Om fagligt forlig til fuld og endelig afgørelse af faglig sag kunne fritage arbejdsgiver til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag

§ 1. En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet

1) bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende,

2) har været ansat som lønmodtager, og

3) har indtjent en løn i ansættelsen.

Stk. 2. Ved "G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én "G-dag" er én ledighedsdag.

Stk. 3. En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4. Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 5. En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6. Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

§ 2. Et medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

Bortfaldsgrunde m.v.

§ 6. En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når

1) medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,

2) arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

3) afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,

4) arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

5) arbejdsophøret skyldes force majeure,

6) medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

7) medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene,

8) medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

9) medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller

10) medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Manglende betaling

§ 11. Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis

1) arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2) medlemmet beder a-kassen om hjælp, og

3) a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2. A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3. Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og a-kassen.

Stk. 4. Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5. Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6. Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7. Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.

Stk. 8. Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 9. Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Finansstyrelsen kan indhente oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb efter stk. 7.

Stk. 11. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7 og 8.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003

Om fagligt forlig til fuld og endelig afgørelse af faglig sag kunne fritage arbejdsgiver til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag

Arbejdsløshedskassen har ved brev af 28. september 2004 bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt arbejdsgiver XXXX er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med arbejdsophøret for Jeanette Madsen, CPR-nr. 221074-2398.

Sagen blev behandlet på møde den 19. maj 2005.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at arbejdsgiver XXXX er forpligtet til at betale til medlemmet YYYY dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag for dagene efter ansættelsen som salgsassistent i forbindelse med arbejdsophøret 13. september 2003.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at forpligtelsen til at betale dagpengegodtgørelse er indtrådt ved arbejdsophøret den 13. september 2003, da YYYY inden for de sidste 4 uger forud herfor har været beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at det i sagen indgåede forlig om betaling af løn i opsigelsesperioden ikke omfatter spørgsmålet om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvorfor aftalen ikke kan fritage arbejdsgiver for hans forpligtelse til at betale dagpengegodtgørelse.

Endvidere har Ankenævnet lagt vægt på, at der efter de øvrige foreliggende oplysninger i sagen ikke ses at foreligge bortfaldsgrunde efter § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen.

Det er oplyst, at A-kassen har udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til Jeanette Madsen efter den 31. december 2003.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 og §§ 1, 6 og 11 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, som ændret ved Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 491 af 12. juni 2003.

Dagpengegodtgørelsen for de 2 ledighedsdage på 1246 kr., som A-kassen har udlagt skal indbetales af arbejdsgiveren XXXXX til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelse

På ankenævnets vegne

Preben Sørensen

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Abejdsgiver XXXX

Medlemmet YYYY

Arbejdsdirektoratet, kontor Y 1

1. Sagsforløb

Medlemmet YYYY fra den 15. oktober 2001 har arbejdet fuldtids som salgsassistent hos arbejdsgiver XXXX.

I brev udleveret til YYYY den 1. september 2003 har XXXX meddelt YYYY, at denne fratræder den 13. september 2003.

Det fremgår af arbejdsgiverens brev, at man anser YYYY’s brev af 31. juli 2003 som et ønske om, at skulle arbejde om lørdagen i mindre omfang for en opsigelse med tilbud om at indgå ny ansættelsesaftale på nye vilkår. Dette vil man dog ikke acceptere af driftsmæssige grunde.

Den 30. april 2004 fremsatte YYYY’s fagforening . et forligsmæssigt tilbud til løsning af sagen over for arbejdsgivers organisation ., som indebar betaling af løn til udløb af det lovmæssige opsigelsesvarsel på 3 måneder, som udløb den 31. december 2003.

Forligsforslaget på i alt 59.306,03 kr. blev endeligt accepteret af arbejdsgivers organisation .. i brev af 24. juni 2004, hvor man afslutningsvis anførte, at der herefter ikke resterede yderligere krav parterne imellem.

Efter sin fratræden rettede medlemmet YYYY henvendelse til a-kassen om, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med fratrædelsen.

A-kassen har ved brev af 17. august 2004 anmodet arbejdsgiveren om at udbetale for 2 ledighedsdage på i alt 1246 kr. til YYYY i forbindelse med dennes fratrædelse pr. 31. december 2003.

Arbejdsgivers organisation .. svarede i brev af 20. september 2004 a-kassen, at der ikke i forbindelse med forligsforhandlingerne blev fremsat noget krav om betaling af g-dage, selvom disse forfaldt i januar 2004. Der henvistes endvidere til at kravet var kendt på tidspunktet for forligets indgåelse den 24. juni 2004. Da forliget var indgået til fuld og endelig afgørelse af sagen, er det arbejdsgiveres organisations opfattelse, at kravet om g-dage ikke vil kunne rejses. Man forventer derfor, at kravet tilbagekaldes.

Herefter har a-kassen ved brev af 28. september 2004 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt arbejdsgiveren XXXX er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til Jeanette Madsen.

Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, svarende til 1246 kr.

Efter sagens indbringelse for Arbejdsmarkedets Ankenævn har arbejdsgivers organisation skrevet til Ankenævnet i brev 5. november 2004

”Under henvisning til medlemmets fagforenings brev af 28. september d.å., hvori forbundet anmoder Ankenævnet om at træffe afgørelse i sagen om manglende udbetaling af arbejdsgivergodtgørelse, jf. § 11 bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, skal jeg hermed fremkomme med følgende kommentarer.

I forbindelse med YYYY’s fratræden fra sin tidligere arbejdsplads, Matas, indgik HK’s advokat (navn) og arbejdsgivers organisation et forlig til fuld og endelig afgørelse af sagen.

I forbindelse med forligsforhandlingerne blev kravet om G-dage ikke rejst, på trods af at kravet forfaldt til betaling i januar 2004.

Eftersom kravet således var kendt på tidspunktet for forligets indgåelse den 24. juni 2004, og særligt idet forliget blev indgået til fuld og endelig afgørelse af sagen, er HK efter min opfattelse afskåret fra på nuværende tidspunkt at rejse krav om betaling af g-dage.

På ovenstående baggrund skal jeg derfor venligst anmode Ankenævnet om at afvise sagen.”

2. Regler

Lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidrag fra arbejdsgivere

Resumé

Medlemmet, som arbejdede som butiksassistent blev opsagt af arbejdsgiveren med 14 dages varsel. Opsigelsen var begrundet i, medlemmet efter arbejdsgiverens opfattelse måtte anses for selv havde sagt op, idet hun ønskede at få sine arbejdsvilkår ændret.

Der blev efterfølgende indledt faglig sag mod arbejdsgiver, som indvilgede i at betale løn for hele opsigelsesperioden på 2 måneder.

Efter fratrædelsen henvendte medlemmet sig til sin A-kasse med oplyste, at arbejdsgiver ikke ville betale for 1. og 2. ledighedsdag.

A-kassen krævede herefter arbejdsgiveren for at udbetale dagpengegodtgørelse for 1. og. ledighedsdag.

Da arbejdsgiver ikke ville betale blev sagen oversendt til Arbejdsmarkedets Ankenævn til endelig afgørelse.

Arbejdsgiver gjorde overfor Ankenævnet gældende, at der mellem parternes advokater i den faglige sag var indgået et forlig til fuld og endelig afgørelse af sagen. Endvidere, at spørgsmålet om betaling for 1. og 2. ledighedsdag ikke var rejst selvom kravet var forfaldent. Det var derfor arbejdsgiverens opfattelse, at a-kassen var afskåret fra nu at gøre kravet gældende.

Arbejdsmarkedets Ankenævn traf afgørelse om, at arbejdsgiver var forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for de 2 ledighedsdage.

Nævnet lagede herved vægt på, at det i sagen indgåede forlig i den faglige sag om betaling af løn for opsigelsesperioden ikke omfattede spørgsmålet om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Forliget i den faglige sag kunne derfor ikke fritage arbejdsgiver for sin forpligtelse til, at betale dagpengegodtgørelse for de 2 ledighedsdage.