Tjenestemand, som er opsagt med rådighedsløn, denne ikke reduceret ved medlemmets deltagelse i kursus og medlemmets arbejde som chaufførafløser indebærer fratrådt hver dag, hvorfor der ikke er tab af indtægt
Table of Provisions (19)
Statutory Text (19 Articles)
Kapitel 1
Formål og område
Kapitel 1
Uddannelser, hvortil der kan opnås godtgørelse
§ 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne fortrinsvis kortuddannede, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddan nelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Dette formål sikres ved, at deltagerne under uddannelsen kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed.
§ 1. Der kan opnås godtgørelse efter reglerne i denne bekendtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau efter lovens § 3, stk. 1-3.
Stk. 2. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter stk. 1 er
1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
.
Kapitel 2
Godtgørelse
Kapitel 2
Personkredsen
§ 2. Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter
1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,
2) selvstændige erhvervsdrivende og
3) ledige, der er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og --------------
..
Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.
§ 2. Deltagere, der kan opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, er beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, jf. dog § 3, selvstændige erhvervsdrivende, jf. dog § 3, og ledige, som er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ..
Kapitel 3
Godtgørelse til deltagere for tab af indtægt eller arbejdsmulighed
§ 3. Der kan opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, i det omfang udbuddet, dog undtaget de i nr. 9 nævnte forløb, udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
..
§ 4. Under deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 3. Godtgørelsen udgør ved fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
..
§ 4. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, at deltageren
1) alene har en uddannelse ud over en almen skoleuddannelse til og med gymnasialt niveau, eller
2) har en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser, eller
3) har en kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis uddannelsesniveau og varighed ikke overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og varighed, der kan sidestilles hermed, eller
4) har en anden og højere uddannelse end nævnt i nr. 1-3, og ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de sidste 5 år.
Stk. 2. Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelserne, jf. stk. 1, er uddannelser, der i niveau og varighed maksimalt svarer til niveauet og varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau.
Stk. 3. Personer med en uddannelse, der er afløst af en ny tilsvarende uddannelse, kan opnå godtgørelse, hvis den nye uddannelse ikke forudsætter bestået gymnasial uddannelse.
..
Kapitel 6
Regler for ledige
§ 7. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, som deltager i uddannelse efter § 1, stk. 2, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelsen, jf. dog § 3 og § 8.
Stk. 2. Som indtægt efter stk. 1 regnes arbejdsfortjeneste som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.
.
Kapitel 9
Særlige bestemmelser for ledige dagpengeberettigede
§ 15. Ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, skal i perioder med godtgørelse for tab af arbejdsmulighed efter denne lov stå til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen.
..
Bekendtgørelse nr. 1255 af 29. december 2003 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) med de ændringer, der følger af bekendtgørelse nr. 50 af 30. januar 2004
Afsnit I
Generelle betingelser
§ 20. Ledige dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, skal i perioder, hvori der udbetales godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, være tilmeldt Arbejdsformidlingen og stå til rådighed for arbejde formidlet af Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, medmindre Arbejdsformidlingen har fraveget kravet om rådighed, jf. stk. 2.
Tjenestemand, som er opsagt med rådighedsløn, denne ikke reduceret ved medlemmets deltagelse i kursus og medlemmets arbejde som chaufførafløser indebærer fratrådt hver dag, hvorfor der ikke er tab af indtægt
Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet Deres klage på møde den 15. juni 2005.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmarkedets Ankenævn er enig med X Arbejdsløshedskasse i, at De ikke er berettiget til voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (VEU-godtgørelse) i forbindelse med Deres deltagelse i AMU-kurset Blå bevis på fuld tid den 18. til 22. oktober 2004.
Efter reglerne er det en betingelse for at opnå VEU-godtgørelse, at De ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau overstiger erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år, at uddannelseskurset blandt andet var en arbejdsmarkedsuddannelse ( AMU-type) samt at der var tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelsen.
Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at Deres uddannelse ikke overstiger niveauet for erhvervsuddannelse og at kurset De deltog i var en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU-type).
Nævnet har noteret sig, at De modtog rådighedsløn for 24 timer fra ToldSkat under kurset og at De alene har søgt om VEU-godtgørelse for 13 timer, således at De ville opnå kompensation for i alt 37 timer.
I den forbindelse har nævnet efter Deres angivelser på ansøgningsskemaet og telefoniske oplysninger lagt til grund, at De var løst ansat som chaufførafløser og dermed at betragte som fratrådt hver dag ved arbejdstids ophør, samt at De selv fravalgte Deres chaufførarbejde for at deltage i kurset .
På denne baggrund har nævnet fundet, at De ikke har haft tab af indtægt eller arbejdsmulighed i relation til Deres arbejde som chaufførafløser som følge af Deres deltagelse i det pågældende kursus.
De er som nævnt ovenfor under kurset fratrådt stillingen som chauffør, hvorfor De er at betragte som delvis ledig , idet De ved siden af chaufførstillingen modtog rådighedsløn for 24 timer. Som ledig er det imidlertid en betingelse for at få godtgørelse, at De er tilmeldt Arbejdsformidlingen, hvilket De ikke var.
Nævnet finder ikke, at det forhold, at Deres a-kasse til deltagerne i informationsmødet har oplyst, at man som modtager af rådighedsløn ikke skulle tilmelde sig Arbejdsformidlingen, kan føre til en anden afgørelse, da oplysningen ikke var rettet specifikt til Dem som ikke-modtager af fuld rådighedsløn og da oplysningen således generelt ikke kan anses som fejlagtig.
På baggrund af ovenstående finder nævnet, at De ikke er berettiget til godtgørelse.
Afgørelsen er truffet med hjemmel i §§ 1, 2, 3, 4 og 15, stk. 1 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 18. februar 2004, samt §§ 1, 2, 4, 7 og 20, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1255 af 29. december 2003 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) med de ændringer der følger af bekendtg ørelse nr. 50 af 30. januar 2004.
Nævnet opretholder således a-kassens afgørelse af 11. januar 2005.
Det bemærkes, at nævnet ikke har taget stilling til Deres ansøgning om befordringstilskud, hvilket a-kassen som 1. instans vil skulle behandle.
På ankenævnets vegne
XX
fm
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
X Arbejdsløshedskasse
1. Sagsforløb
M søgte om VEU-godtgørelse og befordringstilskud ved deltagelse i kurset Blå bevis (AMU-type kode 31951) den 18. til 22. oktober 2004 på fuld tid.
Af ansøgningen fremgår, at hun er i arbejde som chaufførafløser med varierende arbejdstid, at hun er opsagt fra ToldSkat og på rådighedsløn 24 timer ugentligt samt at hun er uddannet i butik/kontor og som chauffør til bus/taxi.
2. Arbejdsløshedskassens afgørelse
X Arbejdsløshedskasse traf den 11. januar 2005 denne afgørelse
”Du har søgt om VEU-godtgørelse, og deltog på kurset Blå bevis i perioden fra den 18/10-04 til den 22/10-04.
Da du ikke har været tilmeldt AF som fuldtidsarbejdssøgende, er der ikke tabt indtægtsmulighed jævnfør § 4 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1255 af 29. december 2003 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efleruddannelse.
Klagevejledning (ikke medtaget).”
3. Klagen til ankenævnet
M påklagede afgørelsen i mail af 6. februar 2005 som følger
”Jeg var i oktober 2004 på et AMU-kursus i Aalborg som led i min efteruddannelse. I den forbindelse søgte jeg om VEU-godtgørelse.
Den 11.01.05 fik jeg så skriftligt afslag på ansøgningen. Grunden til afslaget var, at jeg ikke er tilmeldt AF.
Min baggrund er at jeg den 15.05.02 blev afskediget fra ToldSkat med rådighedsløn i 3 år. Jeg var ansat på deltid med 24 timer. Kort derefter var jeg (og de øvrige afskedigede) til et møde med X Arbejdsløshedskasse. Mødet forgik i HK’s lokaler i Aalborg, og a-kassens repræsentant var fra kontoret i Aarhus. Ved det møde fik vi at vide at vi IKKE skulle melde os som ledige hos AF, idet vi ikke blev betragtet som ledige, når vi gik på rådighedsløn.
I de forløbne år har jeg taget flere kurser på AMU, og er efter de første kurser også kommet i arbejde, så jeg med min rådighedsløn og det arbejde jeg nu har, er fuldtidsbeskæftiget.
I den uge hvor jeg var på kursus i oktober 2004, søgte jeg derfor om VEU for de 13 timer som jeg ikke får rådighedsløn for.
Min utilfredshed går på, at jeg først får at vide at jeg ikke skal melde mig på AF, og når jeg så søger om VEU, så får jeg afslag, fordi jeg ikke var tilmeldt AF.
Det føler jeg ikke er vejledning men vildledning af medlemmer, og det harmonerer ikke med, at som det står i a-kassens nyhedsbrev, at a-kassen er danmarksmester i vejledning.”
4. A-kassens bemærkninger til klagen
X Arbejdsløshedskasse indsendte sagen i brev af 17. februar 2005 som følger
”Medlemmets klage af 07-02-2005 over a-kassens afgørelse af 11-01-2005 om, at hun ikke kan få udbetalt VEU for perioden 18-10-2004 til den 22-10-2004.
Klagen er modtaget i hovedledelsen 07-02-2005.
Afgørelse
Hovedledelsen fastholder den trufne afgørelse af 11-01-2005 med de anførte begrundelser.
Da der ikke er fremkommet nye oplysninger, der ændrer på vores afgørelse af 11-01-2005, videresender vi klagen til Ankenævnets videre behandling.
Vedrørende medlemmets oplysninger om, at hun har fået oplyst, at hun ikke skal tilmelde sig AF, er korrekt, for så vidt angår retten til dagpenge, idet hun ikke er dagpengeberettiget, så længe hun modtager rådighedsløn. Medlemmet har ikke på noget tidspunkt på det pågældende informationsmøde oplyst noget om, at hun agter at deltage på VEU-kurser, hvorfor a-kassen heller ikke har haft mulighed for at vejlede hende om dette spørgsmål.”
5. Nyt efter klagen
Told- og Skattestyrelsen har i en mail af 26. maj 2005 til sekretariatet bekræftet, at der ikke modregnes i rådighedsløn ved deltagelse i kursus mm.
Sekretariatet har den 31. maj 2005 telefonisk forepurgt M om hendes arbejde som chauffør
M oplyste, at hun på tidspunktet for kurset var i arbejde som chaufførafløser og hun bekræftede det i ansøgningsskemaet anførte om at hun arbejde for 2 vognmænd. Videre oplyste hun, at hun som afløser ikke havde krav på arbejde og at hun selv ej heller havde pligt til at tage bestemte vagter. På kursets tidspunkt havde hun således meddelt, at hun ikke kunne køre under kurset.
6. Regler
Bekendtgørelse nr. 106 af 18. februar 2004 af lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
Resumé
Medlemmet søgte om VEU-godtgørelse og befordringstilskud ved deltagelse i kurset Blå bevis (AMU-type) den 18. til 22. oktober 2004 på fuld tid.
Af ansøgningen fremgik, at hun var i arbejde som chaufførafløser med varierende arbejdstid, at hun var opsagt fra ToldSkat og på rådighedsløn 24 timer ugentligt samt at hun var uddannet i butik/kontor og som chauffør til bus/taxi.
A-kassen afslog at give godtgørelse med begrundelsen, at hun ikke var tilmeldt AF som fuldtidsarbejdssøgende, hvorfor der ikke var tab af indtægt.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at hendes uddannelser ikke oversteg niveauet for erhvervsuddannelse. Nævnet lagde herefter på baggrund af oplysningerne i ansøgningsskemaet og telefoniske oplysninger til grund, at hun var løst ansat som chaufførafløser og dermed at betragte som fratrådt hver dag ved arbejdstids ophør samt at hun selv havde fravalgt sit chaufførarbejde for at deltage i kurset.
På denne baggrund fandt nævnet, at hun ikke havde haft tab af indtægt eller arbejdsmulighed i relation til hendes arbejde som chaufførafløser ved deltagelsen i kurset.
Da hun som nævnt var fratrådt stillingen som chauffør, var hun at betragte som delvis ledig, idet hun ved siden af chaufførstillingen modtog rådighedsløn for 24 timer. Som ledig var det imidlertid en betingelse for at få godtgørelse, at man er tilmeldt AF, hvilket hun ikke var.
Nævnet fandt ikke, at det forhold, at hendes a-kasse til deltagerne i et informationsmøde havde oplyst, at man som modtager af rådighedsløn ikke skulle tilmelde sig AF, kunne føre til en anden afgørelse, da oplysningen ikke var rettet specifikt til hende som ikke-modtager af fuld rådighedsløn og da oplysningen således generelt ikke kunne anses som fejlagtig.
På baggrund af ovenstående fandt nævnet, at hun ikke var berettiget til godtgørelse.