Ophør-vægring, refusion

§ 3. En a-kasse har ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser. Er der udbetalt refusion, skal a-kassen betale den tilbage.

Stk. 2. A-kassen har dog ret til refusion i de i §§ 4-7 anførte tilfælde.

§ 5. Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

§ 11. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan uden en gyldig grund, jf. kap. 3.

Stk. 2. Et medlem er også selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår et tilbud efter en jobplan uden en gyldig grund, jf. kap. 3.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også situationer, der kan sidestilles med et afslag, herunder hvis et medlem

1) melder afbud til eller udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan,

2) melder afbud til eller ikke møder til en samtale om afgivelse af et tilbud efter en jobplan,

§ 36. Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog 39.

§ 37. En karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et tilbud efter en jobplan, jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen virkning fra dagen efter ophøret, jf. dog stk. 2-4 og stk. 6.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryder en uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.

...

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

§ 86.

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed

Ophør-vægring, refusion

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 25. august 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

xx anses for selvforskyldt ledig, og skal derfor have en effektiv karantæne på 3 uger med virkning fra den 27. juli 2004.

A-kassen har ikke ret til refusion for udbetalte dagpenge for karantæneperioden.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 29. november 2004.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

– AF ved brev af 15. juli 2004 indkaldte xx til møde om jobplan den 27. juli 2004, det af AFs brev fremgik, at xx havde mødepligt, og det kunne få konsekvenser for dagpengene, xx ikke mødte frem,

– xx ikke mødte på AF den 27. juli 2004,

– AF ved brev af 27. juli 2004 oplyste til xx, at hun ikke var mødt, og at a-kassen ville blive orienteret herom,

– a-kassen ved brev af 29. juli 2004 anmodede xx om inden 2 uger at oplyse årsagen til udeblivelsen,

– a-kassen ville tilbageholde dagpengene indtil xx havde rettet henvendelse til a-kassen eller AF, og

– xx den 2. august 2004 rettede henvendelse til a-kassen, og oplyste, at hun havde glemt mødet den 27. juli 2004.

Vedrørende spørgsmålet om selvforskyldt ledighed.

Dagpenge må ifølge loven, ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at medlemmet uden fyldestgørende grund afslå at medvirke til udarbejdelse eller revision af en jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryder en uddannelse, som arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.

Det fremgår videre af § 11 i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed, at et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde eller revidere en jobplan uden gyldig grund. Dette gælder også situationer, der kan sidestilles med afslag, hvis medlemmet melder afbud til eller udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan.

Ankenævnet finder, at xx udeblivelse fra mødet den 27. juli 2004 på AF skal sidestilles med afslag på udarbejdelse af en jobplan.

Ankenævnet har lagt vægt på, at AF ved brev af 27. juli 2004 meddelte til xx, at hun var udeblevet fra mødet, og at a-kassen ville blive orienteret herom.

Der er videre lagt vægt på, at a-kassen ved brev af 29. juli 2004 anmodede xx om at forklare om årsagen til udeblivelsen.

Der er endvidere lagt vægt på, at xx ikke reagerede umiddelbart efter modtagelsen af AFs brev af 27. juli 2004 eller a-kassens brev af 29. juli 2004.

Om årsagen til udeblivelsen den 27. juli 2004 har xx den 2. august 2004, ifølge egne oplysninger oplyst, at hun havde glemt mødet den 27. juli 2004.

Ankenævnet finder ikke, at xx forklaring om årsagen til udeblivelsen til mødet den 27. juli 2004 har godtgjort, at hun havde vilje til at møde frem til samtalen på AF om en jobplan.

Ankenævnet finder således, at xx udeblivelse fra mødet den 27. juli 2004 skal sidestilles med afslag på udarbejdelse af en jobplan, og at hun skal anses for selvforskyldt ledig.

Vedrørende spørgsmålet om a-kassens ret til refusion for udbetalte dagpenge fra den 27. juli 2004 (karantæneperioden)

Af § 86, stk. 4 i arbejdsløshedsforsikringsloven fremgår, at hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Af § 3 i bekendtgørelse om a-kasserne ret til refusion for udbetalte ydelser fremgår, at en a-kasse ikke har ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser. Er der udbetalt refusion, skal a-kassen betale den tilbage.

Af § 5 i ovennævnte bekendtgørelse fremgår, at hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for svarligt.

Ankenævnet har lagt til grund, at

– xx anses for selvforskyldt ledig med 3 ugers karantæne som en følge heraf, og

– dagpenge udbetalt for karantæneperioden derfor er udbetalt med urette.

Afgørende for om a-kassen har ret til refusion af uretmæssigt udbetalte dagpenge, når der som her er tale om en skønsmæssig afgørelse, er om a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og om skønnet kan anses for forsvarligt.

Ankenævnet har lagt vægt på, at xx ikke reagerede på AFs brev af 27. juli 2004 om, at hun var udeblevet fra mødet.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at xx først kontakter a-kassen mandag den 2. august 2004 efter at have modtaget a-kassens brev dateret torsdag den 29. juli 2004 om udeblivelsen, herunder at dagpengene tilbageholdes indtil hun havde rettet henvendelse til a-kassen eller AF.

Ankenævnet finder således ikke, at det kan anses for godtgjort, at xx har haft vilje til at møde frem til mødet den 27. juli 2004.

Der er lagt vægt på, at xx om årsagen til udeblivelsen har oplyst, at hun havde glemt mødet hos AF. Der er videre lagt vægt på, at hun havde haft mulighed for at rette henvendelse til a-kassen/AF forud for den 2. august 2004. xx kunne således allerede den 29. eller 30. juli 2004 have rettet henvendelse til a-kassen eller AF.

Ankenævnet finder ikke, at der er tale om en undskyldelig forglemmelse sammenholdt med, at xx ikke kontaktede a-kassen eller AF straks hun havde modtaget AFs brev af 27. juli 2004.

Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at a-kassens skøn kan anses for forsvarligt begrundet.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

– § 63, stk. 1, nr. 4 og stk. 5 og § 86, stk. 4 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 i lov om arbejdsløshedsforsikring,

– § 11, stk. 1 og 2, § 36, stk. 1 og § 37, stk. 1 Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed og § 3, stk. 1 og 2 samt § 5, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet

Xx

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

Resumé

AF indkaldte ved brev af 15. juli 2004 medlemmet til et møde den 27. juli 2004 med henblik på en jobplan.

Medlemmet mødte ikke frem til mødet.

AF sendte den 27. juli et brev til medlemmet om, at hun ikke var fremmødt, og at a-kassen ville blive orienteret herom.

A-kassen anmodede ved brev af 29. juli 2004 om medlemmets forklaring på udeblivelsen.

Medlemmet kontaktede den 2. august 2004 telefonisk a-kassen og oplyste, at hun havde glemt mødet.

Ankenævnet traf afgørelse om, at medlemmet skulle anses for selvforskyldt ledig, og derfor skulle have en effektiv karantæne på 3 uger med virkning fra den 27. juli 2004.

Ankenævnet traf samtidig afgørelse om, at a-kassen ikke havde ret til refusion for udbetalte dagpenge for karantæneperioden.

Vedrørende selvforskyldt ledighed lagde nævnet vægt på, at medlemmet ikke reagerede umiddelbart efter modtagelsen af AFs brev af 27. juli 2004 eller a-kassens brev af 29. juli 2004.

Ankenævnet fandt ikke, at medlemmets forklaring om årsagen til udeblivelsen til mødet den 27. juli 2004 havde godtgjort, at hun havde haft vilje til at møde frem til samtalen på AF om en jobplan. Medlemmets udeblivelse fra mødet den 27. juli 2004 skulle sidestilles med afslag på udarbejdelse af en jobplan, og medlemmet skulle anses for selvforskyldt ledig.

Vedrørende spørgsmålet om a-kassens ret til refusion for udbetalte dagpenge fra den 27. juli 2004, blev der lagt vægt på, at medlemmet ikke reagerede på AFs brev af 27. juli 2004 om udeblivelsen. Medlemmet tog først kontakt til a-kassen mandag den 2. august 2004 efter at have modtaget a-kassens brev dateret torsdag den 29. juli 2004 om udeblivelsen, herunder at dagpengene blev tilbageholdt, indtil medlemmet havde rettet henvendelse til a-kassen eller AF.

Ankenævnet fandt således ikke, at det kunne anses for godtgjort, at medlemmet havde haft vilje til at møde frem til mødet den 27. juli 2004.