Frigørelsesattest supplerende dagpenge funktionær aftale om straksopsigelse for ansat

§ 1. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få dagpenge.

Stk. 4. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i a-kassen.

.

Lovbekendtgørelse nr. 691 af 20. august 2002 af lov om retsforholdet mellem arbejdsgiver og funktionær med de ændringer der følger af lov nr. 371 af 28. maj 2003

§ 1. Ved funktionærer forstås i denne lov følgende personer

a) Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition.

b) Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed.

c) Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde.

d) Personer, hvis arbejde overvejende er af den under a) og b) angivne art.

Stk. 2. Det er en betingelse for lovens anvendelse, at den pågældende beskæftiges af vedkommende arbejdsgiver gennemsnitlig mere end 8 timer ugentlig, og at han indtager en tjenestestilling, således at han er undergivet arbejdsgiverens instruktione

Stk. 3. Denne lovs bestemmelser kommer ikke til anvendelse på tjenestemænd - eller aspiranter til tjenestemandsstillinger - under staten, folkeskolen, folkekirken eller kommunerne, på de af sømandsloven af 7. juni 1952 omfattede funktionærer eller på de af lov om lærligeforhold omfattede lærlinge. Bestemmelserne i §§ 10-14 gælder dog for de af sømandsloven omfattede funktionærer.

Stk. 4. Loven finder også anvendelse på tidsbegrænsede arbejdsaftaler. Fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede arbejdsaftaler kan kun ske, hvis betingelserne i § 5 i lov om tidsbegrænset ansættelse er opfyldt. Ved tidsbegrænsede arbejdsaftaler forstås, at tidspunktet for ansættelsesforholdets udløb er fastsat ud fra objektive kriterier såsom en bestemt dato, fuldførelse af en bestemt opgave eller indtrædelse af en bestemt begivenhed.

§ 1. En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

§ 2. Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med nedenstående regler. Det samme gælder ved ophør af en tidsbegrænset arbejdsaftale før tidspunktet for arbejdsaftalens udløb.

Stk. 2. Opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst

1) 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen,

2) 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.

Stk. 3. Opsigelsesvarslet i stk. 2, nr. 2, forhøjes med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.

Stk. 4. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 1 måned, finder reglen i stk. 2, nr. 1, ikke anvendelse.

Stk. 5. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at ansættelsen er sket på prøve, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder, skal opsigelse fra arbejdsgiverens side ske med mindst 14 dages varsel.

Stk. 6. Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre der er truffet aftale om, at arbejdsforholdet er af rent midlertidig karakter og ikke vedvarer ud over 1 måned eller arbejdsforholdet er på prøve og ikke vedvarer ud over 3 måneder. Dog kan der ved skriftlig kontrakt træffes bestemmelse om længere opsigelsesvarsel fra funktionærens side under forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side forlænges tilsvarende.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

§ 5. En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2. Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

§ 7. Et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF a-kassen eller anden aktør.

§ 15. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Stk. 2. Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge,

1) hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller

2) hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.

Stk. 3. Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget i a-kassen i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. De 10 hverdage, eksklusive lørdage, beregnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis a-kassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog erklæringen.

..

§ 35. Et medlem, der arbejder på nedsat tid med opsigelsesvarsel, kan uanset § 15 få supplerende dagpenge uden en frigørelsesattest indtil 1. oktober 2003, hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger uden for den fulde normale arbejdstid for medlemmets hidtidige arbejdsområde.

.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

§ 58. Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

1)udbetaling af dagpenge og aktiveringsydelse for søgnehelligdage,

2)retten til dagpenge for et medlem,

a)som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed,

eller

b)som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter

aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

Frigørelsesattest – supplerende dagpenge – funktionær – aftale om

straksopsigelse for ansat

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De var berettiget til at modtage supplerende dagpenge i perioden 1. oktober 2003 – 24. maj 2004.

De skal derfor ikke tilbagebetale det modtagne beløb for perioden, ligesom De ikke skal gennemgå en effektiv karantæne på 37 timer for uagtsomhed.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af den 11. marts 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– De ifølge ansættelsesaftale af 8. januar 2001 var ansat som vikar fra 1. april 2001 til 31. marts 2002 i A/S NN,

– perioden indtil 1. juli 2001 blev betragtet som prøvetid med et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 dage,

– De blev tillagt de samme rettigheder som selskabets øvrige funktionærer, dog havde De ikke ret til optagelse i selskabets pensionskasse,

– ansættelsen blev forlænget til den 31. marts 2003,

– ansættelsen blev forlænget til den 31. marts 2004,

– arbejdstiden lå efter 18.00,

– Deres arbejdsgiver på arbejdsgivererklæring af 29. juli 2004 har afkrydset, at De var omfattet af funktionærloven – efter hvilken De havde et opsigelsesvarsel, og ved samme lejlighed har afkrydset, at der forelå en ansættelsesaftale, efter hvilken De havde et opsigelsesvarsel,

– Deres arbejdsgiver den 18. august 2004 modsat har oplyst, at De var ansat som tilkaldevikar, at De ikke var forpligtet til at acceptere tilkald eller at påtage Dem over- eller merarbejde, og at hvert tilkald kunne bringes til ophør med øjeblikkelig virkning,

– Deres arbejdsgiver den 22. marts 2005 har oplyst, at De kunne afsige eller ændre en planlagt vagt med dags varsel,

– a-kassen den 27. august 2003 fremsendte en udbetalingsspecifikationen med følgende meddelelse: ”Der er kommet nye regler for arbejde på nedsat tid. Hvis du arbejder på nedsat tid med et opsigelsesvarsel skal du altid have frigørelsesattest. Reglen gælder for alle, også dem der arbejder uden for normal arbejdstid. Kontakt din afdeling hvis du har et opsigelsesvarsel, men ikke nogen frigørelsesattest”,

– a-kassen den 6. september 2004 traf afgørelse om at standse udbetalingen af supplerende dagpenge med virkning fra den 24. maj 2004, idet a-kassen vurderede, at der var sket udbetaling af dagpenge med urette,

– der blev givet klagevejledning til afgørelsen, og

– Deres arbejdsgiver telefonisk den 6. juli 2005 over for sekretariatet har beklaget, at man i arbejdsgivererklæring af 29. juli 2004 fejlagtigt havde afkrydset, at De havde et opsigelsesvarsel.

Ankenævnet finder, at De i Deres ansættelse hos A/S NN skal anses for ikke at have haft et opsigelsesvarsel over for Deres arbejdsgiver. Der skulle således ikke som en betingelse for udbetaling af supplerende dagpenge foreligge en frigørelsesattest fra Deres arbejdsgiver.

Dagpenge udbetalt efter den 1. oktober 2003 er således udbetalt med rette.

Deres arbejdsgiver har vedrørende Deres ansættelsesforløb oplyst modstridende i forhold til spørgsmålet, om De havde et opsigelsesvarsel.

Deres arbejdsgiver har imidlertid med de seneste oplysninger i forbindelse med afklaring specifikt af spørgsmålet, om De havde været omfattet af et opsigelsesvarsel, anført at De ikke haft et opsigelsesvarsel.

Deres arbejdsgiver har i denne forbindelse foreholdt afkrydsningen på arbejdsgivererklæring af 29. juli 2004 oplyst, at der var tale om en fejl. Arbejdsgiver havde ikke været opmærksom på, at der var tale om opsigelsesvarsel over for arbejdsgiver. Underskriveren af erklæringen, som også havde udfyldt denne, havde forstået teksten, således, at spørgsmålet vedrørte opsigelsesvarsel fra arbejdsgivers side. Man beklagede fejlen og henviste i øvrigt til de øvrige udtalelser fra arbejdsgiver, hvoraf det fremgik, at De ikke havde noget opsigelsesvarsel.

Ankenævnet finder herefter, at De skal anses for ikke at have noget opsigelsesvarsel.

BEMÆRKNINGER

De har i klagen spurgt, om det er muligt at tilbageholde dagpenge uden, at der træffes en afgørelse i sagen.

Ankenævnet skal henvise til, at a-kassen den 6. september 2004 traf afgørelse om, at det var sandsynligt, at De ved svig eller uagtsomhed med urette havde fået ydelser fra kassen. A-kassen skulle herefter standse udbetalingerne fra konstateringstidspunktet jf. § 4 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

A-kassen har således handlet i overensstemmelse med reglerne, jf. ovenfor. Samtidig skal det bemærkes, at De ikke har klaget over denne afgørelse.

De har i Deres brev af 1. juli 2005 spurgt, om a-kassen ikke burde have udsendt et separat brev om de pr. 1. oktober 2003 ændrede regler for supplerende dagpenge.

Der findes ikke anvisning i reglerne om, i hvilken form a-kassen skal vejlede om ændrede regler. Ankenævnet finder ikke anledning til at kritisere, at a-kassen har vejledt Dem om de nye regler på udbetalingsspecifikationen.

Det skal samtidig bemærkes, at De netop var opmærksom på a-kassens vejledning, jf. Deres oplysning om, at De vurderede, at De ikke havde noget opsigelsesvarsel, og derfor henvendte De Dem ikke til a-kassen.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 § 58, stk. 1 og § 65, og Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed § 7 og § 15.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsløshedskasse,

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Resumé

Et medlem blev ansat pr. 1. april 2001 som vikar i ét år mellem 15 og 17 timer pr. uge. Arbejdsgiveren oplyste forskelligt om medlemmets opsigelsesvarsel.

Af ansættelsesaftalen af 8. januar 2001 fremgik et opsigelsesvarsel i prøvetiden, at hendes tidsbegrænsede ansættelse ophørte uden varsel og at hun fik samme rettigheder som firmaets øvrige funktionærer. I 2 ansættelser der forlængede den tidsbegrænsede ansættelse til 31. marts 2003 og 31. marts 2004 ophørte hun uden yderligere varsel.

Der kom nye regler om frigørelsesattest pr. 1. oktober 2003. Hun skulle kontakte kassen, hvis hun havde opsigelsesvarsel og ingen frigørelsesattest. Medlemmet kontaktede ikke kassen. Medlemmet modtog dagpenge med urette i perioden 1. oktober 2003-24. maj 2004 på grund af manglende frigørelsesattest..

Arbejdsgiveren oplyste til ankenævnet, at det var en fejl at det tidligere var oplyst at medlemmet var funktionær og havde et opsigelsesvarsel.

Efter det nu oplyste fandt ankenævnet, at medlemmet ikke kunne anses for at have et opsigelsesvarsel og hun var således dagpengeberettiget i perioden.