Fast ansættelse på nedsat tid eller løst ansættelse men efter arbejdsplan

§ 1. En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet

1) bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende,

2) har været ansat som lønmodtager, og

3) har indtjent en løn i ansættelsen.

Stk. 2. Ved "G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én "G-dag" er én ledighedsdag.

Stk. 3. En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4. Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 5. En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6. Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

§ 2. Et medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

Manglende betaling

§ 11. Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis

1) arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2) medlemmet beder a-kassen om hjælp, og

3) a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2. A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3. Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og a-kassen.

Stk. 4. Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5. Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6. Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7. Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.

Stk. 8. Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 9. Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Finansstyrelsen kan indhente oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb efter stk. 7.

Stk. 11. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7 og 8.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003

Fast ansættelse på nedsat tid eller løst ansættelse men efter arbejdsplan

X Arbejdsløshedskasse har ved brev af 7. februar 2005 bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt AG er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i perioden 18. juni til 11. august 2004 til M, CPR-nr. mmmmmmmmmm.

Sagen blev behandlet på møde den 18. august 2005.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at AG ikke er forpligtet til at betale M dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i perioden 18. juni til 11. august 2004 i forbindelse med ansættelsen som kontorassistent.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at M ifølge ansættelsesaftalen var ansat til minimum 19 timers ugentligt arbejde og på, at det var aftalt, at M skulle arbejde mandag, tirsdag og torsdag.

På dette grundlag har nævnet fundet, at M som udgangspunkt var ansat på nedsat tid. Det forhold, at M i en del uger havde merarbejde, således at hun i disse uger arbejdede 37 timer ugentligt, finder nævnet ikke udgør en sådan ændring af det i ansættelsesaftalen foreskrevne, at den må anses for bortfaldet. Det bemærkes i den forbindelse, at ansættelsesvilkårene ej heller formelt blev ændret.

Det tilføjes for fuldstændighedens skyld, at M hele tiden har vidst, hvornår hun skulle arbejde.

På baggrund af ovenstående kan M herefter ikke anses som fratrådt i ansættelsesperioden, hvorfor de af a-kassen krævede løbende g-dage ikke er berettigede.

Da a-kassen ikke har krævet g-dage i forbindelse med M’s arbejdsophør den 31. januar 2005, er arbejdsgiver ikke forpligtet til at betale nogen dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Det er oplyst, at a-kassen har udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1, 2 og 11 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003.

På ankenævnets vegne

XX

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

M

AG

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at M fra den 1. februar 2004 var ansat på fast nedsat tid med minimum 19 timer om ugen som kontorassistent hos AG. Ansættelsen var tidsbegrænset til den 31. januar 2005. Der var opsigelsesvarsel efter funktionærloven, men arbejdsgiver havde udstedt frigørelsesattest.

Det fremgår videre af sagen, at M rettede henvendelse til X Arbejdsløshedskasse om, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i perioden 18. juni til 11. august 2004.

A-kassen har ved brev af 15. december 2004 anmodet AG om at udbetale 16 løbende g-dage til M for perioden 18. juni til 11. august 2004.

M meddelte i brev af 15. december 2004 til a-kassen, at AG ikke ville betale disse g-dage. Hun har endvidere i brev af 20. januar 2005 bekræftet, at hun efter en vagtplan arbejdede mandag, tirsdag og torsdag.

Herefter har a-kassen ved brev af 7. februar 2005 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt AG er forpligtet til at betale de krævede 16 løbende dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag til M. I brevet anføres det endvidere, at M uanset der i ansættelsesforholdet var aftalt et opsigelsesvarsel på grund af den varierende beskæftigelse må anses for løst ansat.

Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den manglende betaling af dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag til M.

Sekretariatet har hørt AG vedrørende klagen samt bedt denne udfylde et spørgeskema. AG har indsendt udfyldt spørgeskema, hvoraf fremgår, at M var fast ansat på deltid med minimum 19 timer om ugen.

A-kassen har på sekretariatets anmodning ligeledes indsendt udfyldt spørgeskema, hvori blandt andet ovennævnte vagtplan bekræftes.

A-kassen har i brev af 2. maj 2005 til nævnet fastholdt, at det er berettiget at kræve løbende g-dage.

2. Regler

Lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidrag fra arbejdsgivere

Resumé

Medlemmet var fra den 1. februar 2004 ansat på fast nedsat tid med minimum 19 timer om ugen som kontorassistent hos arbejdsgiver. Ansættelsen var tidsbegrænset til den 31. januar 2005. Der var opsigelsesvarsel efter funktionærloven, men arbejdsgiver havde udstedt frigørelsesattest.

A-kassen krævede 16 løbende g-dage, da medlemmet i en del uger havde arbejdet mere end 19 timer ugentligt, hvorfor hun måtte betragtes som løst ansat.

Nævnet fandt, at arbejdsgiver ikke var forpligtet til at betale løbende g-dage. Nævnet lagde vægt på, at medlemmet ifølge ansættelsesaftalen var ansat til minimum 19 timers ugentligt arbejde og på, at det var aftalt, at medlemmet skulle arbejde mandag, tirsdag og torsdag.

På dette grundlag fandt nævnet, at medlemmet som udgangspunkt var ansat på nedsat tid. Det forhold, at medlemmet i en del uger havde merarbejde, således at hun i disse uger arbejdede 37 timer ugentligt, fandt nævnet ikke udgjorde en sådan ændring af det i ansættelsesaftalen foreskrevne, at den måtte anses for bortfaldet. Det bemærkedes i den forbindelse, at ansættelsesvilkårene ej heller formelt var blevet ændret.

Det tilføjedes for fuldstændighedens skyld, at medlemmet hele tiden havde vidst, hvornår hun skulle arbejde.

På baggrund af ovenstående kunne medlemmet herefter ikke anses som fratrådt i ansættelsesperioden, hvorfor de af a-kassen krævede løbende g-dage ikke var berettigede.

Da a-kassen ikke havde krævet g-dage i forbindelse med medlemmets arbejdsophør den 31. januar 2005, var arbejdsgiver ikke forpligtet til at betale nogen dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.