Legislator Case Law & Legislation
W20050990025 DK

Afslag på VEU-godtgørelse, løsarbejder, steward på færgelinie,tab af indtægt og arbejdsmulighed

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2005 9900 Valid

§ 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne fortrinsvis kortuddannede, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Dette formål sikres ved, at deltagerne under uddannelsen kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed.

Endelig adm. afgørelse 2005 9900 Valid

Kapitel 3

Godtgørelse til deltagere for tab af indtægt eller arbejdsmulighed

Endelig adm. afgørelse 2005 9900 Valid

§ 4.

stk. 6 . Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1255 af 29. december 2003 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU)

Afsnit II

Ret til godtgørelse

Endelig adm. afgørelse 2005 9900 Valid

§ 7. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, som deltager i uddannelse efter § 1, stk. 2, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelsen, jf. dog § 3 og § 8.

Stk. 2. Som indtægt efter stk. 1 regnes arbejdsfortjeneste som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Endelig adm. afgørelse 2005 9900 Valid

Afslag på VEU-godtgørelse, løsarbejder, steward på færgelinie,tab af

indtægt og arbejdsmulighed

Ankenævnet har behandlet Deres klage vedrørende VEU-godtgørelse i forbindelse med kursusdeltagelse på møde den 15. juni 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er ikke berettiget til VEU-godtgørelse i forbindelse med Deres deltagelse i kurserne ”brancherettet elementær brandbekæmpelse” og ”sikkerhed og førstehjælp” afholdt fra den 5. til 9. juli 2004.

Ifølge § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse har beskæftigede lønmodtagere mv., som deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af kursusdeltagelse.

Ankenævnet har ved afgørelse lagt vægt på den modtagne dagsplan/vagtplan i perioden 16. juni til 10. oktober 2004, hvor De arbejdede som løsarbejder for Y- Arbejdsgiver. Vagtplanen Viser, at der har været tale om spredte vagter uden noget fast mønster. Vagterne lå endvidere med få dages til flere ugers mellemrum.

AF har oplyst, at De ikke har været tilmeldt AF som ledig.

Ankenævnet finder, at der ikke er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at De har haft tab af indtægt eller arbejdsmulighed i kursusperioden fra 5. juli til 9. juli 2004. De er derfor ikke berettiget til VEU-godtgørelse i forbindelse med kursusdeltagelsen.

Ankenævnet henviser til §§ 1 og 4, stk. 6, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 18. februar 2004 samt 7, stk. 1 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1255 af 29. december 2003 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Ankenævnet tiltræder således AF´s afgørelse af 11. august 2004.

På ankenævnets vegne

Xxxxxx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

AF i X Amt

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagens oplysninger, at De den 6. juli 2004 søgte om VEU-godtgørelse og befordringstilskud i forbindelse med AMU-kurser afholdt på Esbjerg Brandskole i perioden 5. juli til 9. juli 2004.

Ifølge ansættelsesbevis har De siden 16. juni 2004 været ansat som løsarbejder ved Y-Arbejdsgiver hvor De havde løst arbejde som Steward. De havde første vagt den 16. juni og den sidste vagt den 10. oktober 2004.

2. Arbejdsformidlingens afgørelse

AF i Århus traf den 11. august 2004 denne afgørelse

” Brancherettet elementær brandbekæmpelse & Sikkerhed og førstehjælp ved rengøringsarbejde

AF-Regionskontoret har modtaget din ansøgning om VEU-godtgørelse i forbindelse med ovennævnte kurser på AMU-Vest fra 5. til 9. juli 2004.

Der gives afslag på ansøgningen om VEU-godtgørelse, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1255 af 29.12.03 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) der fastslår, at beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, har ret til VEU-godtgørelse, når der foreligger tab af arbejdsindtægt eller arbejdsmulighed.

Ifølge din ansættelseskontrakt er du ansat som løsarbejder, og efter du, ifølge medsendte vagt/arbejdsplan for juli 2004, ikke har vagter under uddannelsen, anses du ikke for at have tab af indtægt, hvorfor der gives afslag på din ansøgning om VEU-godtgørelse.

Der bevilges befordringstilskud.”

3. Klagen til ankenævnet

De skrev i brev af 6. september 2004

”Angående ansøgning om VEU-godtgørelse, hvortil afslag er modtaget den 12/8 2004.

Jeg ønsker at klage over afgørelsen, da den efter min mening ikke er i overensstemmelse med bekendtgørelsen på området (nr. 1255 af 29.12.03).

Afslaget begrundes med, at jeg ikke har noget tab af indtægt pga. manglende vagter under uddannelsen, men disse manglende vagter er naturligvis grundet i netop denne uddannelse. Da det desuden i bekendtgørelsen anføres, at ikke kun tab af indtægt men også tab af arbejdsmulighed giver ret til uddannelsesgodtgørelse, er jeg uforstående overfor afslaget, da min vagtplan for perioden viser et stabilt og højt (1/2 til 1/1) timeantal.

Der er altså tale om et fast ansættelsesforhold, hvortil der kræves en erhvervsrettet uddannelse, som medfører tab af arbejdsmulighed i en uge, og jeg ønsker derfor at fastholde min ansøgning.

Jeg er desuden uforstående overfor afslagets fuldstændigt manglende stillingtagen til netop dette tab af arbejdsmulighed, som det i bekendtgørelsen på området ellers tydeligt fremgår giver ret til uddannelsesgodtgørelse.

AF´s bemærkninger til klagen

4. AF skrev i brev af 29. september 2004

”AF-Regionskontoret har modtaget din klage over vort afslag på din ansøgning om VEU-godtgørelse. Vi finder imidlertid ikke, at der er fremkommet nye oplysninger i sagen, og fastholder derfor vort afslag af 11. august 2004, og videresender hermed din klage til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der vil træffe den endelige administrative afgørelse.

Ved en fejl fra min side kan jeg oplyse, at vi også burde have henvist til § 7, stk. 1 i vejledning nr. 11 af 11.02.2004 til bekendtgørelse nr. 1255 af 29. december 2003, hvor arbejdsmulighed er defineret som: Deltagere, som er i beskæftigelse, vil som udgangspunkt have tab af arbejdsindtægt. Dog vil der foreligge tab af arbejdsmulighed, når deltageren er deltidsbeskæftiget og tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldtidssøgende (kopi vedlagt.)”

5. Nyt efter klagen

Under sagens behandling har sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn til brug for sagens behandling indhentet yderligere oplysninger til sagen.

AF har i brev af 16. november 2004 oplyst, at ansøger ikke har været tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Mols-Linien har i brev af 12. januar 2005 oplyst, at De udelukkende var ansat som løsarbejder uden at der var aftalt noget timeantal. Løsarbejdere indkaldes efter behov. Vagtplaner blev udarbejdet månedsvis. De ville med stor sandsynlighed have været beskæftiget under kursusperioden. Deres arbejdsgiver udbetalte ikke løn under kurset.

Sekretariatet har i øvrigt fra såvel Dem og Deres tidligere arbejdsgiver indhentet dagsplan/vagtplan vedrørende hele den periode (16. juni til 10. oktober 2004) De arbejdede for Y

Det fremgår heraf at De i ovennævnte periode på 17 uger havde 25 vagter og arbejdede i 188 timer og 45 minutter. Vagterne, som var spredte uden fast mønster, lå med fra få dages til ugers mellemrum.

Y- arbejdsgiver har herudover på forespørgsel fra sekretariatet ved brev af 25. februar 2005 oplyst, at de månedlige vagtplaner udarbejdes af vagtplanlæggere. Vagtplanerne er gældende fra den 16. i en måned til den 15. i den følgende måned.

På telefonisk forespørgsel har Y-arbejdsgiver den 8. marts 2004 uddybende oplyst, at vagtplanlægningen foretages af administrationskontoret, som først besætter vagterne med de faste medarbejdere. De ledige pladser, som der vil være flest af i feriesæsonen, udfyldes med afløsere. Vagtplanerne udsendes til alle. En afløser har således via vagtplanen kendskab til, hvornår han næste gang skal have vagt ifølge vagtplanen.

De oplysninger som sekretariatet har modtaget fra Y-arbejdsgiver blev fremsendt til Dem den 8. marts 2005 med anmodning om eventuelle bemærkningen inden 14 dage.

(De har ikke fremsat bemærkninger inden nævnte frist.)

6. Regler

Lovbekendtgørelse nr. 106 af 18. februar 2004 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter uddannelse.

Endelig adm. afgørelse 2005 9900 Valid

Resumé

Ansøger søgte om VEU-godtgørelse i forbindelse med AMU-kurser i perioden 5. til 9. juli 2004.

Ansøger, der var uden erhvervsuddannelse, havde fra juni til oktober 2004 arbejdet som steward på færgeoverfart. Han var i denne periode ansat som løsarbejder og skulle arbejde efter behov uden noget fast timeantal. Der blev dog udarbejdet månedlige vagtplaner, hvor først den faste stab blev tillagt vagter. Løsarbejderne blev herefter i tilfælde af eventuelle huller i vagtplanen tildelt de ikke besatte vagter.

Ansøger var ikke tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Arbejdsformidlingen meddelte ham afslag på ansøgningen om VEU-godtgørelse med henvisning til, at der ikke forelå tab af arbejdsindtægt eller arbejdsmulighed. Arbejdsformidlingen henviste til, at han ifølge vagtplanen ikke skulle arbejde i kursusperioden fra 5. til 9. juli 2004.

Ansøgeren gjorde i sin klage gældende, at han havde haft et stabilt og højt timerantal forud for kurset, og at det forhold at han ikke havde vagter i kursusperioden begrundede sig i, at han skulle på kursus i denne periode.

Med henblik på en afklaring af, i hvilket omfang der eventuelt kunne sandsynliggøres et indtægts under kursusperioden indhentede sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn supplerende oplysninger fra ansøger og arbejdsgiver.

Det fremgik i denne forbindelse af fremsendte vagtplaner, at han i hele ansættelsesperioden på 17 uger havde 25 vagter med i alt 189 timers arbejde. Hans vagter udviste ikke noget fast mønster og vagterne lå med dages mellemrum til ugers mellemrum.

Ankenævnet tiltrådte på ovennævnte baggrund Arbejdsformidlingens afgørelse om afslag på VEU-godtgørelse, idet nævnet fandt, at det ikke kunne anses for tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at der havde været tale om et indtægtstab i kursusperioden.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →