Legislator Case Law & Legislation
W20050990525 DK

Refusion skønsmæssig afgørelse selvforskyldt ledighed

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 9905 Valid

§ 3. En a-kasse har ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser. Er der udbetalt refusion, skal a-kassen betale den tilbage.

Stk. 2. A-kassen har dog ret til refusion i de i §§ 4-7 anførte tilfælde.

Endelig adm. afgørelse 2005 9905 Valid

§ 5. Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

Endelig adm. afgørelse 2005 9905 Valid

§ 86.

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser

Endelig adm. afgørelse 2005 9905 Valid

Refusion – skønsmæssig afgørelse – selvforskyldt ledighed

NN

Ankenævnet har behandlet A-kassens klage på møde den 9. juni 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

A-kassen har ret til refusion for dagpenge udbetalt i perioden 1. – 21. september 2003.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af den 17. november 2004.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– NN den 8. august 2003 blev indkaldt til et møde på AF den 1. september 2003 kl. 9.30 til 10.30 vedrørende en jobplan,

– NN ikke mødte til det indkaldte møde,

– NN den 1. september 2003 ringede til kassen fordi hun skulle sygemeldes,

– a-kassen oplyste at hun straks skulle kontakte AF,

– NN ringede til AF der havde lukket,

– NN ringede til AF den følgende dag,

– NN har forklaret, at hun havde glemt mødet på AF, fordi hun var syg,

– Arbejdsdirektoratet traf den 27. august 2004 afgørelse om at NN var selvforskyldt ledig og skulle have 3 ugers karantæne, da hun var udeblevet fra mødet på AF,

– Arbejdsdirektoratets afgørelse om selvforskyldt ledighed blev ikke indanket for ankenævnet.

Ankenævnet finder, at a-kassens skøn må anses for forsvarligt.

Ankenævnet har lagt vægt på, at a-kassen ved NNs henvendelse den 1. september 2003 oplyste medlemmet om, at hun straks skulle rette henvendelse til AF, at NN herefter rettede henvendelse til AF, men AF havde lukket, at NN derfor rettede henvendelse dagen efter, og at NN ikke tidligere er udeblevet.

Ankenævnet finder på dette grundlag, at det var forsvarligt, når a-kassen skønnede, at NN som henvendte sig til AF den samme dag, som hun skulle have mødt på AF, og som ikke tidligere var udeblevet fra et indkaldt møde, ikke var selvforskyldt ledig.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 § 86, stk. 4 og Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser § 5.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter som ankenævnet har modtaget fra Arbejdsdirektoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Endelig adm. afgørelse 2005 9905 Valid

Resumé

Et medlem blev den 8. august 2003, indkaldt til et møde på AF den 1. september 2003 mellem kl. 9.30 og 10.30 med henblik på udarbejdelse af en jobplan. Medlemmet mødte ikke, da hun havde glemt det. Hun kontaktede kassen for en sygemelding samme dag. A-kassen oplyste, at hun straks skulle kontakte AF, der imidlertid havde lukket. Den følgende dag rettede hun henvendelse til AF. A-kassen fandt, at medlemmet ikke kunne få dagpenge den 1. september 2003.

Arbejdsdirektoratet fandt medlemmet selvforskyldt ledig. Kassen kunne ikke få refusion, da det udøvede skøn ikke var forsvarligt.

Ankenævnet fandt, at det udøvede skøn måtte anses for forsvarlig, idet medlemmet havde henvendt sig til AF på mødedagen den 1. september 2003, og ikke tidligere var udeblevet fra et indkaldt møde. Kassen havde derfor ret til refusion.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →