Behovet for personlig assistance til scleroseramt med arbejde i egen virksomhed (strikkebutik)

Kapitel 3

Personlig assistance til handicappede i erhverv m.v.

Personkreds

§ 4. Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der på grund af

1) synsnedsættelse er ude af stand til eller kun med uforholdsmæssigt besvær er i stand til at læse,

2) alvorligt hørehandicap har særlige behov for bistand ved udførelsen af erhverv m.v., herunder tolkebistand,

3) meget betydeligt nedsat funktion som følge af et handicap har behov for praktisk bistand ved udførelse af arbejdsfunktioner, eller

4) handicap i øvrigt har anden alvorligt nedsat funktion, der giver behov for særlig bistand i forbindelse med udøvelse af erhverv m.v.

Tilskud og ansættelse

§ 6. Tilskud ydes til en virksomhed til aflønning m.v. af en personlig assistent for en ansat eller for en, der skal ansættes i virksomheden, eller virksomhedens indehaver. Den personlige assistent skal bistå den handicappede person med de praktiske arbejdsfunktioner, som følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af handicappet ikke selv kan udføre. Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med handicappet.

§ 7. Den personlige assistent ansættes i virksomheden på normale vilkår, eller den personlige assistance rekvireres som tegnsprogstolkning efter nærmere fastsatte regler herfor. Den personlige assistent kan endvidere rekvireres hos et vikarbureau. Den handicappede person skal forud for ansættelse af en assistent godkende denne.

Stk. 2. Tilskud kan kun ydes til en bestemt arbejdsfunktion i en bestemt virksomhed.

Stk. 3. Tilskud kan ydes for assistance i gennemsnitlig indtil 20 timer pr. uge for en bestemt periode eller indtil videre. I forbindelse med efteruddannelse forud for et konkret ansættelsesforhold, jf. § 5, stk. 2, kan der ydes tilskud op til fuld tid. En handicappet person, der har mere end ét af de i § 4 nævnte handicap eller i øvrigt har et meget betydeligt handicap, kan efter en konkret vurdering få tilskud op til fuld tid.

Stk. 4. Der kan ydes refusion af udgifter til den personlige assistent ved arbejdsbetingede rejser og til vikardækning ved assistentens længerevarende sygdom og lignende.

Stk. 5. Beskæftigelse sministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang der kan ydes tilskud til den personlige assistent under den handicappede persons sygdom, og i hvilket omfang der kan ydes tilskud, hvis den personlige assistent er syg.

Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 545 af 19. juni 2003 om kompensation til handicappede i erhverv mv.

§ 10. Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ved udøvelse af erhverv m.v., og som på grund af

1) synsnedsættelse eller ordblindhed er ude af stand til eller kun med uforholdsmæssigt besvær er i stand til at læse,

2) alvorligt hørehandicap har særlige behov for bistand, herunder har behov for tolkebistand,

3) meget betydelig nedsat funktion som følge af et handicap har behov for praktisk bistand og

4) handicap i øvrigt har anden alvorligt nedsat funktion, der giver behov for særlig bistand.

Stillingskategorier mv.

§ 11. Personlig assistance kan søges af personer med handicap, som

1) søger ansættelse i en stilling på ordinære løn- og ansættelsesvilkår,

2) søger ansættelse eller er ansat i job med løntilskud efter lov om

aktiv beskæftigelsesindsats,

3) søger ansættelse eller er ansat i fleksjob efter lov om aktiv beskæft-

tigelsesindsats,

4) deltager i tilbud om virksomhedspraktik efter lov om aktiv aktiv

beskæftigelsesindsats,

5) påtænker at etablere selvstændig virksomhed eller er selvstændig

erhvervsdrivende på det almindelige arbejdsmarked.

Bevilling og omfang af tilskud

§ 13. Den personlige assistent skal bistå den handicappede person med de praktiske arbejdsfunktioner, som følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af handicappet ikke selv kan udføre.

Stk. 2. Assistancen kan fordeles på flere assistenter. Den samlede assistance må ikke overstige det maksimale timeantal, der kan bevilges, jf. § 15.

§ 14. Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med handicappet. Personen med handicap skal selv kunne udføre de indholdsmæssige arbejdsopgaver.

Stk. 2. Ansættelsen af den personlige assistent må ikke have karakter af vikardækning eller almindelig medhjælp.

§ 15. Der kan bevilges tilskud op til 20 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der arbejder 37 timer om ugen. Ved færre arbejdstimer beregnes tilskuddet forholdsmæssigt.

Stk. 2. En person, der har mere end ét af de i § 10 nævnte handicap eller i øvrigt har et meget betydeligt handicap, kan efter en konkret vurdering få tilskud op til fuld tid (dvs. op til 37 timer om ugen).

Stk. 3. I forbindelse med efteruddannelse forud for et konkret ansættelsesforhold, jf. § 16, stk. 1, kan der ydes tilskud op til fuld tid. Tilskud kan gives til undervisningstimer samt til forberedelse, hvis personen med handicap har behov for assistance til forberedelsen.

Stk. 4. Bevilling kan gives for en bestemt periode eller indtil videre.

Behovet for personlig assistance til scleroseramt med arbejde i egen

virksomhed (strikkebutik)

Ankenævnet har behandlet Deres klage over AF’s afgørelse vedrørende fastsættelse af timetallet for personlig assistance til X på møde den 19. maj 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ansøger Xer ikke berettiget til yderligere assistenttimer udover de bevilgede 8 timer med virkning fra 1. juli 2004.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har ved denne afgørelse lagt vægt på, at X i sin ansøgning har oplyst, at hun arbejder 12 til 15 timer i sin virksomhed.

Efter reglerne kan der bevilges tilskud op til 20 timer pr. uge, hvor der arbejdes 37 timer pr. uge. Ved færre timer arbejdstimer beregnes tilskuddet forholdsmæssigt, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1.

Ved 15 timers arbejde i virksomheden udgør det forholdsmæssige timetal 8 timer.

Ifølge bekendtgørelsens § 15, stk. 2 vil der dog til en person der har mere end ét af de i § 10 nævnte handicap (synsnedsættelse eller ordblindhed, alvorligt hørehandicap) eller i øvrigt har et meget betydeligt handicap efter en konkret vurdering kunne bevilges tilskud til fuld tid (i det aktuelle tilfælde fra 12-15 timer).

Ankenævnet finder dog ikke grundlag for at kunne forhøje assistenttimetallet til fuld tid.

Ankenævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at det, at der ikke kan ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med handicappet.

Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at den handicappede selv skal kunne udføre de indholdsmæssige arbejdsopgaver, der er forbundet med erhvervet, således at ansættelsen af den personlige assistent ikke har karakter af vikardækning eller almindelig medhjælp, jf. bekendtgørelsens § 14.

Arbejdsmarkedets Ankenævn har lagt til grund, at X har et væsentligt bevægehandicap i form af sclerose, og at hun som heraf lider af en invaliderende træthed, som øges af fysisk aktivitet, balanceproblemer samt at hun tillige har føleforstyrrelser i hænderne, som senest også har besværliggjort arbejdet ved strikkemaskinen.

X er selvstændig erhvervsdrivende, idet hun driver en forretning med salg af egne designs dels fra forretningen dels fra markeder.

Hendes arbejdsopgaver er således at designe, producere og sælge egne strikkedesigns, samt den dertil knyttede administration, herunder regnskabsarbejde.

X søger om assistance til det daglige arbejde, hjælp til markeder og pasning af forretning. Hjælpen ønskes tidsmæssigt svarende til hendes arbejde i virksomheden, dvs. 12 til 15 timer ugentlig.

På baggrund af det ovenfor anførte handicap med de deraf følgende gener og problemer sammenholdt med de anførte arbejdsopgaver i virksomheden finder Ankenævnet, at der ikke vil kunne ydes fuld distance, forstået som 12 – 15 timer ugentlig, idet hvis behovet for hende vurderes til de 12- 15 timer ugentligt så ville hendes situation efter Ankenævnets opfattelse have udviklet sig således, at handicappet må siges at være uforeneligt med erhvervet. Hun ville på baggrund af en sådan vurdering ikke være berettiget til assistance, jf. bekendtgørelsens § 14.

Y har i klagen anført, at der med AF’s afgørelse oprindelige afgørelse af 20. juni 2002, hvor X blev bevilget 20 timers assistance, var der tale om en begunstigende afgørelse, som hun i god tro havde indrettet sig efter. Det fremgår samtidig, at Y er gået ud fra, at der - på baggrund af AF’s henvisning til hendes modtagelse af fleksydelse – var tale om en ugyldig afgørelse.

Y spørger, hvem der er retlig og økonomisk ansvarlig i ovennævnte forbindelse.

Ankenævnet skal hertil bemærke, at X ved AF’s bevilling af 20. juni 2002 ikke var bevilget fleksydelse.

X fik først bevilget fleksydelse ved afgørelse af 17. oktober 2002, med virkning fra 1. oktober 2002. Først den 24. oktober 2002 blev AF bekendt med bevillingen af fleksydelsen.

Ankenævnet finder imidlertid ikke grundlag for at opretholde den oprindelige afgørelse om assistance i 20 timer, idet X efter Ankenævnets opfattelse ikke kan anses for at have været i tilstrækkelig god tro om sin fortsatte ret til assistance af et omfang svarende til 20 timers assistance, når hun via fleksordningen blev kompenseret for 2/3 indtjening.

Ankenævnet henviser til lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001 med de ændringer der følger af lov nr. 1038 af 17. december 2002, §§ 4, 6 og 7 samt Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 545 af 19. juni 2003 om kompensation til handicappede i erhverv mv., §§ 10, 11, 13, 14 og 15.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsformidlingens afgørelse af 11. juni 2004 om bevilling af 8 timers og med virkning fra 1. juli 2004

På ankenævnets vegne

Signatur

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi sendt til

X

Arbejdsformidlingen AF

1. Sagsforløb

X søgte første gang i juni 2002 AF om bevilling til personlig assistance i hendes selvstændige virksomhed (strikkebutik).

Det fremgår af ansøgningen, at X, som er scleroseramt, i juni 2002 søgte personlig assistance med 20 timer ugentlig i forbindelse med pasning af forretningen, lettere strikkeopgaver, bilkørsel og hjælp til julemarkeder.

AF bevilgede den 20. juni 2002 personlig assistance på 20 timer pr. uge med virkning fra den 24. juni 2002 og indtil videre.

Den 8. marts 2004 traf AF denne afgørelse

”Da du pt. bliver kompenseret både gennem dit fleksjob i egen virksomhed samt modtager personlig assistance på 20 timer/ugen vil bevillingen vedr. personlig assistance bortfalde pr. 31.3 2004.

Skulle der være behov for praktisk bistand ud over det der kompenseres for gennem dit fleksjob kan der for disse funktioner søges personlig assistance. (Ansøgning vedlægges).

Hvis du ansøger om personlig assistance bedes du indsende kopi af fleksjob-aftalen der er indgået med kommunen, således at det er beskrevet hvilke arbejdsfunktioner, der kompenseres gennem denne.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig.”

..

X fremsendte herefter den 3. april 2004 ansøgning om personlig assistance i sin virksomhed. Hendes aktuelle arbejdsopgaver var i ansøgningen beskrevet som at designe, producere, sælge og administration (regnskab). Arbejdsfunktionerne, som der søgtes assistance til, var hjælp i det daglige arbejde, hjælp til markeder, hjælp til pasning af forretning. I ansøgningen er anført, at den gennemsnitlige arbejdstid pr. uge er på 12-15 timer pr. uge, som også var det timeantal hvortil der ønskedes assistance.

AF bevilgede i bevillingsskrivelse af 4. maj 2004 personlig assistance på 8 timer pr. uge med virkning fra den 1. april 2004 og indtil videre.

Scleroseforeningen skrev den 28. maj 2004

” Vedr. Afgørelse om nedsættelse af timetal til personlig assistance for X

X har d. 9.3.04 og senest d. 5.5.04 modtaget en afgørelse fra AF, hvoraf det fremgår at timetallet til personlig assistance, sættes ned fra 20 timer til 8 timer pr. uge, med den begrundelse at X har fleksjob, som selvstændig.

X har henvendt sig til Y da hun ønsker at klage over afgørelsen.

Ingen af skrivelserne fra AF indeholder imidlertid de krav som forvaltningsloven stiller til en afgørelse, idet den kræver at det skal fremgå hvortil borgeren kan anke en evt. negativ afgørelse. Dette vil normalt betyde at afgørelsen er ugyldig og ikke kan gennemføres i praksis.

Da der i lovgivningen vedr. kompensation til handicappede i erhverv er en ankeadgang, jf. § 49, skal vi anmode om at der fremsendes en forvaltningsmæssig korrekt afgørelse, som bl.a. begrunder og henviser til de retsregler, som gør at AF har adgang til at tage antal af timer op til revision, når der ikke foreligger faktiske ændringer i forhold til det grundlag, hvorpå bevillingen oprindelig blev givet og som i øvrigt var fuldt oplyst overfor AF på det oprindelige bevillingstidspunkt.

Dette ønskes specielt ud fra betragtningerne i forvaltningsretten om begunstigende forvaltningsakter og det faktum at X har indrettet sig på og handlet ud fra den oprindelige bevilling i god tro.

Scleroseforeningen skal tillige gøre opmærksom på at det efter almindelig forvaltningsmæssig praksis er således at ankefristen på 4 uger først løber fra det tidspunkt hvor borgeren har modtaget en lovformelig korrekt afgørelse, hvorfor en sådan imødeses før endelig ankeskrivelse kan udarbejdes.”

2. Arbejdsformidlingens afgørelse

AF traf herefter den 11. juni 2004 følgende afgørelse

”AF har fra den 1.4 2004 nedsat timetallet vedr. bevillingen til personlig assistance til X fra 20 timer om ugen til 8 timer om ugen.

Nedsættelsen sker på baggrund af bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv § 15. Der kan bevilges tilskud op til 20 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der arbejder 37 timer om ugen. Ved færre arbejdstimer beregnes tilskuddet forholdsmæssigt.

Du anfører i din ansøgning at du arbejder i gennemsnit 12-15 timer pr. uge Bevillingen gældende fra den 1.4 2004 er derfor beregnet ud fra en ugentlig arbejdstid på 15 timer pr. uge. (15 timer gange 20 timer divideret med 37 timer = 8 timer). Grunden til at bevillingen nedsættes skyldes at AF i foråret 2004 bliver opmærksom på § 15 og derfor tilretter bevillingen så den er i overensstemmelse med lovgivningen. AF skal beklage at ankeadgangen ikke fremgik af den nye bevilling.

Klage over Arbejdsformidlingens afgørelse kan inden 4 uger efter afgørelsen dato indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn af den, som afgørelsen vedrører.”

3. Klagen til ankenævnet

Y skrev den 8. juli 2004

”Anke vedr. Afgørelse om nedsættelse af timetal til personlig assistance for X.

Arbejdsformidlingen har d. 11.6.04 truffet en afgørelse om nedsættelse af timetallet til personlig assistance med virkning fra 1.4.04 vedr. ovennævnte X, som er scleroseramt selvstændig erhvervsdrivende.

Forud for denne afgørelse har der imidlertid været et forløb, hvor AF d. 8.3.04 fratog hende den oprindelige bevilling, med 3 ugers varsel, og samtidig bad hende om at søge på en ny. Denne afgørelse var behæftet med afgørende forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige mangler idet der ikke var henvist til retsregler eller ankemuligheder for pågældende. Brevet vedlægges.

X indsendte som anmodet en ny ansøgning som blev besvaret med en afgørelse af 4.5.04 på 8 timers assistance pr. uge, gældende fra 1.4.04. Denne afgørelse var heller ikke korrekt, idet der atter ikke var henvist til retsregler eller ankemulighed. Bevillingen/afgørelsen vedlægges.

X henvendte sig derfor til Y, som på X’s vegne efterfølgende skrev til AF. Brevet vedlægges.

Således fremkommer der endelig en korrekt afgørelse af 11.6.04 fra AF, hvor de imidlertid fastholder antallet af timer og fastholder datoen for nedsættelse af timerne, d. 1.april 2004.

Y skal derfor herved, på X’s vegne, anke denne afgørelse (fuldmagt vedlagt), idet vi ønsker primært at fastholde at der er tale om en begunstigende forvaltningsakt som pågældende i god tro har indrettet sig på og subsidiært, at de 2 første afgørelser er ugyldige, jf. forvaltningsretslige principper, hvorfor en evt. nedsættelse af timer til personlig assistance først kan få retsvirkning fra et tidspunkt der ligger efter at pågældende har modtaget en korrekt formel afgørelse, d.v.s. efter d. 12.06.04.

Y og X ønsker tillige at anke afgørelsen om det indholdsmæssige i afgørelsen, nedsættelse af antal timer pr. uge, som følge af fleksjob til selvstændig virksomhed.

Den nærmere begrundelse for dette er

X lider af sclerose og hendes væsentligste gener og følger efter sclerose er både et betydeligt bevægehandicap og balanceproblemer og en invaliderende træthed, som gør at hun også hele tiden må prioritere med sine daglige ressourcer.

X modtager bl.a. på grund af dette 2/3dels løntilskud via fleksjobordningen, idet hun kun kan klare at fungere i sin virksomhed i 1/3 del tid (ca. 15 timer pr. uge). De 2/3 dels løntilskud anvender hun som supplement til sin egen forsørgelse, for samlet at opnå en indkomst hun kan forsørge sig med, hvilket er en legal måde at anvende tilskuddet på for selvstændige. Hun oplyser således at hun sidste år havde en egen indtægt på 60.000.-kr på baggrund af hendes salg af eget produceret kunsthåndværk. En indtægt som blev suppleret med løntilskuddet.

Den personlige assistance er X helt afhængig af at have ved sin side i samtlige arbejdstimer, for selv at kunne gennemføre produktion og salg af det strikkede kunsthåndværk, som hun kan nå at producere på de ca. 15 timer pr. uge som hun ressourcemæssigt kan magte.

Om den konkrete assistance i hverdagen kan det oplyses: X sidder og udvikler mønstre og strikker i værksted på første sal over den butik, hvorfra hun sælger og evt. pakker varerne til kunderne.

Den personlige assistance er X “arme og ben” i alle sammenhænge: B1.a. når der skal hentes materialer, værktøj m.v. til produktionsfasen, når X skal fra værkstedet på 1.sal til butikken i stuen, når X i forbindelse med salg og vejledning af kunder, skal have hentet div. udstillede varer, tages ned fra hylder, lægges på plads efterfølgende. Når bestilte varer skal pakkes og sendes mv.

En personlig assistance til disse fysiske håndsrækninger i forbindelse med arbejdet, vil være en helt nødvendig forudsætning for at X kan drive sin forretning videre og fastholde sin delvise selvforsørgelse.

Y skal derfor anmode om at Arbejdsmarkedets Ankenævn tager stilling til om ikke X opfylder kriterierne i § 15, stk. 2, som ud fra en konkret vurdering giver mulighed for at få tilskud i op til “fuld tid”. Dvs. i X’s tilfælde tilskud til personlig assistance 15 timer pr. uge.

Opsamling

Y skal således bede Ankenævnet tage konkret stilling til 3 forhold

1. Hvem der skal påtage sig det retlige og økonomiske ansvar for en “forkert” beslutning ved ordningens iværksættelse, med hensyn til praksis i forhold til en begunstigende forvaltningsakt ?

2. Fra hvilken dato skal en evt. nedsættelse af timetallet gælde fra, under hensyn til væsentlige formelle mangler ved 2 tidligere “afgørelser” ?

3. Opfylder X med sine flere og alvorlig nedsatte funktioner bestemmelserne i § 15, stk.2, således at hun ud fra en konkret vurdering kan få flere timer end efter hovedreglen ? ”

4. AF’s bemærkninger til klagen

AF skrev den 23. august 2004

”AF har modtaget Ankenævnets anmodning om høring i anledning af klage over afgørelse af 11. juni 2004 vedrørende personlig assistance til X og skal herved fremkomme med følgende kommentarer

- X er, som selvstændig erhvervsdrivende, tildelt personlig assistance som praktisk bistand i henhold til bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv § 10, nr. 3, hvorefter der kan ydes personlig assistance på baggrund af en meget betydelig nedsat funktion som følge af handicappet.

- Tilskuddet er beregnet forholdsmæssigt, jfr. bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv § 15, stk. 1, således, at X, der alene er i stand til at arbejde i 12-15 timer pr. uge, har fået bevilget 8 timer pr. uge til personlig assistance.

- Det er ikke AF vurdering, at X’s handicap er så betydeligt, at dette kan danne grundlag for bevillig af personlig assistance på fuld tid — i dette tilfælde mellem 12 og 15 timer pr. uge, ligesom X ikke har mere end ét handicap, jfr. bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv § 10. AF vurdering skal

dels ses i sammenhæng med, at X er kompenseret med 2/3 via sin ansættelse i fleksjob,

dels ses i sammenhæng med, at det er AF vurdering af den tid, der medgår til det arbejde, som X kan udføre uden personlig assistance, f.eks. udvikling af mønstre samt nogle strikkeopgaver, andrager ca. 4-7 timer pr. uge, hvorfor der — efter AF Bornholms vurdering — ikke er belæg for tildeling af personlig assistance på fuld tid.

Jeg skal afslutningsvis beklage, at mine afgørelser af henholdsvis 8. marts og 4. maj d.å. var behæftet med forvaltningsretlige mangler såsom manglende retskildehenvisning og klagevejledning.

Jeg er indforstået med — og enig i — at afgørelsen alene kan træde i kraft i forhold til X med virkning fra den dato, hvor X har modtaget en forvaltningsmæssig korrekt afgørelse, dvs. pr. 12. juni 2004. Af denne grund har X for perioden 1. april — 30. juni 2004 fået tildelt personlig assistance i 20 timer pr. uge, svarende til i alt 202 timer. Dette er allerede udbetalt til X, hvorfor AF’s afgørelse reelt først træder i kraft i 3. kvartal 2004.”

5. Nyt efter klagen

Scleroseforeningen skrev i brev af 21. februar 2005

”Scleroseforeningen og X har modtaget kopi af skrivelse fra AF 23.8.04, hvoraf det bl.a. fremgår, med hvilken begrundelse de fastholder afgørelsen om forholsmæssigt timetal på 8 timers personlig assistance.

X har ønsket at kommentere AF’s vurdering af hendes situation, som ikke tidligere har været drøftet med hende personligt.Handicapkonsulenten fremfører at de ikke mener at X’s handicap er så betydeligt, at det berettiget til assistance i fuld arbejdsfunktionstid.

Til dette skal anføres at X, både har et væsentligt bevægehandicap, lider af invaliderende træthed, som øges af fysisk aktivitet, samt føleforstyrrelser i hænderne, som senest også har besværliggjort arbejdet ved strikkemaskinen, hvis det skal foregå uden praktisk assistance.

Handicapkonsulenten fremfører desuden, at X også vurderer at en del af arbejdstiden kan foregå uden assistance, og anfører bl.a. tiden til udvikling afmønstre.

X kan til dette fortælle at hun aldrig har drøftet denne udviklingsproces - og evt. medgået tid med handicapkonsulenten, så det han skriver er uden hold i virkeligheden.

Den kreative proces det er at “opfinde” nye mønstre og ideer til design, foregår hos den kreative kunstner på alle tider og steder, hvor inspirationen opstår! Under private og arbejdsrelaterede praktiske gøremål, under ture med fritidsformål, under hvile, ja selv om natten, kan det ske at man vågner med en ide, der kan omsættes næste dag i arbejdet. Den kreative proces kan således ikke gøres op i timer og ej heller indgå som en del af de ugentlige praktiske arbejdstimer. Den kan ikke planlægges eller komme på kommando og kan derfor ikke bruges som begrundelse for at begrænse behovet for praktisk assistance efter lovgivningen.

Y og X skal anmode om at disse kommentarer bliver medtaget ved bedømmelsen af sagen.”

6. Regler

Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001 med de ændringer, der følger af lov nr. 1038 af 17. december 2002.

..

Personlig assistance til handicappede i erhverv

Resumé

Ansøger, der var scleroseramt drev selvstændig virksomhed i form af strikkebutik. Sygdommen havde medført udtalt træthed, balanceproblemer, følgeforstyrrelser hænder mv.

Arbejdsformidlingen havde i juni 2002 bevilget hende 20 timers personlig assistance i forbindelse med pasning, men tilbagekaldte i marts 2004 bevillingen, da man var blevet opmærksom på, at der var indgået en fleksjobaftale om fleksjob i egen virksomhed, hvorefter hun blev kompenseret med 2/3 tilskud. Arbejdsformidlingen opfordrede hende samtidig til at søge på ny og herunder nærmere redegøre for, hvilke arbejdsfunktioner hun blev kompenseret for via fleksjobordningen.

Der blev herefter i april 2004 indsendt ny ansøgning, hvoraf fremgik, at hun arbejdede 12-15 timer i butikken og ønskede personlig assistance til det daglige arbejde i butikken, hjælp til markeder og hjælp til pasning af forretningen.

Arbejdsformidlingen traf på denne baggrund i juni 2004 afgørelse om bevilling af 8 timers personlig assistance med henvisning til at der ifølge bekendtgørelsens § 15, stk. 1 maksimalt kunne ydes 20 timer forudsat 37 timers arbejde i virksomheden. Hvor der var tale om mindre beskæftigelsesgrad kunne der alene ydes forholdsmæssig dækning, dvs. 8 timer (15 timer gange 20 timer divideret med 20).

Afgørelsen blev indanket af Scleroseforeningen, som bl.a. gjorde gældende at der skulle ydes fuld dækning op til de 15 timer. Foreningen henviste til at det ifølge bekendtgørelsens § 15, stk. 2 ved meget betydelige handicap var muligt at yde fuld dækning op til de 15 timer, som hun arbejdede i virksomheden.

Ankenævnet traf afgørelse om at ansøger ikke var ikke var berettiget til yderligere assistenttimer ud over de bevilgede 8 timer, idet man ikke fandt grundlag for at forhøje til den fulde arbejdstid, forstået som 12-15 timer.

Ankenævnet lagde herved vægt på, oplysningerne om hendes handicap med de deraf følgende gener og problemer sammenholdt med arbejdsopgaverne i virksomheden samt det forhold, at hvis behovet måtte vurderes til 12-15 timer ugentlig ville hendes situation havde udviklet sig således at hendes handicap måtte siges at være uforeneligt med erhvervet og hun ville således ikke være berettiget til personlig assistance efter bekendtgørelsens § 14.