Fratrædelsesdato udsat efter arbejdsgivers ønske ej bortfaldsgrund
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1. En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet
1) bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende,
2) har været ansat som lønmodtager, og
3) har indtjent en løn i ansættelsen.
Stk. 2. Ved »G-dage« forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én »G-dag« er én ledighedsdag.
Stk. 3. En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.
Stk. 4. Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.
Stk. 5. En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.
Stk. 6. Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.
§ 2. Et medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at me dlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.
Bortfaldsgrunde m.v.
§ 6. En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når
1) medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættel sesvilkår hos samme arbejdsgiver,
2) arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,
3) afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,
4) arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,
5) arbejdsophøret skyldes force majeure,
6) medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,
7) medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene,
8) medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn,
9) medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller
10) medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. { }
Manglende betaling
§ 11. Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis
1) arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,
2) medlemmet beder a-kassen om hjælp, og
3) a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.
Stk. 2. A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.
Stk. 3. Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og a-kassen.
Stk. 4. Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.
Stk. 5. Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.
§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.
Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.
Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,
1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,
2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,
3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller
4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.
Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.
Stk. 6. Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskas sen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.
Stk. 7. Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets An kenævn, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.
Stk. 8. Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 9. Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 10. Finansstyrelsen kan indhente oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som er nødvendige for at vareta ge inddrivelsen af det skyldige beløb efter stk. 7.
Stk. 11. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7 og 8.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003
Fratrædelsesdato udsat efter arbejdsgivers ønske – ej bortfaldsgrund
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder, at x-arbejdsgiver er forpligtet til at betale medl. dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag for dagene efter ansættelsen som overassistent i forbindelse med arbejdsophøret den 31. december 2004.
Den 26. april 2004 tilkendegav medl. over for x-arbejdsgiver, at hun ønskede at blive afskediget, jf. §§ 3 og 4 i lokalaftale om fratræden af 14. april 2004 mellem x-arbejdsgiver og y-forbund.
I den forbindelse har ankenævnet noteret sig, at x-arbejdsgiver den 28. april 2004 kvitterede for modtagelsen af aftale om frivillig fratræden, samt opfordrede medl. til at fortsætte i ansættelsesforholdt frem til årets udgang, og først fratræde med virkning fra den 31. december 2004. Det fremgår desuden af lønoplysningerne i sagen, at medl. afsluttede ansættelse i x-arbejdsgiver ved årets udgang 2004.
Ankenævnet har lagt vægt på, at forpligtelsen til at betale dagpengegodtgørelse er indtrådt ved fratrædelsen, da medl. efter de foreliggende oplysninger inden for de sidste 4 uger forud herfor har været beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der som sagen foreligger oplyst ikke ses at foreligge bortfaldsgrunde i henhold til § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
Uanset, at medl. efter de foreliggende oplysninger selv anmodede om afskedigelse den 26. april 2004 i henhold til lokalaftalen, finder nævnet ikke, at der foreligger bortfaldsgrund efter reglen om egen skyld, idet arbejdsgiver har bestemt og fastsat en ny fratrædelsesdato efter aftale med medl.
Det er oplyst, at z-a-kasse har udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medl. for den 3. og 4. januar 2005.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 6 og 11 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003.
Dagpengegodtgørelsen for den 3. og 4. januar 2005 udgør i alt kr. 1.308,00, som skal indbetales af x-arbejdsgiver til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.
På ankenævnets vegne
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
X-arbejdsgiver
Medl.
– Arbejdsdirektoratet, kontor Y 1
Sagsforløb
Det fremgår af sagen, at medl. siden den 16. august 1979 har været ansat som overassistent hos x-arbejdsgiver, og at hun ved sin fratræden den 31. december 2004 var ansat i en fuldtidsstilling.
Det fremgår desuden, at medl. som 59-årig den 26. april 2004 søgte om frivillig fratræden i henhold til en lokalaftale mellem x-arbejdsgiver og y-forbund, hvorved hun blev berettiget til et fratrædelsesbeløb svarende til 2 måneders løn samt fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven (3 måneders løn). Hensigten med lokalaftalen om frivillig fratræden var rationalisering.
X-arbejdsgiver kvitterede for modtagelsen af opsigelsen den 28. april 2004, men opfordrede til, at ansættelsesforholdet fortsatte frem til udgangen af 2004, således at medl. først fratrådte med virkning fra den 31. december 2004, hvor hun på én gang ville modtage 2 måneders fratrædelsesgodtgørelse i henhold til lokalaftalen samt 3 måneders fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærloven. Ankenævnet har lagt til grund, at medlemmet har accepteret denne aftale om tidsbegrænset forlænget ansættelse.
Medl. tilmeldte sig Arbejdsformidlingen den 17. januar 2005, og anførte ”rationalisering” som årsag til arbejdsophøret.
Efter sin fratræden rettede medl. henvendelse til z-a-kasse om, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ved arbejdsophøret den 31. december 2004.
A-kassen har ved brev af 19. januar 2005 anmodet arbejdsgiveren om at udbetale G-dage til medl.
X-arbejdsgiver har i svar til a-kassen den 31. januar 2005 henvist til den indgåede lokalaftale med y-forbund, som indgik i rationaliseringsrunderne i såvel 2003 som i 2004, og har blandt andet anført, at der ikke var tale om en opsigelse men om frivillig fratræden, hvorfor x-arbejdsgiverI ikke mener sig forpligtet til at betale de to krævede G-dage.
Herefter har a-kassen ved brev af 16. februar 2005 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt x-arbejdsgiver er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medl.
Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag for den 3. og 4. januar 2005.
Høring af a-kassen
Sekretariatet har ved brev af den 22. februar 2005 hørt a-kassen samt bedt denne udfylde et spørgeskema. A-kassen har svaret ved brev af den 23. februar 2005 medsendt det udfyldte skema, hvoraf det fremgår, at medl. var ansat på fuld tid, at beskæftigelseskravet var opfyldt, samt at medlemmets 1. ledighedsdag skyldtes afskedigelse.
Høring af arbejdsgiveren
Sekretariatet har ved brev af den 4. marts 2005 hørt arbejdsgiveren vedrørende klagen samt bedt denne udfylde et spørgeskema. Arbejdsgiver har svaret ved brev af den 1. april 2005, hvori det ikke er bestridt, at medl. var ansat på fuld tid, at beskæftigelseskravet var opfyldt. Derimod har arbejdsgiver fastholdt, at der ikke var tale om en afskedigelse af medl. Arbejdsgiver har tilføjet, at Personalestyrelsen telefonisk over for x-arbejdsgiver har givet udtryk for, at en frivillig fratræden ikke er en opsigelse, men har samtidigt bemærket, at Personalestyrelsen ikke tog stilling til bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen. Arbejdsgivers svar er desuden vedlagt kopi af cirkulære og aftale af 21. november 2002 om senior- og fratrædelsesordninger, hvori der er henvist til § 12, stk. 2.
Regler
Lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Bidrag fra arbejdsgivere
Resumé
Medlemmet havde siden den 16. august 1979 været ansat som overassistent hos i en statslig virksomhed.
met søgte (som 59-årig) den 26. april 2004 om frivillig fratræden i henhold til en lokalaftale mellem virksomheden og forbundet, hvorved hun blev berettiget til et fratrædelsesbeløb svarende til 2 måneders løn samt fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven (3 måneders løn). Hensigten med lokalaftalen om frivillig fratræden var rationalisering.
Arbejdsgiver kvitterede for modtagelsen af opsigelsen den 28. april 2004, men opfordrede til, at ansættelsesforholdet fortsatte frem til udgangen af 2004, således at medlemmet først fratrådte med virkning fra den 31. december 2004, hvor hun på én gang ville modtage 2 måneders fratrædelsesgodtgørelse i henhold til lokalaftalen samt 3 måneders fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærloven.
Medlemmet havde øjensynligt accepteret den ændrede fratrædelsesdato, og fratrådte således den 31. december 2004 sin fuldtidsstilling som overassistent.
Uanset lokalaftalen anførte a-kassen, at medlemmet er berettiget til 2 G-dage fra arbejdsgiveren.
Arbejdsgiveren anførte, at der ikke var tale om en afskedigelse/opsigelse men om frivillig fratræden, hvorfor arbejdsgiver ikke mener sig forpligtet til at betale de to krævede G-dage.
Ankenævnet fandt, at arbejdsgiver var forpligtet til at betale medlemmet dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag for dagene efter ansættelsen som overassistent i forbindelse med arbejdsophøret den 31. december 2004.