Ret til refusion, ej selvforskyldt ledig, karantæne, undskyldelig forglemmelse

§ 3. En a-kasse har ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser. Er der udbetalt refusion, skal a-kassen betale den tilbage.

Stk. 2. A-kassen har dog ret til refusion i de i §§ 4-7 anførte tilfælde.

§ 5. Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

§ 11. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan uden en gyldig grund, jf. kap. 3.

Stk. 2. Et medlem er også selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår et tilbud efter en jobplan uden en gyldig grund, jf. kap. 3.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også situationer, der kan sidestilles med et afslag, herunder hvis et medlem

1) melder afbud til eller udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan,

2) melder afbud til eller ikke møder til en samtale om afgivelse af et tilbud efter en jobplan,

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryder en uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

§ 86.

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed

Ret til refusion, ej selvforskyldt ledig, karantæne, undskyldelig

forglemmelse

A F G Ø R E L S E

A-kassen har ret til refusion for dagpenge udbetalt i perioden 4. maj 2004 til 24. maj 2004.

xxx anses ikke for selvforskyldt ledig fra den 4. maj 2004.

Dagpenge udbetalt i perioden 4. maj 2004 til 24. maj 2004 (karantæneperioden) til xxx er således udbetalt med rette.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– xxx den 22. april 2004 deltog i informationsmøde på AF,

– xxx den 28. april 2004 skulle deltage i et møde om udarbejdelse af en jobplan,

– xxx på mødet den 22. april 2004 oplyste til en AF-medarbejder, at hun forventede arbejde den 1. juni 2004,

– AF-medarbejderen i tilknytning hertil havde oplyst, at xxx kunne melde afbud til mødet den 28. april 2004,

– xxx udeblev fra mødet den 28. april 2004 og ikke meldte afbud.

– xxx oplyste om årsagen til det manglende afbud, at hun dels havde glemt aftalen dels havde set forkert på datoen, og

– xxx først blev opmærksom på mødet, da hun modtog a-kassens brev af 3. maj 2004 om forklaring på sin udeblivelse.

Vedrørende spørgsmålet om a-kassens ret til refusion for udbetalte dagpenge i perioden 4. maj 2004 til 24. maj 2004.

Ifølge lovens § 86, stk. 4, fremgår at hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetale ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Af § 3 i bekendtgørelse om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser fremgår, at en a-kasse ikke har ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser.

Ankenævnet finder, at a-kassen har ret til refusion for udbetalte dagpenge i perioden 4. maj 2004 til 24. maj 2005.

Ankenævnet har lagt til grund, at

– xxx ikke anses for selvforskyldt ledig med 3 ugers karantæne som en følge heraf, og

– dagpenge udbetalt for karantæneperioden derfor er udbetalt med rette.

Vedrørende spørgsmålet om selvforskyldt ledighed.

Dagpenge må ifølge lovens § 63, stk. 1, nr. 4, ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryder en uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.

Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 11, at et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan uden gyldig grund. Dette gælder også situationer, der kan sidestilles med afslag, hvis et medlem melder afbud til eller udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan.

Ankenævnet finder ikke, at xxx udeblivelse fra mødet den 28. april 2004 skal sidestilles med afslag på udarbejdelse af en jobplan.

Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at medlemmet havde fået arbejde pr. 1. juni 2004.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at hun ikke tidligere er udeblevet fra et indkaldt møde.

Ankenævnet finder på baggrund af, at xxx havde fået arbejde pr. 1. juni 2004, at der er tale om en undskyldelig forglemmelse.

Ankenævnet finder hermed, at det ikke kan anses for godtgjort, at xxx ikke har haft vilje til at møde frem til mødet den 28. april 2004.

Ankenævnet henviser til § 63, stk. 1, nr. 4 og stk. 5 samt § 86, stk. 4 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, § 11, stk. 1, 2 og 3, nr. 1 og 2 i direktoratets bekendtgørelse nr.514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed §§ 3 og 5.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 29. september 2004.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

xxx

xxx

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde

”De var den 28. april 2004 indkaldt til en samtale om udarbejdelse af en jobplan. De mødte ikke op til samtalen.

A-kassen oplyste Dem i brev af 3. maj 2004 om, at AF havde meddelt a-kassen, at De var udeblevet fra samtalen den 28. april 2004.

Den 4. maj 2004 kontaktede De a-kassen og forklarede, at De dels havde glemt samtalen og dels havde set forkert på datoen. Dette hang sammen med, at AF havde oplyst Dem om, at De kunne melde afbud til samtalen, såfremt De fik varigt arbejde. De har oplyst, at De fik arbejde med start den 1. juni 2004, men De glemte at melde afbud til samtalen.

A-kassen traf den 4. juni 2004 afgørelse om, at De skulle udelukkes fra dagpenge i perioden 28. april 2004 til 3. maj 2004.

A-kassen sendte sagen til direktoratet den 16. juni 2004.

Direktoratet har i brev af 13. august 2004 oplyst Dem, at direktoratet vil undersøge Deres sag vedrørende selvforskyldt ledighed, og at De kunne komme med eventuelle bemærkninger inden 14 dage.

Direktoratet har ikke modtaget yderligere bemærkninger fra Dem.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 29. september 2004 denne afgørelse over for medlemmet

”De er selvforskyldt ledig den 28. april 2004, og De skal have en karantæne på 3 uger.

Karantænen har virkning fra den 28. april 2004.

De skal ikke betale de dagpenge, der er udbetalt i karantæneperioden, tilbage.

Begrundelse

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan uden gyldig grund. Dette gælder også situationer, der kan sidestilles med afslag, herunder hvis et medlem udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan.

Dette fremgår af § 11, stk. 1 og stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed.

Det er ikke en gyldig grund at udeblive fra en samtale om udarbejdelse/revision af en jobplan på grund af forglemmelse, jf. ovennævnte bekendtgørelse.

De gyldige grund er vedlagt til orientering.

A-kassen kan dog altid konkret vurdere, at et medlems udeblivelse fra en indkaldt samtale ikke skal sidestilles med et afslag.

Dette forudsætter, at medlemmet havde vilje til at møde til samtalen, samt at der var tale om en undskyldelig forglemmelse.

Ved vurderingen heraf kan blandt andet indgå, om der i forbindelse med forglemmelsen er opstået forhold, som medlemmet ikke har haft indflydelse på.

Direktoratet har lagt vægt på Deres oplysning om, at De dels havde glemt samtalen og dels havde set forkert på datoen. Direktoratet har desuden lagt vægt på Deres oplysning om, at AF havde fortalt Dem, at De kunne melde afbud til samtalen, såfremt De fik varigt arbejde. De har oplyst, at De fik varigt arbejde fra 1. juni 2004, men De glemte at melde afbud til AF.

Der er således ikke opstået forhold, som De ikke havde indflydelse på, der gør forglemmelsen undskyldelig.

Deres udeblivelse fra samtalen på AF må derfor sidestilles med afslag på at medvirke til at udarbejde/revidere en jobplan.

De blev derfor selvforskyldt ledig, og De skal have en karantæne på 3 uger fra den 28. april 2004, jf. § 36, stk. 1 og § 37, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til § 63, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.

De har i forbindelse med behandlingen af hændelsen ikke afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelser, jf. § 86, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring.

De skal derfor ikke betale udbetalte dagpenge i karantæneperioden tilbage.”

Arbejdsdirektoratet traf den 29. september 2004 denne afgørelse over for a-kassen

”Direktoratet bemærker, at a-kassen som følge af direktoratets afgørelse ikke har ret til refusion af udbetalte dagpenge i karantæneperioden, jf. § 86, stk. 4 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Direktoratet skal anmode a-kassen om at oplyse om beløbets størrelse.

Direktoratet skal bemærke, at a-kassen vil blive registreret for en fejl.”

3. Klagen til ankenævnet

A-kassen skrev bl.a. i klagen af 21. oktober 2004 således

”Vi vil hermed klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse om, at vi ikke har ret til refusion af de udbetalte dagpenge på i alt brutto kr. 7890,00 i karantæneperioden fra den 04.05.2004 – 24.05.2004.

Vi mener fortsat, at vi har vurderet sagen om medlemmets udeblivelse helt korrekt.

Vi vurderer sagen ud fra følgende

– medlemmets udeblivelse skal ikke sidestilles med et afslag, da hun udebliver fra mødet på grund af en undskyldelig forglemmelse.

– medlemmet er ikke tidligere udeblevet fra møder/samtaler på grund af forglemmelser.

– medlemmet havde viljen og hensigten til at møde op og ville være mødt op, hvis ikke hun havde glemt det.

– medlemmet udebliver ikke fordi hun forventer at starte arbejde ud i fremtiden.

Ved vores vurdering henviser vi til afsnittet om udeblivelse i vejledningen til bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed

Udeblivelse

Det følger af reglerne i bekendtgørelsen, at det som udgangspunkt altid skal sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en indkaldt samtale eller aktivitet, jf. dog afsnittene om ”Vedvarende adresseændring”, ”Postproblemer”, ”Sygdom” og ”Ferie”.

A-kassen kan konkret vurdere, at et medlems udeblivelse fra en indkaldt samtale eller aktivitet ikke skal sidestilles med et afslag. Dette forudsætter dog, at medlemmet har haft vilje til at møde til samtalen eller aktiviteten, og at der er tale om en undskyldelig forglemmelse. Ved vurderingen heraf kan indgå, om der i forbindelse med forglemmelsen er opstået forhold, som medlemmet ikke har haft indflydelse på, og om medlemmet tidligere har glemt eller er udeblevet fra aktiviteter eller møder på AF.

En udeblivelse skal altid sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke har haft vilje til at møde til den indkaldte samtale eller aktivitet.

Ved vurderingen af, om medlemmet har haft vilje til at møde til en samtale eller aktivitet, kan a-kassen bl.a. lægge vægt på

1) Medlemmets forklaring om årsagen til udeblivelsen.

2) Om medlemmet tidligere er udeblevet fra indkaldte samtaler eller aktiviteter på AF eller i a-kassen, herunder med hvilken begrundelse.

3) Om den efterfølgende kontakt til AF eller a-kassen sker på medlemmets initiativ.

Et medlem kan ikke få dagpenge fra tidspunktet for udeblivelsen og frem til medlemmet henvender sig til AF eller a-kassen vedrørende udeblivelsen, jf. § 30 i bekendtgørelse om rådighed. Dette gælder også, selv om medlemmets udeblivelse ikke skal sidestilles med et afslag efter bekendtgørelsen.

A-kassen skal altid vurdere, om et medlem står til rådighed for arbejdsmarkedet, når medlemmet udebliver fra en samtale eller aktivitet.

Vi fastholder således, at vi i første omgang har vurderet sagen korrekt.

I afgørelsen til medlemmet skriver I følgende

Direktoratet har lagt vægt på Deres oplysning om, at De dels havde glemt samtalen og dels havde set forkert på datoen. Direktoratet har desuden lagt vægt på Deres oplysning om, at AF havde fortalt Dem, at De kunne melde afbud til samtalen, såfremt De fik varigt arbejde. De har oplyst, at De fik varigt arbejde fra 1. juni 2004, men De glemte at melde afbud til AF.

I jeres vurdering mener vi, at I også burde lægge vægt på om hun tidligere har glemt at melde afbud eller tidligere er udeblevet på grund af en forglemmelse.

I skriver til hende, at I har lagt vægt på, at hun af AF havde fået oplyst, at hun kunne melde afbud til samtalen, såfremt hun fik varigt arbejde.

Dette har ikke betydning for om hun ville komme til samtalen. Havde hun husket at kontakte AF om mødet ville hun være kommet, hvis hun havde fået oplyst af AF, at hun skulle møde op.”

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Ved sagens oversendelse den 25. oktober 2004 anførte direktoratet

”Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet har følgende bemærkninger til a-kassens klage af 21. oktober 2004

A-kassen har anført, at medlemmets udeblivelse ikke skal sidestilles med et afslag, da hun udebliver fra mødet på grund af undskyldelig forglemmelse.

Der foreligger efter direktoratets opfattelse intet i sagen, der gør medlemmets forglemmelse undskyldelig. Der er ikke opstået forhold, som medlemmet ikke har indflydelse på, og det forhold, at medlemmet ikke tidligere er udeblevet fra møder/samtaler, gør ikke i sig selv en forglemmelse undskyldelig.

A-kassen har anført, at medlemmet havde viljen og hensigten til at møde op og ville være mødt op, hvis ikke hun havde glemt det.

Direktoratet bemærker, at spørgsmålet om medlemmet havde vilje eller ej i dette tilfælde bliver uden betydning, idet medlemmets forglemmelse under alle omstændigheder ikke er undskyldelig.

Medlemmets udeblivelse skal således sidestilles med et afslag.”

5. Nyt efter klagen

Ingen yderligere oplysninger.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Resumé

Medlemmet udeblev fra en samtale den 28. april 2004 på AF om vejledning om fremtidig jobplan. Om årsagen til udeblivelsen oplyste medlemmet, at hun havde glemt at melde afbud til samtalen.

A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge i perioden 28. april til 3. maj 2004, idet hun ikke havde haft kontakt til AF og a-kassen. A-kassen fandt ikke, at medlemmets udeblivelse skulle sidestilles med et afslag på udarbejdelse af en jobplan, idet medlemmet havde fået oplyst af AF, at medlemmet kunne melde afbud til samtalen, hvis medlemmet fik arbejde.

Direktoratet ændrede a-kassens afgørelse, således at medlemmet blev anset for selvforskyldt ledig fra den 28. april 2004, og skulle have en karantæne på 3 uger med virkning fra den 28. april 2004. Medlemmet skulle ikke tilbagebetale de dagpenge, der var udbetalt i karantæneperioden.

Direktoratet traf samtidig afgørelse om, at a-kassen som følge af direktoratets afgørelse ikke havde ret til refusion for udbetalte dagpenge i karantæneperioden. Efter direktoratets vurdering, forelå der intet i sagen, der gjorde medlemmets forglemmelse undskyldelig. Der var ikke opstået forhold, som medlemmet ikke havde indflydelse på, og det forhold, at medlemmet ikke tidligere var udeblevet fra møder/samtaler, gør ikke i sig selv en forglemmelse undskyldelig. Spørgsmålet om medlemmet havde vilje eller ej i dette tilfælde var uden betydning, idet medlemmets forglemmelse under alle omstændigheder ikke var undskyldelig.

Arbejdsmarkedets Ankenævn ændrede Arbejdsdirektoratets afgørelse, således at a-kassen havde ret til refusion for dagpenge udbetalt i perioden 4. maj 2004 til 24. maj 2004. Medlemmet ansås ikke for selvforskyldt ledig fra den 4. maj 2004, og dagpenge udbetalt i perioden 4. maj til 24. maj 2004 (karantæneperioden) var udbetalt med rette.