Beregning af VEU-godtgørelse i forbindelse med selvstændig keramikers deltagelse i uddannelsesforløb godkendt indenfor rammerne af Den Europæiske Socialfond

Kapitel 1

Uddannelser, hvortil der kan opnås godtgørelse

§ 1. Der kan opnås godtgørelse efter reglerne i denne bekendtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau efter lovens § 3, stk. 1-3.

Stk. 2. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter stk. 1 er

1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

2) Følgende uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (ÅU-loven) og efter de respektive uddannelsesbekendtgørelser herom

a) Enkeltfag på erhvervsuddannelserne.

b) Enkeltfag på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

c) Enkeltfag på landbrugsuddannelserne på niveau med erhvervsuddannelse

d) Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen.

3) Følgende deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse, og en-keltfag herfra, efter ÅU-loven og efter de respektive uddannelsesbe-kendtgørelser herom

a) TF-kurser (teknikerforkursus).

b) Kurser for ledere af håndværksvirksomheder.

c) Arbejdsstudieassistent.

d) Blomsterbinder.

e) Tilsynsassistent.

f) Opskoling for fodplejere.

g) IT-administratoruddannelsen.

4) Følgende meritforløb efter ÅU-loven og efter de respektive uddannel-ses bekendgørelser herom

a) Opskoling plejehjemsassistent.

b) Opskoling plejer.

c) Opskoling sygehjælper.

d) Opskoling hjemmehjælper.

5) Merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse (PGU- merituddannelsen) efter ÅU-loven, jf. bekendtgørelse herom.

6) Individuel kompetenceafklaring efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og kompetenceafklarende forløb m.v. som led i en grunduddannel-se for voksne efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregå-ende uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

7) Uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administration af Den Europæiske Socialfond. Uddannelsesforløbene skal ligge inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond og skal være godkendt af et projektgodkendelsesudvalg, jf. de nærmere regler om administrationen af Den Europæsiske Socialfond.

Afsnit III

Størrelse og beregning af godtgørelse

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1255 af 29. december 2003 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU), som ændret ved bekendtgørelse nr. 50 af 30. januar 2004, foretages følgende ændringer

1. § 3 affattes således

»§ 3. Deltagere i uddannelser, der afholdes som fjernundervisning, kan ikke modtage godtgørelse.

Stk. 2. Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. dog stk. 3, kan ikke modtage godtgørelse ved deltagelse i

1) enkeltfag på erhvervsuddannelserne og på landbrugsuddannelserne på niveau med erhvervsuddannelse efter § 1, stk. 2, nr. 2, litra a og c, når uddannelsen ikke er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,

2) enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter § 1, stk. 2, litra d, eller

3) deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse og enkeltfag herfra efter § 1, stk. 2, nr. 3.

Stk. 3. Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som deltager i grundlæggende voksenuddannelse (GVU) efter § 1, stk. 2, nr. 8, eller erhvervsuddannelse plus (eud+) efter § 1, stk. 2, nr. 9, kan dog modtage godtgørelse, når de i stk. 2, nævnte uddannelser indgår i GVU-forløbet eller eud+-forløbet og ikke afholdes som fjernundervisning. «

Kapitel 2

Godtgørelse

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. maj 2004.

Stk. 2. Denne bekendtgørelse har virkning for ansøgninger om godtgørelse til uddannelser, der begynder den 3. maj 2004 eller senere.

Stk. 3. Personer, som er optaget på eller har modtaget bindende tilsagn om, at de er optaget på en uddannelse, inden den 3. maj 2004 modtager dog godtgørelse efter reglerne herom i bekendtgørelse nr. 1255 af 29. december 2003 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU), som ændret ved bekendtgørelse nr. 50 af 30. januar 2004.

§ 3. Der kan opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, i det omfang udbuddet, dog undtaget de i nr. 9 nævnte forløb, udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

2) Enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD) efter lov om åben uddannelse.

3) Deltidsuddannelser efter lov om åben uddannelse på niveau med erhvervsuddannelse (EUD) og enkeltfag herfra.

4) Enkeltfag på landbrugsuddannelserne efter lov om åben uddannelse.

5) Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter lov om åben uddannelse.

6) Enkeltfag på social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) og deltidsuddannelse ved social- og sundhedsuddannelserne efter lov om åben uddannelse, og enkeltfag herfra.

7) Merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse (PGU-merit-uddannelsen) under lov om åben uddannelse.

8) Individuel kompetenceafklaring efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og kompetenceafklarende forløb m.v. efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

9) Uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administrationen af Den Europæiske Socialfond.

Stk. 2. Der kan ligeledes opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i grundlæggende voksenuddannelse (GVU), i det omfang disse forløb er sammensat af uddannelser som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Der kan endvidere opnås ydelser efter § 1, jf. dog stk. 5, ved deltagelse i erhvervsuddannelse plus (eud+), i det omfang disse forløb er sammensat af uddannelser som nævnt i stk. 1, skoleundervisning i erhvervsuddannelse og svendeprøve eller anden afsluttende prøve. Deltagere i eud+ kan endelig opnå ydelser efter § 1, jf. dog § 5, under intensiv værkstedstræning i en periode på højst 1 måned på uddannelsesinstitutionen eller i en virksomhed efter aftale med institutionen samt i en periode på højst 1 måned på deltagerens arbejdsplads.

..

§ 4. Under deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der kan ikke opnås godtgørelse efter stk. 1 i følgende tilfælde

1) Hvis der er ret til løn fra en arbejdsgiver under uddannelsen som følge af en uddannelsesaftale, indgået i henhold til lov.

2) Hvis der er adgang til at opnå godtgørelse fra andre godtgørelsesordninger.

Stk. 3. Godtgørelsen udgør ved fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Ved deltidsundervisning beregnes godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer .

Stk. 5. For deltagere, der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, nedsættes godtgørelsen forholdsmæssigt. Det er en betingelse for at oppebære godtgørelse, at deltagerens tab af indtægt eller arbejdsmulighed vedrører den pågældende beskæftigelse.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1255 af 29. december 2003 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU

Afsnit I

Generelle betingelser

Kapitel 6

Fuld godtgørelse

Kapitel 7

Fællesbestemmelser

§ 15. For deltagere i fuldtidsundervisning udgør godtgørelsen pr. undervisningsuge et beløb svarende til det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Fuldtidsundervisning er undervisning, der er tilrettelagt som heltidsundervisning i henhold til reglerne om de pågældende uddannelser.

Stk. 3. Godtgørelsen kan pr. dag maksimalt udbetales med 1/5 af højeste ugentlige dagpengebeløb.

Deltidsundervisning

§ 16. For deltagere i deltidsundervisning beregnes godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer.

§ 17. Godtgørelse kan kun udbetales for den tid, som deltageren har deltaget i undervisningen, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2. En deltager, som har ret til godtgørelse efter reglerne i kapitel 3, 4 eller 5, har ret til godtgørelse, hvis uddannelsen afbrydes på grund af uforudsete forhold på uddannelsesstedet. Godtgørelse kan alene udbetales for den første dag, undervisningen har været indstillet.

Stk. 3. En deltager i et længerevarende uddannelsesforløb, som har ret til godtgørelse efter reglerne i kapitel 3, 4 eller 5, har også ret til godtgørelse, når uddannelsesstedet er lukket på grund af ordinære ferieperioder på arbejdsmarkedet. Retten til godtgørelse gælder ligeledes i perioder med uddannelsespraktik. Det er en betingelse, at uddannelsesforløbet har en varighed af normalt mindst 6 uger, og at der ligger undervisningsdage både før og efter ferieperioden.

Stk. 4. Godtgørelse efter stk. 3 fratrækkes hævet feriegodtgørelse, feriedagpenge eller godtgørelse for særlige feriefritimer.

Stk. 5. Holder uddannelsesstedet lukket for undervisning den 1. maj, Grundlovsdag eller fredagen efter Kr. Himmelfartsdag, har dagpengeberettigede ledige deltagere, som har ret til godtgørelse efter reglerne i kapitel 3, 4 eller 5, ret til godtgørelse for disse dage.

Stk. 6. Til en ledig dagpengeberettiget deltager, som har ret til godtgørelse efter reglerne i kapitel 3, 4 eller 5, og som på grund af deltagelsen mister indtægt for søgnehelligdage i uddannelsesperioden, udbetales der godtgørelse for sådanne dage.

Stk. 7. En deltager, der har ret til godtgørelse efter reglerne i kapitel 3, 4 eller 5, har ret til godtgørelse, hvis deltageren ikke har deltaget i undervisningen på grund af indkaldelse til en jobsamtale eller lægeundersøgelse eller indkaldelse til session. Godtgørelse udbetales for den dag, samtalen, lægeundersøgelsen eller sessionen har fundet sted.

Bekendtgørelse nr. 279 af 22. april 2004 om ændring af bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU)

(Bortfald af VEU-godtgørelse til uddannelser afholdt som fjernundervisning)

Beregning af VEU-godtgørelse i forbindelse med selvstændig keramikers deltagelse i uddannelsesforløb godkendt indenfor rammerne

af Den Europæiske Socialfond

Ankenævnet har behandlet Deres klage om VEU-godtgørelse under deltagelse i uddannelsesprojektet ”Synergi mellem kunst og erhverv” godkendt inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond på møde den 15. juni 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er berettiget til at modtage VEU-godtgørelse svarende til 30 timer ugentlig i den periode De har deltaget i ovennævnte godkendte uddannelsesprojekt.

B E G R U N D E L S E

Det fremgår af lovens § 3, stk. 1, nr. 9, at der gives VEU-godtgørelse til uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administration af Den Europæiske Socialfond.

Tilsvarende er anført i bekendtgørelsens § 1, stk, 2. nr. 7, hvor det tillige er anført, at uddannelsesforløbene skal ligge inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond og skal være godkendt af projektgodkendelsesudvalg, jf. de nærmere regler om administrationen af Den Europæiske Socialfond.

Ved vurderingen af omfanget af Deres VEU-godtgørelse har vi lagt vægt på ordlyden af bestemmelserne. Endvidere det forhold, at der tale om et godkendt samlet uddannelsesforløb omfattende såvel undervisning, praktik, arbejde, virksomhedskontakt, research, rapportskrivning mv., svarende til 30 timer ugentlig uden at der anses at foreligge fornøden grundlag for at undtage nogen aktivitetsdel af det samlede uddannelsesforløb.

Ankenævnet henviser til § 3, stk. 1, nr. 9 og § 4, stk. 3 og 4, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 18. februar 2004 samt §§ 1, stk. 2, nr. 7 og 15, 16 og 17, stk. 3, i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1255 af 29. december 2003 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter uddannelse.

Ankenævnet ændrer således AF´s afgørelse af 5. oktober 2004.

På ankenævnets vegne

xxxxxxx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsformidlingen

Kursusudbyder

1. Sagsforløb

De søgte i 7. juli 2004 om VEU-godtgørelse under deltagelse i et uddannelsesforløb ”Synergi mellem kunst og erhverv” godkendt inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond og som afholdes i perioden 30. august 2004 til 30. juni 2005.

Af økonomiske årsager stoppede De på kurset julen 2004.

Arbejdsformidlingens afgørelse

Arbejdsformidlingen har oplyst, at AF i Y kommune den 5. oktober 2004 telefonisk meddelte Dem, at det af lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen– og efteruddannelse, jf. lovbekg. nr. 106 af 18/2 2004 § 4, stk. 4 fremgår, at der ved deltidsundervisning beregnes godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer, og at der ikke i lovens eller bekendtgørelse nr. 1255 af 29/12 2003 er mulighed for at indregne forberedelsestimer eller andre aktiviteter.

Der ville derfor kun kunne bevilges Dem VEU-godtgørelse for undervisningstimerne, som ifølge projektbeskrivelsen udgør ca. 300 lektioner, der typisk afvikles med 12 timer ugentlig.

2. Klagen til ankenævnet

De skrev til AF i brev af 11. oktober 2004

”Hermed ankes den af AF i Y kommune trufne afgørelse vedr. min VEU-godtgørelse til CEU-centers efteruddannelse (40 uger) “Kunst og Erhverv”.

Midt i juni 2004 indsendte jeg en ansøgning til AF i Y-kommune om VEU-godtgørelse for manglende indtjening ved deltagelse i ovennævnte uddannelsesforløb. Da AF i Y-kommune ikke kan afse tid til et møde med mig, så vi kan undersøge mine muligheder nærmere, sender jeg min ansøgning af sted med en anmodning om at blive kontaktet, hvis der skulle være fejl eller mangler i ansøgningen. Et par dage efter kontakter AF i Y-kommune mig vedr. en fejl, som rettes.

Sidst i juni gør gode venner mig opmærksom på, at der kan søges transportgodtgørelse til den type uddannelser. Da der er 192 km fra min bopæl til Kolding, er dette ikke uden økonomisk betydning, hvor for jeg igen retter henvendelse til AF i Y kommune, der bekræfter dette. Jeg får min ansøgning retur, vedføjer ansøgning om befordringsgodtgørelse og returnerer den til AF-Aars. Et par dage efter bekræftes det telefonisk, at AF-Aars har modtaget ansøgningen. Derefter afventer jeg svar.

Da jeg sidst i juli endnu ikke har hørt noget, kontakter jeg atter AF i Ykommune for at høre, om godtgørelsen er bevilget. Jeg får her at vide, at der ikke sendes breve ud om den slags, men at de anser sagen for en ren ekspeditionssag. På mit direkte spørgsmål bekræftes det, at jeg bevilges VEU-godtgørelse 5 dage om ugen i de 40 uger kurset varer. Jeg mener mig således i god tro, da jeg starter på kurset d. 31. august.

Først i september (efter kursusstart) modtager jeg et brev fra AF i Y kommune. Af brevet og mine efterfølgende samtaler med AF i kommune fremgår det at

1. Jeg kan ikke få befordringsgodtgørelse, fordi det ikke gives til uddannelser, der støttes af Den Europæiske Socialfond, men kun til AMU-kurser.

2. Der er bevilget en godtgørelse på 519,73 kr. pr. dag for den del af undervisningen, der i læse- planen er benævnt som skemalagt undervisning. Hvilket vil sige to dage om ugen à 6 timer = 12 timer. Efter skat udbetales således 207,89 kr. Et beløb, der ikke engang dækker mine udgifter til overnatning og transport. Kurset er imidlertid et fuldtidskursus på 30 timer om ugen og kan kun gennemføres som sådan.

Med den godtgørelse på 12 timer om ugen, der er bevilget fra AF i Y kommune, er der ingen dækning for mit indtægtstab i den tid, der går med forberedelse, research, rapportskrivning, virksomhedskontakt og andet af det selvstændige arbejde, som uddannelsen kræver. Der er heller ikke mulighed for at få indtægtsdækket introduktionsdagene på Stenstruplund, fordi det ikke kaldes undervisning, men seminar.

Jeg forstår det ikke og taler med Karin Hansen på AF i Y kommune om sagen. Her får jeg en fin og ordentlig behandling. Hun, jeg og projektlederen på uddannelsen Kunst-Erhverv undersøger for en sikkerheds skyld i Undervisningsministeriet, hvordan juraen og reglerne egentlig er for tildeling af VEU-godtgørelse. Tilbagemeldingen er, at der ikke er nogen juridiske hindringer for, at jeg kan få fuld dækning for en fuldtidsuddannelse, støttet af EU og med den blanding af undervisning, selvstændigt arbejde og ulønnet praktik, som er uddannelsens indhold. Alligevel fastholder AF i Y kommune sin afgørelse.

Jeg forstår ikke den afgørelse AF i Y kommune har truffet. For mig at se, må der være sket en misforståelse. Den faktiske bevilling fra AF i Y kommune kan jeg ikke få til at hænge sammen med det forhåndstilsagn, jeg har fået hos AF i Y kommune, eller med Undervisningsministeriet tilkendegivelse af, at der ikke er noget til hinder for, at godtgørelsen bevilges til det fulde kursusomfang, altså 30 timer pr. uge.

Da jeg som selvstændig og uden medlemskab af en a-kasse, så at sige lever for egen regning og risiko, har det ligget mig meget på sinde, at have de økonomiske forhold afklaret før kursusstart (min tilmelding var således også betinget af at godtgørelsen blev bevilget fra AF i Y kommune og mente mig i god tid ved at søge knap 3 mdr. før kursusstart. Som det er nu, er jeg helt afhængig af mit pengeinstituts velvilje. Det har jeg slet ikke mulighed for eller råd til at blive ved med. Jeg er derfor afhængig af, at bevillingen ændres til fuld VEU-godtgørelse af kursusforløbet.

Min anke kan derfor deles op i 2 punkter

1. Den lange ekspeditionstid på en sag, der fra AF i kommune betragtedes som en ekspeditionssag.

2. At VEU-godtgørelsen kun dækker 12 timer om ugen og ikke de 30 timer som kurset kræver.

Supplerende bemærkninger

Jeg har ikke modtaget nogen skriftlig begrundelse for den begrænsede VEU-godtgørelse, og kan derfor ikke vedlægge en kopi.

Vedlagt er kopi af den forespørgsel, som blev sendt til Undervisningsministeriet fra uddannelsens projektleder samt kopi af kursets undervisningsplan.

Herudover henvises til de kursusplaner og diverse papirer der allerede er AF i Y i hænde. Både projektleder xxxx og undertegnede står til rådighed med supplerende oplysninger.

Til slut vil jeg gøre opmærksom på at andre deltagere på uddannelsen, som modtager VEU-godtgørelse, ikke har fået nedslag i deres bevilling.”

4. AF’s bemærkninger til klagen

AF skrev til Arbejdsmarkedets Ankenævn i oversendelsesbrev af 26. oktober 2004

” Vedrørende klage over afslag på bevilling af VEU-godtgørelse fra K ansøger xxxxx, cpr.nr.180552-0066

Den 5/10 2004 har AF, Regionskontoret i Y kommune telefonisk meddelt K ansøger xxxxxx, at de fremsendte bevillinger på de faktiske undervisningstimer var alt, hvad der kunne bevilges.

Regionens begrundelse er ved samme lejlighed gentaget telefonisk over for K ansøger xxxxxx.

K ansøger xxxxx er samtidig vejledt om, at hun kunne påklage denne afgørelse til Arbejdsmarkedets Ankenævn ved at indsende klagen til AF i Y kommune.

Regionen er efterfølgende blevet opmærksom på, at fremsendelse af en bevilling ikke er tilstrækkeligt, når der som her kun er givet et delvist tilsagn.

Regionens hidtidige opfattelse af § 31 i “Bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse”, har hidtidig været, at det skriftlige tilsagn var tilstrækkeligt til at opfylde bekendtgørelsens krav.

Regionen har taget initiativ til at ændre denne praksis, så der fremover vil blive fremsendt et skriftligt begrundet afslag på den del af ansøgningen, der ikke kan imødekommes.

Regionen vurderer, at det kun vil medføre en forsinkelse af sagen at sende et skriftligt afslag til K ansøger xxxxx med en udførlig klagevejledning.

Regionen vælger derfor at fremsende sagen til behandling i Arbejdsmarkedets Ankenævn på det foreliggende grundlag.

Regionen vurderer, at der er tale om deltidsundervisning, da det er oplyst, at der er tale om en aktivitet på 30 timer pr. uge.

Det fremgår af “Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse”, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 18/2 2004, § 4, stk. 4, at “Ved deltidsundervisning beregnes godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer.”

Der ses ikke i loven eller i bekendtgørelse nr. 1255 af 29/12 2003 mulighed for at indregne forberedelsestimer eller andre aktiviteter som projektarbejde, idet der efter det oplyste ikke er tale om praktik.

Regionen vurderer ud fra dette, at der kun kan bevilges VEU-godtgørelse for undervisningstimerne.

Ifølge projektansøgningen er der samlet knap 300 undervisningslektioner, der ifølge skemaerne typisk afvikles med 12 timer ugentligt. Der er dog indlagt perioder uden undervisningstimer.

På bagsiden af ansøgningsblanketten er der klagevejledning. Deltageren må opfordres til at klage over afgørelsen, så vi kan få afklaret om der er behov for en opblødning af reglerne.”

5. Nyt efter klagen

De skrev til Arbejdsmarkedets Ankenævn i brev af 30. oktober 2004

” Supplerende oplysninger og bilag vedr. journal nr. 2004-501-00576

Jeg har d. 29. oktober 2004 modtaget et brev fra AF i Y kommune indeholdende sagsfremstilling og fremsendelsesskrivelse i forbindelse med min anke over den afgørelse AF i Y kommune har truffet vedr. VEU-godtgørelse til kurset “Kunst og Erhverv” under CEU- centret i xxx Kommune.

Til fremsendelsesskrivelsen af 26. oktober 2004 underskrevet af xxxxx har jeg følgende kommentarer

1. Den telefoniske orientering d. 5. oktober 2004 foregik på mit initiativ. Kommunikationen er i det store hele sket på mit initiativ i hele sagsforløbet. At man fremover vil orientere skriftligt, synes jeg derfor er et fremskridt. Som ny i “systemet” har netop det lave informationsniveau undret mig.

3. At man i forbindelse med denne ankesag har vurderet, at det blot vil betyde en yderligere forsinkelse af sagen at fremsende en skriftlig begrundelse på nuværende tidspunkt, er jeg for så vidt enig i. Dog medfører det desværre også at jeg p.t. ikke kender vilkårene for en anke.

4. At der er tale om deltidsundervisning skulle, i følge den vedlagte e-mailkorespondance, blot medføre en reduktion i VEU-godtgørelsen fra 37 timer pr. uge til 30 timer pr. uge. Det giver ganske enkelt ikke nogen logisk mening at der i forbindelse med kurser på fuld kan bevilges godtgørelse til det faktiske tidsforbrug, men ikke til deltidskurser. Samtidig står der i fremsendelsesskrivelsen at “der i følge det oplyste ikke er tale om praktik”. Det er ikke korrekt, idet der er tale om 2 x 3 ugers praktik i forløbet.

5. At der er tale om deltidsundervisning for mig, men ikke for de deltagere der er understøttelsesberettigede, har jeg også meget svært ved at forstå logikken i.

6. At der på bagsiden af ansøgningen er en klagevejledning synes jeg ikke er godt nok. En klagevejledning bør vedlægges enhver form for afgørelse for at ankemuligheden udgør en reel mulighed.

I forbindelse med fremsendelsesskrivelsen skrives afslutningsvis at “deltageren må opfordres til at klage over afgørelsen, så vi kan få afklaret om der er behov for en opblødning af reglerne.” Jeg går ud fra at deltageren er mig, men undres over at jeg må opfordres til at anke, idet jeg mener allerede at have anket sagen. Da jeg ikke længere er i besiddelse af bagsiden af min ansøgning eller (som følge af den manglende skriftlige information) har modtaget en klagevejledning fra AF i Y kommune kender jeg som sagt ikke de præcise regler for en anke. Jeg vil derfor bede jer have ulejlighed med at sende mig disse regler, så jeg har mulighed for at sætte mig ind i hvad jeg bør foretage mig yderligere i denne sag for at tilgodese mine interesser bedst muligt. Samtidig beder jeg jer oplyse mig om hvornår min sag kan/vil blive behandlet i Ankenævnet.

Af AF’s sagsfremstilling fremgår det at min fremstilling af datoerne for de forskellige hændelser er forskudt med ca. i måned i forhold til AF’s fremstilling og at en stor del at forsinkelsen i øvrigt skyldes kursets projektleder. På den baggrund frafalder jeg den del af anken der omhandler den lange ekspeditionstid.

Jeg vedlægger som bilag til sagen udskrift af e-mailkorespondance mellem Undevisningsministeriets Tværgående kontor for vejledning og for Landscenter for Uddannelse- og Erhvervsvejledning og undertegnede. På baggrund af denne korrespondance, samt det mundtlige tilsagn der foreligger fra xxxxxxtil projektlederen af kurset, mener jeg ikke der kan herske nogen tvivl om at jeg er berettiget til VEU-godtgørelse i 30 timer om ugen i de 40 uger kurset varer. (Korrespondancen skal læses bagfra.)

Afslutningsvis vil jeg gerne begære aktsindsigt, og beder om at få tilsendt samtlige sagens akter.”

..

Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn har den 29. marts og 4. maj 2005 rettet henvendelse til Undervisningsministeriet/Uddannelsesstyrelsen med henblik på, at få oplyst, hvilken betydning med hensyn til omfanget af VEU-støtte det, at det omhandlede uddannelsesforløb er godkendt inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond,har.

Sekretariatet anmodede endvidere om ministeriets fortolkning af reglerne.

SUstyrelsen svarede i brev af 19. maj 2005

”Idet der henvises til Ankenævnets brev af 4. maj 2005 (sendt til Ud-dannelsesstyrelsen) vedr. K ansøger xxxx kan følgende oplyses

Den Europæiske Socialfond. Kursusforløb, som er godkendt af et projektgodkendelsesudvalg, skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne udløse godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. At der er tale om et socialfondsforløb medfører ikke hverken en udvidelse eller en indskrænkning af mulighederne for at modtage godtgørelse.

Betydningen af ministeriets udtalelser. Undervisningsministeriets udtalelser om fortolkning af regelgrundlaget, herunder i form af vejledning, skal forstås som en orientering om reglernes indhold, baggrund, praksis, fortolkning og administration. Det bemærkes, at regeludstedelse, regelfortolkning osv. i forbindelse med godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse nu er overført til SUstyrelsen (i praksis pr. 1. marts 2005, formelt pr.1.juli 2005).

Notat om samtale. Det kan oplyses, at SUstyrelsen ikke er bekendt med de nærmere omstændigheder omkring den telefonsamtale, der fandt sted mellem xxxxxxx og yyyyyy omkring den 20. september 2004, herunder heller ikke, om der foreligger et notat om samtalen. SUstyrelsen anser det ikke for muligt at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring telefonsamtalen, da den pågældende medarbejder (der dengang var ansat i Uddannelsesstyrelsen) er langtidssygemeldt og ikke kan kontaktes.

Undervisningstimer. Begrebet undervisningstimer, som det anvendes i både lov, bekendtgørelse og vejledning, er timer, hvor der undervises - dvs. at der er sammenfald mellem undervisningstimer og konfrontationstimer. Der er fast praksis gennem mange år for, at der ikke kan gives godtgørelse til forberedelsestid, og denne praksis går helt tilbage til specialarbejderkurserne, hvor forberedelsestid (lektielæsning) var utænkeligt. Der er ikke fastsat regler om, at der ikke kan gives godtgørelse til forberedelsestimer, kun om, at der kan gives godtgørelse til undervisningstimer.

Praktikperioder. Praktikperioder er, foruden de af Ankenævnet omtalte steder, nævnt i bekendtgørelsen om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i afsnittet om fælles bestemmelser § 12, stk. 3 (tidligere § 17, stk. 3). Praktikperioder giver adgang til godtgørelse, og det gælder for både beskæftigede og for ledige.

Generelt. Det er SUstyrelsens opfattelse, at perioder med selvstudier, hvor der føres logbog, kan sidestilles med fjernundervisning. Der har siden den 3. maj 2004 ikke været adgang til at modtage godtgørelse i forbindelse medfjernundervisning, jf. bekendtgørelse nr. 279 af 22. april 2004, som ændrede bekendtgørelse nr. 1255 af 29. december 2003 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter uddannelse. Blot for fuldstændighedens skyld bemærkes, at afskaffelsen af muligheden for at modtage godtgørelse i forbindelse med fjernundervisning også gælder forløb med tilskud fra Den Europæiske Socialfond.”

Sekretariatet fremsendte den 23. maj 2005 SU-styrelsens svar til Dem med henblik på eventuelle bemærkninger.

Sekretariatet bad Dem samtidig oplyse, i hvilket omfang De havde deltaget i uddannelsespraktik.

De svarede ved e.mail af 26.maj 2005

”Jeg har modtaget dit brev om min sag og da en mail er den hurtigst mulige svarmetode vælger jeg denne fremgangsmåde.

Vedr. praktikperioden kan jeg oplyse at den fandt sted fra og med uge 45 - til og med uge 47. Praktikken var, som det øvrige kursus på 30 timer pr. uge.

Af forskellige årsager, der næppe kan være sagen vedkommende, valgte jeg, og fik grønt lys fra skolen til, at bruge perioden på at udvikle og gennemføre et “virksomhedsspil.” Deltagerne skulle være virksomheder her fra området sammensat så bredt som muligt, dvs. med både store og små, offentlige og private, og dækkende så bredt fagligt som overhovedet muligt.

Målet var at undersøge virksomheders opfattelse af hvad kunstnere er og kan, samt min viden om hvad virksomheder er og kan, og hvad vi hver især forestiller os hinanden kan bruges til. Kort sagt en afdækning af gensidig viden, fordomme og potentielle samarbejdsmuligheder.

Metoden var et brædtspil hvor deltagerne guides gennem forskellige spørgsmål og påstande om henholdsvis kunst og erhvervsliv og om mulighederne for et samarbejde. Hver deltager har en brik og der bruges terninger. Felterne er kort, der indeholder spørgsmål eller påstande om kunstnere og erhvervsliv.

Ud fra spillets besvarelser får jeg - og virksomhederne - noget gensidig viden. Jeg ville bruge min til at blive klogere af og til senere at iværksætte kontakter ud fra. Virksomhederne får, udover oplevelsen, som tak for deltagelsen en mappe med computergrafik, udført ud fra de besvarelser de enkelte virksomhed har haft i spillet.

Jeg bad hver enkelt virksomhed om at deltage med det antal personer de har lyst til/mulighed for og desuden deltog jeg. Spillet kræver som minimum 1 person i 1/2 time. Jeg turnerer blandt virksomhederne og spiller spillet med dem under indtagelse af den af mig medbragte kaffe og kage til alle deltagere. Jeg bad også om en rundvisning på virksomhederne, men det var på ingen måde nogen betingelse for at deltage.

Helt konkret brugte jeg de første 14 dage på at lave research på emnet, dvs. læsning af relevant faglitteratur, samtaler med personer jeg mente kunne bidrage til min baggrundsviden, m.m. Derudover udformede jeg spilleregler og spil - rent fysisk, skaffede adresser på virksomheder i området, samt lavede aftale med 4 virksomheder om “testning” af spillet inden den endelige udformning iværksattes. Praktikperioden foregik således i min egen virksomhed med fremstilling af spillet, på xxxxx Bibliotek med opsøgning af materiale, mailende frem og tilbage med min vejleder på kurset og endelig også i de respektive testvirksomheder. Det er her 1/2 år efter ikke muligt for mig nøjagtigt at angive hvornår jeg var hvor og hvor længe, men i min kalender fra 2004 kan jeg se at spillene blev testet på xxxxxx Stifttidende tirsdag d. 16. november kl.10.00, på Himmerlands Erhvervsråd onsdag d. 17. november kl. 8.30, med sognepræsten i xxx Sogn fredag d. 18 kl. 12.00 og på xxxx Bibliotek fredag d. 19. november kl. 13.00. Jeg husker ikke nøjagtigt hvor længe spillene varede, men det var vist fra 1 - 2 timer. At jeg har brugt de 30 timer ugentlig husker jeg også, men har ingen form for dokumentation, udover den logbog jeg har ført og som kursusudbyder xxxx må kunne tilvejebringe. Jeg forestillede mig ikke på det tidspunkt at det ville være tilrådeligt at tage en kopi af denne logbog.

Planen var derefter at bruge forårets praktikperiode på at gøre spillet færdigt ud fra de indhøstede erfaringer, samt at spille det færdige spil med ca. 25 virksomheder. Ud fra resultaterne ville jeg desuden deltage i en planlagt iværksættermesse i xxxx kommune efteråret 2005 med spillet og resultaterne fra spillerunden. Denne del af planerne er nu udskudt, sammen med færdiggørelsen af spillet og 2. spillerunde, idet jeg stoppede på kurset til jul - af økonomiske årsager.

Jeg håber dette er fyldestgørende, og at du i modsat fald lader mig det vide. Jeg har en del e.mailkorrespondance liggende fra perioden der evt. kan indgå som dokumentation, hvis det har nogen betydning for sagen.

Det undrer mig i øvrigt at de første 3 dage af kurset, der var et seminar på xxxx på Fyn ikke omtales overhovedet i de papirer du sendte mig, idet jeg heller ikke har kunnet få godtgørelse til denne del af kurset, fordi det ikke benævnes undervisning men seminar. Når det ikke nævnes i brevet kan det selvfølgelig skyldes at det er indlysende for alle andre end mig at der så ikke kan ydes godtgørelse til det.

Jeg tolker dit brev således at min sag står dårligt. I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at give udtryk for at jeg føler mig usandsynligt dårligt rådgivet i denne sag. Både af kursusudbyder xxxx og af AF og af Undervisningsministeriet.

Jeg var aldrig begyndt på det kursus hvis jeg før kursussart i august 2004 havde kendt størrelsen at den godtgørelse jeg fandt ud af at være bevilget efter start. Når jeg efterfølgende alligevel fortsatte på kurset var det p.g.a.

I. Y’s famøse samtale med xxxxxx. En samtale det nu ikke er muligt at få bekræftet endsige få klarlagt indholdet af.

2. Min e-mailkorrespondance med xxxx fra Undervisningsministeriets tværgående kontor for vejledning. Jeg kan ikke forstå hvordan Undervisningsministeriet kan rådgive fejlagtigt, uden det på en eller anden måde medfører at “bordet fanger”. For det må da være sådan at borgerne kan stole på de oplysninger ministerierne formidler ?

Det er så bare uheldigt at det er de to punkter der udgør mine hovedargumenter i denne sag.

Det er mig i øvrigt ubegribeligt at det kan tage foreløbig 10 måneder at få afklaret hvorvidt jeg er berettiget til VEU-godtgørelse svarende til det faktiske timeforbrug på et kursus.

Det hele tegner til at jeg er ved at blive bekræftet i min egen fordom om at offentlige systemer skal man holde sig “fem skridt fra livet’ - og det i en grad jeg ikke havde forestillet mig mulig.”

Projektleder Karen-Lisbeth Petersen skrev i e.mail af 30. maj 2005

”Jeg har modtaget kopier af brevvekslingen mellem SU-styrelsen og Ankestyrelsen.

Ved gennemlæsning af SU-styrelsens seneste dokument af 19. maj 2005 (J. nr. : 2005-4631) kan jeg se nogle åbninger, som jeg håber kan befordre sagen positivt for xxxx og andre som bliver klemt i lign, situation.

Den første åbning ser jeg i udtalelsen under afsnit 4: Undervisningstimer: Der er ikke fastsat regler om, at der ikke kan gives godtgørelse til forberedelsestimer, kun om at der gives godtgørelse til undervisningstimer

Den anden åbning ser jeg i det sidste afsnit af samme dokument under Generelt: Her sammenlignes logbogsføring på Kunst-Erhvervskurset med fjernundervisning. Det er helt forkert. Det er nærundervisning med kontrol af arbejdstimer og daglig opfølgning fra projekt. Det er fastsat hvor mange timer der SKAL ARBEJDES hver uge.

Jeg håber virkelig at denne misforståelse, hvor Kunst-Erhvervskurset ligestilles med fjernundervisning, fremstår helt klart i behandling af sagen videre frem.

Jeg vil i hvert fald gerne, sammen med skolen og den bevilgende myndighed (Y Amt) udarbejde en erklæring om den kontrol, der er med arbejdstimerne på dette kursus.”

I efterfølgende e.mailbrev af 2. juni 2005 har projektleder xxxxxx bl.a. anført

”Min interesse går fortrinsvis på at få helt klarlagt for Ankenævnet, hvad der adskiller denne uddannelse for den almindelige ”åbne uddannelse.”

Tilmeldte til almindelig åben uddannelse skal ikke dokumentere deres ugentlige timeforbrug.

På uddannelsen Kunst & Erhverv, som støttes EU’s Socialfond, skal alle 30 arbejdstimer dokumenteres, uanset om det er skematimer, forberedelse eller praktik.

Alle logbogsoptegnelser rapporteres til Socialfonden, som udbetaler støtten på baggrund af det timetal, der er dokumenteret.

Selvfølgelig er logbogsoptegnelserne underskrevet af deltagerne på tro og loven, da forberedelsesarbejdet ikke nødvendigvis foregår på skolen, og da jeg som projektleder ikke er fysisk tilstede. Jeg indskriver efterfølgende logbogsoptegnelserne og underskriver dem sammen med deltagerne, inden det hele afleveres til afrapportering til Socialfonden.

Under den almindelige form for åben uddannelse er der slet ingen der blander sig i arbejdet udenfor konfontrationstimerne.

Min hovedpine er, at ingen kan deltage i endsige gennemføre denne uddannelse uden at arbejde mindst 30 timer om ugen, og altså ikke kan have anden indtjening i dette tidsrum.”

6. Regler

Lovbekendtgørelse nr. 106 af 18. februar 2004 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter uddannelse.

Resumé

Ansøger, som arbejdede som selvstændig keramiker, søgte i juli 2004 om VEU-godtgørelse under deltagelse i uddannelsesprojektet ”Synergi mellem kunst og erhverv” som var et uddannelsesprojekt, der var godkendt indenfor rammerne af Den Europæiske Socialfond.

Udannelsesprojektet, som blev afholdt over 10 måneder, indebar et uddannelsesforløb, som udover undervisning på skole omfattede praktik, arbejde, virksomhedskontakt, research, rapportskrivning mv. De mange aktiviter medførte et ugentlig timeforbrug, svarende til 30 timer ugentlig.

Arbejdsformidlingen traf i afgørelse om at ansøgeren i henhold til bekendtgørelsen om erhvervsrettet voksen og efteruddannelse alene kunne få sin VEU-godtgørelse beregnet på grundlag af den rene undervisningsdel på skolen svarende til 12 timer ugentlig.

Afgørelsen blev anket, idet det var hendes opfattelse, at hun måtte være berettiget til at få godtgørelsen beregnet ud fra sit faktiske timeforbrug, svarende til 30 timer gennemsnitlig pr. uge.

Arbejdsmarkedets Ankenævn ændrede Arbejdsformidlingens afgørelse, idet man fandt hende berettiget at få VEU-godtgørelsen beregnet på grundlag af de 30 timer, som var det gennemsnitlige ugentlige tidsforbrug under uddannelsen.

Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at der var tale om et uddannelsesforløb, der var udbudt og godkendt af danske myndigheder indenfor rammerne af Den Europæiske Socialfond.

Da der var tale om et godkendt samlet uddannelsesforløb der omfattede såvel undervisning, praktik, arbejde, virksomhedskontakt, research, rapportskrivning mv. fandt man således ikke grundlag for at kunne udtage nogen aktivitetsdel af de samlede uddannelsesforløb.