbejde og indtægter i medlemsperioder medregnes.

Stk. 2.

Stk. 3. Medlemmet vil ikke være dagpengeberettiget, før de overskydende timer er afviklet eller bortfaldet, jf. § 15 og § 16.

§ 2. Hvis arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm i en kollektiv overenskomst er fastsat til et højere timetal end 37 timer pr. uge, opgøres overskydende timer i forhold til dette højere timetal, når arbejdstiden på grund af arbejdets særlige karakter ikke kan fastsættes til 37 timer pr. uge, og når aflønningen, arbejdsopgaverne og arbejdsvilkårene i øvrigt må sidestilles med en normal arbejdstid på 37 timer pr. uge.

§ 17. Et medlem kan overgå til efterløn i en periode med fuld eller delvis beskæftigelse. Medlemmet er på tidspunktet for overgang til efterløn omfattet af de gældende dagpengeregler om overførsel af overskydende timer.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om overskydende timer

§ 59.

Stk. 2. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn

Overskydende timer – 39 ugentlige timer – individuel ansættelseskontrakt

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 18. august 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De havde den 1. juli 2004 26 overskydende timer.

De skulle afvikle 26 overskydende timer, inden De havde ret til efterløn.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 31. januar 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De fra den 1. august 1957 til den 30. juni 2004 var ansat 39 timer om ugen ekskl. frokost ved XX,

– De blev lønnet for 169 timer pr. måned,

– Deres arbejdstid var fastsat i en individuel ansættelsesaftale mellem XX og Dem,

– alle fuldtidsansatte ved XX har en ugentlig arbejdstid på 39 timer, og

– De den 18. maj 2004 søgte a-kassen om efterløn pr. 1. juli 2004.

Et medlem, der overgår til efterløn, er omfattet af de gældende dagpengeregler om overførsel af overskydende timer.

Et fuldtidsforsikret medlem har overskydende timer, hvis medlemmet i 12 uger eller 3 måneder før ledigheden – for Dem overgangen til efterløn – har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge. Medlemmet har ikke ret til dagpenge – for Dem efterløn – før de overskydende timer er afviklet.

Hvis arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm i en kollektiv overenskomst er fastsat til et højere timetal end 37 timer pr. uge, opgøres overskydende timer i forhold til dette højere timetal, når arbejdstiden på grund af arbejdets særlige karakterer ikke kan fastsættes til 37 timer pr. uge, og når aflønningen, arbejdsopgaverne og arbejdsvilkårene i øvrigt må sidestilles med en normal arbejdstid på 37 timer pr. uge.

Ankenævnet har lagt vægt på, at Deres arbejdstid, ifølge Deres arbejdsgivers brev af 30. juli 2004 samt Deres lønsedler, var 39 timer pr. uge ekskl. frokost.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at Deres arbejdstid, ifølge Deres egne oplysninger, var fastsat i en individuel ansættelseskontrakt.

Ankenævnet finder, at De pr. 1. juli 2004 havde 26 overskydende timer (som opgjort af a-kassen), som skulle afvikles, inden De havde ret til efterløn, idet De sammenlagt havde haft lønnet arbejde og fået kontant dækning af større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid, der for tiden, som på tidspunktet for Deres overgang til efterløn, er 37 timer.

Det forhold, at alle fuldtidsansatte ved XX har en ugentlig arbejdstid på 39 timer, kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat. Nævnet har herved lagt vægt på, at en opgørelse af overskydende timer i forhold til et højere timetal end en normal overenskomstmæssig arbejdstid på 37 timer om ugen, er betinget af, at arbejdstiden eller arbejdstidsnormen er fastsat i en kollektiv overenskomst. Dette ses ikke at være tilfældet for fuldtidsansatte ved XX.

B E M Æ R K N I N G E R

Ankenævnet anser Deres henvisning til § 59, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring i Deres brev af 7. februar 2005 for besvaret ved Arbejdsdirektoratets afgørelse af 29. april 2005 til Dem.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 59, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

– § 17 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn, og

– § 1, stk. 1 og 3 og § 2, stk. 1, i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om overskydende timer.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på den følgende side.

Kopi til

Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Resumé

Medlemmet var fra 1. august 1957 til 30. juni 2004 ansat 39 timer om ugen ekskl. frokost. Medlemmet ansøgte den 18. maj 2004 a-kassen om efterløn fra den 1. juli 2004.

Medlemmet anførte, at alle fuldtidsansatte på arbejdspladsen havde en ugentlig arbejdstid på 39 timer om ugen ifølge individuel ansættelseskontrakt. Medlemmet mente ikke, at timedifferencen mellem 37 og 39 timer pr. uge skulle modregnes i hans efterløn.

Ankenævnet fandt, at medlemmet skulle afvikle 26 overskydende timer, inden han havde ret til efterløn.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmets arbejdstid var 39 timer pr. uge ekskl. frokost, samt at medlemmets arbejdstid var fastsat i en individuel ansættelseskontrakt.

Nævnet bemærkede, at en opgørelse af overskydende timer i forhold til et højere timetal end en normal overenskomstmæssig arbejdstid på 37 timer pr. uge, var betinget af, at arbejdstiden var fastsat i kollektiv overenskomst.