Legislator Case Law & Legislation
W20050992325 DK

Frigørelsesattest supplerende dagpenge opsigelsesvarsel fast arbejdstid

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 9923 Historic

§ 1. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få dagpenge.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets arbejdstid i ugen er kortere end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige arbejdstid er kortere end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 4. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i a-kassen.

Endelig adm. afgørelse 2005 9923 Historic

§ 3. Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Overtagelse af arbejde

Endelig adm. afgørelse 2005 9923 Historic

Kapitel 4

Supplerende dagpenge og frigørelsesattest

Endelig adm. afgørelse 2005 9923 Historic

§ 8. Et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område. For deltidsforsikrede er fuld sædvanlig arbejdstid 30 timer om ugen.

Stk. 2. Rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som medlemmet kan varetage. Arbejdet er også rimeligt, hvis medlemmet kan varetage det efter et kortere uddannelsesforløb, og medlemmet får tilbudt den fornødne oplæring i forbindelse med formidlingen.

Endelig adm. afgørelse 2005 9923 Historic

§ 15. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Stk. 2. Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge,

1) hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller

2) hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.

Stk. 3. Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget i a-kassen i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. De 10 hverdage, eksklusive lørdage, beregnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis a-kassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog erklæringen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

Ret til supplerende dagpenge

Endelig adm. afgørelse 2005 9923 Historic

§ 59. Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked. Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.

Stk. 2. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.

Stk. 3. Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Stk. 4. Særregler om nedsættelse af dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at visse former for beskæftigelse, der udføres som en del af det civile beredskab, og som ikke er et led i medlemmets hovedbeskæftigelse, ikke medregnes ved opgørelsen af overskydende timer efter stk. 2.

Endelig adm. afgørelse 2005 9923 Historic

§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet

1) er aktivt arbejdssøgende,

2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel,

3) kan og vil deltage i kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og

4) giver arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

1) som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,

2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,

3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse,

4) som forsørges på institution, eller

5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik samt

3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

Endelig adm. afgørelse 2005 9923 Historic

Frigørelsesattest – supplerende dagpenge – opsigelsesvarsel –

fast arbejdstid

Vedrørende xx.

Ankenævnet har behandlet xxxs klage på møde den 7. juli 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

xxx har ikke ret til supplerende dagpenge fra den 26. juni 2004, hvor han tilmeldte sig Arbejdsformidlingen og frem til arbejdsophøret den 30. september 2004.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 18. april 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– xxx er uddannet pædagog,

– han havde søgt og fået bevilget orlov fra en stilling som assistent ved xx,

– han den 29. juni 2004 tilmeldte sig Arbejdsformidlingen,

– han havde fast ansættelse som overenskomstansat lærer ved xx 8 timer om lørdagen. Han havde et opsigelsesvarsel på 1 måned overfor xx, og

– Xx ikke vil udstede frigørelsesattest.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis arbejdsgiveren derimod har krav på et opsigelsesvarsel kan der udbetales supplerende dagpenge, enten hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet får arbejde med en længere arbejdstid (frigørelsesattest).

Ankenævnet finder, at der ikke er tale om arbejde, hvor den nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde.

Det betyder, at xxxs beskæftigelse ved xx 8 timer om lørdagen er omfattet af reglerne om frigørelsesattest.

RE G L E R

Ankenævnet henviser til

– §§ 59 og 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2004,

– §§ 3, 8 og 15 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, og

– § 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

B E M Æ R K N I N G E R T I L K L A G E N

I klagen har De bl.a. henvist til § 15, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets vejledning til bekendtgørelse om supplerende dagpenge nr. 186 af 8. november 2001.

Ankenævnet har været opmærksom på, at det fremgår af Arbejdsdirektoratets vejledning til bekendtgørelsen om supplerende dagpenge, at et medlem ikke er omfattet af tidsbegrænsningen, selv om medlemmet arbejder på nedsat tid med et opsigelsesvarsel, hvis arbejdet ligger uden for den fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde.

Som det også fremgår af vejledningen til bekendtgørelsen om supplerende dagpenge er denne fravigelse begrundet i, at rådighedsreglerne ikke i denne situation kræver, at arbejdsgiveren giver afkald på varslet. Denne fravigelse af bestemmelsen om tidsmæssig begrænsning af retten til supplerende dagpenge relaterer sig således til bestemmelsen i den tidligere gældende rådighedsbekendtgørelse, hvorefter et medlem, der arbejdede på nedsat tid med et opsigelsesvarsel, kunne få supplerende dagpenge uden frigørelsesattest, hvis den nedsatte arbejdstid lå uden for den fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde.

Efter den gældende bekendtgørelse om rådighed kan et medlem, der arbejder på nedsat tid med opsigelsesvarsel, få supplerende dagpenge uden frigørelsesattest, hvis arbejdstiden i det konkrete tilfælde til enhver tid vil kunne placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde.

Bestemmelsen i rådighedsbekendtgørelsens § 15 skal ses i sammenhæng med de øvrige regler, der gælder for, hvornår et ledigt medlem kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der henvises særligt til, at et medlem skal kunne overtage arbejde med dags varsel, og at medlemmet skal kunne overtage rimeligt arbejde, det vil sige alt arbejde, som medlemmet kan varetage.

Det afgørende er, jf. § 15 i bekendtgørelse om rådighed, om beskæftigelsen til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

xx

xxx

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Endelig adm. afgørelse 2005 9923 Historic

Resumé

Medlemmet havde en fast ansættelse hver lørdag. I ansættelsen havde han et opsigelsesvarsel på en måned. Arbejdsgiveren ville ikke udstede frigørelses-attest.

Medlemmet havde anført, at han stod til rådighed for arbejde inden for det fag han, hvor han var uddannet (pædagog) i dette fags normale arbejdstid mandag-fredag.

Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke havde ret til supplerende dagpenge fra han tilmeldte sig Arbejdsformidlingen og frem til arbejdsophør.

Ankenævnet fandt, at der ikke var tale om arbejde, hvor den nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde.

Dette betød, at medlemmets beskæftigelse 8 timer om lørdagen var omfattet af reglerne om frigørelsesattest.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →